Hvad der helt nøjagtigt var sket, kunne Sille ikke svare klart på. Men nu stod hun i sit eget værelse på førstesalen i Anders og Katrines hus og havde på kommando løftet op i sin sommerkjole. Uden at noget havde sagt noget, var Sille pludseligt begyndt at tage kjoler på, og det var oven i købet kjoler, som hendes mor ville synes, var søde. Ikke altid, bevares, men jævnligt. Det føltes på en eller anden måde rigtigt – selv om det på en eller anden måde også føltes rigtigt, at hun skrællede sig ud af stramme cowboybukser for de gamle. Det, Katrine havde sagt om undertrøje og bomuldstrusser i sin tid, var for så vidt også rigtigt men når det kom til stykket, havde Anders og Katrine en bredere smag end det. De havde også flere gange komplimenteret det røde sæt med blonderne, som Sille havde.
”Kommer du ned til regnskab om en time?” spurgte Anders. Anders uddelte ikke ordrer – og det gjorde Katrine for øvrigt heller ikke. De tog styringen igennem opfordringer, forslag og spørgsmål. Og resultatet var det samme. Sille adlød.
Da Sille lige var flyttet ind, havde de holdt det, de nu kaldte ”regnskab” en gang om ugen. Det var for lidt, havde Sille syntes. Nogle gange var det for længe at gå med det, der kunne tynge hende, som man på næsten mirakuløs vis kunne slippe efter en endefuld. På en eller anden måde rensede endefulden både luften og Silles hjerne.
De første gange havde det haft varierende former, men efterhånden havde det fået en fast struktur. Anders havde bestilt to sindssygt dyre, hun havde set prisen, gammeldags pyjamas af blå-hvidstribet bomuldsstof til Sille på et eller andet væveri, en med lange ben og en med korte.
De var også sindssygt lækre, måtte Sille jo indrømme. Og overdelen var enormt dejlig at sove i. Det var den og kun den, hun forventedes at sove i, det var klart. Og det gjorde Katrine også.
Det var i sig selv grænseoverskridende at de bestemte over hendes påklædning. Men når hun så midt på dagen blev beordret i nattøj, fordi det skulle man til ”regnskab”, fik Sille til at føle sig så lille, umyndiggjort og besynderligt nok liderlig.
Sille kunne huske, at Katrine efter første gang, regnskabet havde fået den form, det havde, med henført blik havde sagt ”Også mig” til Anders. Anders havde først været målløs, så havde han spurgt Katrine, om hun vidste, hvad hun gjorde.
”Jeg kan godt stå til ansvar for dig, selv om jeg for Sille forbliver husets frue, tror jeg nok,” havde Katrine usikkert tilføjet. ”Det… det vil jeg bede om fra næste gang.”
Og nu stod Sille og Katrine i salonen og ventede. Sille havde valgt de lange ben, Katrine de korte. I hånden havde de hver deres hårbørste, som de dog aldrig vidste, om de fik brug for. Salonen var, med de mørke træpaneler, med bogvæggen på rummets ene side og det store, mørke bord i rummets midte, i sig selv et alvorstungt rum. Da stueuret slog fire slag kom Anders ind.
Næsten i kor bad de: ”Må jeg bede om min strafbog?”
Anders fiskede de to strafbøger frem af bogreolen, lædernotesbøger med guldskrift. ”Sille Olesens strafbog”, stod der med guldskrift på ryggen af Silles. Artigt og uden at behøve nogen forklaring satte de sig ved hver sin ende af bordet og begyndte at skrive deres fejltrin siden sidste regnskab ned.
