Ian.
Indledning.
Ian var i næsten alle henseender en privilegeret dreng. Han kunne dog ikke skjule sine koreanske gener, der stammede fra den kvinde, hans far Torben havde haft et forhold til under et stort byggeprojekt, faderen havde ledet i Saudi Arabien. Den koreanske kvinde ville være ilde stedt med et uægte barn, ved sin tilbagekomst til Korea, hvorfor Torben, via den danske ambassade fik tilkendt forældremyndigheden.
Tilbage i Danmark ansatte Torben en barnepige til at tage sig af Ian. Barnepigen Henriette blev planmæssigt gift med Torben et par år efter sin ansættelse. Henriette var på tidspunktet for sin ansættelse 19 år gammel og havde to markante særpræg; et uselvstændigt væsen og et helt ualmindeligt godt udseende, med markante kvindelige former og langt bølgende gult hår som kronen på værket. Torben havde stor andel i den udvikling Henriette herefter gennemgik. På sin side var Henriette benovet over sit held med at blive frue i en herskabelig strandvejsvilla med udsigt over Øresund og en næsten ubegrænset budget til de daglige fornødenheder.
Da dagligdagen i Danmark var helt på plads, begyndte Torben igen at rejse ud til de store udenlandske byggepladser; først som trobleshooter i kortere perioder, men da Henriette havde vænnet sig til og accepteret hans fravær i disse perioder, tog han ud som pladsleder i længere perioder ad gangen.
Da Ian startede i skolen, blev der ansat en hushjælp på deltid og Henriette fik ansættelse i det samme firma som Torben. Ansættelsen var uspecificeret, og uden Henriette var klar over det, brugte firmaledelsen hende som blikfang, især når der var kunder på besøg og der var udsigt til en ny byggeopgave.
Torben havde lært Henriette at klæde sig, så hendes fordele blev fremhævet med stil. Ved siden af sin løn, havde Henriette fået udleveret et kreditkort med besked om at den skulle bruges i mærkevarebutikkerne inde på strøget, og at der ikke var nogen umiddelbar loft over hendes tøjbudget, når bare hun mødte velklædt på arbejde.
Henriette støttede sig meget til Torbens råd og vejledning, og de havde en meget omfattende telefonkontakt med hinanden, når Torben var ude på opgaver.
På sin side var Torben meget bevidst om Henriettes væremåde, og sørgede for at Ian ikke kom til at udnytte sin stedmors gode væsen og svaghed. Henriette ville gerne gøre alle omkring sig glade og tilfredse og havde svært ved at gennemskue når hun blev udnyttet.
Ian havde et godt forhold til sin stedmor, som han i det daglige betragtede som sin rigtige mor. Den næsten daglige kontakt med faderen bevirkede, at han ikke kom til at udnytte Henriette.
Hans ønsker om nyanskaffelser og andre goder skulle først godkendes af Torben, ellers måtte hans forbrug klares med de gode lommepenge han fik.
Oppe i puberteten fik Ian et værelse indrettet i kælderen, så han ikke generede så meget med larmende musik og besøg af kammerater. Der var egen udgang og badeværelse dernede, og han behøvede kun at komme op til spisning. Omvendt behøvede Henriette kun at komme i kælderen når hun skulle ordne noget i vaskerummet.
Ian var meget præget af sin far, og i mange henseender kom han til at minde om Torben. Ian blev i rigt mål belært af den viden, som Torben yndede at brillere med. Dette bevirkede at Henriette begyndte at spørge Ian til råds i mange af de små daglige trivialiteter. Ian ville også gerne spørge Henriette til råds, men han kunne ikke lide at fremstå som en usikker teenager over for hende. Piger var blevet hans altdominerende interesse, og der var mange ting han ønskede at vide mere om. I stedet måtte han drage de erfaringer der kom, når han havde fået lokket en af slagsen med hjem på værelset. Det var ikke så meget et problem at finde villige piger at få med hjem, som at han hurtig blev træt af dem igen; det gav en del gnidninger.
