Tinas jul
Af marsk_stig
Kapitel 1. Gaven.
(Allerførst skal det lige indrømmes, at det er lidt af en tilsnigelse at sætte kryds ved genren "Første gang", da der stort set ingen sex er her i første afsnit - hermed er I advaret)
Historietimen ville ingen ende tage, og klokken bare sneglede sig af sted. Lærer Nielsen, som ellers efter Tinas mening var blandt de bedre, var kørt fuldstændig død i Opiumskrigene, og ingen i klassen havde længere styr på om, det egentlig var den første eller anden af dem, han var i gang med at forsøge at få rede på. Hun så igen på uret, og kunne derved forvisse sig om, at den store viser igen stort set ikke havde flyttet sig, siden hun sidst have kigget efter.
Pigen flyttede uroligt på sig – fik det dog ikke snart en ende? Selv om hun ikke skulle noget særligt efter skoletid, var hun alligevel utålmodig efter at slippe af sted. Skolen havde ikke de store udfordringer at byde hende på, og venner og kammerater havde hun stort set ingen af. Af en eller anden grund var hun aldrig faldet til i nogen af pige-klikerne, og skolens drenge tog sjældent notits af hende. Både socialt og akademisk var skoledagene derfor en ørkenvandring for hende, og her midt på eftermiddagen var hendes tålmodighed nærmest sluppet op.
Tina var vel, hvad man lidt venligt kunne kalde almindelig af udseende. De vågne intelligente øjne var oftest gemt bag brillerne, og det lidt tjavsede, halvlange, mellemblonde hår, der trods hendes anstrengelser oftest lå fladt klasket ned om hovedet på hende, virkede selv i nyvasket tilstand nærmest lidt halvfedtet. Det bedste man kunne sige om hende, var at hun var slank, men kvindelige former var der indtil videre ikke meget af. Som 17-årig havde hun ikke meget mere numse end mange af drengene, og de små bryster hang mere end de skulle i hendes øjne. Hun ville gerne have haft Yasmins dejlige modne kloder, som drengene havde savlet over siden hun fik dem som 13-årig, eller Lines gyldenblonde hår, faste numse og lange ben, men sådan var goderne altså ikke fordelt.
Endelig var timen forbi, og klassen stormede ud på gangen, uden at ænse lærer Nielsens sidste formaninger om hvor centrale Opiumskrigene var for forståelsen af Kinas nuværende rolle i det geopolitiske landskab. Tina samlede hurtigt sine ting sammen og gik ud i den sidste smule af eftermiddagssolen uden at se sig tilbage og uden at hilse på hverken elever eller lærere undervejs. Endelig fri!
På hjemvejen smuttede hun forbi en antikvarboghandel, hun her på det seneste havde fået for vane at besøge. Det var en af de sidste af slagsen, og ingen vidste, hvordan den overlevede rent økonomisk. Tina så kun sjældent andre kunder i butikken, når hun kom forbi. Det gjorde hun til gengæld ret ofte, for hun læste med glubende appetit, og udvalget på hylderne der var helt anderledes, end det man kunne finde på det lokale bibliotek. I modsætning til de fleste jævnaldrende var hun ingen fan af smartphones, iPads eller af sociale medier i det hele taget. Hendes halvhjertede forsøg på at komme i kontakt med andre ad den vej var endt i skuffelser, eller det der var værre, og hun foretrak i stedet at søge tilflugt i fantasiens – eller måske rettere sagt bøgernes - verden. Der kunne hun skifte ham, som det passede hende, og alt efter humør og dagens litterære tema kunne hun på skift identificere sig med Elizabeth Bennett, Scarlett O’hara, Isabel Archer eller Lisbet Salander.
Butiksvinduet var ikke blevet omdekoreret i umindelige tider, men i anledning af den forestående juletid var der dog lagt et par grankviste og lidt julehjerter ind over den støvede samling af tegneserier og knaldromaner. Boghandleren – en ældre, men meget velsoigneret mand med et nydeligt studset fuldskæg - hilste venligt på hende. Som en af hans få faste kunder kendte Tina ham en lille smule; han virkede flink og rar, men ud over nogle gode råd angående forfattere og enkelte spredte bemærkninger vedrørende hendes forskellige indkøb, havde de aldrig talt noget videre sammen. Hun gik ind bag i butikken for at finde noget nyt, men havde svært ved at fokusere tankerne. Hun vandrede på må og få op og ned langs hylderne, uden at fokusere på nogen bestemt periode eller genre.
