Tidlig næste morgen kom Bodil ind i rummet. Hun befriede mig for handskerne og bæltet. Så løsnede hun for læderremmen og jeg fik gummi-tingen ud af munden. Nu kunne jeg se at det lignede en kort gummipenis. Til sidst løsnede hun for hætten så jeg kunne få den af.
“Jeg håber du sov Ok trods omstændighederne. Sognerådsformanden er meget streng vedrørende overnattende gæster hos plejefamilier.” sagde hun
“Det er OK” Jeg tænkte at jeg skulle videre på min cykeltur. Bodil gav mig et håndklæde så jeg kunne gå i bad. Derefter stødte jeg til de andre ved morgenbordet. Det var højsæson for Jordbær og de to piger klædte om så de kunne gå ud og plukke. Bodil spurgte mig om jeg ikke ville hjælpe til. Jeg skulle egentlig videre på min tur, men pigerne bad mig så mindelig blive der et par dage. Bodil havde et ekstra sæt overalls og fandt en bøllehat. Snart sad vi alle ude i bedet og plukkede jordbær. Bodil blev på terrassen. Hun satte sig under en parasol så hun kunne se os hele tiden.
Vi havde efterhånden plukket en pæn spand som vi så gik tilbage til huset med og pakkede om i pap-bakker, der blev sat ud foran huset. Jeg var ganske overvældet med den tillid der blev vist til kunderne. Man forventede at folk betalte i den ubemandede bod. Det var aldrig gået i København.
Vi gik ind efter en time. Bodil sagde at de skulle gøre sig klar til stykket. “Stykket?” spurgte jeg.
“Ja. Vi er meget aktive i byens amatør-teater. Din onkel startede dette initiativ og efter nogle år med skepsis, så begyndte byen at støtte op om det.”
Hun drejede sig mod pigerne. “Skynd Jer. Inge må være her om lidt.” Det bankede på døren. “Åh. Hun er her.” Bodil gik ud og åbnede hoveddøren, men det var ikke Inge. Det var sognerådsformanden som præsenterede sig som Bent Nielsen, da han så mig. Bodil forklarede at jeg var onkel Finn’s nevø. Han spurgte om hun havde taget de aftalte forholdsregler når det gjaldt overnattende unge mænd i huset og Bodil bekræftede. Så gik han til det emne han var kommet for. “Min datter Inge er blevet syg med feber. Lægen siger at hun skal holde sengen ugen ud. Jeg ved at det er et kritisk tidspunkt i forhold til prøverne, men mon I ikke klarer det alligevel. I plejer jo at være så dygtige.”
“Åh. Nej” sagde Sanne. “Vi skulle prøve med kostumer på”
“Vi klarer det” sagde Bodil og kiggede på mig. Sognerådsformanden kiggede også på mig. “Mener du?” spurgte han.
“Ja. Samme højde og bredde. Lad os prøve” svarede Bodil. De bad mig følge med mens pigerne klædte sig om.
Vi gik ned i kælderen og ind i et rum som rummede mange kostumer. “Inges rolle er uden replikker. Det skal nok gå. Hun tog en lang kjole frem “Den skal du have på”
“Hvad?” Jeg var forbløffet.
“Ja. Det skal nok gå” sagde sognerådsformanden. “Jeg kan hjælpe dig med at stramme livet. Bare tag overtøjet af. Du behøver ikke at være flov. Ingen vil se dig ud over pigerne” sagde han “og så os” tilføjede Bodil.
Tøvende tog jeg tøjet af. Livet som sognerådsformanden talte om viste sig at være et korset, som blev hægtet foran og snøret bagpå. Bodil tog mine hænder og holdte dem mens sognerådsformanden trak i snorene og langsomt blev min talje smallere.
“Åh. Det er for hårdt” stønnede jeg.
“Vi er der snart” sagde Bodil “Bare hold ud - for kunstens skyld”
Tilfreds med resultatet bandt sognerådsformanden knude på snøringen. Så tog han et stofstykke som han satte udenpå korsettet og som så blev lukket med meget små hængelåse.
