Kommunity
Henriette lå og funderede videre. At hendes afdøde mand blev udskiftet med hans søn, hendes stedsøn, ville skabe en del røre i den hjemlige andedam, men det måtte hun tage som det kom; de behøvede jo ikke ligefrem at gå og skilte med det. Det hun ikke var ligeglad med var Sandra. Sandra, den søde, rare, dejlige pige. Sandra, der havde været så hjælpsom i den sværeste tid og straks kom og trøstede, når følelserne overmandede hende. Sandra, der sad i sofaen og beroligende strøg hende, så hun endelig fik sovet. Sandra, der dirrede ved hendes berøring, da hun trak hendes trusser ned. Henriette svælgede i erindringen om netop den episode.
De var begge kommet ud over den grænse, hvor de kunne stoppe legen. Da hun satte sig på knæ foran Sandra, kom en duft af liderlig kvinde hende i møde. En duft der satte hendes egne kirtler på overarbejde. Hendes hænder lagde sig på ydersiden af Sandras lår lige under kjolekanten; hun så op, for at se Sandras reaktion, men Sandra så lige ud med hænderne for munden; hendes åndedræt var tung og anstrengt. Henriette blev ved med at se op, imens hendes hænder gled op under kjolen, op over Sandras hofter til de fandt kanten af trusserne. Henriettes fingre fik fat i trussekanten. Huden i Sandras lysken sitrede ved berøringen og der kom et gisp fra Sandra, da Henriette begyndte at trække trusserne ned. Da trusserne nåede ned på lårene, kom duften fra Sandras liderlige fisse endnu tydeligere frem.
Henriette blev pludselig bevidst om, at hun lå og gned sin fisse mod Ians lår. Hun kiggede op og så at Ian tilsyneladende sov godt. Hun vendte sig forsigtig om på ryggen. Erindringen havde sat hendes lyster i gang. Men hun behøvedes ikke at nøjes med erindringerne og den forbistrede telefon, der brat stoppede fortryllelsen. Hun skulle hjem og forføre Sandra på ordre fra Ian. Hun måtte hellere lægge en plan. At lægge planer var ikke Henriettes store force, hendes tanker kredsede i stedet om det Sandra og hun skulle gøre ved hinanden.
Hænderne var automatisk søgt ned til hendes fisse. Efterhånden som fantasierne om Sandra blev mere saftige, kom hun ind i et egentligt onani, som hun gennemførte til orgasme.
”Jeg troede ikke, jeg var så dårlig en elsker;” kom det fra Ian, da Henriette lå stille efter orgasmen.
Henriette kom med et udbrud, der både udtrykte hendes forskrækkelse og flovhed.
”Din skide luskefis, ligge og lure på sin stedmor!” Henriette bankede ham på bryster med knyttet hånd.
Ian fik grinende armene om hende og trak hende ind over sig. Henriette hjalp til, så hun kom til at ligge oven på ham; hun mærkede en stiv pik mod sin mave. Hun løftede sig og dirigerede pikken op i sin fisse. Hun brugte alle sine vanlige teknikker og forsøgte med et par nye, men da hun var kommet to gange, klaskede hun sammen ovenpå ham, uden at pikken havde sendt sin sperm op i hende.
”Jeg er altså komplet udkørt nu. Kan du ikke spille din pik, så jeg kan komme til at sove?”
”Jeg har en bedre ide.”
”Åhh nej,” kom det opgivende fra Henriette.
Ian sad ved sin medbragte bærbare og overvejet situationen, overvejet hvordan de kunne komme videre med efterforskningen. I sine overvejelser så han pludselig i klarsyn hvilken utilgivelig kæmpebrøler han havde begået. De havde været ude på byggepladsen, de havde snakket med ansatte og firmarepræsentanter, de havde forhørt sig om den forsvundne advokat.
De havde eksponeret sig selv overfor modparten. Han stod ubevæbnet midt i arenaen med Henriette i hånden og udfordrede, imens modparten var usynlig og farlig, så farlig at den ikke stod tilbage for mord.
Det ansvar han følte for Henriette var det tungestvejende. Skulle der være en efterforskning, måtte det foregå i det skjulte, så skjult at modparten ikke ville registrere det. Den næste tanke var en naturlig følge; hans kommunity. Nu skulle de ikke mere svælge i hans videooptagelser, men vise hvad de virkelig duede til. Der var nogle medlemmer han måtte skille sig af med og efter anbefaling nye der skulle tilføjes. Ian lagde nogle beskeder ud og vendte sig mod Henriette.
Da Henriette slog øjnene op, sad Ian på en kontorstol med benene på sengekanten og kiggede på hende.
”Hvad er der?”
”Jeg sidder bare og kigger på dig.”
Henriette ville trække sengetæppet hen over sin nøgne krop.
”Vil du ikke godt lade være?”
Henriette kiggede undrende på ham, han lød så alvorlig.
”Du ser så fantastisk smuk og dejlig ud, når du sådan ligger på sengen, med udslået hår og benene lidt spredte. Det kunne der komme et godt maleri ud af; nu må jeg nøjes med at bevare billedet oppe i hovedet.”