Bogen fangede hendes blik allerede på lang afstand. Bagefter vidste hun ikke, hvad det var,der havde gjort det. Den var tydeligvis gammel og en anelse slidt, men læderindbindingen med det prægede mønster og de snørklede guldbogstaver gjorde alligevel indtryk på en eller anden måde. Den så ret almindelig og dog samtidig lidt fornem ud. Titlen var kort; bare et enkelt ord, men de gotiske bogstaver var lidt svære at tyde for hende. ”Forvandling” hed den, og forfatteren havde hun aldrig hørt om. Den lå dejligt i hånden, gav indtryk af kvalitet og noget nærmest eksklusivt, og hun besluttede på stedet at den måtte hun have, uanset hvad den handlede om.
”Hvad har du så fundet i dag? Den kan jeg slet ikke huske jeg har set før, og jeg aner ikke hvordan eller hvornår jeg har fået den ind!” - Boghandleren rynkede panden, da hun stod ved kassen for at betale.
”Jeg har faktisk aldrig hørt om forfatteren – og der er jo heller ingen pris i den …?” fortsatte han med undren i stemmen. Tina måtte give ham ret i, at det var lidt underligt; han havde ellers altid styr på bøgernes herkomst og var meget omhyggelig med prismærkningen. Han stod og overvejede, hvad bogen mon kunne være værd.
”Ved du hvad?” sagde han endelig og smilede venligt til hende. ”Den ser jo ellers meget fin ud, men jeg tror faktisk ikke, den har nogen værdi ud over det rent dekorative, og da du alligevel kommer her så tit, og julen nærmer sig, så synes jeg bare du skal have den!”. Tina blev lidt forvirret og tog pungen frem for at betale; hun var ikke vant til at fremmede mænd smilede til hende og var bestemt ikke vant til at få tilbudt uventede gaver.
”Nej, nej,” sagde boghandleren igen. ”Der står jo ingen pris i den, så det holder vi os til – se det som en lille julegave her fra forretningen!”
”Åhh, tusind tak!” sagde Tina og tog bogen og lagde den forsigtigt ned i tasken. ”Det er rigtig pænt af dig!” Så smilede hun til ham og skyndte sig hjemad. Boghandleren så efter hende, der hun hastede af sted. Han vidste meget lidt om hende, udover at hun var den eneste pige på den alder, der kunne finde på at sætte fod i hans lille butik. Hun virkede sød, var åbenlyst intelligent, men yderst genert. Hun var almindelig af udseende, men helt almindelig var hun efter hans mening alligevel ikke. Han strøg sig langsomt over skægget, mens han han funderede over, det der lige var sket. Han havde ventet længe på denne lejlighed, og han håbede på, at han havde valgt rigtigt.
Da Tina nåede hjem, smed hun sig straks inde på værelset og gik i gang med nyerhvervelsen. Hun gav sig ikke tid til hverken at skifte tøj eller lægge tasken på plads, hvilket hun ellers altid gjorde, så snart hun kom ind af døren.
Bogen lagde ud med at præsentere hovedpersonen Charlotte, en pige på Tinas egen alder, der levede i et tulsyneladende ret velstående miljø på en herregård i det sydlige England sidst i det 19. århundrede. Hendes udseende, familiesammenhæng og de fysiske omgivelser blev beskrevet ret detaljeret. For mange andre ville det måske nok have været kedeligt, men Tina blev straks fanget ind af bogen og slugte den ene side efter den anden.
Der var visse slående lighedspunkter mellem Charlotte og hende selv, ikke bare aldersmæssigt, men også fysisk: Nogenlunde samme højde og drøjde, samme hår- og øjenfarve, men så holdt sammenligningen heller ikke meget længere. Så vidt Tina kunne skønne, var Charlotte bestemt en pige, man lagde mærke til, og det lod til at det var noget hun selv var sig bevidst om.
Efter at have beskrevet omgivelserne, bevægede fortællingen sig ind i hovedpersonens bevidsthed, og man så nu Charlottes verden gennem hendes egne øjne. Hun viste sig at være en særdeles skarp iagttager af det persongalleri, der omgav hende. Ikke bare personernes udseende og påklædning, men også deres opførsel og bevæggrunde blev bemærket.
Den verden, der blev beskrevet i bogen, var om muligt endnu mindre end Tinas egen. Charlotte gik ikke i skole i egentlig forstand, men havde til gengæld både en guvernante og en musiklærer til at tage sig af sin uddannelse derhjemme. Derudover bestod hendes omgangskreds stort set kun af forældrene, en noget ældre søster, en fætter og de forskellige tjenestefolk og øvrige ansatte på herrestedet. Det fremgik klart af fortællingen, at Charlotte, trods sit isolerede liv, var yderst opmærksom på det modsatte køn. Hun lod til at have øje for stort set hvem som helst, uanset alder og social status.
Fætteren var invalid fra Boerkrigen og boede hos dem, da han var uden egen indkomst og midler og ikke havde andre steder at være. Resten af hans familie var kommet af dage under krigen, og han havde derfor brugt sine sidste penge på at tage hjem til England for at slå sig ned, hos de eneste slægtninge han havde. Han var en halv snes år ældre end Charlotte, og havde intet imod at tilbringe en stor del af dagen sammen med hende, og fortælle hende om verdenen udenfor hendes hjemegn.
Når Charlotte kunne komme af sted med det, nød hun at komme rundt på godset og i omegnen på hesteryg. Det var en af de ganske få muligheder hun havde for at omgås herrestedets ansatte. Især en af stalddrengene syntes hun rigtigt godt om. Han var lige fyldt 19 og havde været hos dem siden han var 12. På tværs af den sociale afgrund der skilte dem, var han og Charlotte nærmest vokset op sammen.
Trods bogens egentligt noget langsommelige handlingsforløb blev Tina hurtigt draget ind. Sproget var elegant og letflydende, og historien havde en nærmest hypnotisk effekt på hende. Lidt efter lidt bredte en sær varme sig i hendes krop, og snart var hun døset hen uden at vide det.
Hun vågnede med et sæt, da bogen med et højlydt bump landede på gulvet ved siden af sengen. ”Det var pokkers!” nåede hun lige at tænke, før hun kom helt til sig selv – hun havde ikke for vane at falde i søvn mens hun sad og læste, og da bestemt ikke midt på eftermiddagen!
Tina rejste sig og gik ud på badeværelset, hvor hun fik pjasket lidt vand i ansigtet for at blive helt vågen. Billedet i spejlet over håndvasken var det vante, men der var en uvant rødmen i kinderne, og øjnene strålede hende i møde på en måde, hun aldrig før havde lagt mærke til. Som så mange andre piger på samme alder var Tina ikke specielt tilfreds med sit udseende, men i modsætning til de fleste andre tilbragte hun netop af den årsag så lidt tid som muligt foran spejlet. Da hun denne gang mod sædvan, fik set lidt nøjere på sig selv, måtte hun modstræbende erkende, at der faktisk var noget over hendes øjne, der holdt blikket fast og gjorde dem svære at slippe igen. De var nærmest stålgrå, med kun en ganske svag antydning af blåt, og, selv med opbydelse af al sin selvkritik, kunne hun ikke se noget forkert ved formen. Endelig fik hun revet sig løs fra spejlet og kom langsomt i gang med lektierne.
Hun følte en sær uro i kroppen, og det var som om, lektierne ikke rigtig kunne fastholde hendes opmærksomhed, som de ellers plejede at gøre. Hun var flittig af natur, og gjorde normalt hellere for meget end for lidt ud af hjemmearbejdet. I dag gik det bare ikke så glat som normalt, og allerede efter tre kvarters halvhjertede anstrengelser bestemte hun sig til, at det måtte være nok. Hun tog overtøjet på igen og gik en lang tur, mens den blege vintersol langsomt forsvandt ned under horisonten. Det var køligt og blæsende, men hun ænsede ikke hverken vejret eller omgivelserne. Hun gik raskt af sted uden mål eller med, og først halvanden time senere var hun hjemme igen, godt rød i kinderne og klar til at gå om bord i den middag hendes mor stod parat med.
