Nye erfaringer 3 – Konstance sejler
”Hvorfor kan jeg ikke bare selv køre?” havde Konstance forundret spurgt.
Jeg måtte forklare, at dét at stå på en rutebilstation med det øjebliks usikkerhed om man nu bliver hentet, om man er glemt, om man nu er det rigtige sted sammen med lettelsen og det lille ekstra hjerteslag man får, når man opdager, at han eller hende, man spejder nervøst efter, pludselig kommer ind i synsfeltet, det skulle hun have med.
Konstance havde fået fripas fra fredag aften til søndag middag. Jeg tror, at Simon, Konstances mand, havde vilde planer med ungerne – noget med at klatre – og det var juni, det var allerede sommerligt varmt, og både Sonja og jeg kunne begge have fri sammen. Sonja ville støde til lørdag formiddag i Svendborg.
Jeg tror egentlig ikke, at jeg har fået fortalt Konstance, at jeg har en båd, en 35-fods motorsejler fra 70’erne. Jeg har vist heller ikke fortalt læserne det. Jeg har vist haft for travlt med at have bovsprydet fremme. Men siden kort tid efter styrelseskurset har Sonja kendt båden. Man kan godt knalde i forkahytten og flere andre steder om bord, og man kan definitivt også knalde hovedet ind i loftet i den forbindelse, skal jeg hilse og sige.
Konstance ville ikke så gerne, at vi ringede sammen. Hun risikerede nok for for meget forklaringsarbejde med børn og det hele. Derfor sms’ede jeg til hende om mandagen: ”Du skal vide, at vi skal være på vandet i min båd i weekenden, tag tøj med til både at blive lidt beskidt i og også være lækker i. Husk bikini!”
”Har du en båd??!! Wow! Jeg glææææder mig” var svaret efterfulgt af et hjerte. For Konstances vedkommende måtte jeg nok anse de fire vokaler efter hinanden som et forholdsvist stort følelsesudbrud.
Konstance så lidt fortabt ud, da hun spejdede rundt på Fåborg rutebilstation. Jeg kom nok også mere for sent, end jeg havde villet. Men samtidigt bliver jeg nødt til at indrømme, at hendes usikkerhed havde noget æggende over sig. Det er også rart at være ridderen på den hvide hest, at se overraskelsen i de mørke øjne, da hun fik øje på mig og siden den hvide perlerække af tænder, som viste sig i samme nu, og at se glæden, som gjorde, at kølige Konstance pludselig satte i løb med sine pakkenelliker og faldt mig om halsen. Det var slet og ret ikke ringe.
”Jeg ved egentlig ikke rigtigt, hvad man pakker til en bådtur, men jeg har droppet de højhælede” fortalte hun med et undskyldende smil. Et hidsigt kys på munden tøede Konstance op omgående. Højhælede ville hun ikke få brug for. Jeg forklarede hende, at vi lige skulle skaffe lidt fisk og hvidvin, og så skulle vi til båden, som vi ankom til en halv time senere.
”Har du sejlet før?” ville jeg vide. Hun rystede på hovedet. ”Du skal først og fremmest vide to ting,” forklarede jeg, ”du skal vide, hvor redningsvesten er, og hvordan du tager den på – og du skal vide, at du skal gøre, som jeg siger.”
”Og jeg ved så meget, at det ikke handler om sex” sagde hun alvorligt, "… eller ikke kun” tilføjede hun med et smil og de dér dybe dådyrøjne.
”Hvor skal vi sove, skipper?”
”Sove?”
”Ok… ikke sove. Jeg vil gerne vise dig noget… noget, som andre ikke skal se… Og jeg kan næsten ikke vente” tilføjede hun med piget utålmodighed.
Nu var jeg nysgerrig. Jeg viste hende fra cockpittet ned gennem forsalonen og ind i bådens forreste sovekahyt. Frem mod boven bredte der sig en hæderligt stor madras ud. Kahytten var oplyst af to mindre koøjer. Hun nikkede tilfreds, lynede sin kjole ned og lagde den.
Jeg kan lige så godt afsløre det: Konstance havde vitterligt ikke hvide bomuldstrusser på. Røde trusser, som så rimeligt konservative ud, men så snart hun vendte sig om, var det tydeligt, at de var absolut gennemsigtige bagpå. Den største overraskelse havde hun på foroven. En rød halvskåls-BH. Hendes brystvorter tittede frækt frem.
