Huset stod på den anden ende. Mathias skulle komme den dag. Den fortabte søn fra det tyske, som Sille aldrig havde mødt. Katrine havde travlt med livretter. Sille havde været sendt til bageren efter medaljer. Anders hævde redt op.
”Og du må være Sille,” konstaterede Mathias, som var kommet på besøg hjemme fra Köln og for første gang mødte den pige, som hans forældre af en eller anden grund havde fået boende. Han rakte hånden frem, som Sille tog. Men da hun havde set ham, så magtede hun kun at få et bøvet ”hej” frem. Og hun var selv lidt i tvivl om, om hun rødmede lidt. Og undskyld: Hvor havde dén mand egentlig været i hele hendes liv? Det spurgte hun selvfølgelig ikke om, for hun var i virkeligheden dybt koncentreret om ikke at tabe underkæben og derved gøre et endnu mere bøvet udtryk. Skulle hun selv vurdere sin præstation de sidste par splitsekunder på en skala fra 1 til 10, så ville hun få -100.
”Undskyld. Har jeg sagt noget forkert? … Eller har jeg horn i panden?” spurgte Mathias med et varmt smil, som under normale omstændigheder ville få de fleste til at tø op. Inde i Sille fik det alting til at ringe. Hjernen. Hjertet. Maven. Underlivet.
”Øøøhh… nej… det er bare … jeg blev så overrasket,” fik Sille fremstammet. Ikke gøre noget forkert, Sille, prøvede hendes hjerne at fortælle hende. Men denne gang var hun sikker på, at hun rødmede. Og det blev ikke mindre af, da han bøjede sig frem og hviskede: ”Jeg er sikker, at det må være en nydelse for den gamle mand at se dig i huset hver dag.” Han skulle bare vide… det vil sige… han skulle helst slet ikke vide, for hvad ville Mathias så ikke tænke om Sille – og det ville Sille ikke, at Mathias tænkte.
”Og du har slet ikke set huset, som dine forældre er flyttet ind i?” fandt Sille på at spørge.
Mathias rystede på hovedet.
”Altså, du må også gerne se mit værelse,når du har set det andet, hvis du altså vil,” fik Sille sagt. Og sådan set var det rigtigt, men Sille var ikke sikker på, at han ikke kunne høre en invitation, som hun ikke havde tænkt. Eller… det havde hun tænkt, men det ville hun ikke. Ikke sådan, i hvert fald. Hun var sur på sig selv.
Mathias fulgte sin far og mor på rundtur igennem huset. Lidt senere bankede det på Silles dør.
”Kom ind,” kaldte Sille og rejste sig. Mathias kom hen imod hende og stillede sig en meters penge fra hende.
”Jeg gør dig nervøs, ikke? Du… din opførsel ligner noget, som jeg tit ser hos dem, jeg har til jobsamtale.”
Sille nikkede bare.
”Og på en måde synes jeg, det er sjovt, at jeg kan gøre dig så usikker bare ved at være. Men jeg ville faktisk i virkeligheden hellere gøre dig tryg.” Med de ord lagde han hænderne på Silles skuldre, meget usikker på, om han gik over stregen. Stille lagde Sille sin højre hånd på hånden, der lå på hendes venstre skulder.
”Skal jeg tage dem væk?”
Sille rystede på hovedet. ”Det er faktisk rart, at du holder mig. Ellers er jeg bange for at jeg ville lette og flyve forvirret rundt og i hvert tilfælde ikke vise mig fra min bedste side,” sukkede hun og slog blikket ned. Rødnede hun igen.
”Og du vil gerne vise mig din bedste side? Nej… undskyld… det var sådan et drillespørgsmål igen. Vi vil vel alle sammen helst vise vores bedste side.”
”Og det vil jeg også,” konstaterede Sille med uventet fasthed.
”Det vil jeg se frem til, og så må jeg jo håbe, at jeg viser så mange af mine gode sider, at det var din nervøsitet værd. Jeg har lovet mor at sige, at vi skal spise.”
I løbet af weekenden fik Mathias så også set Sille i håndboldraseri over en ærgerlig tabt kamp og ”de der lortedommere”. Men de to var også gået en tur sammen, kun de to.
”Jeg mangler ord for, hvordan det føles, at lære dig at kende. Det er da lige før jeg bliver nødt til at sige, at jeg er villig til at tage de dårlige sider sammen med de gode sider,” var det, Mathias sagde til Sille til afsked søndag aften.