”Jeg skammer mig over den der fuldstændig overflødige udvisning hun havde fået i kampen mod Odense, som gjorde, at vi har tabt et point,” skrev hun og fortsatte: ”Jeg skammer mig over min urimelige opførsel, da jeg irriteret kom hjem efter kampen. Især det, jeg kaldte Katrine, som jeg ikke håber, jeg skal gentage. Jeg beder 1000 gange om undskyld og vil prøve på at have mere styr over mig selv fremover. Jeg skammer mig også over, at jeg ikke formåede at komme op og servere jer en nogenlunde ordentlig morgenmad i torsdags.” Så trak Sille vejret dybt. Hun skulle jo til det. ”Og jeg har onaneret torsdag aften, og det skammer jeg mig så meget over, at det er fysisk svært at skrive det.”
Sille lukkede bogen. Katrine skrev et par øjeblikke mere, før hun også lukkede sin.
”Katrine, tager du Silles bog og kommer herhen?” Katrine rejste sig. Hun så sexet ud i sin korte herrepyjamas, tog Silles bog, gik hen til Anders, rakte ham bogen og stillede sig bag hans stol. De læste begge, hvad Sille havde skrevet.
”Mangler hun noget?” spurgte han hende.
”Hvis jeg nu siger ’lyserødt vasketøj’”, foreslog Katrine. Anders nikkede. Så kiggede han i sin egen notesbog. ”Ja,” sagde han, ”det var vist det. Vi er jo ikke ude på at finde fejl med djævelens vold og magt.”
”Tak for hjælpen, Katrine. Du kan nu stille dig ved din plads og gøre dig klar.”
Katrine gik tilbage til sin egen plads og stillede sig bag stolen. Så åbnede hun pyjamasbuksernes bindebånd og trak dem ned om sine ankler, efterfulgt af de nu lyserøde trusser, der havde været hvide indtil forleden, hvor Sille havde vasket tøj.
Nu stod hun her på værelset med rumpen bar, mens Anders læste op af sin notesbog. Han læste, hvad hun havde sagt, hun skammede sig over i ugens løb, og så tilføjede han, hvad de synes, hun burde skamme sig over i ugens løb. Med rumpen bar og armene langs siden stod hun nu overfor Sille. Der var en vis uro i hendes ansigt den uro, som Sille også godt kende af at give sig hen til en andens magt.
”Henter du Katrines bog?” Med Katrines bog stillede Sille sig bag Anders. ”Pikmisundelig,” læste Anders. ”Katrine, du gav Sille nogle smæk, fordi du var ’pikmisundelig’?”
”Jeg ville gerne have din pik og Sille havde fået den,” indrømmede Katrine.
”Jeg troede, jeg fik smækkene, fordi jeg igen havde været en sjuskedorte,” indvendte Sille.
”Det var et ok påskud, men det var ikke det, det handlede om,” indrømmede Katrine.
Anders lagde bogen og tog brillerne af. ”Strengt taget,” indledte han langsomt, ”har du misbrugt din position som husets frue.”
”Det lyder så stramt, når du siger det. Jeg bliver helt bekymret,” sagde Katrine stille.
”Det har du sandelig også grund til, unge dame. Sille, har du noget at tilføje?”
Sille havde nok haft nogle input, men det lød i forvejen, som om Katrine ville få det hårdt, og på en eller anden måde vakte det en solidaritet hos hende. Så hun rystede blot på hovedet.
”Gå tilbage på din plads og gør dig klar,” forlangte Anders, og Sille stillede sig bag sin stol og trak pyjamasbukserne og de fejlfarvede trusser ned om anklerne.
Sådan skulle de stå, indtil det passede Anders at begynde. Efter nogen tid rejste han sig. Uden at behøve ordrer bøjede pigerne sig frem og spredte deres balder. De kunne se på hinanden, at den der lille ekstraydmygelse, som Anders nu udsatte dem for, også gav et lille ekstrakick.
”Man skal jo ikke straffe en, der viser sig at være syg,” sagde han, og det sagde han hver gang, og øjeblikket efter havde begge piger et termometer i enden.
Nogle minutter efter bippede det. Uden et ord tog Anders termometrene ud af dem og aflæste. ”Alt i orden,” sagde han stille. ”Jeg vil begynde med dig, Sille,” sagde Anders stille og satte sig på en stol. Lydigt vraltede Sille efter ham med pyjamasbukser om anklerne. Og hvor gammel er du i dag, Sille?”