Henriette følte sig ikke speciel dejlig med svedig hud og underlivet dækket med indtørrede rester fra aftenens og nattens elskov.
”Kan du så ikke vente med at gøre billedet færdig, til jeg har været i bad.”
”Inden jeg gik i gang med billedet traf jeg en beslutning: alle morgener sammen med dig, skal begynde med elskov. Den beslutning er nu et løfte til dig.”
Ian rejste sig, tog sine shorts af og lagde sig på Henriette.
”Du virker bare så alvorlig Ian.”
Ian løftede sig og så hende i øjnene.
”Det er måske fordi jeg har opdaget hvor meget jeg elsker dig.”
Der var stadig en uge tilbage af ferien i Dubai. Ian fortalte Henriette, at han havde opgivet deres efterforskning. Henriette var lettet, for hun havde ikke meget lyst til at blive slæbt rundt i denne fremmedartede men spændende by og lege detektiv.
Det var ikke ligefrem vintertøj de havde medbragt på ferien, men alt kunne lejes og det var for fristende at kunne blive kølet af i den kæmpe store bygning, hvor temperaturen blev holdt på 3 frostgrader. Det var et komplet skisportscenter med skiløjper af forskellige sværhedsgrader.
Henriette og Ian måtte tage til takke med de letteste løjper, men de morede sig herligt.
Dubai var et paradis at gode og sjove oplevelser, men de væsentligste oplevelser havde de på hotelværelset. Henriette fik ikke meget mulighed for at falde tilbage til de tunge triste tanker. Ian var over hende hele tiden og hun fik meget af sit glade væsen tilbage, ved at have en så ung og fyrig kavaler om sig. Senere huskede hun deres ferie som en masse spændende oplevelser i byen, og deres ophold på værelset som en lang elskovsakt. Når de ikke lige elskede, var de i gang med at pirre hinanden til en ny omgang.
De kunne stå ude på altanen og kigge på byens lys; Henriette med armene på rækværket og Ian bag hende med pikken oppe i hendes fisse; eller de havde trukket spisebordet hen til sengen, så Henriette kunne sidde på Ian med pikken oppe i fissen og spise og ind imellem made Ian. I badet holdt Ian hende om balderne og Henriette havde benene om ham og pikken oppe i fissen. De præsterede oven i købet en gang at falde i søvn imens de elskede.
Henriette betragtede ikke mere Ian som en 17 års dreng, men som en mand der matchede hende og mest af alt tilfredsstillede hende. Hun var helt faldet ind i sin vante rolle fra samlivet med Torben. Ian kunne tænde hende, bare ved at se på hende med sit særlige blik; Ian fik dette særlige blik, når han så på Henriette.
Henriette havde stadig skønheden fra sine unge dage; nu en mere moden skønhed. Ians far havde udviklet hende til at fungere med de svagheder, hun nu engang havde. Henriette fungerede når hun havde en, der kunne få hende til at fungere. Henriette fungerede når hun var tryg, når hun følte sig elsket og fik den opmærksomhed hun havde brug for. Til gengæld ville hun næsten gøre næsten alt for sin elskede. Når dette så var tilfældet, udstrålede hun en sensualitet, der næsten var til at tage og føle på. Ian havde igen fået hende til at fungere; hvor de kom ind i en selvforstærkende tilstand af gensidig tiltrækning. De kunne ikke få nok af hinanden.
Sandra var hverken gemt eller glemt. Henriette og Ian snakkede meget om hende, især under deres elskov. Hvor Sandra tidligere udgjorde et problem, var de nu enige om at hun skulle være et aktiv på lige fod med dem. Sandra tændte på Ian og hun tændte på Henriette; de skulle så have Sandra til at acceptere at Henriette og Ian også elskede med hinanden. Med tålmodighed og de rette omstændigheder til stede, var de sikre på at det kunne lade sig gøre. De var så sikre, at Sandra allerede mentalt var med i deres elskov som et ekstra krydderi.
Henriette havde behov for mere søvn end Ian. Den ekstra tid anvendte Ian ved sin bærbare pc.
Ian oprettede et tekstdokument og gik i gang med at opstille en plan.
De måtte oprette et nyt kommunity inde i det eksisterende, eller hvad?
Hans tanker og ideer blev lagt ind i det fælles forum, hvor de øvrige medlemmer kunne give deres besyv med.
Ian var indstillet på at afholde alle udgifter i første omgang. Hans inderste plan var så, at den person eller organisation der stod bag hans far død skulle komme til at betale; først og fremmest med penge, mange, mange penge. Medlemmerne i Kommunity`et skulle rigelig belønnes i forhold til den indsats de enkelte medlemmer havde ydet.
Først måtte medlemmernes egen sikkerhed sikres. Der måtte etableres nogle sluser, så deres søgninger ikke kunne spores tilbage til udgangspunktet; der skulle stilles fælder ud, så eventuelle forsøg på indtrængen til deres forum ville blive afsløret. Inde i forumet skulle Ian kunne kommunikere med hvert medlem for sig, uden at de andre kunne læse med.
Ian sendte instrukserne. De kunne ikke komme videre, før denne første etape var gennemført.
Erotiske noveller skrevet af Cold