“Sådan. Inge forsøgte altid at pille ved korsettet, så sidste år fik vi dette panel syet så hun ikke kunne tage det af.
Bodil førte mig over til en seng. Hun fandt nogle støvler, som passede og så en sort kjole som blev lukket på ryggen. “Sådan. Nu er du klar. Lad os gå op til pigerne.”
De to piger kiggede noget da jeg kom ind og fniste, men Bodil rettede på dem. “Ejvind vil hjælpe os med stykket, så udvis respekt for ham”
“Ja. Bodil. Undskyld Ejvind.”
Prøverne gik igang. Pigerne havde alle replikker mens min opgave gik ud på at stå med en bakke og så byde pigerne når Sanne sagde at hun kunne tænke sig en småkage.
Da prøven var færdig klappede sognerådsformanden i hænderne. “Det var perfekt. Jeg ville ønske at Inge kunne være her. Nu vil jeg gå hjem og se til hende. Bare fortsæt det gode arbejde, så skal stykket nok få premiere til tiden.”
Han rejste sig op. Bodil fulgte ham til døren. Derefter kom hun tilbage. “Så er det tid til frokost. Husk at beskytte kostumerne.”
“Ja. Bodil” kom det fra pigerne. De tog min hånd og vi gik ind i et rum hvor der hang nogle lange regnfrakker. Sanne rakte mig en af dem og fortalte at vi skulle have dem på mens vi spiste frokost så vi ikke spildte.
Vi spiste frokost og så beordrede Bodil os til at træne igen. Vi hængte regnfrakkerne på deres plads og trænede så nogle andre scener fra stykket.
Det var blevet tid til aftensmad. Bodil hjalp mig af med kjolen. “For pokker.” udstødte hun.
“Hvad er der galt” spurgte jeg.
“Nøglen til hængelåsene. Dem har sognerådsformanden” svarede Bodil.
“Hvad gør vi så?” spurgte jeg.
“Du må beholde korsettet på til i morgen.”
“Åh nej. Det klemmer så voldsomt, når jeg sætter mig ned.”
“Det skal nok gå. Tag en regnfrakke på ud over korsettet.”
Jeg gik ud og hentede regnfrakken.
Vi fik aftensmad.
“Ejvind. Er det slemt med korsettet? Jeg husker første gang at jeg fik et på. Hvilken lidelse.” spurgte Sanne
“Det er ikke rart. Hvor kommer I egentligt fra?” svarede jeg og valgte med vilje at skifte emne..
“Vi flyttede hertil med vores familie for at starte et kollektiv. Det ligger udenfor byen. Desværre gik der for meget røg og druk i det og vi børn blev overset. Sognerådsformanden ville undgå at vi røg på børnehjem oppe i Ringkøbing og det ville vi også da rygter vil vide at det er et slemt sted. Bodil og Finn åbnede deres døre for os og nu er vi her. Det er vi glade for da vi stadig kan besøge vores forældre.” svarede hun
“Ja. Hvis de har tid. Det er undertiden svært at finde ud af hvem mor og far er sammen med.” istemte Dorte.
“Så.så.” sagde Bodil. “Vi skal ikke dømme folk. Verdenen rummer for mange fordomme.”
“Ja. Du har ret. Det er bare svært at se på udefra.”
“Det er derfor at vi har lovet at holde Jer trygge og afholdende fra det seksuelle. En pris som I har accepteret at betale så I ikke havner kollektivets kaos.”
“Pris?” spurgte jeg.
“Ja. Pigerne sover ligesom dig i sele og med handsker så de ikke piller med sig selv. Et arrangement som vil gælde indtil de får deres studentereksamen. Deres karakterer er rigtig gode. De skal nok bestå til tiden” sagde Bodil
Jeg var forbløffet.
“Går du i skole?” spurgte Sanne.
