Hviledag - Nøgen middag (Gruppesex)
Erotiske noveller skrevet af  Anonym

Udgivet: 03-07-2022 00:01:01 - Gennemsnit: 4,78  Udskriv
Kategori(er): Gruppesex | Almindelig sex | Polyamory | Analsex | Oralsex
Antal tegn:19535
Del 



Del 6

Nøgen middag

"Hvad har kokkene så valgt at servere for os?" spørger Sarah. Det er Olivia der svarer. "En svampe-rødvinsstuvning med nogle oksetern jeg havde i fryseren, og lidt tomat, og frisk basilikum og salvie, og smagt til med en gastrik af brunt sukker og balsamico. Det var hvad jeg lige kunne improvisere." Jeg snupper en portion, smager prøvende på saucen, det er virkelig lækkert og fint afbalanceret i smagen.

"Går du meget op i madlavning?" spørger jeg Olivia.
"Jaeh, det gør jeg da. Men der er grænser for hvad det kan blive til med egen lejlighed og lærlingeløn."
"Men du ville ikke blive boende hjemme?"
"Så skulle jeg høre på min far hele tiden."
"Er det slemt, da?" spørger Mathias.

Olivia tøver et par sekunder, som om hun leder efter ordene. "Min far er ikke så glad for at jeg gik i bagerlære i stedet for gym. Og det får jeg at vide. Igen og igen."
"Det må du vel selv bestemme."
"Ja, det siger han også, men han mener det ikke. Sandheden er at han er skuffet over mig. For ham er en akademisk karriere det eneste der duer."
"Hvad laver han da?"
"Han var faktisk forsker inde på det tekniske universitet indtil for nogle år siden. Elektronik og robotteknik. Han var vist ikke så langt fra at blive professor. Men det gik i vasken på grund af en uheldig affære med en studine."
"Hvordan det? Misbrugte han hende, eller hvad?"
"Det er vist lidt uklart hvem der misbrugte hvem. Jeg kender ikke alle detaljerne. Men uanset, så var institutledelsen ikke så begejstret. En underviser skal jo bare ikke rode sig ud i noget med sine studerende, uanset hvordan det vender, vel?"
"Blev han smidt ud, så?"
"Han fik vist bare så dårlige betingelser som der skulle til for selv at gå. Og så flyttede vi herned, og han begyndte at undervise ude på HTX."

Mathias ser tankefuld ud. "Så hedder du måske Brinckner til efternavn?"
"Du kender ham?"
"Jeg går selv derude for tiden."
"Okay.. hvordan er han så egentlig som lærer?"
"Det er der ret delte meninger om. Altså, hans faglige niveau er jo tårnhøjt, og han er også god til at forklare, især for de kloge, men egentlig også for de dumme."

"Men?"
"Han bærer på noget bitterhed, det er helt tydeligt. Har det meget svært med elever der ikke tager studiet alvorligt nok, efter hans mening altså, eller møder op og er smadrede, eller skæve. Det er på en måde fair nok, der er bare ret mange af den slags ude på HTX."
"Hvad mener du selv?"
"Jeg har ham til fysik. Jeg synes han er god. Men jeg er også en af de elever han godt kan lide."
"Mener du det, eller siger du det kun på grund af mig?"
"Jeg mener det. Jeg er ikke sikker på hvad jeg skulle sige for at gøre dig glad."

Olivia smiler. "Nej, det ved jeg sgu egentlig heller ikke. Jeg tror bare jeg har det svært med at han er så.. selvretfærdig. Og egocentreret. Han tror virkelig på at han gør det gode og det rigtige, altid. Kan slet ikke se at det i virkeligheden er ham selv og hans eget ego det handler om. Når han punker mig for at læse videre, er det selvfølgelig fordi jeg ikke skal have et lavtlønnet og nedslidende job og hist op og kom her ned. Han troede også fuldt og fast på at hende studinen var vild efter ham, og ikke bare ude efter en bedre karakter."

"Hm, jeg tror godt jeg kan følge dig. Men lidt klogere tror jeg nu han er blevet. Han holder ligesom en.. distance til eleverne. Man ser ham heller aldrig til festerne."
"Nej, det var nu vist også en af mors våbenhvilebetingelser."
"Hvad med hende, er hun OK med det der? Altså, at han pisser dig af, og sådan?"
"Ja, egentlig. Hun er jurist, og jeg tror faktisk hun er lige så snobbet. Men hun holder sig tilbage og sender ham i offensiven. Og det synes jeg på en eller anden måde er endnu værre."
"Hvad vil du selv, så?"

