23. Sindets magt
Alma var i træningslokalet som den første. Hun tog imod de unge kvinder efterhånden som de kom. Det blev til mange varme kram og hvisken om gode ønsker begge veje. Puk blev glædeligt overrasket over at se Alma og for en gangs skyld mærkede Alma en varme og et savn i Puks kram, som ellers havde været fraværende i mange år. Alma vinkede til deltagerne på holdet, da hun gik ud af døren og mærkede en indre ro. Hun havde ved hver enkelt af deltagerne på holdet følt at de havde opnået det de ville og at de vidste at intet kom over kærlighed. Selv Troldkvinden havde med sin alternative opfattelse af liv, tid og sted lukket Alma ind.
Alma havde set dyb indsigt i de gamle asetroendes skikke hvor man startede julen med en ofring på den korteste dag ved vintersolhverv og drak og kneppede sig igennem de næste tre dage. Men hun havde også set en dyb indsigt i den kristne tradition, hvor man fejrede kærlighed og fødslen af troens centrum som anledning til at fejre julen. Faktisk havde Troldkvinden ladet hende se ind i hver enkelt religion der fandtes i hele verden. Selv om denne viden var blevet indpodet i Alma på et splitsekund, så nåede Alma at mærke at Troldkvinden var godt tilfreds med Almas analyse. Alle de religioner og religiøse fejringer Troldkvinden havde vist hende havde kun to ting til fælles. Det var glæde og kærlighed.
Jo vist var der nogle steder en afgrundsdyb forskel på religionerne og nogle af dem viste nogle grelle modsætninger til kærlighed, men det hvis man aldrig har oplevet afmagt og sorg, hvordan ved man så hvornår man oplever virkelig glæde og kærlighed. Alma protesterede over tankegangen at vikingernes ofring af en træl skulle vise glæde og kærlighed. Troldkvinden blev virkelig varm om hjertet og viste på et splitsekund Alma hele den virkelighedsopfattelse vikingerne havde haft. Alma sugede det hele til sig og forstod den samtid vikingerne havde levet i og det verdenssyn de havde haft.
Troldkvinden viste hende til sidst hvordan Julemanden spredte glæde i hele verden. Alma lo højt og alle de andre i lokalet kiggede på hende. Alma afviste totalt Troldkvindens billede og viste Troldkvinden hvordan Puk opførte sig som en højløbsk tæve i flere dage før jul, fordi hun altid havde en aftale med en eller anden mand, der kom klædt ud i julemandstøj og lagde to store gaver til Pil og hende, hvorefter han skampulede Puk resten af natten. Pil og Alma havde stået mange nætter og set på denne mand i julemandstøj, der blot trak bukserne ned foran og så var Puk det mest føjelige siv og den mest villige kvinde, der gjorde hvad som helst for at fastholde mandens opmærksomhed. Det eneste de aldrig havde gennemskuet, var hvordan Puk vidste hvad han skulle have med i gaverne. Selv om de ikke engang havde fortalt hinanden hvad de virkelig ønskede sig, så var det oftest det, der var i gaverne. Troldkvinden lo, så hele holdet igen kiggede på dem. Hun krammede Alma så hårdt, at Alma var bange for at blive knust.
Alma tænkte meget over det Troldkvinden havde lært hende. Særligt vikingernes levevis, som Troldkvinden havde givet hende et ekstra indblik i. Hun tænkte at hun måtte vide mere om det emne, så hun gik ovenpå og bankede på Troldmandens dør.
Alma gik nærmest i chok da hun mødte Troldmandens blik. Hun så en afgrundsdyb smerte, som om han havde mistet noget der var mere dyrebart for ham end livet selv. Han smilede mat, men også glædelig overrasket over at se hende. Han spurgte hvad han kunne hjælpe hende med.
Alma spurgte om han havde nogle bøger om Asetro i sit bibliotek, for hun forstod ikke helt det der med ofringer og en sammenhæng med glæde og kærlighed. Troldmanden kiggede mistroisk på hende og spurgte om hun havde talt med Troldkvinden. Alma svarede lidt usikkert, at det kunne man godt sige på en måde. Troldmanden så ud til at blive endnu mere nedtrykt, men tog sig sammen og viste smilende Alma hen til sine bogreoler. Han fandt en gammel støvet bog frem fra reolen og gav den til Alma. Han advarede hende om at bogen måske ville virke meget fremmedartet set med nutidens øjne, men at man skulle huske, at de Asetroende ikke opfattede døden på samme måde. Det var bare en overgang til et andet liv i en anden verden. Når man døde i Midgård, så kom man videre til Asgård, så der var kun tale om en overgang. Vikingerne oplevede derfor ikke nogen frygt for at dø. Det var en naturlig del af deres liv. Når bogen derfor Han tilbød Alma en stol at sidde i, hvis hun havde lyst til at læse bogen med det samme. Så ville han hente noget te og nogle julegodter til hende.
Alma satte sig godt til rette i den stol Troldmanden havde anvist hende. Den passede perfekt til hendes ryg og hun følte sig virkelig godt tilpas i stolen. Hun smugkiggede på Troldmanden ude i køkkenet. Han havde et spejl i gangen, hvor hun kunne se hans mindste bevægelse ude i køkkenet. Han stod først længe med hænderne for ansigtet og så ud som om han græd. Han tog sig så sammen og med en hånd der strøg ned over hans ansigt, fjernede han et hvert spor af tårer. For Alma så det ud som om han bare kiggede på køkkenbordet og der dukkede en bakke med en stor kande te og et kæmpe fad med chokolade og småkager op foran ham. Det var helt som Sandra havde beskrevet. Han bar det ind i stuen og undskyldte at det havde taget så lang tid.
Alma bemærkede at det var hendes yndlingste med både lakrids, kanel og ingefær. Troldmanden satte sig hen i den anden ende af stuen og foregav at læse i en tyk bog. Alma bemærkede, at han hele tiden sad og kiggede skjult på hende med den der hjerteskærende smerte i blikket. Hun kunne stadig vældigt godt lide ham. Han fik hendes hjerte til at banke, hver gang han kiggede på hende, men hun kunne ikke acceptere at han havde kneppet både Puk og Pil – og resten af holdet for den sags skyld.
Alma fordybede sig i sin bog om Unn. Unn havde haft et godt liv, selv om hun var træl. En træl var ikke et rigtigt menneske, men dog det kostbareste dyr hendes Herre ejede. Hun var født i trældom, så hun havde aldrig oplevet andet end livet som træl. Hendes Herre var en god Herre. Han piskede aldrig sine trælle og han behandlede dem næsten som om de var en del af hans familie. De fik lov til at spise med ved langilden i hallen og fik lov at sove inde i hallen med resten af gårdens beboere. Da hun var kommet til års og var mandbar, havde hendes Herre kaldt hende til sit leje. Hendes mor havde på forhånd fortalt hende, hvad der skulle ske, så hun var ikke bange. Hendes Herre var altid blid. Hendes mors første Herre havde bare slået hende til jorden og bolet hende, før han lod hele sin hird bole hende. Det havde været en frygtelig oplevelse, så hun nærmest var gået i stykker inden i, men heldigvis havde hendes Herre solgt hende til deres nuværende Herre. Han havde givet hende til Unns far, der var en blid hirdmand. Han var en hård kriger og han vandt masser af sølv og berømmelse på rantogterne, men når han var hjemme var han blid og kærlig.
Unn havde stadig været lidt bange, da hun gik til sin Herres leje, men han havde været blid og rørt ved hele hendes krop, før han endelig var trængt ind i hende. Han havde gjort det blidt, så det kun havde gjort ondt et enkelt øjeblik. Efter det havde hun nydt når hun blev kaldt til sin herres leje, for han var lige så blid ved hende, som han var ved sin unge hustru.
Vølven havde sagt at Herren skulle ofre en træl for at vise sin taknemmelighed over den søn hans hustru havde født ham. Hun havde sagt, at det skulle være en ung og stærk træl, for at vise Guderne hvor taknemmelig han var. Hun havde foreslået at han ofrede Unn. Til Unn havde hun sagt at for at ære hende og Guderne ville Herren og alle hans hirdmænd ligge med hende. Hun skulle ikke være bange, for alle ville gøre deres ypperligste for at hun skulle kunne fortælle Freja hvor fantastiske mænd de var og hvor gode de var til at glæde en kvinde.
Unn havde det svært ved tanken om at hun skulle forlade sine forældre og den tilværelse hun kendte. Hun vidste at når årets korteste dag kom, så ville hun blive bolet hele dagen, for at få halsen skåret over når nat vandt over dag. Hun frygtede kniven, men hun frygtede mere at skulle undvære sin trygge hverdag, hvor hun var sammen med dem hun elskede på det sted hun betragtede som hjem. Hun talte meget med sin mor, der fortalte hende hvor stor en ære det var for hende, at blive ofret som starten på blotgildet. Hendes mor fortalte at når hun kom til Frejas sal, så ville hun være en fri kvinde, der kunne vælge enhver mand hun ville have. Hun ville vide præcis hvordan hun skulle vælge mellem mændene, for hun ville vide hvad hun skulle kigge efter og mærke efter for at finde den mand hun ville have.
Unn gik til sin Herre, så snart det var blevet lyst. Hans unge hustru lå med den lille dreng ved brystet ved siden af sin mand. Unn ville gå bort og vente til hun var gået, men hun kaldte Unn tilbage og sagde, at hun også gerne ville være med til at ære Guderne. Hun klappede ved siden af sig på soveskindene og fik Unn til at lægge sig der. Unn trak kjortlen over hovedet og lagde sig på soveskindene. Den unge hustru følte på Unns store faste bryster og meget til sin overraskelse mærkede Unn, at det føltes blidere og bedre end når en mand følte på hendes bryster. Hendes herre løftede hendes ben og placerede sit hoved mellem hendes lår. Han slikkede på hendes lille knop og fik varmen til at dunke fra hendes skød. Han løftede sin overkrop op og holdt hendes ben ind over hende mellem sine arme. Den unge hustru styrede hans manddom ind i Unns indre og med sine slanke fingre gned hun videre på Unns lille knop, mens hun kiggede Unn dybt i øjnene.
Unn mærkede orgasmen rulle fra sit skød, mens øjenkontakten mellem hende og den unge hustru fortsatte. Den unge hustru nød hendes orgasme næsten lige så meget, som hun selv gjorde. Hendes Herre fortsatte med at støde dybt og hårdt i hendes skød og for hver gang han bankede sin manddom ind i hende gik der et stød af lyst og velvære gennem hendes krop. Uden at bryde øjenkontakten kyssede den unge hustru hende og hviskede at hun skulle hilse Freja og bede for dem, så hun kunne se sin søn vokse op og blive stræk, før de blev forenet i Frejas sal.
Hendes Herre tømte sin dyrebare sæd i hendes indre. Han trak sig ud mens hans manddom stadig var stor og stiv. Den unge hustru tog hans manddom i munden og slikkede den ren. Hun overlod sin søn til Unns mor og trak sin mand og Herre hen til et af de andre soveskind i Hallen.
Unn blev roligt liggende et kort øjeblik før gårdens rådmand indtog pladsen over hende. Han rådgav deres Herre om alt, så han vidste selvfølgelig også alt om hvordan han gjorde en kvinde lykkelig. Hans tunge og tænder på hendes bryster fik hende til at tigge om at han stak sin manddom ind i hende. Han vendte hende om, så hun stod på albuer og knæ, så han fortsat kunne kæle for hendes bryster, mens han med sin manddom trængte ind i hende. Med den ene hånd kælede han videre for hendes bryster, mens den anden hånd fangede hendes lille knop. Hendes orgasme var så kraftig, at hun ikke opdagede at han tømte sig i hende og overlod pladsen til den næste mand.