”24” svarede Sille som altid, ”og det giver 48 slag.”
”Det giver det nemlig. Bare for at have et ordentligt grundlag og for at tage højde for, at vi kan have glemt noget.”
Sille nikkede og lagde sig over Anders skød. Og så begyndte Anders, med god tid imellem, i serier af 4 på hver balde. Masser af tid til at tænke, at man lå her halvnøgen og masser af tid til at tænke på, at man frygtede det næste slag. Sille nåede faktisk næsten 30 slag den dag, før hun måtte overgive sig og klage sig og til sidst at komme med enkelte, korte skrig.
Hun rejste sig snøftende og behøvede ingen ordrer for at neje, sige pænt tak, kysse Anders hånd, klæde sig af og gå over til hendes side af hjørnet og stille sig med spredte ben og hænderne bag hovedet.
”Og hvor gammel er du i dag, Katrine,” hørte Sille.
”52” kunne man høre Katrine svare, og det var let at høre, at hun anstrengte sig for ikke at lyde giftig. Sille gik ud fra, at Katrine nok havde troet, at hun slap billigere end regnestykket alder gange to. Men det havde Anders tydeligvis ikke tænkt gangene før og det ville han nok heller ikke tænke nu. ”Du har sagt A, Katrine,” bemærkede han.
”Jeg siger jo også B. 104 slag,” sukkede hun, og lagde sig til rette, kunne Sille høre. Og Sille kunne høre nøjagtig det samme slagmønster som hos sig selv. Hun kunne høre, at Katrine var sej lidt længere tid end Sille (”Jeg har fået børn,” havde hun engang forklaret den undrende Sille). Sille kunne også høre, at Anders ikke slog så hårdt de sidste måske 30 slag, og det var alligevel en flæbende og snøftende Katrine, der rejste sig.
”Tak,” hulkede hun. ”Jeg flæber.. og det dunker i min kusse af liderlighed. Det er så forrykt.” Uopfordret tog hun sit tøj af og stillede sig i sin del af hjørnet, sådan, som Anders elskede det, så de to kunne mærke hinandens kropsvarme – og man kunne virkelig mærke, at den andens rumpe var varm.
Der var noget stærkt, varmt og dybt tilfredsstillende i at stå her, så tæt på Katrine, i samme båd, selv om Sille måtte indrømme, at mere end hundrede slag havde hun selv aldrig fået.
De hørte Anders sætte æggeuret. Det stod på 10 minutter. Så kom de til deres straf.
Æggeuret ringede. ”Sille, henter du din børste og kommer?”
Lidt efter lå hun over Anders knæ.
”20 med hånden og 10 med børsten har jeg tænkt at give dig.”
”Ej, 10?”
”Siger du nej, eller kommer der bare reflekser ud af din mund?” skulle Anders lige sikre sig.
”Det var bare munden, der løb, undskyld.”
”22 og 10,” rettede Anders. Sille nikkede og lagde sig over hans knæ. Hendes bryster dinglede nu helt frit.
Slagenes rækkefølge var nu hurtigere end i første runde. Der var mere straf over det end før. Men da han nåede til hårbørsten, forcerede Anders hastigheden så meget, at Sille slet ikke fik tid til at dvæle ved det enkelte slag, så hurtigt var det overstået, og alligevel var der blevet tid til et rallende skrig mellem hvert slag.
Og så strøg Anders pludselig blidt over de følsomme balder og sendte dermed nogle virkeligt søde signaler til hjernen, som kun blev forstærket, da han samtidig begyndte at kneppe hendes sultne køn med børsteskaftet.
Fra desperat smerte til orgasme på et splitsekund, jo, Sille kendte det, men hun forstod det stadig ikke. Og hendes skrig lød faktisk næsten nøjagtigt som de skrig, hun havde skreget få sekunder tidligere.