”Det har Simon købt til mig… eller dig. Han gav mig det her til morgen, da han kyssede mig farvel og ønskede mig rigtig god fornøjelse” forklarede hun. ”Sikke en rejse! Jeg var bange for, at mine brystvorter skulle bore sig ud igennem kjolestoffet. Alle måtte kunne se det, tænkte jeg. Det var såå hårdt. Og såå liderligt!” Så trak hun trusserne lidt ned og spredte benene lidt. ”Vil du mærke, hvor våd jeg er?” spurgte hun. Eller hun bad nærmest om det.
”Hvordan var det at gå med hele dagen?” spurgte jeg. Hendes liderlighed måtte lige vente lidt. ”Jeg… jeg har ikke tænkte på meget andet end at vise det for dig” svarede hun.
”Tænkte du ikke et skridt længere?” spurgte jeg drillende.
”Severin” sukkede hun. Jeg vidste, at nu skulle Konstance arbejde med at holde kontrollerende Konstance i en kort snor og til at få sin mund til at sige ting, som hun ellers ikke ville sige. ”Jeg… jeg har tænkt på at mærke din pik i min kusse, skipper.”
Jeg smilede. Hun smilede. Jeg førte hånden mellem hendes ben og hørte et dybt støn, da jeg rørte hendes våde køn.
”Du er dejlig våd” sagde jeg. Hun nikkede.
”Behold trusserne sådan og hent din telefon” forlangte jeg.
”Billeder?” sukkede hun, ”men hvis det er prisen.” Hun fistrede afsted med trusserne om lårene. Da hun kom tilbage, rakte hun mig den og fortalte mig koden. Så stillede hun sig tilbage.
”Stik to fingre i din kusse!” forlangte jeg. KLIK.
”Vis mig fingrene!” KLIK.
”Slik dem rene!” KLIK.
Jeg rakte hende telefonen. ”Et af de tre billeder sender du til Simon. Du finder selv noget frækt at skrive."
”Man ser jo både ansigt og det hele” mumlede hun syrligt.
”Det er prisen for at have fripas. Jeg kan ikke bestemme, om du vil betale den.”
Hun nikkede tavst og tænksomt. Så begyndte hun at skrive.
”Hvilket sender du? Hvad skriver du?”
”Nysgerrig, skipper?” spurgte hun med et smil. ”Jeg skriver: "Sendt afsted i frækt undertøj – slikker mine strømmende safter. Tak!” oplyste hun. Der kom en lyd fra telefonen.
”Jeg må hellere holde din telefon” mente jeg. Lydigt rakte hun mig den. ”Giv mig også dine trusser!” forlangte jeg. Lige så lydigt kom hun ud af trusserne og rakte mig dem. ”Nu skal du tage praktisk tøj på og komme på dæk, for vi skal sejle lige om lidt.”
”Ej, Severin!” protesterede hun med et ansigtsudtryk, som næsten lignede panik. ”Bare hurtigt” prøvede hun at lokke, men da var jeg allerede næsten oppe på dæk.
Lidt efter kom hun i et par fjällräven-shorts og en polo. ”Er det ok?” spurgte hun og prøvede ikke at lyde irriteret.
Hun ydede ingen modstand, da jeg førte mine hænder op under poloen. Hun havde stadig halvskåls-BH’en på. Jeg nulrede hendes brystvorter lidt. Så åbnede jeg hendes gylp og stak hånden ind.
”Jeg tror, jeg havde forstået” sukkede hun. Det havde hun. Ingen trusser. ”Lad være med at lukke gylpen” bad jeg, mens jeg trak hånden til mig selv, fordi jeg ville gribe hendes kinder og kysse hende. Hun åbnede også villigt sine læber. Det var et skønt kys.
”Ude på vandet kan vi være helt privat. Du så hammerfræk og dejlig ud i det dér undertøj. Jeg er en heldig mand, at din mand er sådan et stort menneske. Du skal have lidt tålmodighed; og vi skal først give slip på hinanden på søndag.”
Hun nikkede. Hun havde en tåre i den ene øjenkrog, så åbenlyst lykkelig for sin generøse mand. Det var faktisk smukt.