"I hvert fald ikke sidde og tæske døde symboler i støvede bøger. Jeg vil arbejde med noget.. sanseligt. Nørde med smag, duft, tekstur."
"Hos Allé-bageren?"
"Et eller andet sted skulle jeg jo starte. Men jeg tænker enten at videreuddanne mig til konditor, eller søge ind på kokkeskolen."
"Skal du så med i Den Store Bagedyst?"
"Gud fri mig! Jeg er ikke sådan en show-bager type. Og jeg gider heller ikke være kendis."
"Du kunne starte en kæde, ligesom Blomsterberg."
"Og blive begravet i regneark og MUS-samtaler. Er det måske den slags du selv går og drømmer om?"

Mathias griner. "Nej, jeg skal være ingeniør og gøre store opfindelser mindst en gang om måneden."
"Altså nørd, lige som mig, bare på en anden måde?"
"Jah, det har du nok ret i."
"Du virker også til selv at gå lidt op i madlavning?"
"Der er et lille ekstra køkken hjemme i kælderen, ved siden af mit værelse. Det er jeg begyndt at bruge en del. Så jeg må jo lære det."
"Smager mors mad ikke godt nok?"

Mathias tøver i nogle sekunder. "Maden er fin nok, men.. jeg har det også lidt svært med mine forældre. Eller, de har det svært med hinanden."
"Og det går ud over dig?"
"Ikke sådan direkte, men altså, stemningen er bare ekstremt giftig, og det fyger med usagte angreb og beskyldninger. Og jeg får det bare virkelig skidt når jeg er sammen med dem. Kan ikke rigtig klare at navigere i det der. Så jeg er flyttet mere og mere ned i kælderen her det sidste års tid."

"Hvad siger de så til det?" spørger Sarah.
"Overraskende lidt. Et eller andet sted tror jeg godt de ved hvorfor. Måske er det bare svært at se det i øjnene."
"Hvorfor bliver de ikke bare skilt?" fortsætter Sarah.
"Jeg tror faktisk de bilder sig ind at det er af hensyn til mig. Men i virkeligheden er det nok snarere noget med at den der blinker først har tabt, eller noget i den dur."
"Du sætter ikke pris på det?"
"Er du sindssyg! Jeg tror decideret det har skadet min evne til at omgås andre mennesker, også dem på min egen alder. Og især piger. Jeg er hele tiden på vagt overfor hentydninger og skjulte dagsordener."
"Det synes jeg da ikke vi har mærket noget til i dag!" siger Olivia kækt.
"Der var ingen skjulte dagsordener her. Faktisk ikke rigtig noget skjult overhovedet. Hvad sidder du og griner af Andreas?"
"Nåh, det er bare.. der da du kom ind ad døren, jeg var ret overrasket over at du var så cool omkring det hele. Men det giver jo totalt mening når nu du forklarer det."

"Jeg var faktisk pænt overrasket. Men på den gode måde!"
"Er det din første firkant?" spørger Sarah.
"Både trekant og firkant, ja. Hvad med jer, har I alle sammen dyrket sådan noget før?"
"Ikke jeg!" siger jeg.
"Heller ikke jeg!" følger Olivia op.

Der bliver en kort tavshed, hvor alle kigger over på Sarah, som smiler og slår ud med armene. "Nå ja, bare kald mig pervers så.. men kan I lide det?"
"Helt sikkert!" siger Olivia. "Når man kan få sådan et par lækre hug på en gang, whats not to like?"
"Indtil videre har du faktisk kun brugt dem en ad gangen."

"Det kan vi jo nå at lave om på!" Hun kigger over på Mathias og mig. "Jeg gad i hvert fald godt at være skinke i jeres sandwich!"
"Sandwich?" spørger Mathias.
"Jep! En i svesken og en i måsen. Det er i hvert fald hvad Sarah har forklaret mig."

Sarah sidder stadig med sit lille drillende smil på. "Mmm ja, tæt omsluttet af svedig mandlig potens!"
Mathias kigger over på hende. "Dyrker du alt muligt kinky stuff så?"
"Hvad mener du?"
"Ja, altså, bondage, smæk, rollespil, den slags?"
"Gud fri mig, nej! Rollespil og fjollede dragter, helt ærligt! Jeg har aldrig forstået hvorfor det skal være så kompliceret når man bare kan bolle."
Der bliver igen en lille tavshed. Sarah tager sig i det. "Ja, nu må I selvfølgelig undskylde, hvis der er nogen af jer der.."
"Ikke mig, bare rolig!" siger Mathias.

"Jeg har faktisk prøvet at blive bundet!" indskyder Olivia. "Men kun en enkelt gang."
"Så det var ikke nogen succes?" spørger Sarah.
"Jo, det var det. En kæmpe succes, faktisk."
"Men hvorfor så ikke gentage den?"

"Hm, lad mig prøve at forklare det. Altså, de første partnere jeg havde var ikke rigtige kærester, men bare nogle røvhuller der troede de kunne gøre som de ville med mig fordi jeg er fed og grim. Men så på et tidspunkt fik jeg en ordentlig kæreste, du ved sådan en der var sød ved mig og behandlede mig pænt. Og jeg blev jo helt desperat optaget af at holde på ham, og servicere ham, og gøre det rigtig godt for ham når vi var i seng sammen. Så en dag spurgte han om han måtte have lov til at binde mig. Og jeg sagde ja, det kunne være spændende, fordi jeg tænkte det var noget han gerne ville. I virkeligheden var jeg skræmt fra vid og sans, men det turde jeg ikke sige, sådan var jeg dengang. Nå, han bandt mig så til sengen, så jeg lå på ryggen med arme og ben spredt ud, ligesom i et stort X. Han gav mig også bind for øjnene. Og jeg var sådan helt tense, og skide bange for hvad han ville finde på at gøre. Men så begyndte han simpelthen at kæle så blidt og forsigtigt for mig. Og jeg kunne jo ikke gøre andet end at ligge stille og tage imod det. Så lidt efter lidt slappede jeg af, og ligesom åbnede sanserne for ham, og de ting han gjorde. Og det var simpelthen så lækkert, og jeg endte med at få en orgasme der var så dyb og voldsom og gennemtrængende, så jeg aldrig havde oplevet noget lignende. Det fysiske var en side af det. Men det var også glæden ved at opdage at han faktisk kunne lide mig så godt, at han ville gøre det for mig. Og jeg forstod til sidst at det var det han havde villet vise mig, og kun kunne få lov til at vise mig på den måde. Så efter den oplevelse kunne jeg sagtens finde ud af at slappe af og give mig hen, og jeg behøvede ikke at blive bundet igen."

"Okay.. og hvorfor skulle du også have bind for øjnene?"
"Det var for at jeg kunne fokusere hundrede procent på det han gjorde for mig. Når man fjerner en sans, så skærper man de andre sanser. Det er faktisk ret godt."
Sarah ser skeptisk ud. "Ja mig er der sgu ingen der skal binde!"
"Hvorfor ikke?"
"Jeg ved hvad jeg vil have, og jeg skal nok selv holde styr på det." Sarahs tonefald er bestemt, næsten lidt for bestemt, en usikkerhed skinner på en eller anden måde igennem. Olivia registrerer det også.

"Det lyder faktisk som om du kunne have godt af at prøve det." Sarah rynker brynene, jeg fornemmer en tordensky samler sig over hendes hoved, men hun tager sig i det.
"Ja, det er godt med dig!" siger hun kort, tonløst. Olivia opfatter at hun ikke skal forfølge sagen.
"Hvad blev der så af ham kæresten?" fortsætter Sarah.
"Tjah, han elskede mig alligevel ikke helt så højt, som jeg kom til at tro den aften. Der er meget en ung kvinde skal lære!"
En kortvarig stilhed sænker sig, ingen ved rigtig hvad de skal sige til det. Vi er ved at være igennem måltidet, vinen står også lavt i glassene.


Moment:

"Nå, men nu har du jo os to, så skal vi måske til at få set på den skinkesandwich?" siger Mathias for at komme over det lidt akavede øjeblik.
"Jeg nåede aldrig at komme i bad." siger Olivia.
"Der er vist ingen af os der er specielt sarte lige nu." svarer Mathias.
"Derfor kunne det da godt være at jeg trænger til et lækkert bad sammen med dig." siger Olivia, og sender ham et uimodståelig frækt smil med de strittende fortænder. "Så kan I to andre jo tage jer af opvasken imens."
"Deal!" siger Sarah, "nu har I lavet helt fantastisk mad til os."