Ians eneste reelle problem var hans koreanske afstamning. Han havde fået forklaringen om sin baggrund og set billeder af sin biologiske mor, men det havde ingen indflydelse på de tilråb han til tider blev udsat for. At disse tilråb mest var udtryk for misundelse, var han endnu for ung til at forstå og under alle omstændigheder var det deprimerende at blive udsat for.
En sådan eftermiddag satte han sig op i stuen til Henriette, uden han dog ville plage hende med den frustration, der sad i ham efter de seneste tilråb.
Henriette blev glad for at få selskab og præsenterede ham for sit seneste indkøb. Efter Ians mening var kjolen bare en af mange. Hun spurgte om hans mening om kjolen, men inden han kunne svare, ringede telefonen. Henriette smed sig i en stol og knevrede løs med en veninde. Ian hev sin nye smarte mobiltelefon frem og begyndte at lege med den. Han satte den til videooptagelse og lod søgeren panorere rundt i stuen, uden han kunne se, hvad der blev optaget.
Ian blev igen nærværende, da Henriette lod en hånd glide gennem hans hår.
”Jeg skal over til en veninde og drikke kaffe, men jeg er tilbage til aftensmaden.”
Ian gik ned på sit værelse og overførte den optagne videosekvens til sin computer. Det var første gang han havde optaget video på den nye mobil, så han var spændt på resultatet.
Ian var imponeret over kvaliteten af sin optagelse. Der var automatisk stillet skarp på midtpunktet i billedet og kvaliteten var god nok til at kunne vises med fuld skærm.
Henriette havde siddet skråt bag ham, og hun kom ind i billedet i den sidste halvdel af optagelsen. Ian holdt næsten op med at trække vejret, da Henriette fyldte det meste af billedet; hun kiggede ud af vinduet imens hun snakkede i telefonen og hendes ben var lidt spredte, så der var udsigt til et par minimale tangatrusser og man så at hendes strømper var selvsiddende. Han havde ikke tidligere betragtet Henriette på den måde, men nu fik synet af den udstillede skønhed hans pik til næsten at sprænge de stramme bukser. Han indså også, hvorfor han så hurtig blev træt af de piger han ellers involverede sig med. De manglede den stil, som Henriette havde. Han var allerede i gang med at spille sin pik med videoen sat på slowmotion, da han kom i tanke om, at der ikke var nogen klud eller køkkenrulle i nærheden, men var så ligeglad med det, og fangede kort efter sin sperm i den bluse han havde på.
Ian smed sin bluse i vasketøjskurven ude i vaskerummet, og skyndte sig så tilbage til computeren.
Han lavede kopier af videoen, som blev redigeret om, og han spillede sin pik yderligere en gang, imens hans stedmor uvidende var aktør.
Ian hørte da Henriette komme hjem noget senere end forventet. Han listede hurtig op ad trappen med mobilen klar til videooptagelse. I dørsprækken kunne han se hende tage frakken af. Da støvlerne skulle af, kom hun til at fnise, når hun ikke kunne holde balancen. Hun fandt så ud af at læne sig mod væggen, imens støvlerne blev trukket af. Det gav Ian nogle pikante syn af hendes ben, men ikke så meget som han kunne ønske sig.
Han nåede lige at liste ned på værelset, inden hun åbnede kælderdøren og råbte at hun var kommet hjem.
Da Ian kom op i køkkenet, var Henriette ved at finde de ting frem, der skulle bruges til madlavningen. Han plejede ellers ikke at komme op, før maden var på bordet.
”Kan vi ikke bare varme noget i microovnen, så du ikke behøver at gøre så meget ud af det?”
Henriette tænkte lidt over det inden hun svarede:
”Jo! Vi har en pakke med fadkotelletter fra sidste uge, der bare skal have 10 minutter i micro`en, det passer lige med at vi koger en pose ris imens.”
”Det lyder lækkert; og så kan vi måske tage et glas rødvin til i anledning af at det er fredag i dag og vi kan sove længe i morgen?”
Henriette var lidt betænkelig ved forslaget, men hun havde allerede lagt bunden og var let at overtale.
Ian tog en flaske vin i stativet, fik proppen af og hældte gavmildt op i to glas, og satte sig over for sin stedmoder ved køkkenbordet.