Vi kom godt ud af havnen. Godt nok vidste Konstance virkelig tæt på intet om, hvordan man gjorde ombord på en båd, men tungnem er nok det sidste, man kan kalde hende, og der gik ikke længe, før hun havde set så meget mønster, at hun kunne stille fornuftige spørgsmål og lave fornuftige ting.
Vi havde vel sejlet i en times tid, hvor hun stort set ikke plagede, før vinden løjede af. Vi måtte gå for motor, som jeg også fik i gang. Så satte jeg mig ved roret.
”Ned på knæ, Konstance!” forlangte jeg, mens jeg begyndte at lyne mine bukser ned.
”Skal vi ikke hellere…?” ville Konstance til at foreslå. Længere kom hun ikke, før jeg havde vendt stolen, taget hende ved nakken og trukket hende hen. Så lå hun ovenpå mit skød.
”Konstance, hvad er det, du ikke forstod i sætningen "Du skal gøre, som jeg siger?” ville jeg vide.
”Jeg vil bare meget hellere have din pik et andet sted end min mund.”
”Du svarer ikke på mit spørgsmål” konstaterede jeg smilende. Jeg håber, at Konstance kunne høre smilet.
”Jeg har udmærket forstået det, jeg ville bare hellere noget andet” mumlede hun.
”Så du havde forstået det, men ville ikke gøre det. Konstance, træk dine bukser ned. Du trænger til at lære noget disciplin til søs!” Jeg trak hende over mit skød.
”Men… Ja, skipper!” I sin umage stilling fik hun åbnet shortsene og trak dem ned. Jeg gav hendes balder ti klask med højre hånd. De var ikke hårde, men mest en antydning. Der kom alligevel nogle grynt, som lød, som om Konstance ikke var helt tilfreds med sin stilling. Så søgte min hånd ned mellem hendes ben. Let strøg mine fingerspidser over hendes skamlæber. Der kom et overrasket støn fra hende. Da jeg fortsatte de blide berøringer, sagde hun flere nydelsesfulde suk.
”Konstance” hviskede jeg ”er det de her sølle par kvadratcentimeter af din krop, som bestemmer, hvordan du opfører dig? Er de årsagen til, at du ligger her, fordi du lader dig styre af dem i stedet for at være lydig?”
”Ja” klynkede hun. Erkendelse kan være grumt.
”Hvad er det, der styrer dig?”
”Severin” bad hun. Men jeg gentog blot spørgsmålet med eftertryk, jeg ville høre hende sige det, mens jeg forlængede fingrenes bane til også at stryge hen over hendes klit.
”Min.. min fisse styrer mig!” Konstance var rød i bærret igen. ”Er du så tilfreds, skipper?”
”Det kan jeg da ikke være. Du må lære noget mere disciplin til søs!” Og uden varsel gav jeg hende ti hurtige slag på balderne. Og denne gang var det rigtige slag. Efter de sidste slag var Konstance alt andet end lydløs.
Så strøg jeg hende blidt over balderne. ”Gud, så følsomt” udbrød hun.
”Tag bukserne helt af” bad jeg hende om. Hun rejste sig og fik dem af. ”Benene helt ud til siden!” forlangte jeg ”og hænderne på hovedet!” Konstance lystrede. Jeg tog hendes telefon.
KLIK. Et billede af Konstance kun iført polo med rødmende balder. Jeg gik hen til hende, greb om hende og lagde en undersøgende hånd på hendes køn.
”Du sejler, Konstance.”
”Ja” grinede hun.
Jeg bad hende rejse sig og gav hende telefonen. ”Jeg er ikke særlig vild med det med billeder” udbrød hun, men før jeg kunne sige noget, spurgte hun: ”Vil du vide, hvad jeg skriver til Simon?”
Da hun så, jeg nikkede, læste hun: ”Skipper mener, jeg trænger til disciplin. Jeg mener selv, jeg trænger til pik. Men skipper har altid ret. Jeg ville give meget for at mærke dig i mig lige nu. Og jeg glæder mig til at mærke dig i mig, når jeg kommer hjem.”
”Så trængende?”
Hun nikkede.
”Vi kom vist fra, at du skulle komme ned på knæ” hævdede jeg og vendte mig mod roret.