“Nej. Jeg droppede ud for et år siden og arbejder hos en Købmand på Vesterbrogade”
“Det er synd” sagde Bodil. “Du burde overveje at gå i skole igen. Det andet lyder ikke som noget du kan leve af resten af livet.”
Vi spiste aftensmaden færdig og vaskede så op. Det var blevet tid til at gå i seng. Pigerne gik ned mens jeg sad i køkkenet og drak en kop kaffe.
Bodil kom op og det var blevet tid til at jeg skulle ned og sove.
“Ejvind. Kunne du tænke dig at slippe for bæltet nede i sengen?”
“Ja. Det ville være rart.”
“Så følg mig.”
Vi gik ned bagerst i huset, hvor der var et soveværelse. “Det var her at jeg delte soveværelse med din onkel. Jeg sover her ikke så tit, men foretrækker et soveværelse nede ved pigerne, da dette rum vækker mange minder fra min tid med din onkel.”
Jeg skulle til at tage regnfrakken af da hun stoppede mig. “Bare behold den på lidt endnu. Du skal lige prøve noget”
Hun kom med et bredt læderbælte. “Din onkel kunne bære det. Kan du?”
Hun svøbte det om livet på mig. Det var et bredt læderbælte - mindst 15 cm bredt. Hun spændte det om livet på mig. Så kom hun med nogle vanter. Det var de samme stive læder-vanter som dagen før. Da hun havde spændt dem om mine håndled bandt hun dem sammen med bæltet som havde ringe til det.
“Hvordan føles det?” spurgte hun.
“Ikke så slemt. Men hvorfor?”
“Det er bare for hyggens skyld. Husker du i går aften?” Hun kom helt hen til mig og jeg duftede hendes parfume.
“Ja.” stammede jeg.
“Du vil godt have mere?” spurgte hun
“Ja.”
“Så giver jeg dig hætten på igen, så du ikke vækker pigerne” sagde hun
Hun tog hætten fra dagen før frem og trak den ned over mit hovedet. Derefter fulgte den penislignede gummiting som sad på et panel der dækkede min mund.
“Er det tålelig?” spurgte hun blidt.
“Hmmf” nikkede jeg.
Jeg glædede mig til at hun skulle til at give mig et håndjob og jeg kunne allerede mærke hvordan at jeg blev stiv forneden.
Hun trak hætten op på regnfrakken og snørede den tæt. Så hun hun et bredt halsbånd af læder frem som jeg fik på. Hun hjalp mig over til sengen og lagde mig på siden. Så satte hun sig ved siden af mig. “Du skal lige have dette øjenbind på. Det forstærker intensiteten. Det vil du godt have” spurgte hun.
“Hmmf” nikkede jeg. Jeg var meget liderlig. Bare hun ville gå igang.
Hun satte øjenbindet på og jeg henlå i mørke. Jeg mærkede hendes hånd kramme min pung. Det var så dejligt.
Jeg var blevet stiv som aldrig før og jeg skulle lige til at sprøjte da hun pludselig stoppede.
“Hmmmmmff” gryntede jeg af frustration.
“Rolig. Du skal nok få lov til at få udløsning” lød det fra hende.
Pludselig mærkede jeg en finger ved mit numsehul. Det føltes som om at hun havde opvaskehandsker på. Fingeren pressede mod min lukkemuskel. Det gjorde ondt.
“Gør som når du er på toilettet” hviskede hun nærmest.
Jeg prøvede og fingeren trængte ind i mig.
Idet samme fik jeg udløsning. Fingeren blev kørt frem og tilbage indtil jeg var udtømt.
“Sådan. Nu kan du sove godt. Jeg lægger mig ved siden af dig og holder dig med selskab.”
Hun tørrede mine safter op med et håndklæde og jeg mærkede at hun lagde sig ved siden af mig.
Jeg lå længe og tænkte over det, men så overmandede trætheden mig og jeg faldt i søvn.
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest