Det ville ikke være for meget at sige, at Sille var i vildrede. Hun var nemlig totalt i vildrede. Alt, hvad hun havde troet om at blive voksen, at det skulle blive fedt med egen lejlighed, som var en toværelses i det sydlige Brabrand man kunne næsten spytte i søen man kunne hurtigt tage en løbetur. Og pludselig var denne ubændige lyst dukket op, til at flytte ind på et værelse hos nogle voksne og være lille… og blive opdraget på. Og Sille var ikke lille. Ikke bare var hun 178, nej, hun var også selvstændig, mente hun.
Det gav et smæld. Så lå hun på ryggen på gulvet i træningshallen med en stump smerte i maven. ”Fuck!” stønnede hun. Hun havde end ikke set Laura komme.
Laura rakte hånden ud og trak Sille op. ”Du er her slet ikke i dag,” sagde hun med en mine, der var uventet alvorlig for Laura. ”Er der noget i vejen?”
Ja, når Sille mærkede efter, så var der noget i vejen. Det, at hun ikke kunne finde ud af noget, det stod i vejen for alle hendes tanker. Hun var ukoncentreret og flyvsk, og så ikke selv det mest oplagte, som for eksempel at Laura ville komme, som hun kom i denne her angrebs-forsvars-øvelse. Hun nikkede stille. ”Kan... kan jeg ikke tale med dig en af de nærmeste dage?”
”Du kan komme med hjem lige efter træning,” sagde Laura. Sille nikkede igen og sagde tak – og stillede sig i forsvaret igen. Og fik flere knubs.
Sille var cyklet til Lauras adresse. Laura og Jovanka var kørt i deres bil, men Sille skulle jo bruge sin cykel til at komme videre. Efter denne træning værkede hele hendes krop. Hun lod sig nærmest faldt i sofaen, da Laura havde tilbudt hende en plads.
”Jovanka er her altså også. Gør det noget?” spurgte Laura, da Jovanka lige var gået, vistnok i køkkenet.
Sille kunne mærke, at hun rødmede. Så rystede hun på hovedet.
”Det er altså noget, som du synes er pinligt, du vil snakke med mig om,” konstaterede Laura. Der var ikke antydning af det grin, som ellers ledsagede det meste, hun lavede.
Sille nikkede. ”Men vi kan lige så godt vente på Jovanka, så hun får hele historien,” sukkede Sille. Jovanka kom lidt efter med hjemmelavet limonade og snacks. Så begyndte Sille at fortælle sit dilemma.
”Ok,” sagde Laura, da Sille var færdig med at tale. ”Så du spørger dig selv, om du opgiver dig selv, hvis du flytter til de to gamle mennesker, hvor du lærer lidt disciplin og får lidt sex. Er det god sex, Sille?”
Sille var mildest talt lettet over, at Laura heller ikke denne gang kom i det røde felt over, at hun fik smæk. Det blev nærmest omtalt med lidt varme, da Laura havde nævnt disciplinen. Men hvad er god sex? Det her var i hvert tilfælde det bedste, hun havde prøvet. Hun rødmede igen og nikkede.
”Er du bange for dem?” spurgte Laura.
Sille rystede på hovedet.
”Har du nogen som helst grund til at tro, at de ikke vil dig det godt?” vedblev Laura.
Sille rystede igen på hovedet.
”Det er slet ikke de to gamle, der er problemet,” konstaterede Laura.
”Nej, problemet er, at Sille er dansker,” indskød Jovanka.
”Hvad mener du?” spurgte Sille overrasket.
Jovanka ledte efter ordene et øjeblik, så gik hun langsomt i gang med at tale med sin mørke stemme og slaviske accent: ”I har altid haft velstand. Socialforsorg. SU. I har altid kunnet gå med … hvordan siger man … livrem og seler. Og når man så pludselig SKAL vælge, så kan man ikke, fordi man ikke magter at vælge fra. Du har to muligheder, som begge er gode. Og nu kan du ikke vælge, for du vil have dem begge.”
Sille nikkede. ”Du har jo ret… men … at jeg ikke vil give slip, det var jeg også nået frem til. Men det er jo åbenlyst det, der brænder min hjerne sammen, at jeg ikke KAN.”
”Du skal spørge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og er det værste, der kan ske, noget, du ikke kan leve med. Og kan du ikke leve med det, så er det jo nemt. Og kan du godt leve med det, så er det jo også nemt, for så kan du jo gøre, hvad du har lyst til. Men du slipper ikke for afgørelsen,” foredrog Jovanka, ”der findes en talemåde… både på dansk og serbisk: Den, der jager to harer…”
”...får ingen,” afsluttede Sille selv sætningen. Pludseligt gav en dansktime i ottende klasse mening. Sille nikkede tænksomt.
”Og så tror jeg, at du er bange for, hvad du skal sige til mor,” sagde Laura, ”og ikke mindst, hvad mor siger.”
Sille kiggede opmærksomt.
Laura fortsatte: ”Fordi… du skammer dig over at være så skæv i dit hoved, at du tænder på at få en endefuld. Og mor skal ikke tænke, at du er en lille, pervers, liderlig tæve. Ikke?
Jeg tænker, at du skal snakke med de her mennesker om komediespil. Mor skal ikke vide alt. Mor skal vide, at du har et værelse hos nogle pæne mennesker, som godt kan lave kaffe, når mor kommer på besøg. Ligesom du i øvrigt ikke skal vide, om mor er en pervers, lille tæve selv.
Nej, komediespil, det… det er noget, alle gør. Det der med at være sig selv, ja undskyld, det skal man altså ikke altid. Lige nu ser du et komediespil. Sådan plejer det ikke at være herhjemme. Lige nu er vi et pænt, lesbisk par. Det er vi ikke. Vi er perverse svin. Og den eneste grund til, at du må vide det, er, at du har vist os den tillid, at vi må vide, at du er et perverst svin. For hvordan er det normalt, når jeg kommer hjem, Jovanka? Fortæl Sille det.”
”Jeg… bøjer mig ned og kysser dine fødder,” sagde Jovanka og rødmede.
”Og det sætter jeg stor pris på og nyder meget, men hvad sker der så?” spurgte Laura.
Sille betragtede opmærksomt, hvad der lige nu skete for hendes øjne.
”Jeg… jeg skal spørge… om jeg skal slikke dronningedåsen,” forklarede Jovanka stille.
”Skal du det?”
”For det meste,” nærmest hviskede Jovanka og kiggede ned.
Laura kiggede på Sille. ”Se på hende. Hun skammer sig. Jeg er sikker på, hun sejler. Man det der med komediespil, det kan man godt.
Jovanka, ved de gæster, hvor vi ikke spiller komedie, lad os sige, at Dicte og Maggie kommer på besøg, hvad sker der så?”
”Jeg spørger… om jeg må kysse deres fødder … og om de ønsker, at jeg slikker deres … misser.”
”Maggie van’t Torp?” spurgte Sille.
”Nu ikke så nysgerrig, unge dame,” formanede Laura, ”men næste gang, du dukker op, kan du risikere, at det sker, hvis du da dukker op. For nu er du ikke længere en af dem, vi behøver spille komedie for, en, hvor vi godt ved, at vi ikke behøver lade os styre af skammen. Og du sagde noget, Sille, nemlig, at du blev straffet, når du skammede dig. Du ved godt, der er to slags skam, ikke?”
”Du mener?” svarede Sille.
”Der er skammen over den, man er. Den, der gør, at jeg spille komedie overfor mor. Den skal man ikke straffes for. Når den popper op, så skal man have kys og knus. Skammen over noget, man har gjort eller noget, som man ikke har gjort, det er en helt anden sag. Der kan lidt pædagogik godt være på plads.
Men hvis du fornemmer, at de straffer dig eller skælder dig ud for den du er, så skal du gå. Med det samme. Og som minimum tænke over tingene. Er du klar over forskellen?”
Sille nikkede. ”På… på en eller anden måde… føler jeg mig… øh … rummet med det, jeg skammer mig over. Altså ikke på trods af det, jeg skammer mig over. Men netop med dét, jeg skammer mig over. Det … det er en ret ny og ret fed fornemmelse.”
”Den fornemmelse kender jeg godt, den kan godt være stor. Og man kan godt gå hen og blive forelsket i den, der giver en den, ved jeg af erfaring,” indskød Jovanka og blinkede til Laura. ”Men sig mig, Sille, er du forelsket?”
”Er jeg forelsket? Det har jeg ikke selv tænkt… Nej, nej, det er jeg ikke. Det er rart og trygt og sjovt. Men nej, jeg er ikke forelsket,” mente Sille.
Jovanka ledte igen efter ordene: ”Og det er i virkeligheden dit største problem med det valg, du står i, og det bliver du – og i givet fald I – nødt til at gennemtænke: Er du 24 år, Sille? Hvordan møder du Mister Right eller Miss Right, hvis dit liv bliver håndbold, uni og dit nye hjem. Og så også: HVIS du møder Mister Right, hvordan tackler i det så? Det kunne blive lidt akavet. Du bliver i hvert tilfælde nødt til at insistere på frihed til både besøg og bolleri hjemme hos dig, og også at du kan sidde og blive snalret med vennerne til ud på natten bare engang imellem.”
”Må… må du bolle med hvem du vil?” spurgte Sille lidt forvirret.
”Du kan tro nej!” udbrød Jovanka grinende. ”Og forskellen er, at min fremtid sidder lige her.” Laura smilede.
”Husk, din lejlighed kan du fremleje,” bemærkede Laura.
Jovanka kiggede lidt vredt på Laura. ”Ja, ok. Men kun en periode, en prøvetid, som du fastlægger forud. For på et eller andet tidspunkt SKAL du give slip på noget.”
Da Sille cyklede hjem, havde hun fået tilbudt en slikketur, og takket nej. Jovanka havde jo ret. Det var jo ikke sin fremtid, hun skulle bygge på det værelse hos Anders og Katrine. Der var meget, der skulle afklares. Blandt andet, hvad man skulle gøre, hvis Mister Right dukkede op. Hun var ør i bolden, da hun kom hjem. Det eneste, som ikke var parat til at sove, var hendes kusse, som var totalt kampklar efter alle de billeder, den var blevet fodret med hele dagen. Så Silles aftentoilette var den dag at børste tænder og at vaske den agurk, hun havde i køleskabet. For vel havde hun en lille vibrator, men i dag, der skulle der altså noget større til, i dag skulle hun mærke noget andet.
Hun måtte have været på kanten af klimaks længe, nåede hun at tænke, at hun lige havde skreget sin orgasme i hovedpuden efter blot nogle få, dybe stød.
Hun vågnede forvirret midt om natten. Hun fjernede agurken og lagde den i køleskabet med et frækt smil affødt af de frække tanker, hun havde. I morgen skulle hun smage og mindes om sin liderlighed. Så tissede hun og gik i seng. Hun opdagede, at hun havde truffet en beslutning. I morgen ville hun invitere Katrine og Anders. Når de skulle tale sammen, så skulle det ikke altid være på deres hjemmebane og i deres rammer.
Erotiske noveller skrevet af HamDér