Langsomt kom hun på knæ. ”Det var vildt at ligge dér. Jeg ved ikke, om jeg kunne lide slagene. Men det at ligge dér og skulle tage imod, det gjorde noget i mig. Så lige nu protesterer jeg ikke, selv om jeg vitterligt ville foretrække pikken et andet sted. For jeg formoder da rigtigt, at skipper ønsker, at jeg skal bruge munden?”
”Det lyder da, som om du er blevet ganske omgængelig” konstaterede jeg, ”tak, som byder.”
Hendes mund svøbte sig om mit lem, og tungen begyndte at lege med det lille bånd under pikken. Så sænkede hovedet sig dybere. Og op igen. Hun slap med munden og suttede mine nosser, før hun begyndte på pikken igen.
Jeg vil gerne fastholde, at nogen ørn til det var hun ikke – endnu, men det var blevet bedre og mere ”løssluppent” i takt med Konstance selv. Det krævede snart en del koncentration ikke bare at komme. På et tidspunkt blev koncentration også for lidt, fokus samledes i lemmets spids, og splitsekunder efter kom den kildrende fornemmelse af sæd, som skyder op igennem lemmet.
Jeg kunne se på hende, at hun stadig måtte arbejde med fornemmelsen af at få sæd i munden, men hun tog imod uden tværhed og brok.
”Undskyld, jeg glemte at advare dig” sagde jeg.
”Jeg kunne jo mærke, det kom” svarede hun, ”og man vænner sig vel til det... håber jeg.”
Hun slikkede mig energisk ren og kiggede så spørgende på mig.
”Nu synes jeg, du skal tage bikini på, finde noget at drikke og en bog eller sådan noget og tage sol på fordækket. Der er god plads oven på forsalonen. Jeg smører dig gerne.”
”Bare ligge og dase. Mig-tid, uden børn og deres forventninger? Fedt!”
”Konstance, jeg forventer da, at du pynter på skibet – og det kunne altså også tænkes, at jeg har visse andre forventninger!”
Hun smilede skævt og gik under dæk. Lidt efter kom hun op igen. Et tæppe i hånden, en bog, cola og solcreme. Jeg indrømmer, at hun så brandgodt ud i badedragt, og den fremhævede hendes talje på en utrolig behagelig måde; men det var ikke en bikini, hun havde på, det var en badedragt.
”Hvor er bikinien, Konstance?”
Hun kiggede undrende på mig. ”Jeg har ingen bikini. Jeg vil have min delle og mine svangerskabsstriber i fred.”
”Der er altså en grund til” sagde jeg med påtaget far-stemme ”at man tager smukke kvinder med ombord på både. De skal underholde skipper, og de skal pynte på båden. Badedragt, det går ikke. Få den af og find dig en redningsvest. I skabet i forsalonen er der nogle skriveredskaber. Find den sorte sprittusch!”
Jeg ved ikke, hvordan hun bar sig ad, men hun nikkede helt entydigt, mens hun rystede opgivende på hovedet. Lidt efter stod hun med sprittusch og redningsvest i hånden hos mig igen.
”Du kan tage redningsvesten på overkroppen. Det må gøre det som overdel.” Så tog jeg tuschen. ”Stå stille” forlangte jeg, og så begyndte jeg at tegne en streg fra det ene øvre hjørne af Konstances sorte, tætte kønsbehåring, forbi hoften, hen over balderne og hen til det modsatte hjørne. Til at supplere tegnede jeg også en lodret streg op fra revnen på hendes rumpe og op til den vandrette streg.
”Sådan, sort g-strengs-bikiniunderdel. Har man ingen bikini, så må man forfalske den” påstod jeg.
Hun sukkede dybt. Det lød nervøst.
”Stol på mig” bad jeg.
”Det kan du nemt sige” svarede Konstance igen. ”Det ved jeg ikke, om jeg kan. Jeg… jeg vil gerne, men så godt kender vi ikke hinanden alligevel, og … jeg føler mig så langt fra min hjemmebane, som man kan være. Det … det virker… som om du har flere overraskelser til mig. Og det her, du har tegnet, det kan da højst snyde på 30 meters afstand – eller mere. Og før du siger noget: Jeg ved godt, min kusse er våd, men jeg er altså også andet end kusse.”
Hun kiggede ned. Skammede hun sig nu over, at hun ikke var løssluppen nok? Jeg rejste mig og holdt om hende. Det havde hun vist brug for, for hun slappede mærkbart mere af.
