Mon det her har været helt gennemtænkt? Spørgsmålet optog Allans hjerne det meste af tiden på vej til arbejde. Det svar, han hele tiden nåede frem til, var nej. Der var så meget, han end ikke havde overvejet, da han hentede en pige fra fængslet.
Der var det mere personlige. Klara havde tydeligvis nogle oplevelser i fængslet i bagagen, som gjorde, at han selv blev mere blid, end han havde regnet med, for han nænnede ikke andet.
Der var også de mere praktiske. Han havde fået Klara, som foruden en kedeldragt og et sæt laset undertøj kun ejede det sæt tøj, som hun var kommet til fængslet med, og som nu var omtrent 3 numre for stort.
Heldigvis, syntes han, havde han været heldig med pigen. Hun virkede både positiv, åben, kvik og så ret godt ud.
Hun havde set træt ud, da han havde vækket hende til morgen. Alligevel var hun nærmest sprunget ud af sengen og stod ved siden af den i retstilling og i øvrigt ingenting. "Træt?" havde han spurgt. Hun forklarede, at en million tanker ikke ville slippe hendes hjerne om natten.
"I eftermiddag køber vi et vækkeur, for jeg regner med, at du fremefter står op samtidigt med mig, så du kan lave min morgenmad de dage, hvor jeg skal arbejde," havde han forklaret.
"Selvfølgelig," havde pigebarnet svaret. Og der var intet, som indikerede, at hun ikke mente det.
De havde spist morgenmad sammen. Og inden han tog på arbejde havde han bedt hende rydde lidt op og gøre rent. I øvrigt måtte hun godt se TV i en times tid eller to.
"Og så vil jeg have, at du barberer dig. Du finder, hvad du skal bruge, på badeværelset," havde han tilføjet.
"Det ... det hele?" havde hun spurgt, da hun lige havde sunket et øjeblik.
Han havde rystet på hovedet. "Kun fra halsen og ned," havde han tilføjet efter et øjeblik. Han kunne se på hende, at hun overvejede et flabet svar, men hun holdt det i sig og nikkede.
Men efter lidt overvejelse fortrød han. Han ville egentlig gerne se det. "Nej, lad hellere være. Du skal ikke dufte af mand. Vi kommer nok til at købe lidt ind i eftermiddag."
"Hvis jeg var dig, tror jeg også gerne, jeg ville se det, tror jeg nok," sagde hun med et vidende smil. Allan følte sig gennemskuet, selv om det ikke havde lydt som en bebrejdelse. Men det er vel egentlig en god ting at blive forstået, tænkte han.
"Skal... skal jeg slikke dig, inden du går?" havde hun spurgt.
Allan så på klokken. "Det må jeg have til gode," konstaterede han med et suk.
"Det må du," sagde hun bare, ”jeg skal nok komme op fremover, så du får bedre tid om morgenen.”
Allan sendte hende et smil og gik. Inderst inde var han dybt imponeret over pigebarnet. Men han var også dybt berørt af hendes historie. Dengang han havde overvejet, at hente en pige fra kvindefængslet, havde det jo bare været teori. Klara var særdeles virkelig, med hud og hår, og det var noget helt andet.
Han skyndte sig hjem fra arbejde. Han fandt Klara i færd med at gøre køkkenskabe rent - nøgen. Hun nynnede en munter melodi.
"Har du kunnet holde ventetiden ud?" spurgte hun interesseret, da hun så ham. Og så var der det dér underfundige smil, som åbenbart var en del af hende.
Allan grinede - og Klara blev synligt lettet. "Heldigvis er den jo ovre," svarede han.
Klara nikkede, lagde kluden, vaskede hænder og gik smilende hen til ham. Men hvor Allan havde forventet, at hun ville gå på knæ, slog hun i stedet armene om ham. "Velkommen hjem!" hviskede hun i hans øre. Så gik hun på knæ foran ham, der ærligt talt var lidt paf.
Det var den lækreste hjemkomst fra arbejde, Allan kunne huske. At falde ned i sofaen med en øl var det rene vand ved siden af. Det er helt utroligt, hvor meget opmærksomhed en mund kan trække i spidsen af ens pik, nåede Allan lige at tænke, før Klaras mund netop trak opmærksomheden derhen helt og holdent.