Olivia rejser sig, tager fat i Mathias´ håndled. "Kom så, unge mand!"
"God fornøjelse!" siger jeg. "Sarahs bruser kan nogen tricks!"
"Spændende!" siger Olivia, og trækker afsted med Mathias ud i badet. Jeg rejser mig og begynder at samle tallerkner og bestik sammen. Sarah griner og dasker til mig.
"Det skulle du jo ikke have sagt! Nu får jeg en kæmpe vandregning."
"Sorry!"
Hun kigger mere alvorligt på mig. "Hvad tror du det der handlede om?"
"De trængte vel til lidt mere alene-tid."
"Tror du der er noget mellem dem?"
"Jeg tror i hvert fald Mathias er ved at blive forelsket. Cirka fra det øjeblik han kom ind ad døren."
"Olivia virker også ret klar på ham. Jeg tror han bliver god for hende."
"Også hun for ham. Synes du vi skal splitte op?"
"Lets play it by ear. Olivia virkede også ret hooked på den der sandwich."

Jeg begynder at skylle af og vaske op, Sarah finder et viskestykke. Jeg mærker at der er et moment nu som jeg må gribe, selvom jeg helst ville have ventet lidt længere.
"Sarah?"
"Ja?"
"Jeg.. jeg er rigtig glad for at.. at vi har været.. sammen.. her i eftermiddag."
Sarah kigger på mig med et drillende smil.
"Jamen det er jeg da sandelig også."
"Ja, men.. det jeg prøver på at sige er.. altså.. jeg ved godt du ikke har lovet mig andet end casual sex. Og det er også helt i orden. Men jeg tror at jeg er begyndt at.. føle noget for dig. Det er okay hvis du ikke.. jeg mener.. føler det samme. Men jeg.. jeg syntes bare det var mest fair at sige det som det er!"
"Tak! Men.. hvorfor egentlig?" Hendes tonefald er alvorligt nu. Jeg tøver nogle sekunder, leder efter ordene.

"Fordi.. jeg synes jeg forstår dig. Jeg skal ikke hele tiden tænke over om jeg nu siger eller gør det rigtige. Og jeg tror også du forstår mig."
Sarahs mine bliver alvorlig, men ikke nødvendigvis afvisende. Snarere tankefuld.
"Hm, måske har du ret. Jeg håber det. Jeg er også.. glad for dig. Men jeg ved ikke om jeg er klar til.. mere."

Jeg mærker en skuffelse knuge i maven, men forsøger at holde hovedet oppe.
"Det er helt fint, Sarah, du har jo heller ikke.."
"Nej, men det er altså ikke fordi jeg ikke kan lide dig. Det er bare det.. jeg har oplevet en masse svigt. Skullet æde alt muligt lort. Helt fra jeg var lille. Og vænne mig til altid at navigere i ukendt territorie. Det har gjort mig helt vildt god til at komme ind på folk. Men jeg er helt vildt dårlig til at knytte mig til nogen."

Jeg står et øjeblik og ved ikke helt hvad jeg skal sige til det.
"Jeg er bare bange for at jeg kommer til at skuffe dig." fortsætter Sarah, hendes stemme er blød, dæmpet, usikker.
Jeg tænker et øjeblik.

"Det er OK, Sarah. Men.. jeg tror hellere jeg vil risikere at blive skuffet end at stå tilbage uden nogensinde at have forsøgt."
Sarah sender mig igen sit alvorlige blik. Ude på badeværelset kører bruseren, og der lyder små dæmpede klynk fra Olivia.
"Det.. er jeg glad for. Jeg tror bare jeg har behov for at vi tager det lidt forsigtigt. Et skridt ad gangen, ikke?"
"Selvfølgelig!" siger jeg, selvom det føles lidt absurd i betragtning af hvad vi indtil videre har foretaget os sammen.


Skinkesandwich:

Ude fra badeværelset hører vi stadig lyden af bruseren, forsigtige klask mod våd hud, korte dæmpede hvin fra Olivia. Jeg smiler frækt til Sarah.
"Vi har jo trods alt også et orgie at passe!"
"Ja, det kører ikke bare af sig selv!"
"Nej, det er hårdt, men nogen må gøre det."

Lyden af bruseren stopper, og vi er også ved at være igennem opvasken. Lidt efter går badeværelsesdøren op, Olivia kommer ud af vandtågerne, let fugtig, rødkindet, storsmilende.
"Så er skinken klar!" siger hun og klasker sig selv på siden af låret. Andreas kommer ud bag hende.
"Hvordan gør vi det så?" spørger han.
"Jeg tænker vi lægger os op på sengen, og tager den på siden. Så der ikke er en af jer der skal ligge under vægten af de to andre!"