”Konstance, hvis jeg nu lover, at jeg siger til, så du kan få lov til at tage noget andet på, når vi kommer i nærheden af andre mennesker?”
Hun nikkede.
”Du må også få din badedragt på igen.”
”Stop nu” forlangte hun. ”Og tak, men… jeg vil jo gerne. Skub mig nu blidt ud i eventyret… men jeg har åbenbart også brug for en vis grad af tryghed… Jeg kan ikke slippe alt det, jeg er. Så små slag, skipper. Og hold så lidt mere om mig, før du giver mig solcreme på.”
Jeg holdt om hende. Jeg kyssede hende blidt på panden. Så viste hele hendes kropssprog, at nu skulle jeg også kysse hende på munden. Og man ville godt nok være et skarn, hvis man ikke ville kysse Konstance på munden. Længe og inderligt og lækkert.
”Vil du ikke nok knalde mig?” bad hun så pludselig. ”Hold fast, det lød ynkeligt” opdagede hun pludselig grinende selv, ”jeg havde tænkt, at du nok bare ville kaste dig over mig, så snart jeg kom på båden.”
Jeg tog hendes hage og løftede den, så hun så mig i øjnene.
”Konstance, nu bliver du smurt med solcreme. Så går du ud og lægger sig i solen. Dér kunne jeg tænke mig, at vi tager nogle rigtig frække billeder til Simon, som du så sender til ham. Og så, dejligste Konstance, må du mærke min pik dybt inde i din våde fjams. OK?”
Jeg fik et kys som svar. Der var ikke mange skyer på den høje himmel. Solcreme ville være en nødvendighed. Jeg smurte hende omhyggeligt på dækket. Der var ikke noget, jeg undlod. Hun sukkede dybt, da jeg smurte hendes køn. Men da det var smurt, gav jeg det ikke yderligere opmærksomhed. Der var jo mere, der skulle smøres.
Så arrangerede hun tæppe og pude ovenpå forsalonen i bagbords side. Så lå hun dér i sin bikiniforfalskning og redningsvest.
KLIK. Jeg tog et billede af scenariet. Jeg gik tættere på. KLIK. Jeg tog et udsnit af hende med hendes trekant i centrum. Det øverste af hendes lår var med og hendes mave. De sorte streger, som agerede bikiniens bånd, var tydelige.
”Konstance, jeg kunne godt tænke mig, at du trækker højre ben op og begynder fjerlet at stryge over dit køn” sagde jeg. Jeg var lige blevet lidt forsigtig med bydemåden. Konstance måtte gerne vide, hvad jeg ville, men nu og her var det vist klogt, at hun ikke blev presset for meget.
”Det er OK” svarede hun, som om hun havde gennemskuet det. ”Det kan noget at blive kommanderet, men det er altså også rigtig rart, når du bare leder.”
Jeg smilede til hende, taknemmeligt. Hun havde lige givet mig vigtig information, men jeg fik andet at tænke på, da Konstance vitterligt trak højre ben op og begyndte at røre sit køn med venstre hånd. Synet gik direkte i pikken.
KLIK. Et billede af håndens aktivitet.
”Skal du ikke befri din dillermand? Det er da ved at være synd for den” hviskede hun med sit afvæbnende smil. Og stønnede. Der skulle åbenbart ikke megen berøring til mere, før hun kom op at køre. Lidt efter blev stønnene suppleret med små suk.
”Altså… må jeg komme…? For jeg kan ikke klare det her ret længe” sukkede hun.
”Du gør det lige ét minut mere uden at komme, og du må gerne gå til den, hvis du kan!”
”Uden garanti” mumlede hun, og så gik hun ellers til den. Måske skulle jeg være tilfreds, måske skulle hun udforske sine grænser.
KLIK.
Jeg måtte tvinge mig til at kigge på sekundviseren. Når jeg lover ét minut, skal det ikke være mere.
”Du må stoppe, Konstance.”
”Det var så fedt. Du er ret frustrerende” sukkede hun.
”Jeg skal lige ha’ et nærbillede.” Jeg satte mig tæt på og bøjede mig mod hendes køn. Der var en lille strøm af hvidlig væske ud af hendes grotte og ned mellem balderne. KLIK. KLIK. KLIK.
”Jeg tror, du kan lave tråde med slimet mellem dine ben.”