Et stille "ååh" indledte sædafgangen. Klaras mund gav slip; hendes hånd holdt fast, og sekunder efter havde hun fået sprøjtet Allans ladning ud over hele ansigtet.
Af en eller anden grund så det hysterisk frækt ud, syntes Allan. Og tøsebarnet smilede med sperm i hele hovedet. "Og hvordan var dét?" spurgte hun.
"Lækkert" var det eneste tillægsord, som Allan lige kom i tanker om.
"Dejligt," sagde pigen, "men jeg håber, jeg får lov til at vaske mig og tage tøj på, før vi tager på indkøb."
"Selvfølgelig får du det. Klara, det er vigtigt for mig, at du forstår, at jeg ikke har hentet dig for at genere dig," svarede han alvorlig.
Klara nikkede. "Det... Det har jeg altså heller ikke indtryk af," medgav pigen.
Lidt senere måtte Allan vælge af to onder. Det var ret nemt, måtte han konstatere, for han nænnede ikke at tage Klara med i byen i hendes fængselskedeldragt. Han nænnede heller ikke det tøj, hun var kommet til fængslet i, men af to onder var det nok at foretrække, også for Klara.
Og lidt efter sad de i bilen, på vej til en af de M&H butikker, som både havde overlevet internettet og krakket. Til hans overraskelse havde pigebarnet, som jo trods alt var teenager endnu, ingen indvendinger og fiskede ikke efter noget dyrere.
To BH’er og tre par trusser senere - Allan havde ikke tænkt sig, at hun skulle dyrke trusser særlig meget - gik de i gang med tøjet.
Pigebarnet blev underlig genert, da hun skulle prøve tøj og forstod, at Allan ikke havde tænkt sig at lade hende gøre det alene. Hun fik prøvet lidt af hvert. Ind imellem klædte hun sig på Allans kommando helt af i prøvekabinen. Lidt eksercits skader vel ikke, tænkte han. En kort nederdel, et par stramme cowboybukser, en kort sort kjole, to ærmeløse toppe og to skjorter valgte Allan, en hårdt tiltrængt jakke og en håndfuld selvsiddende strømper.
Allan bemærkede, at hun havde et par kondisko på fødderne. Dem måtte han nok også supplere, tænkte han.
Klara kom ud af skobutikken i et par elegante sorte sko med 6 cm hæl og ankelrem. Alt for dyre, syntes Allan, og havde kun sig selv at bebrejde; som alt det andet, havde han selv valgt dem. Men da hun havde prøvet dem på - stadig, fordi han havde valgt dem - havde de været helt rigtige.
Nu gik hun ved siden af ham. Hun duftede af den parfume, han havde givet hende, opdagede han pludselig. Hun var iført kort nederdel, selvsiddende strømper, trusser, BH og jakke. Han havde styr over hvert eneste stykke tøj, og kunne lide fornemmelsen.
Hun så glad ud. Hendes øjne smilede, mens de gik gennem centeret.
"Vil du have en Café latte?" spurgte Allan.
"Du får mig nok ikke sådan lige til at sige nej," svarede hun.
Det var interessant, tænkte Allan.
Som om hun havde læst hans tanker, tilføjede hun alvorligt, og det havde en klang af usikkerhed: "Det... Det... kommer selvfølgelig også lidt an på, hvad du spørger om, trods alt." Med usikre øjne afventede hun Allans reaktion.
"Men du er med på en latte?"
Hun nikkede ivrigt. Og tilføjede et "tak", som hun ikke selv vidste, om det gjaldt kaffen eller det faktum, at der ikke faldt brænde ned.
"Jeg kan godt tælle," bemærkede hun, da de sad med kaffen. "Tre trusser er ikke mange. Du ... Du vil helst, at jeg går uden, ikke?"
Han nikkede og tog en slurk af kaffen.
"Må jeg .... Nej... Vil du ... Nej. Kom nu ord!" Det lykkedes ikke rigtig Klara at formulere sig. Efter en kort betænkningstid, stirrede hun ned i sin kaffe og sagde meget koncentreret: "Jeg tror bare, at jeg har brug for lidt tid."
Han bøjede sig mod hende: "Klara, det tror du muligvis. Men er det ikke snarere lidt lyst, du har brug for?"
Hun kiggede forbløffet på ham og tænkte lidt. Så trak hun på skuldrene. De drak kaffen i tavshed.
De var knap kommet hjem med deres pakkenellikker. "Lige om lidt skal du i badekarret og ligge i blød," konstaterede Allan mens han pakkede det nyindkøbte barbergrej ud af den genstridige plastikindpakning. "Men først klæder du dig af og sætter dig på køkkenstolen her!"
Han sagde det stille og venligt. Det gjorde det lidt nemmere at leve med for Klara, der langsomt måtte se i øjnene, at udviklingen nærmede sig hendes underliv; og selv om hun egentlig gerne ville, så kunne hun ikke fornemme den mindste lyst. Lydigt klædte hun sig af og satte sig, og så stod Allan der med en lille saks.
"Du skal klippes først," konstaterede han. Klara sank og nikkede. "Og jeg må konstatere, at dine bevægelser bliver stivere og stivere. Du har det svært ved tanken, at jeg rører din fisse?"
Hun så i hans spørgende øjne. Hun kunne ikke se nogen vrede i dem. "Jeg .. Jeg har det vist svært med, ikke at du ... men at nogen rører mig dernede." Hun trak vejret dybt.
"Vil du hellere selv?" Allan forstod hende måske godt.
"Lige nu drejer det sig om klipning og kun klipning?" ville Klara vide. "Må jeg godt barbere mig selv bagefter?"
Hvis man så på det på én måde, var pigen i gang med at købslå, noget for noget. Men set på en anden måde var det tydeligt, at hun virkelig kæmpede, prøvede at skabe rammer, hvor hun kunne give Allan dét, han gerne ville. Sådan valgte han at vende det og nikkede. Han nikkede. Klara sank synligt. "Ok" sagde hun tonløst og åbnede benene lidt mere. Så lukkede hun øjnene, som om det hjalp ikke at se.
Hun skælvede let, da Allan forsigtigt trak i de lyse lokker, så han bedre kunne klippe det. Da han klippede den tynde bevoksning på skamlæberne, kneb hun øjnene ekstra sammen. Og man kunne se hendes lettelse, da Allan meddelte, at hun nu skulle ligge i blød.
Badekar var en nærmest uhørt, men nu også tiltrængt luksus for Klara, som nu slappede af i vandet.
At Allan var i badeværelset også, accepterede hun bare. "Jeg har ikke spor imod, du kigger," sagde hun. Smilet var tilbage.
Og Allan måtte sande, at hun var omhyggelig og samvittighedsfuld. Ben og køn blev sæbet ind og barberet med stor omhu og akkuratesse. Ind imellem sagde hun noget: "Jeg er meget taknemmelig for, at du ikke bare maser dig ind i mig, selv om du kan," sagde hun stille.
Allan nikkede. "Jeg har godt set, hvordan du kæmper med dig selv. Og en smule tålmodighed kan jeg jo godt mønstre." Han smilede.
"Tak," sagde hun igen. Og så koncentrerede hun sig om skraberen igen. Hun trak ud i sin ene skamlæbe for bedre at kunne komme til at skrabe.
Det var en aldeles lækker, velduftende og hårløs Klara, der fulgte med Allan ind i stuen. Og hvor hun i går havde været bekymrende bleg, havde hun fået antydningen af farve igen, tænkte Allan. Det var gået ufatteligt hurtigt, men var vel et tegn på at hun grundlæggende var begyndt at trives.
Allan bredte et tæppe ud på spisebordet, og med en håndbevægelse fik han fortalt hende, at hun skulle lægge sig.
Lidt af farven veg fra hendes kinder igen og hun sendte Allan et tvivlrådigt blik.
"Gør det nu bare, Klara," sagde han roligt. Et beroligende ord ville nok have hjulpet Klara mere, men Klara fik kæmpet sig til lydighed og lå snart med fødderne på bordkanten og sit alt for åbne køn næsten helt ude ved samme kant.
Allan trak en stol ud og satte sig dér. Fra nært hold studerede han hendes køn, fulgte med øjnene læbernes svungne linjer. Kiggede på knoppen fra alle mulige vinkler. Imens lå Klara anspændt.
Måske havde han ikke direkte lovet Klara, at han ikke ville røre hende, men et eller andet sted havde han jo nok givet udtryk for det. Nu agtede han at holde sit løfte. Blidt begyndte han at puste. Klara lod det ske, og lidt efter var hun knap så anspændt.