Unn mærkede en manddom der var så meget større end den forrige og fik forstærket sin orgasme til en grad, hvor alt andet end hendes skød og hendes bryster var udviskede former langt borte.
Unn kom langsomt til sig selv, da Vølven stod og følte på hendes bryster og mærkede efter inde i hendes skød med to fingre. Vølven sagde, at hun blev et værdigt blotoffer, for hun bar kimen til et barn hun ville føde i Asgård. Dette barn ville have styrken fra Herren og hele hans husstand, så det ville blive en vældig kriger. Unn var stolt af disse ord og fulgte villigt med Vølven ud til blotgraven. Nede i graven stod der en hest og en vædder. Dette var i sig selv værdige offergaver, men Unn var stolt over at være den største offergave af alle og at hendes offer ville sikre den unge hustru livet til at opfostre den lille søn hun havde skænket sin Herre. Unn hoppede villigt ned i graven og stillede sig ved siden af hesten. Hun følte med et hvordan hun nærmest var hudløs i sit skød og hvordan hendes lille knop brændte af alle de fingre og tunger der gennem dagen havde givet hende den ene orgasme efter den anden. Men hun vidste at når hun kom til Freja, så ville hun blive hyldet fordi hun ud over at være det ærefulde blotoffer også var velsignet af frugtbarhedens gud.
Herren hoppede ned i hullet ved siden af hende og påkaldte sig Odin og Thor. Han bad til Thor og bad for at hans søn ville vokse op og blive en stor kriger. Han trak sin blotkniv og skar med et hurtigt rent snit halsen over på vædderen. Han trak vædderens hoved opad, så Unns frugtbare skød også blev velsignet af dette offer. Han vendte sig mod hesten og skar med endnu et hurtigt rent snit dyrets hals over. Igen løftede han dyrets hoved, så Unns bryster og skød blev overstænket af det varme blod. Da hesten langt om længe lå stille vendte han sig mod Unn.
Unn gik hen til ham fyldt af taknemmelighed over at være udvalgt til at tage til Asgård. Herren drejede hende rundt og med et fast greb i hendes nakke pressede han hende forover. Han lod sin manddom trænge dybt ind i hendes skød. På trods af sin ømhed blev hun fyldt med taknemmelighed og varme over denne sidste indtrængen i hendes skød. Herren trak hårdt tilbage i hendes lange hårfletning, så hans manddom gled helt i bund i hendes skød. Unn mærkede knap nok kniven, der skar hendes hals over, men hun mærkede sit hjerte begynde at slå hurtigere og hurtigere.
Manddommen i hendes indre nærmest voksede og hun mærkede sin krop trække sig sammen om manddommen, da den tømte sig i hendes indre. Hun åbnede øjnene og så lutter glade smil omkring sig i Frejas sal. Det gik op for hende, at det var tordenguden Thor, der lige havde tømt sig i hende. Hun følte sig lykkelig, for nu vidste hun at hendes Herres bønner var blevet hørt.
Alma kiggede op fra bogen. Hun havde været så opslugt af sin læsning, at hun ikke havde opdaget, at dagen var gået. Troldmanden sad stadig i den anden ende af lokalet og stirrede nu åbenlyst ulykkeligt på hende. Han opdagede at hun kiggede på ham og spurgte om han måtte lave mad til hende. Hun fortalte, at hun havde tilbragt de sidste dage med Sandra og hun havde hørt hvordan han uden at røre en finger kunne fremtrylle de lækreste måltider. Når Sandra havde fortalt om det, så havde hun mærket et brændende ønske om at kunne gøre det samme. Troldmanden udfordrede hende til at prøve. Hun svarede at hun ikke anede hvordan hun skulle gribe det an, men han opfordrede hende til at prøve at sætte et måltid på spisebordet.