”Tror du?” Hun lød ikke overbevist, men bøjede sig frem og rørte sit køn igen. Men så prøvede hun med forsigtige bevægelser at trække slimet langt med fingeren.
”Hold da op” bemærkede hun.
KLIK. KLIK. KLIK.
”Jeg er da mere end klar, hvis jeg selv skal sige det.”
”Om på alle fire” forlangte jeg.
Mens jeg befriede min dillermand, som Konstance havde foreslået, vendte hun sig om. Nu lå hun oven på forsalonen – og havde den helt rigtige højde til at bestige – og var et vidunderligt syn med de røde balder. KLIK.
”Hvad vil du gerne bede om?”
”Åh nej… lad mig mærke din pik” forsøgte hun.
”Mærke min pik? Vil du tage den i munden igen?”
”Jeg vil gerne mærke din pik i min kusse” fik hun frem.
Det var sjovt at få Konstance til at sige det selv. For det var som om, at alle ord, som havde med sex at gøre, fuckede med Konstances hjerne, både når hun hørte dem, men især når hun selv skulle sige dem – og hun vidste det.
”Min kusse er våd, den er varm, den er liderlig. Min putteklare fisse venter på dig. Stød ind i mit sejlende kneppehul. Tag mig nu!”
”Jeg vil nyde dit sejlende kneppehul mens du står dér som en liderlig tæve!”
Min pik var også kampklar. Og jeg kunne bare banke den i bund, og det gjorde jeg. Jeg skønnede, at Konstance var så tæt på, at jeg end ikke behøvede tage særlige hensyn. Ind imellem tog jeg bare hårdt i hendes bryster, som svingede frit, men ellers stødte jeg bare til. Der gik ikke mange sekunder, før hun hylede ved hvert stød. Der kom ikke flere ord fra hende lige nu. Det var støn og hyl og hulk. Da jeg uden varsel trak hendes hoved tilbage ved at hive i den sorte manke, skreg hun en tiltrængt orgasme ud over det sydfynske øhav. Hvor langt det kunne høres, det aner jeg ikke. Et enkelt KLIK formåede jeg at tage af min pik, som dunkede ind i hende. Så måtte jeg også overgive mig.
”Din vidunderlige tøs” gryntede jeg, mens jeg pumpede min rest sæd ind i hendes våde grotte. Hendes venstre hånd fandt min venstre hånd. Samtidig drejede hun hovedet, så jeg kunne se, hun smilede. Så lukkede hun øjnene igen.
”Det trængte jeg til, skipper,” hviskede hun kælent. ”Og jeg nød det.” Lidt efter tilføjede hun ”Nu bliver det superdejligt at ligge her i solen lidt.”
”Du skal lige gøre rent efter dig” mente jeg.
”Efter mig” fnisede hun, ”som om…”, men hun vendte sig om og tog artigt mit lem i munden og gjorde det rent.
”Tilfreds?” spurgte hun.
”Og superglad,” svarede jeg, mens jeg strøg hende over håret. Så bøjede jeg mig ned, og vi kyssede.
”Nu styrer jeg båden tættere på land - Jeg kan godt lide at være tæt på land for natten – og så ankrer vi et sted, hvor jeg tror, vi kan få en flot solnedgang senere. Så om sådan cirka en time begynder jeg at bikse aftensmaden sammen. Skal jeg bringe dig et glas hvidvin?”
”Det ville være skønt.”
”Dejligt” sagde Konstance, da jeg kom med et glas hvidvin, en flaske vand og lidt snacks. ”Du… Severin… altså, jeg kan godt lide at være her. Det ER virkelig skønt. Det… det er også lækkert, at du puffer mig hen, hvor jeg ellers ikke var kommet. Men nu, hvor vi kommer tættere på land… må jeg godt få mit tøj herop, så det kan gå hurtigt med at få det på?”
”Jeg ville nyde, hvis du bad om lov til at tage det på til den tid” svarede jeg, ”men jeg henter det.”
”Jeg ser, hvad jeg kan klare,” sagde Konstance stille, da jeg kom med tøjet. Så tog hun redningsvesten af, lagde den ved siden af sig og struttede lidt demonstrativt med sine bryster. ”Er det et ok plaster på såret?”
”Der er altså ikke noget sår, Konstance, men dig nøgen, det vil jeg altid kunne nyde.”