Møjsommeligt rejste hun sig, da Anders havde givet hende nogle sekunder til at komme sig, takkede, nejede kejtet og stillede sig på sin plads. Hun vidste bedre end at gnubbe sin røv, og hun havde da lært så meget af ritualet, at straffen var først færdig, når den var færdig for dem begge, selv om strafudmålingen kunne være ret forskellig.
”Katrine,” kaldte han. Katrine kom hen til ham. Han kiggede på hende. ”Katrine, din fisse sejler.” Hun nikkede. ”Den forråder mig. Jeg vil gerne kunne sige, at det er frygteligt. For det er det. Men det er så åbenlyst og ubestrideligt, at jeg – og det jeg er noget andet end min hjerne - også synes, at det er dejligt og dybt tilfredsstillende.”
”Hos dig bliver det ti med hånden og 20 med børsten. For du har lov til at fornøje dig med Sille, og hun skal jo også adlyde dig – men du må ikke misbruge det.”
Katrine nikkede. ”Jeg… jeg må prøve,” nærmest hviskede hun, vel vidende, at nu nærmede hun sig ukendt farvand. Vel vidende, at hun kunne stoppe det når som helst. Men hun ville ikke. Hun ville mærke, at hun havde kvajet sig. Det var så ubeskrivelig dejligt, når det var over.
De ti slag med hånden tog Katrine pænt. Hun snøftede, bevares. ”Vil du give Katrine 10 slag med børsten, når det nu er dig, det gik ud over, Sille?” spurgte Anders. Spændingen i Katrine nærmede sig bristepunktet.
”Det kunne jeg slet ikke bære,” svarede Sille stille.
”Sille, er du ked af det?”
Sille skulle lige mærke efter. Lydigt og uden at vendes sig fra sin krog svarede hun: ”Nej… nej.. egentlig ikke ked af det. Men det er da hårdt at se, at en man holder af lider. Jeg.. jeg ved godt, at du synes, det er sjovt… men jeg håber egentlig ikke, at du kun synes, det er sjovt. Hvis det ikke også, bare et eller andet sted, gør ondt i dig, så er jeg ikke det rette sted. Og det kunne jeg høre i sidste del af første runde med Katrine, at du ikke var upåvirket. Og det manglede også bare.”
”Du har ret, Sille. Det er ikke første gang. Men nu til dig, unge dame,” sagde han til Katrine. ”Klar?”
Og Katrine hørte taknemmeligt, at en nødudgang blev åbnet. ”Klar,” sagde hun stille. Det gjorde så pissehelvedes ondt i hendes forslåede numse, at Katrine straks opgave ethvert forsøg på selvkontrol. Tudende tog hun imod slagene.
Tudende mærkede hun derpå Anders blide hænder på sin forslåede rumpe og sit våde køn. Og tudende kom hun.
Pigerne blev beordret på badeværelset, hvor først Sille blev sat til at slikke Katrine, mens den kølende lotion, som Anders florlet påførte Katrines numse, mærkbart beroligede huden og nerverne i huden, som af gode grunde var i oprør. Det var så ubeskriveligt velgørende, at Katrine bare lod sig falde og kom igen.
Heller ikke Sille kunne, i hvert tilfælde ville hun ikke, modstå Anders fingre og Katrines tunge.
Det var to udmattede piger, som gik i seng. De havde ikke travlt, da de forkælede Anders. Men Anders’ krop, som jo også havde været på liderlighedens overdrev i rum tid, insisterede på at gøre kort proces, da Katrine begyndte at ride ham mens Sille blidt kyssede hans inderlår (som var et kæmpe turnon for ham).
”Hop lige af, så gør jeg ham klar igen, så det kan blive ordentligt,” sagde Sille med en drillende tone, før hun tog Anders lem i munden.
Kort efter Anders var kommet igen, faldt de i søvn.
Erotiske noveller skrevet af HamDér