”Det er vist noget godt fløde i fik til kaffen hos din veninde?”
”Ja, der skal ikke meget anledning til, før Tove finder cognacflasken frem. I øvrigt var Toves datter Conny inde og holde os lidt ved selskab. En rigtig sød pige på din alder.”
”Det lyder interessant. Så kan du jo invitere hende med, når Tove skal her over til kaffe.”
Henriette havde selv bragt emnet på banen, og nu ville Ian gerne fortsætte i sporet.
”Du spurgte om en hel masse vedrørende din nye kjole, men telefonen ringede inden jeg nåede at svare, og nu har jeg glemt hvad du spurgte om.”
I det samme begyndte vandet til risene at koge, så Henriette skyndte sig hen for at skrue ned for varmen. Ian betragtede hende over kanten af vinglasset. Han sørgede for kun at tage små nip af vinen og fyldte så Henriettes glas op.
Henriette vendte sig om og slog ud med armene.
”Hvad synes du om kjolen?”
”Prøv lige at dreje dig rundt en gang, så jeg kan se den ordentligt.”
Henriette trippede en gang rund om sig selv med armene lidt ude til siden.
”På mig virker kjolen lidt konservativ, som om den skal bruges på arbejde, og du ikke vil virke for iøjnefaldende, på den anden side vidner den om god smag.”
Inden de kom videre, bippede en SMS ind på Ians mobil. Han lagde telefonen på bordet og trykkede teksten frem. Henriette satte sig og bøjede sig frem, som om hun prøvede at læse teksten på hovedet.
”Du skal vel ikke gå?”
Ian så op og mødte en bedende blik fra Henriette.
”Nej, det er bare fra en pige, der gerne vil komme på besøg.”
”Jamen, kan vi så ikke hygge os alle tre da?”
”Faktisk har jeg ikke lyst til at få besøg af pigen.”
”Jeg troede man altid havde lyst til at få pigebesøg i din alder?”
”Det har jeg som regel også, men altså ikke hende her.”
Ian kunne se lettelsen i Henriettes ansigt.
”Så bliver du måske hjemme og hygger dig med din konservative stedmor?”
”Jeg synes bestemt ikke du er konservativ, det er kun kjolen der virker lidt konservativ. Jeg har tit set dig i kjoler, der klæder dig meget bedre.”
”Jeg sidder og får lyst til af skifte kjole, den her er ikke særlig bekvem, når man skal være hjemme og hygge sig med sin stedsøn. Hvad synes du jeg skal tage på i stedet?”
Ian turde ikke sige, hvad han havde lyst til at se Henriette i.
”Jeg kender ikke så godt din garderobe, så noget der føles bekvemt, og som du kan røre dig i.”
Ian håbede at ønsket var tilpas neutral, men alligevel så ledende, at hun ville tage noget på efter hans hemmelige ønske.
Han var fristet til at liste sig efter hende, da hun gik op ad trappen til sit påklædningsværelse på overetagen, men han havde lovet at holde øje med maden og en afsløring i at kigge ved nøglehullet ville få frygtelige konsekvenser, hvis det blev fortalt videre til hans far.
I det samme ringede telefonen og Ian tog den i køkkenet. Det var hans far, og de snakkede lidt om hverdagen, hvor Ian også fortalte om tilråbene og at han derfor ville blive hjemme den aften. Torben ville også gerne snakke med Henriette, så Ian gik lidt op ad trappen til overetagen og råbte at faderen var i telefonen.
”Jeg tager den her oppe,” hørte han Henriette svare.
Ian gik tilbage til køkkenet og lagde røret på. For at få tiden til at gå, anrettede han den færdige mad på bordet og overvejede at pynte med en blomsterbuket fra stuen. Han havde fået et mål, men var særdeles bevidst om, at der skulle gås meget forsigtigt til værks. Målet var den fisse, der svagt kunne anes bag tangatrusserne på videooptagelsen, men det skulle ifald nås så Henriette ikke anede hans hensigter, men at det var hende der fremstod som forføreren. Han ville være mere sammen med hende, og begrundelsen skulle være de ubehagelige tilråb. Han droppede derfor blomsterne, der ville sende et forkert signal.