”OK,” havde Sille befippet svaret, og det blev deres sidste ord.
Da Sille kom irriteret hjem mandag, stillede hun pænt sin håndboldtaske og gik ind til Katrine og Anders. ”Undskyld, at jeg var, som jeg var her i weekenden. Jeg synes, jeg må have været tæt på uudholdelig. Må jeg bede om en mærkbar irettesættelse?”
Katrine så kritisk op på Sille. ”På mig virker du som en, der er forvirret, fordi hun endnu ikke helt har fundet ud af, at hun er forelsket. Og forelskelse, det bliver man simpelt hen ikke irettesat for her i huset. Hverken med ord eller med endefulde.
At det må være totalt akavet med os to gamle omkring, det kan ikke være anderledes. Og du skal selv være meget opmærksom på, om vi overtræder dine grænser. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret.”
”Tak,” sukkede Sille, ”hvis det er forelsket, så er det ikke så rart at være. Må… må jeg ikke nok sidde mellem jer. Jeg trænger til at blive holdt om, tror jeg.”
Det måtte hun godt, og sådan sad de stille en tid, så udbrød Sille: ”Ved I, hvad jeg virkelig trænger til? Jeg trænger til kys og pik og til at få at vide, hvor skabet skal stå. Ikke så meget hovedbrud til lille Sille!”
Ikke mange øjeblikke senere stod hun foroverbøjet på badeværelset. Anders udnyttede lige, at de passede i højden og tog hende bagfra, mens Katrine i lille anfald af ondskab holdt Silles brystvorter i et jerngreb. Og her skete aftenens første nedsmeltning af pæne Silles forsvarsværker.
Katrine tungekyssede hende, da hun havde slikket Anders ren. Så havde Katrine slikket Sille ren. Og så fortsatte hun og slikkede Sille ind i himlen igen. Den aften blev Sille forkælet ud over alle grænser – uden at have indflydelse på noget som helst.
Og så en dag tog Sille brat styringen over sit liv. Hende og Mathias snapchattede en del. I løbet af fire uger var det lykkedes Sille at lede sit liv i nye baner. Hun fik, fra næste sæson, skaffet sig et skifte til en kvindebundesligaklub nær Köln, og igennem den en studieplads og en lille lejlighed. Voksne Sille havde slået til og organiseret. ”Nu er der ligesom nogle rammer til at finde ud af, om det er noget med Mathias,” havde hun forklaret Katrine. Og så var hun blevet alvorlig igen: ”Og jeg kommer til at fortælle Mathias om vores forhold. Det… det skal ikke være en tikkende bombe, jeg er bange for, springer en dag.”
Katrine nikkede. Det var ikke rart, men det var nok nødvendigt. Og så medgav Sille, at det var akavet, men der var ikke noget forhold mellem Mathias og hende; og derfor ville hun stadig gerne tages hånd om af dem, hvis de gad, i de måneder, der var tilbage før hun flyttede.
Det gad de heldigvis, selv om det aldrig blev med samme lethed og selvfølgelighed igen. Men det kunne nok ikke undre noget. Det undrede i hvert tilfælde ikke Sille.
Håndboldmæssigt kvalificerede Østjyske sig til slutspillet, men så gik det hverken værre eller bedre, end at en af Østjyllands Håndbolds stregspillere, Turid, blev langtidsskadet. Den ældste af U19-holdets stregspillere blev indkaldt til træning og var i truppen til næste kamp mod ligaens absolutte tophold. Hun hørte trænerens briefing: ”Hvis vi ikke formår at overraske dem, så taber vi. De har forberedt sig på Jovanka på mål og Nanna som streg og alt det der. Vi har ikke så meget at komme med overfor dem, og det bedste, vi kan komme med, er, hvis vi tager fusen på dem. Derfor starter vi helt almindeligt og trygt for dem, men i andet angreb kommer Fie, som de ikke kender på mål. Og fra det øjeblik kan de ikke kende os igen. Og dig Linnea,” og så pegede træneren på den unge streg,”du skal ikke regne med at være bænkevarmer i dag. Du kommer i hvert tilfælde ind i angrebet, og du skal spille DIT spil, helst uden at tænke alt for meget på, hvad vi forventet. Tæsk dem, piger! Og husk: Hvis I får noget at skamme jer over, så ved I, hvor I kan få en endefuld!”
Dén dag var uafgjort i den grad en sejr. En redningsprocent på 43, Fie var bogstaveligt talt ikke til at skyde igennem. 4 mål var vel forrygende for ny streg i sin ligadebut. Godt nok på 9 forsøg, men det var der ingen, der gik op i. Måske lige undtagen Linnea selv.
”Øhh… nu kan det jo godt være, at jeg spørger dumt,” sagde hun i omklædningsrummet bagefter, da hun havde taget alt sit mod til sig, ”men hvad mener træneren med, at hvis vi skammer os, så ved vi, hvor vi kan få en endefuld? Er det bare en talemåde?”
”Åh, det er dér, jeg bor. Vil du med og se?” spurgte Sille med et koket grin.
”Øh… nej. Det lød bare sjovt,” svarede Linnea genert. Hun stod ved hallens cykelskur, da Sille kom ud fra hallen.
”Jeg… jeg har måske fortrudt,” mumlede hun undskyldende og slog blikket ned.
”Måske?” spurgte Sille småkritisk.
”Jeg… mener… er det virkeligt?” fremstammede Linnea.
”Hør her! Se mig i øjnene og svar mig ærligt: Har nogen af de andre sendt dig i byen for at spørge? For så er de dumme; for de ved jo godt, hvad han har sagt og de ved jo godt, hvor jeg bor, og de må da have lagt mærke til, at min numse nogle gange er lidt rødere end gennemsnittet. Eller spørger du, fordi du selv er nysgerrig?”
Da Sille lidt senere trådte ind i Katrine og Anders’ hall Katrine og Anders, råbte hun: ”Advarsel: Jeg har taget en gæst med, som spurgte til det med endefulden! Så må jeg bede om, at der bliver regnskab inden for overskuelig fremtid?”.
Det virkede ikke, som om de gamle lod sig advare, for de dukkede straks op i hallen, heldigvis påklædte.
”Dette er Linnea, 18 år, som har spillet sin første ligakamp i dag,” præsenterede hun.
Anders og Katrine stod nu overfor Sille, det var han vant til, og Linnea, 183 hvidblonde centimeter med muskler, rundinger og dybtliggende, årvågne blå øjne.
”Og du har scoret 4 mål,” vidste Anders. ”Er der da noget du skammer dig over?”
”Øh… at jeg brændte 5,” mente Linnea.
”Perfektionist?” spurgte Anders. Linnea nikkede bare.
”Er det ikke i virkeligheden et større problem?” Linnea nikkede med sit klare blå blik og sænkede øjnene.
”Hvordan skal jeg tolke, at du er her?”
”Jeg… ej… skal man sige det? Jeg… jeg vil gerne… bede om en endefuld?”
”Jeg synes ikke, at der er noget i din indsats i dag, som du burde skamme dig over. På mig virker det mere som om du står og skammer dig over, at du beder om en endefuld og ikke helt tør stå ved at du gerne vil prøve. Men det er sikkert heller ikke noget, du ville bryde dig om, at farmor vidste,” sagde Katrine stille.
”Det er også rigtigt. Det … det er pinligt at stå her. Og måske er det pinligt, fordi jeg skammer mig over at være sådan.”
”Vi vil heller ikke, at hverken farmor eller nogen får det at vide,” oplyste Katrine.
”Det var ligesom klart.”
”Vil du stadig bede om en endefuld?”
”Ja tak!”
”Du skal vide: Du kan fortryde. Du kan bede om at det stopper, så stopper det. Ingen sure miner. Ingen tager dig det ilde op. OK?” oplyste Anders.
Linnea nikkede. ”I… I må sige til, hvis jeg gør noget forkert. Jeg… jeg har aldrig prøvet sådan noget.”
Anders nikkede. ”Sille, kan I to være klar her om 20 minutter? Mon du kan finde noget til Linnea?”
Sille nikkede bare og gav Linnea et klap på skulderen. Så smuttede de to op på Silles værelse.
Lidt efter stod Katrine og Sille i pyjamas og med deres hårbørste i hånden i spisestuen og ventede på Anders. Linnea var i en hvid bomuldsundertrøje og et par hvide trusser, hvor man på brystvorter og skamlæber kunne se, at hun altså var en størrelse større end Sille. Linneas blik flakkede usikkert, men hun tilpassede sig den tavshed, der herskede i rummet.