Alma kiggede på spisebordet og ønskede inderligt at hun kunne trylle bare en stor portion risengrød frem og bordet dækkede sig med to tallerkener, en stor skål risengrød, sukker og kanel og en stor klat smør. Der stod en stor kande med varm nisseøl og to glad på bordet også. Alma kiggede forbløffet på det hele, men Troldmanden roste hende og sagde, at det var helt fantastisk. Alma så på hans øjne, at han følte ægte glæde og at han var lykkelig på hendes vegne. Hun forsøgte at mærke hvorfor han stadig var ulykkelig og fornemmede at han var sikker på at hans kærlighed til hende, som hun tydeligt kunne mærke ikke var gengældt.
Mens de spiste talte de om den fatalisme, der havde været i vikingernes Asetro. De havde bare accepteret tingene, som de kom og ikke fordømt nogen mennesker for deres handlinger. De havde kigget fremad og koncentreret sig om at gøre ting godt, så de selv ville blive behandlet godt i den næste verden og efterlade sig et godt eftermæle. Alma kunne helt ind i sin sjæl mærke, at Troldmanden var den blide og følsomme mand hun higede efter. Han kunne være bestemt og han var både vidende og engageret, men der var et eller andet der trykkede ham. Alma spurgte til sidst direkte om Troldkvinden havde gjort ham ondt. Troldmanden stirrede ned i jorden og sagde, at man altid kunne finde undskyldninger og give andre skylden for ens egen dumhed. Han havde bare ikke været stærk nok og forudseende nok til at håndtere sin situation, så nu måtte han acceptere konsekvenserne af de små dumheder, der summede op til at det hele var tabt på gulvet.
Alma rejste sig og trak Troldmanden ind til sig i et stort varmt knus. Hun ønskede virkeligt at kunne trøste ham, men hun vidste ikke hvordan hun skulle gøre det. Hun vidste med sikkerhed at det indebar hende selv, men hun kunne ikke elske en mand der havde været sammen med Pil og deres mor. Hun mærkede hvordan deres hjerter bankede i takt, hurtigere og hurtigere, mens de krammede hinanden som om det var det sidste der skulle ske for dem begge i denne verden.
Alma gik hjem til Puk og Pil. Hun kunne på lang afstand se, at der var mange gæster i huset og hun kunne høre på stemmerne at det var alle Pils venner, der var på besøg. Som forventet vimsede Puk rundt i en hvid næsten gennemsigtig silkebluse og en nederdel, der var så kort at man fra de fleste vinkler kunne se at hun ingen trusser havde på. Sådan gjorde hun altid, når hun skulle forføre en af Pils venner. Alma var tæt på at vende om og gå igen. Men hun besluttede sig for at det var slut med bare at følge strømmen og indrette sig efter omgivelserne. Så ville hun bare ende som Troldmanden, der så ud til at have accepteret en skæbne værre end noget andet, hun kunne forestille sig.
Alma gik roligt ind i huset. Hun gik direkte hen og slukkede for musikken og fortalte Pils venner, at festen var slut. Særligt de unge drenge der havde set frem til at kneppe Pil og Puk hele natten så noget skuffede ud, da Alma bare smed dem ud, men de gjorde som Alma befalede. Alma kiggede strengt på sin søster og sin mor og spurgte om de kun drømte om at være billige bolledukker resten af deres liv. Om de ikke selv ville have indflydelse på deres liv og nyde deres egen succes i stedet for bare at gøre sig til for at blive brugt af den næste mand. Hun lod sit lys skinne over dem og inden hun vidste af det sad de og diskuterede hvordan Puk kunne få sin forretning til at blomstre, mens Pil og Alma fik færdiggjort deres uddannelser. Det blev en lang aften før de tre unge kvinder gik i seng.
Da Alma gik ind på sit værelse efter at have børstet tænder fik hun øje på noget rødt uden for vinduet. Hun stirrede strengt på Puk, men hun kunne mærke at Puk dybt inde i sit hjerte ønskede at Alma ikke ville tage dette fra hende. Pil åbnede sin dør og smilede vidende til Alma. Hun blinkede og tog sit headsæt på. Det sidste Alma hørte før hun tog sit eget headsæt på og tændte for musikken var et højt Ho-Ho-Ho inden fra stuen.
Erotiske noveller skrevet af Herren Aalborg