Da Henriette kom ind i køkkenet, havde hun en kjole på, der til dels var efter Ians hemmelige ønske. Han havde gerne set hende i en lidt mere udfordrende sag, men hun var alligevel et nærmere studie værd. Desuden havde hun lidt rødme i kinderne. Ian anede en ny duft fra hende, da hun passerede forbi bag hans ryg. Han genkendte duften fra hans egne erobringer, når han havde fået dem liret godt op.
Rødvinen gjorde at Henriette var meget lattermild den aften. Ian viste hende hvordan mobiltelefonen kunne tage billeder og fik hende til at posere som mannequin. Ian hentede sin bærbare op og overførte billederne til PC`en, så Henriette bedre kunne se resultatet. Det Ian ikke fortalte, var at han også optog videosekvenser. Henriette var flere gange oppe og skifte tøj og nød åbenbart at lege fotomodel. Et par gange bad hun dog om at få nogle billeder slettet igen, og Ian overførte så beredvillig billederne til papirkurven, vel vidende at her kunne de bare hentes igen.
Rødvinen havde den negative egenskab, at det virkede som sovemedicin på Henriette og forholdsvis tidlig på aftenen bekendtgjorde hun, at nu kunne hun ikke holde sig vågen mere.
Ian fik et kram, da hun sagde tak for i aften og gik op. Han kunne mærke hendes bryster under krammet, og fik travlt med at få sit udstyr med ned på sit værelse.
Da Ian med håndkraft havde fået lettet nogle af spændingerne, begyndte nogle ideer at tage form.
Ian var en ørn til computer, og da han næste dag snakkede med sin far i telefonen, tilbød han faderen at opsætte en forbindelse, så han og Henriette kunne snakke sammen via PC og se hinanden imens, og så ville det ikke engang være dyrere end med almindelig telefon. Dette var Torben helt med på, og bad Ian om at anskaffe det nødvendige udstyr.
Det var ikke meget Henriette så til Ian den weekend. Han havde en omfattende kommunikation med sine nørdbekendte på Internettet og det var et anseeligt antal programmer han downloadede og installerede på sin stationære PC. Denne PC skulle opsættes som server for et lokalt trådløst netværk og han selv have alle administratorrettigheder.
Henriette var med i edb-butikken for at klare betalingen. Ian sørgede for at føre en meget teknisk samtale med den kompetente ekspedient, så han kunne kamuflere nogle af indkøbene, der bland andet omfattede en meget stor harddisk. Kameraet der skulle tilsluttes faderens PC, var af bedste kvalitet.
Henriette kunne ikke forstå at han ikke ville installere udstyret med det samme, men Ian undskyldte sig med at der var nogle lektier han var nødt til at ordne først. Nede på værelset lavede Ian en prøveopstilling af udstyret med sin bærbare som erstatning for faderens PC. Da han langt om længe var tilfreds, var kameraet styret fra hans egen PC, men kunne også betjenes fra den bærbare; billedet fra kameraet til den bærbare var droslet ned i kvalitet.
Henriette var ikke dum, men havde ikke meget forstand på computer og hun fulgte interesseret med i opstillingen og opsætningen af det nye udstyr. Der skulle installeres programmer, der ikke måtte afsløre deres sande funktion, så Henriette blev flere gange sendt ned for at hente noget værktøj i kælderen.
Torben havde sin bærbare med webcam med ude på arbejdspladsen og under Ian`s vejledning, fik han de rigtige programmer installeret og tilsluttet sig den web-tjeneste som Ian havde valgt.
Henriette var et stort smil, da Torben tonede frem på skærmen hjemme på sit kontor i Strandvejsvillaen. Efter at begge var grundig instrueret i betjeningen, meddelte Ian at han ville overlade forældrene til sig selv.
Nede på sit værelse kunne Ian nu ubemærket følge forestillingen mellem forældrene, der kun omfattede det interessante, at de aftalte at oprette forbindelse igen hen på aftenen.