Så kom Anders, gav Sille og Katrine deres strafbøger, gav en blok til Linnea. ”Her skriver man op, hvad man har gjort galt siden sidste gang, altså siden i søndags,” forklarede Anders. ”Normalt er det i tavshed, men du skal selvfølgelig have svar på dine spørgsmål, og du vælger selv, hvem du vil spørge.”
”Tak,” sagde Linnea.
”Kan du ikke komme med et eksempel på, hvad du skriver, Sille?” spurgte Linnea.
Sille kiggede op og nikkede. ”Jeg skriver om, at jeg mest af alt skammer mig over den svinetackling, som jeg fik lavet på deres back midt i anden halvleg. Det kom til at være hensynsløst brutalt og hører ingen steder hjemme. Sådan vil jeg ikke være. Men i kampens hede havde jeg vist ikke nok styr over min kinetiske energi. Det var da kun held, at hun kunne rejse sig igen.” Alle kunne se på Sille, at det gik hende på.
”Den var også grum. Men du fik da også to minutter,” indvendte Linnea.
”Jeg skulle have fået rødt kort med kryds og bolle!”
”Kan det også være sådan noget med, at jeg har løjet overfor min mor? For lige nu er jeg hos en håndboldveninde for at drikke te og se netflix,” indrømmede Linnea.
”Det er helt oplagt,” medgav Katrine.
”Så tror jeg, jeg har forstået,” og begyndte stille at grifle.
Da alle havde lagt blyanten, bad Anders om bøgerne. Katrine fik lov til at kigge med i Silles bog, men havde, ligesom Anders ikke noget at tilføje. ”Hun er jo så åbenhjertig,” måtte Katrine jo indrømme. Så fik Linnea også lov til at se Silles bog. Ud over at rødme, havde hun ingen bemærkninger.
Til gengæld fik Sille også lov til at se Linneas bog. Først nikkede hun, så kunne hun alligevel ikke dy sig: ”Linnea, har du slet ikke været en fræk pige og onaneret i kollegieværelsets ensomhed?”
Linnea rødmede igen. ”Skulle jeg… have skrevet det?” spurgte hun betænkelig.
”Hellere skrive det, hvis du er i tvivl, siger min erfaring,” mente Sille.
Efterfølgende fandt hverken Sille eller Anders noget klagepunkt vedrørende Katrines fremstilling af sine fejltrin.
Anders klappede bogen sammen. ”I stiller jer klar nu, piger! Og Linnea, det betyder, at I står bag ved jeres stol med bukser og trusser om anklerne og hænderne bag hovedet eller på hovedet, indtil I får besked på andet.”
Lydigt var der tre puger, som blottede deres underliv, selvom Linnea godt nok var noget tøvende. Men hvem ville bebrejde hende. Anders ville ikke. Han lod dem vente et par minutter, før han kaldte på Sille.
Lydigt vraltede hun til ham med pyjamasbukserne om anklerne.
”Hvor gammel er du i dag?”
”24”
”Og det giver, som du ved, 48 slag, for det, vi har glemt og for at huske dig på din plads. Læg dig henover mine ben!”
”Ja, onkel.”
Mens Sille lagde sig, sagde Katrine til Linnea. ”Det der med ’onkel’ og ’tante’, man kan sige, det er en del af legen, som Sille har udviklet, og jeg tænker, at det giver hende et ekstra kick. Det er ikke noget, som du behøver.”
”Onkel,” sagde Linnea stille, som om hun smagte på ordet, og hun blev et øjeblik lidt fjern i blikket. Efter et øjeblik smilede hun. ”Jeg tror, det fungerer fint for mig, tante.”
Sille fik sin endefuld. I et roligt tempo lod Anders slagene ramme Silles numse, som lige så stille ændrede farve.
”Spred dine ben, Sille!” forlangte Anders, da slagene stoppede. Sille var lydig. ”Er det kun mig, der kan se, at du er blevet våd? Linnea, vil du komme og se?”
I dette øjeblik kunne Sille være krøbet i et musehul. At Linnea skulle kontrollere hendes fjams. Og samtidigt var det så grænseløst pirrende at ligge der og være udleveret.
Linnea kom vraltende nærmere med trusser om anklerne og kiggede. ”Jo. Det kan godt være,” mumlede hun, men virkede i virkeligheden ikke synderligt overbevist.