Med en nøgen Konstance på fordækket satte jeg kursen mod Skarø, hvor vi ankrede op for natten nogle hundrede meter fra land. Hun var stadig nøgen, da jeg meddelte, at der var mad.
”Må jeg have lov til at tage min polo på?”
Med numsen bar satte hun sig ved det lille bord på bagdækket. Vi spiste den stegte fisk, og jeg fortalte, at vi skulle til Svendborg næste formiddag.
”Svendborg?” spurgte hun overrasket.
”Svendborg” bekræftede jeg. ”Dér kommer Sonja ombord. Hun kunne ikke tidligere. Og så skal vi skaffe dig en bikini.”
”Sonja???” Konstance glemte at spise.
”Ja, vi har jo nok set en del til hinanden, siden styrelseskurset” prøvede jeg at forklare.
”Er I … kærester?”
”Nej, vi er nok mest halvgamle single-voksne, som nyder hinanden, når lejlighed byder sig” prøvede jeg at forklare.
”Men hun ved, at jeg er her?”
”Og hun glæder sig … du ved, hun har den dér knap, man kan tænde, den med at skulle servicere rigtige kvinder med rigtige bryster.”
Jeg kunne se, at Konstance i et øjeblik var tilbage den aften på styrelseskurset, hvor vi var sammen med Sonja, men så nikkede hun tænksomt og legede med gaflen uden at opdage det. ”Jeg troede, at det skulle være os to. Og jeg er glad for, at du har lyttet og ikke overvælder mig med den overraskelse i morgen formiddag.”
”Skuffet?”
”Nej… egentlig mest… spændt!” Hun tog sit glas og skålede. Så tog hun en ordentlig slurk.
”Du skal tage noget mere tøj på. Det bliver hurtigt køligt, og det handler om at tage varmt tøj på, når man begynder at fryse. Det handler om at undgå at komme til at fryse” oplyste jeg.
Lidt senere kom hun op. Hun havde viklet et tæppe om sig og havde taget en fleecejakke på. ”Men jeg har det frække på inden under, skipper.”
Solnedgangen nød vi indhyllet i hendes tæppe. Hun havde trukket sine trusser lidt til side, og hun sad i en omvendt cowgirl, mens hun stille og roligt og uden dikkedarer red min pik. Det blev til et enkelt KLIK mere den dag. Konstances silhuet aftegnede sig på baggrunden af solnedgangen over Drejø. Hun greb telefonen og talte hakkende, mens hun skrev:
”Elskede Simon. Jeg skriver, mens jeg har denne udsigt og kan mærke Severin oppe i mig. Det her er så overdrevet skønt. Jeg er så taknemmelig, og jeg elsker dig højt. PS. Kys ungerne fra mig!”
”Det er så godt for mig, at jeg skal sende de her beskeder til Simon. Det hjælper med at huske, hvor glad jeg kan være for ham. Og det hjælper med at huske, at jeg ikke behøver skamme mig” filosoferede hun stille.
Lidt efter bippede hendes telefon.
”Det gør han ikke!” udbrød hun bestemt.
”Hvad da?”
”Hør lige: ’Elskling, jeg er glad for, at du nyder det. Hils Severin. Tusind tak for de dejlige ord og billeder. Jeg tror, jeg får dem lavet som fotobog.” Konstance sad måbende med åben mund. ”Det gør han kraftedeme ikke! Jeg skal ikke i nogen fotobog!” Hun var indædt.
Lidt efter bippede telefonen igen.
”Det sidste var altså en joke, hvis du ikke opdagede det. Glæder mig, til vi ses!” læste hun.
”Jeg er så dum! Simon din…” grinede hun. Det føltes sjovt omkring pikken. ”Nå, jeg må vist hellere huske skippers pik” bemærkede hun og fortsatte stille ridtet. Det var skønt. Der gik lidt, før jeg tømte mig i hende. Hun lavede et par bevægelser mere.
”Må jeg godt sidde her og nyde at mærke dig og nyde solnedgangen i stedet for at slikke dig ren?”
Jeg slog bare armene om hende og kyssede blidt hendes nakke.
”Det er så dejligt,” sukkede hun. ”Jeg tror faktisk, jeg glæder mig, til Sonja kommer.”
Fortsættes.
Rettet af Anne1
Erotiske noveller skrevet af HamDér