Henriette bar præg af nervøs spænding under aftensmaden. Det var tilsyneladende ikke blevet meget bedre, da Ian senere på aftenen via kameraet så hende træde ind på kontoret i en tynd bluse og stramme jeans. Ian var skuffet over Henriettes påklædning, og senere fremgik det, at det var faderen også, men alt begyndelse er svært og Henriette havde desuden problemer med at beherske teknikken. Da hun havde lært sig at styre kameraet og stille skarpt, slappede hun mere af og som afslutning kørte hun en hånd op gennem skridtet uden på bukserne. Det lovede godt for de fremtidige seancer med Torben.
Da Henriette havde slukket for PC`en, sad hun lidt og fald helt til ro, hvorefter hun begyndte at kæle for sine bryster udenpå blusen, men skyndte sig snart ud af kontoret.
Ian ønskede brændende at han havde et kamera i soveværelset nu. I stedet måtte han nøjes med at lægge sidste hånd på teknikken, sådan at når faderens PC var tændt ville optagelserne fra kameraet automatisk blive lagret på den nye harddisk. Derefter kontaktede han nogle af sine web-venner, for at forhøre sig om muligheden for at supplere teknikken med en infrarød føler til at aktivere kameraet, så han ikke gik glip af noget interessant.
Ian fandt sig en pige Sandra; en kneppetante som han i sit indre kaldte hende. Hun var en rigtig sød pige, gjorde ikke så meget væsen af sig og var ellers mere end villig til at tage imod, når Ian havde lyst til at elske. Det havde han rigtig meget, for de optagelser der strømmede ind på den store harddisk fik hans hormoner til at koge.
Modsat de piger Ian ellers havde beskæftiget sig med, var Sandra mere villig til at føje ham, med hans ønsker om hendes påklædning.
Da hendes hemmelige ønske var, engang at blive frue i det mondæne hus, var det helt i orden at hun vænnede sig den påklædning der hørte sig til.
Sandras selvtillid var langt nede, inden hun mødte Ian. Hun havde været igennem nogle forhold, der gav gevaldige ridser i lakken. Ian og hans overvældende lyster var ved at få hende til at blomstre op igen. Så meget at hun nu kunne nyde deres forhold og også være mere aktiv.
Sandra var på vej til badeværelset for at blive skyllet af, efter at have elsket med Ian, da hun opdagede Henriette i vaskerummet stå bøjet forover og ved at tømme vaskemaskinen. Henriettes korte nederdel var gledet så langt op, at hendes trusser var synlige. Sandra blev så betaget af synet af den smukke kvinde og hendes afslørende stilling, at hun uvilkårlig blev stående i døren og stirrede.
Henriette kunne åbenbart mærke hun blev beluret, for hun drejede hovedet og opdagede Sandra.
”Hej! Vil du spørge om noget?”
Sandras hænder søgte uvilkårligt op for munden, da hun blev afsløret.
”Det er bare, at du er så smuk.” Røg det ud af Sandra.
”Det er forhåbentlig ikke min smukkeste side du fik øje på.” Henriette kunne ikke længere tilbageholde munterheden, trods den forlegne pige.
”Du er måske Ians nye kæreste?”
Sandra formåede kun at nikke.
”Sikke omstændigheder at møde sin stedsøns kæreste på for første gang.”
Henriette lod grineanfaldet få frit løb.
”Jeg med røven i vejret, og du uden en trævl på kroppen.”
Først nu blev Sandra bevidst om at hun var helt nøgen og at hun bar tydelig præg af de aktiviteter hun og Ian havde haft gang i, med klistret pubeshår og våde spor ned ad lårene. Situationen var så grotesk, at hjernen gik i baglås. Sådan havde hun ikke forestillet sig det første møde med sin svigermor.
Henriette fornemmede de kvaler pigen gennemlevede, og blev alvorlig igen; gik hen til Sandra og knugede hende ind til sig.
”Kom op og få en kop kaffe eller te, når du har gjort dig lidt i stand, så vi kan lære hinanden at kende under mere normale forhold;” var Henriettes replik for at bryde omfavnelsen.
De indtryk hendes lugtesans havde givet under omfavnelsen, fortalte lige så tydeligt om den nylig overståede elskov, som det øjnene havde set. Henriettes krop reagerede ved indtrykkene, mindede hende om, hvor længe det var siden, hun selv havde været involveret i den form for aktiviteter.
Sandra formåede lige netop at navigere hen på badeværelset og stille sig under bruseren. Hjernen var låst på billedet af den forover bøjede Henriette, og kroppen var i brand efter den efterfølgende omfavnelse. Sandra havde før oplevet at tænde på en anden kvinde, uden det dog havde ført noget med sig. Med de nye indtryk så tæt på, tog det hende ikke lang tid at fremkalde en orgasme ved hjælp af fingrene. Hun ville gerne have fortsat med sine sysler, men besluttede så at vente, til hun havde fred og ro til at give sig helt hen.
Henriette var forvirret og liderlig. At hun var liderlig, var der ikke noget odiøst ved, det kom efterhånden helt automatisk, når Torben tonede frem på skærmen om aftenen. Forvirringen kom sig af den måde hendes krop reagerede, ved omfavnelsen af den nøgne Sandra. De umiskendelige spor af elskov til trods. Hun havde i den grad nydt følelsen af Sandras bryster mod sine og hænderne på den bare ryg. Da hendes hænder skulle til at søge ned ad ryggen, fattede Henriette hvad hun havde gang i, og fik brudt omfavnelsen.
Henriette havde meget lyst til at onanere, men vidste ikke om der var tid nok, inden Sandra og Ian kom op, så i stedet gik hun rastløs rundt og fik anrettet et kaffebord.
Sandra fik lokket Ian væk fra computeren, hvor han havde gang i noget chat, ved at love at give et rigtigt blowjob, når de var tilbage på hans værelse. Hun havde behov for noget moralsk opbakning, når hun igen skulle møde Henriette.
Ian ville helst have undgået at Henriette skulle møde Sandra, men nu var skaden sket. Han havde ikke tidligere kunnet få Sandra til at gøre ham færdig med munden, så hvis dette var vejen til mere avanceret sex med Sandra, var en kop kaffe oppe ved Henriette en billig pris.
Arrangementet med Sandra som kneppetante havde udviklet sig til et egentligt kæresteforhold. Optagelserne fra kameraet i kontoret, havde udviklet sig til utrolig gode pornografiske film, og i samme grad skulle Sandra lægge krop til Ians afreaktion.
Ian var noget nervøs, ved for første gang at skulle præsentere en kæreste for sin stedmoder. Til hans overraskelse var Henriette tilsyneladende lige så nervøs. Sandra klamrede sig til hans arm og var endnu mere nervøs.
De unge blev placeret i sofaen og Henriette satte sig i stolen over for. Henriette skænkede te til Sandra og kaffe til Ian og hende selv. Ian og Sandra så fascineret hvordan Henriettes bryster blev delvis synlige over blusekanten, da hun lænede sig frem og skænkede for dem.
Sandra sad urolig i sofaen under hvad hun følte var et krydsforhør fra Henriette.
Henriette havde set og mærket Sandra nøgen, men det var lige så fascinerende at betragte Sandras bare ben under den korte nederdel og hun havde konstateret at hun havde røde tangatrusser på. Sandra var ikke vant til at føre sig frem i korte skørter.
Som alle andre 16 års piger var Sandra meget interesseret i tøj, men forpligtelserne ved at bo på et kollegieværelse, levnede ikke mange penge af lærlingelønnen til tøj. Da samtalen ved sofabordet blev drejet ind på tøj, livede Sandra gevaldig op.
Da kneveren gik højt, så Ian sit snit til at smutte ned på sit værelse og genoptage chatten med sine bekendte. Man var ved at stykke udstyr og software sammen, der automatisk kunne aktivere og deaktivere kameraet i faderens kontor. Man søgte også muligheder for andre optagerformer.
Den pris Ian måtte betale for assistancen var redigerede filmklip. Han sørgede omhyggeligt for at Henriette ikke kunne identificeres og at hans web-bekendte fik leveret en kvalitet film der holdt dem til ilden.
Erotiske noveller skrevet af Cold