”Du må gerne komme endnu nærmere og se. Du må også gerne bakke nu. Og du må også gerne sprede hendes skamlæber for at se, om Silles frække fjams er våd.
Linnea rødmede (det kunne Sille ikke se) og kom lidt nærmere. Nærmest som i slowmotion, som om hun virkelig kæmpede med sig selv, rakte hendes hænder ud efter Silles køn.
”Jo, hun er våd. Se, der kommer tråde af slim på tværs, når jeg åbner hende,” sagde Linnea. Sille rødmede. Linnea rødmede også. For hvordan ville hendes kusse mon se ud i dén situation?
”Så er vi jo enige,” konstaterede Anders, omgivet af to rødmende piger og én smilende kone.
”Sille, du kan rejse dig, klæde dig helt af og stille dig i krogen” Det gjorde hun, men kyssede først Anders hånd, nejede og takkede for straffen. Hendes numse lyste ud i rummet og hun holdt artigt benene let spredt og hænderne i nakken.
”Nu er det din tur, Linnea.”
”Ja, onkel.”
”Linnea, hvor gammel er du?”
”Jeg er 18” svarede Linnea og bed sig nervøst på læben.
”Du har regnet slagene ud?”
”36,” sagde hun tonløst og lagde sig uopfordret på plads. ”Rigtigt sådan?” spurgte hun.
Under de sparsomme, næsten hvide dun, kunne man ikke bare ane men direkte se hendes skamlæber og klittens spids, der tittede frem. Anders kiggede med velbehag på de to hvide kloder, som lå foran ham. ”Du er ikke barberet,” konstaterede Anders. ”Med de par dun, jeg kan præstere?” indvendte Linnea, ”det kan da ikke være umagen værd!”
”Det ser da godt ud. Dunene giver ligesom et ekstra lag af fræk,” kommenterede Katrine.
”Det gør det,” bifaldt Anders.
Stille gik Anders i gang. Gode pauser mellem slagene. ”Ved du godt, at dine balder fjedrer på en helt anden måde end både Katrines og Silles?”
Linnea rystede på hovedet. Men der skete noget med hendes hoved, når hendes underliv blev omtalt.
”De er meget velformede, dine balder,” kommenterede Anders i en anden pause mellem slagene. ”Og nu får de også et rødligt skær, som bare gør dem mere dejlige.” Og det var som om det rødlige skær i Linneas hjerne blev stærkere af det.
Anders gav ikke køb på fastheden i slagene, men Linnea fik kun 36, ”kun”. Ind imellem måtte han formane hende til at ligge stille, til at flytte hænderne og til at tage det som en stor pige og ikke jamre så meget. Der var en tåre i hendes ene øje, da Anders stoppede.
”Vil du sprede benene for mig?” spurgte Anders. Linnea spredte lydigt sine ben.
”Er du mon våd, Linnea?”
”Våde øjne, våd mis, tror jeg, onkel.”
Anders studerede Linneas køn. ”Ved du godt, at det er en utrolig harmonisk mis du har? Der er ingenting, der stritter i sjove retninger eller skamlæber, der krænger sjovt. Det er rene linjer. Det er som om … køligt nordisk design… den passer utroligt godt til dig.”
”Øh.. tak,” var det mest intelligente, Linnea kom i tanker om.
”Prøv I at se,” opfordrede Anders, og også Sille måtte et øjeblik forlade sin skammekrog.
”Men det ser utroligt frækt ud, som klitten stikker sit hoved frem dér,” kommenterede Sille.
”Det er jo også det nordiske design. Ingen krummelyrer. Direkte til sagen.”
Linnea lå nærmest måbende over denne her diskussion af sit køn. Og hun følte sig udstillet og sårbar på en eller anden vildt pirrende måde.
Men at hendes mis var pæn, det bifaldt alle, der kiggede. Og så blev Sille sendt i skammekrogen igen.
Blidt strøg Anders hen over skamlæberne og den blodfyldte klit.
Det var både overraskende og forventet. ”Åh Gud!” udbrød Linnea, måske ikke så meget over berøringen som over effekten berøringen havde på hende, de impulser, som den sendte igennem hendes krop.
”Nu kan du også rejse dig, klæde dig helt af, stille dig ved siden af Sille og tænke.”
Det blev lidt småkomisk, da Linnea nejede. Hendes hoved var lidt bims over alle de indtryk. Men hun kunne da finde ud af at stille sig ved siden af Sille.