Hun går hen til sengen, lægger sig på siden midt på fladen, det nederste ben strakt ud, det øverste bøjet i en skarp vinkel så der er åbent ind til hendes skød. Hun vinker af mig.
"Du skal ind forfra, Andreas. Og så er det bare op i røven med dig, makker!" siger hun til Mathias.
Jeg lægger mig hen ved siden af hende, ruller et nyt kondom på, bemærker at der begynder at være lavvande i skålen. Mit lem strutter fint, det har haft godt af at få sig en pause under middagen. Jeg rykker mig tættere ind på Olivia, Mathias lægger sig om bagved hende, han har tuben med glidecreme i hånden.

"Lad os bare få den ind med det samme!" siger Olivia. Jeg lægger mig helt tæt op ad hende, hun gelejder mig forsigtigt ind. Jeg støder blidt, forsigtigt, prøver at fornemme hvordan den nye stilling virker for hende. Mathias tager fat på at smøre hende. Hun sukker velbehageligt, aer mig blidt over kinden.
"Mmmm, søde fyr!"

Jeg omslutter hende med armene, lader mine hænder glide ned over hendes ryg, og de svulmende balder. Mathias rækker over og tager et kondom. Sarah har trukket en stol hen til sengen, og betragter os fascineret.

Mathias glider op bagi Olivia. Jeg mærker omgående ophidselsen der går igennem hendes krop. Vi støder begge to blidt, forsigtigt, men vi kan mærke at Olivia er ved at blive tændt. Jeg ælter hendes balder, fast, roligt, mine hænder klemt inde mellem hendes bløde fyldige krop og Mathias´ faste veltrænede ditto. Mathias rækker omkring hende, begynder at ælte hendes store dejlige bryster. Det er tydeligt han nyder det lige så meget som hende. Han begynder at lade tungen spille omkring Olivias øreflip. Jeg bevæger mit hoved tæt på hendes, de let adskilte læber, jeg ved ikke helt om jeg har lov til at kysse hende. Men så stikker hun selv tungen forsigtigt ud, og vi begynder at lade vores tungespidser lege med hinanden.

Mathias og jeg begynder stille og roligt at sætte farten op, retter vore positioner til, støder dybere, hårdere. Vi forsøger at finde en fælles rytme, samtidig med at vi registrerer Olivias reaktioner. Heftige ryk går igennem hendes krop, hendes hænder kærtegner hektisk min nøgne ryg. Hun må bryde ud af vores kys for at kunne få vejret, begynder igen at komme med små skrig. Vi trykker os sammen omkring hendes bløde runde krop, klemmer den hårdt imellem os, den skælver og ryster, sveden springer frem og får hendes hud til at glinse. Det er sindssygt ophidsende, og jeg begynder at komme tæt på, måske for tæt. Jeg kan mærke at Mathias også må kæmpe for at holde sig tilbage.

"Kom så, drenge!" gisper Olivia, imellem to hektiske vejrtrækninger. "Kom, nu!"
Mathias og jeg kigger på hinanden en gang, så støder vi hårdt til, i én bevægelse. Jeg kommer voldsomt, det kilder helt vildt, og mine ben spjætter igen, bagud, den ene fod strejfer vist Sarah. Jeg mærker også Mathias´ udløsning, men det er ingenting imod det jordskælv der går igennem Olivias indesluttede krop, som om den forsøgte at ryste os af. Hendes orgasme er langvarig, dyb, intens. Da Mathias og jeg til sidst trækker os ud og ruller om på ryggen på hver side af hende er hun stadig stakåndet. Jeg kigger over på Sarah, hun er rød i kinderne, det er tydeligt at også hun er blevet meget ophidset af at kigge på.

Jeg piller kondomet af og slår knude på, mens Olivia kommer til sig selv. Hendes fingre kærtegner mit slappe lem. Jeg føler mig en anelse forlegen, bange for at gøre Mathias jaloux. Men han smiler bare, og kærtegner hendes ryg. Det er som om de allerede har afklaret tingene imellem sig, og hviler fuldstændigt i situationen. Jeg tror faktisk ikke jeg har set Mathias så afslappet og glad før.

Fortsættes..




Erotiske noveller skrevet af  Anonym



Del 
1234567


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(3)
(0)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Hurlumhej(m) 13-10-2023 17:03
lidt kort, men forståeligt






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer9
Gennemsnits stemmer4,78
Antal visninger16390
Udgivet den03-07-2022 00:01:01