Der gik nok en halv time, før Klara meddelte: "Jeg ligger her og bliver irriteret over at jeg pludselig får lyst til at blive rørt blidt. Hvorfor i alverden bliver jeg irriteret?" Tydeligvis syntes hun også selv, at det var latterligt, for det sidste blev ledsaget af et lille fnis.
"Vil du gerne være uskyldig? Ikke kunne gøre for, at du bliver rørt, og der måske sker dét, som du har lyst til, selv om du ikke har - officielt?" spurgte Allan mellem to pust. Han syntes nu nok, at hendes duft var blevet mere og mere fremtrædende.
"Tja," svarede hun tvivlrådigt. Efter en kort tænkepause fortsatte hun lidt usikkert: "Vil du prøve at røre mig? Og kan jeg godt få lov at sige stop eventuelt?"
"Fordi du er så pokkers sej, må du, i hvert fald i dag," svarede han. Han bemærkede, at han faktisk var lidt stolt.
Det gav et sæt i Klara, da Allans højre rørte hendes inderlår. Allan kiggede undersøgende. "Fortsæt," hviskede hun. Med lette bevægelser lod Allan sine hænder stryge Klaras underliv, men selve hendes køn undgik han behændigt, også da hun slappede mere og mere af.
"Det her er frustrerende. Vil du ikke nok også kæle min fisse lidt?" sukkede hun efter en tid og rødmede.
Der var faktisk ikke ret meget, Allan hellere ville. Skamlæber og klit fik opmærksomhed i en passende dosis. Så passende, at Klara begyndte at stønne. Hendes hænder greb Allans håndled og gled langs hånden, så hun til sidst havde fat i to fingre, som hun placerede ved sin skedeåbning.
"Skal jeg sige værsgo eller be´ om?" stønnede hun.
"Jeg ved, hvad du mener," svarede han med et smil og puttede uendelig langsomt to fingre op i Klara.
"Ååååh," sukkede hun. Allan havde nu ikke ret travlt; han bibeholdt det langsomme tempo og begyndte så samtidig at slikke Klaras klit. Klara gav sig. Hendes støn blev til dybe suk. "Jaså," brummede hun med overraskende dyb stemme. Langsomt begyndte Allan at øge tempoet. "Uuuh," sagde pigen og kastede hovedet fra side til side.
Allans mund løsnede grebet om pigens klit. "Du får ikke orgasme, før du får lov!" sagde han stille.
"Men.. ?!? Åhh! Du må ikke stoppe," fik pigen frem, mens ordenes mening sank til bunds i hende.
Men det var lige, hvad Allan gjorde. "Orgasmer er et privilegium, du skal gøre dig fortjent til."
"Hvad?" Klara lød vantro, men efter et øjeblik havde hun løsningen - måske: "Vil du ikke nok give mig pik?"
"Jo." Allan smilede. "Skrub i seng med dig!"
Klara samlede sig et splitsekund, så rejste hun sig. "Sex i en lækker seng er ikke det værste, der kan ske," sagde hun og gik foran Allan.
"Modsat hvad?" spurgte Allan velfornøjet. Men i samme øjeblik gik det op for ham, hvor dumt spørgsmålet var. For Klara standsede midt i bevægelsen og vendte sig om. Borte var smilet og borte var det sensuelle i hendes stemme. "Modsat at du bliver holdt nede på baderummets gulv af en vagt, og vagtens "gæst" maser sin fede pik ind i dit røvhul, og du skriger i vilden sky. Fordi det gør ondt. Fordi det er første gang. Fordi du er bange for, at du aldrig mere kan holde lort i dig. Og inden gæsten går, kaster han en 10´erpakke Prince hen til dig, fordi det ikke skal hedde sig, og ´så du også får noget ud af det´. Den bliver så i øvrigt konfiskeret af næste vagt. Er du glad nu?" Klara nærmest vrængede det sidste og lød bitter. "Og så tror jeg, jeg blev knastør igen. Øv!"
Allan ville til at lægge en medfølende hånd på hendes skulder, men hun gjorde en afværgende bevægelse med hånden, vendte rundt og gik. Nu og her ville Allan intet få ud af at følge efter hende. Og hvor dum kunne han egentlig være. Sikken en knap at trykke på.
Han var vel skuffet, da han satte sig på sofaen. Og han spekulerede over, om han egentligt kunne tillade sådan en opførsel, så forståelig den nu var.
Det var Klara, som afbrød hans surmuleri. Hun kom stille gående. Hun havde klædt om, så han. BH, selvsiddende strømper og de nye sko.
"Undskyld, jeg forløb mig. Det... Det havde du ikke fortjent," sagde hun stille.
Allan vidste ikke, hvad han skulle sige. Han nikkede.
"Jeg ved godt, det ikke er, hvad du har drømt om, men... men kunne jeg eventuelt ... bestemme tempoet lidt?" Klara kiggede ned i gulvet. Det var tydeligt for Allan, at pigebarnet virkelig mente, at hun var gået over stregen.
"Og hvad vil du så bruge det til?" spurgte Allan.
"Til... Til at ... vænne mig til tanken," nærmest hviskede hun.
"Ok," sagde han, "og Klara, rolig nu, jeg er ikke sur."
"Men skuffet," bemærkede hun.
"Det har jeg nok været, men jeg har på fornemmelsen, at du tager hånd om problemet." Egentlig var han vel mest imponeret.
"Tak, fordi du er så tålmodig med en forstyrret hejre som mig," mumlede hun. "Tager du ikke bukserne af?"
Dén opfordring så Allan ikke overhørig og et øjeblik efter sad han uden på sofaen.
Klara placerede et knæ på hver side af ham i sofaen, samlede hænderne bag hans nakke og sænkede sig ned uendeligt langsomt.
Hendes bløde, glatte køn føltes umådeligt inspirerende, syntes hans lem, som langsomt svulmede, selv om Klara ikke andet end sad. Hun lagde sit hoved mod hans.
"Hold om mig," hviskede hun. Det var nok taktisk uklogt at kommentere bydeformen. I stedet holdt han om hende.
"Sådan kunne jeg sidde længe," hviskede hun.
"Det er også lækkert," svarede Allan, der måtte konstatere, at pigebarnet ikke syntes, at han var frastødende eller klam, men åbenbart fandt ham rar. Det var da noget.
Hendes læber rørte hans øre: "Det kan jeg mærke, at du synes. Det føles... frækt," nærmest åndede hun i hans øre. Det øgede blot hans rejsning. Der kom et lille fnis fra hende.
Der gik en stund, uden at noget skete. En gang imellem bevægede hun forsigtigt sit underliv. Ind i mellem kom der en tilfreds lyd fra hende. Langsomt men sikkert blev bevægelserne længere og frekvensen højere.
"Din pik føles lækker, når den glider langs min revne sådan," hviskede hun i hans øre igen. Han brummede samtykkende. Så løftede hun sit underliv en smule. Hendes ene hånd gled ned mellem benene og tog hans pik. Forsigtigt gnubbede hun sin klit med den.
"Nu må det briste eller bære," sagde hun stille og lukkede øjnene med et ubestemmeligt udtryk. Hun satte Allans pik ud for sin skedeindgang. Så begyndte hun langsomt at sænke sig.
"Jeg er våd," konstaterede hun lettet, da det gik overraskende problemfrit. Et enkelt lille svup opad og hun gled helt ned over pikken med et stille "Jaaaa!" på læberne.
Hun begyndte at ride ham, først tøvende og så mere og mere heftigt. Allan prøvede at være standhaftig, men han havde tydeligvis været tændt for længe til den helt store præstation. Han tømte sig i hende mens hun, nu højlydt nydende med åben mund, fortsatte med at ride ham.
Men i takt med, at han blev mindre, blev Klara langsommere. Han trak sig ud, lagde sin ene hånd om Klaras nakke og lod den anden hånds fingre tage pikkens plads.
Klara gav sig hen for fingrenes leg, opslugt, løsrevet fra tid og sted. Hun sukkede og klynkede heftigt.
"Allan," mumlede hun. Allan kunne høre, at dét skulle være blevet et spørgsmål.
"Du har fortjent det, min pige. Kom bare," svarede han.
Få sekunder efter borede hendes fingre sig i hans ryg, og hun kom med et brøl. Så sank hun sammen på ham.
Da hun åbnede øjnene igen, så Allan hendes tårer. Og smilet.
"Forbandelsen er brudt. Tusind, tusind tak!" sagde hun.
Han strøg hendes tårer væk og nussede blidt hendes hår. Og følte et øjebliks lykke over denne specielle pige, som var kommet ind i hans liv.
Klara puttede sig ind til ham. Sådan blev de siddende. Længe.
Erotiske noveller skrevet af HamDér