Katrine var stadig 52 år.
”104?!” udbrød Linnea vantro. Det var hun ikke sikker på, hun kunne bære.
”Jeg kan bære det. Det gør ondt, ja… men det er også fuldstændig vildt at ligge der med bukserne om anklerne og skulle tage imod. Jeg… har på fornemmelsen, at … hårdheden er aftagende til sidst. Hvis du har svært ved at rumme det, så kan du jo prøve at forestille dig, at jeg var en Nyborgspiller,” foreslog Katrine, der godt kunne høre på Linnea, at dét antal slag gjorde et indtryk, som ikke var på den fede måde.
Det gjorde det også på Katrine, som hulkende fik sin ligeledes våde kusse fremvist for Linnea, som havde fået lov til at forlade sin plads for en stund. Det gav nærmest et sæt i hende, da hun mærkede den fremmede piges hænder på sin klit.
”Forsigtigt,” formanede Anders, ”det virker, som om Katrines hjerne oplever berøringer på klitten meget mere voldsomme, end for eksempel Sille gør. Berøringer, som Silles fisse synes, er en fest, ville Katrines fisse ofte opfatte som helvedes forgård.
”Er der virkelig så meget forskel?”
Der var tre, der nikkede i rummet. Og fingeren forsvandt i stedet op i Katrine, mens andre fingre rørte hendes skamlæber. Det var straks en helt anden sag, men uheldigvis for Katrine, blev Linnea hurtigt stoppet, og de rare fingre forsvandt. Katrine kunne tage resten af og stille sig ved siden af Linnea.
Anders satte timeren og gik i gang med at læse avis. Da timeren ringede, foldede Anders omhyggeligt avisen sammen og lagde den på plads. Han kaldte på Sille, som kom hen til ham.
”Sille, du plejer jo at være et ualmindeligt behageligt bekendtskab, og du har også været rigtig god siden sidst og et virkelig ualmindeligt behageligt selskab. Tak for det. Nogle småting, som jeg takserer til ti slag med hånden. Og så har jeg på fornemmelsen, at du virkelig vil mærke, at du står til ansvar for den der tackling, som kunne have slået hende til lirekassemand – men ikke gjorde det. 3 langsomme slag med hårbørsten på hver balde. Du beder selv om hvert slag, og du siger også selv, hvor det skal lande. Og jeg forventer et statement efter hvert slag, som viser, at du har forstået.
”Ja tak, onkel,” sukkede Sille. Med børsten var pauserne faktisk en straf… selv om…
Ti slag med hånden blev givet i et behersket tempo. God tid til at tænke… og mærke... kussen løbe.
Må jeg… bede om et slag med børsten på min højre balde?” fik Sille så sige selv til at sige. Ventetiden herefter var intens. Så kom suset og slaget.
”Tak, fordi du tager hånd om, når jeg har været et dumt svin,” sagde Sille, da hun lige havde måttet samle sig et øjeblik. ”Må… må jeg bede om at slag på… nu kan jeg ikke huske… jo… på venstre balde?”
Igen var ventetiden knugende, mens smerten, som nedslaget forårsagede var eksplosiv og altfortærende. Hendes hvin var også ret skingert.
”Tak fordi du opdrager mig, når jeg har været hensynsløs,” fik Sille lidt efter frem. ”Må jeg bede om et slag på højre balde?”
Og sådan fortsatte det. ”Jeg skal nok være en god pige!” hylede en desperat Sille. Havde hun ikke taget makeup af tidligere, ville hun se herrens ud.
Blidt strøg Anders hen over de forslåede balder, overlårene, inderlårene. Så gik han over til hendes bryster og køn. Hver berøring sendte flodbølger igennem Sille, bølger, som omsluttede hende i et væld af stjerner og farver. Og hun kom.
Anders gav hende et øjeblik til at komme sig. Med et stilfærdigt ”Tak, onkel” rejste hun sig med forsigtige bevægelser. Inden hun stillede sig på plads, kyssede hun lige blidt Katrines nakke med ordene: ”Og tak, tante, at jeg må få noget af ham.”
Anders kaldte på Linnea og meddelte hende, at den lille løgn, som hun havde stukket mor, ville han se med mildhed på, men uanset, at det nok var alderssvarende, så burde hun have skrevet det med onanien. ”Men hvis det, du ellers skriver, står til troende, så er du jo en god pige. Jeg har ingen grund til at betvivle det. Men er du en uforbederlig onanist, Linnea?”
Linnea rødmede. Så nikkede hun.
”Og fucker det med din hjerne, når jeg taler sådan til dig?”
”Totalt,” medgav hun.
”Skal jeg stoppe?”
Med et smil rystede Linnea energisk på hovedet.
”Har du tænkt over, om du vil komme her i huset igen?” spurgte Anders.
”Måtte jeg det?” spurgte Linnea forsigtigt.
For en sikkerheds skyld så Anders over på Katrine og Sille, som begge nikkede. Det gjorde Anders så også.
”Hvis jeg må sige noget: Jeg vil egentlig gerne takke jer. Det… jeg havde menge forskellige billeder i hovedet, da jeg gik med Sille, og var bange for et mørkt og lusket sted, hvor men blev behandlet råt og kaldt luder og sådan noget. Og så kom jeg herhen, og det har gjort ondt og været ydmygende og pinligt og liderligt, og så har det været såå behageligt og … hvad skal jeg kalde det … trygt og rart. Her… her vil jeg gerne kunne komme.”
”Så er det slut med onani uden lov,” bemærkede Anders.
”Det er jeg ikke sikker på, jeg kan holde,” sukkede Linnea.
”Så får du jo nok noget at skrive i den strafbog, som du så også får.”
”Ja tak. Det må det jo så.”
”Linnea, fjorten slag, og mellem hvert slag fortæller du mig, at du skal stoppe med at onanere.”
”Med… hånden.”
”Med hånden. Børsten må du muligvis have til gode.”
Med et nik sænkede Linnea sig over Anders ben.
”Jeg er en fræk pige med kløe i fissen, som skal stoppe med at onanere!” sagde Linnea efter sit klynk ovenpå første slag. Anders nikkede tilfreds, og gav Linnea god tid til næste slag.
Linneas hjerne gjorde hende klar til at plukkes. Så da Anders efter straffen begyndte blidt at kæle for hendes balder og blodfyldte køn, skulle der intet til at få hende til at komme.
Også Katrine havde været en god pige, hvilket Anders også bemærkede, så hun slap med en let og næsten småbehagelig endefuld fra sin elskede mand.
Da alle tre piger havde stået i få minutter, bad Anders dem i soveværelset. Efterhånden med en vis erfaring smurte han deres følsomme, forslåede ender med den ene hånd, mens han behandlede deres liderlige køn med den anden hånd. For Sille og Katrine var det efterhånden en ikke uvant oplevelse at kommer for anden gang på kort tid, mens Linnea var lidt rystet, dels over orgasmen, dels over, at hun ikke havde vidst, at man kunne … komme… to gange kort efter hinanden … og endda helt uden pik.
”I soveværelset, piger,” forlangte Anders, og af en eller anden grund fjantede pigerne småfnisende i soveværelset, efterfulgt af Anders.
”Sille og Katrine, er I mon blevet gode igen?”
”Selvfølgelig, onkel!”
”Ja da, husbond!”
”Kunne I ikke vise på hinanden, hvor gode I er blevet, så vil jeg tage mig af Linnea her.”
Sille og Katrine kiggede på hinanden, smilede og nikkede – og kastede sig på sengen, hvor de hurtigt landede med hovederne begravet mellem hinandens ben.
”Linnea. Vil du rejse dig op og bøje dig forover?”
Det ville Linnea gerne. Og et øjeblik efter trængte Anders ind i hende.
”Din mis er i en fantastisk arbejdshøjde,” konstaterede Anders.
”Jeg ved ikke, om det var en kompliment,” sukkede Linnea.
”Men jeg tror, din frække klit får mere ud af det, hvis du bøjer dig lidt længere ned.”
Linnea bøjede sig helt ned. Hun stod nu i telt; og det var rigtigt, når Anders nosser klaskede mod hendes klit, sendte det nu massive ilinger op til hendes hjerne. Og hendes støn tiltog i takt med, at Anders forcerede sine stød.
”Åh… Åh ja, onkel! …. Jaah …. Uuuh …. Åååhhrrrgggg,” var Linneas sidste udbrud, før det blev Anders’ lod at holde den unge pige, mens han selv sprøjtede en mindre klat sperm op i Linnea. Siden Sille var flyttet ind, havde han ikke været gammelsulten, og sandsynligvis var det årsagen til, at sædmængden var aftaget i takt med at udholdenheden var steget.
”Det var vildt,” bemærkede Linnea, som havde samlet sig nødtørftigt og rejst sig op. Hun virkede faktisk temmelig brugt nu. Det var nok ikke så underligt, tænkte Anders, første ligakamp og så bagefter dette orgie.
”Kan du mere?”
”Det… det ved jeg virkelig ikke. Jeg… jeg er et sted, hvor jeg aldrig har været før,” konstaterede hun.
”Jeg tænker, at det vil være på sin plads, at du viser husets frue lidt opmærksomhed.”
”Som I slikke?”
”Som I, hvad synes du selv er rart?”
”Ok,” sukkede Linnea, ”det ved jeg trods alt en lille smule om.” Og så kastede Linnea sig over den overraskede Katrines fjams. Hun var lige ved at sunde sig oven på Silles mere erfarne behandling.
”Åh, så entusiastisk,” udbrød Katrine.
”Langsommere?” spurgte Linnea.
”Gerne. Og det er så pivlækkert at se dig nøgen.”
Pigebarnet havde en pæn barm, der stod mål med hendes størrelse, og som var så misundelsesværdig ung og spændstig. De brunligrosa brystvorter var blodfyldte og pegede næsten opad.
”Er det?” spurgte Linnea.
”Er du i tvivl?” spurgt Katrine vantro.
”Hør her, jeg er 1 meter 83 teenagepige. Jeg har altid været anderledes end de andre og følt mig som et skrummel og om en, drengene ikke så efter, så ja. Altid i tvivl.”
”Du skal ikke være i tvivl, Linnea. Du er tæskelækker. Og vel er jeg ikke lebbe, men jeg kan godt blive våd at at se og tænke på et godt skår. Og det er du. Og når vi nu taler om våd….”
Linnea smilede. ”Ja, tante!” og fordybede sig i Katrines køn igen.
Med de synlige resultat af Katrines orgasme i ansigtet, kastede Linnea sig tilbage i sengen. ”Jeg… jeg kan ikke mere!” udbrød hun.
”Ej, du er heller ikke i træning,” bemærkede Sille og lagde Linnea i ske, med dyne over, lunt og ømt og trygt, mens de begge betragtede Anders og Katrine, der lå på siden med ansigtet i deres retning og elskede langsomt.
De elskede, tænkte Linnea, de havde ikke sex, de bollede ikke, de elskede. Hvor måtte det være dejligt at have det sådan.
”Ja, de ser ret søde ud,” sagde Sille stille.
”Du, Sille?” spurgte Linnea usikkert. ”Sille… og hvad der sker her… det bliver her?” Den usikre stemme knækkede over ved de sidste ord.
”Kun her. Og det kommer ikke til at ske i brusere eller omklædningsrum eller andre steder. Og det er heller ikke noget, som jeg vil prale med.”
Sille nikkede og tog Linneas hånd. ”Kan du alligevel lidt igen?”
Linnea nikkede mat. Sille kiggede fra Katrine og Anders med et vidende smil: ”Og I vil kigge på os mens I elsker med hinanden, hvis jeg kender jer ret?”
”Du kender os godt,” medgav Anders.
Den første, som kom i den store seng, var Katrine, som havde Anders nu udholdende lem i sig, mens både hun og Anders håndterede forsigtigt hendes lystne knop. Linnea kom hurtigt efter, drevet derud af Silles efterhånden garvede fingre og tunge.
”Slik!” forlangte Sille, da pigebarnet glemte sin opgave. Igen måtte Linnea samle sig sammen og gik i gang.
Der gik lidt tid, fra Anders tømre sig i Katrine. Den, der kom sidst, var Sille. Linnea var slet og ret ikke nogen erfaren slikker.
Men da Sille nogle måneder efter pakkede sit habengut og bar det ned i den varevogn, som de havde lejet, for at flytte sydpå, for at spille håndbold, for at studere og ikke mindst for at finde ud af, om det der med Mathias kunne og skulle blive til noget, havde Linnea for længst annekteret gæsteværelset. Det vil sige: Hendes taske havde sin plads på gæsteværelset. Hun selv var som regel et andet sted i huset. Så hun havde sagt sit kollegieværelse op nu, og var oven i købet blevet kontraktspiller.
Erotiske noveller skrevet af HamDér