Om aftenen havde hun allerede glemt eftermiddagens hændelser, og som sædvanligt tilbragte hun aftenen med at læse – ikke i sin nyerhvervede bog, men i en længere afhandling om forskellige samfunds forskellige måder at behandle kriser og nedgangstider på. Den var ellers temmelig interessant, men heller ikke den fængede helt så meget, som den normalt ville have gjort.
Den følgende dag var lige så begivenhedsløs som de foregående, og først på eftermiddagen sad Tina igen utålmodigt og ventede på at klokken skulle ringe – igen uden at have noget særligt at se frem til efter skoletid.
På hjemvejen skete der noget, hun aldrig før havde været ude for. Mens hun stod og ventede for rødt, trillede en hvid varebil op til højre for hende i højresvingsbanen. Den standsede lige ud for hende og vinduet blev rullet ned.
”Hej med dig lille skat, skal du have et lift hjem? Bare smid cyklen op bag i fars kassevogn, så kører jeg dig, lige hvorhen du vil!”
Nej hvor frækt! Hun kendte hverken bilen eller manden og turde dårligt kigge i retning af stemmen, men så i stedet stift frem for sig, mens hun håbede og bad til, at det snart ville blive grønt.
Endelig skiftede det, og hun trådte hastigt cyklen i gang.
”Nå, ikke!” lød det fra hendes højre side. ”Jamen så godt ord igen, men en dejlig tøs, det er du sgu alligevel!”, og så blev vinduet rullet op og varebilen forsvandt rundt om hjørnet.
Tina åndede lettet op, og mærkede, at hjertet bankede vildt i hendes bryst. Hun cyklede langsomt hjemad, mens hun prøvede at fordøje, det der netop var sket. En enkelt gang under sommerferien mellem første og anden klasse havde en dreng nede i sommerhusområdet spurgt om de ikke skulle lege doktor sammen. De fik aldrig gjort alvor af det, og hun kunne ikke umiddelbart komme i tanker om andre tegn på interesse fra det modsatte køn i de godt ti år, der var gået siden. Hun var derfor aldeles uforberedt på at blive råbt an af en vildtfremmed mand, og hun var stadig ikke helt klar over, hvad hensigten egentlig havde været.
Da hun var kommet af overtøjet og havde fået lavet sig en kop te, satte hun sig til rette med bogen fra dagen før. Da hun dagen før var faldet i søvn og derfor ikke vidste præcis, hvor langt hun var nået, slog hun lidt tilfældigt op og gav sig til at læse der. Ganske som dagen før blev hun straks fanget ind af fortællingen. Charlotte - historiens kvindelige hovedperson, var som Tina selv godt på vej til at blive voksen, men sammenlignet med læseren syntes historiens hovedperson at være en del mere seksuelt opvakt. Hun var meget åbenlyst interesseret i det modsatte køn, og historien lod klart skinne igennem, at interessen i flere tilfælde blev gengældt. Egentlige seksuelle erfaringer havde hun ingen af – det victorianske England bød ikke på de store muligheder i den retning, men hun støvsugede husets bibliotek for hvad som helst, der indeholdt bare antydningen af erotik, uanset om det var i form af tekst eller illustrationer.
Efter en tids læsning døsede Tina igen hen, og denne gang drømte hun i forlængelse af, det hun lige havde læst. Ikke noget klart sammenhængende handlingsforløb, men isolerede billeder af unge mennesker af begge køn i forskellige situationer, enkeltvis eller flere sammen, med udefinerbare, men mærkbare seksuelle undertoner.
Hun vågnede langsomt og med møje og besvær, som om hun var sprunget på hovedet i vandet med et dykkerbælte, og nu måtte kæmpe sig tilbage til overfladen tag for tag. Da hun endelig kom til sig selv, blev hun ildrød i hovedet af skam. Hvad i alverden var der dog sket? Hun var nu for anden dag i træk, faldet i søvn midt på eftermiddagen, og denne gang med de forrevne cowboybukser lynet helt ned, og den ene hånd hvilende lige i åbningen. Tina fik taget hånden til sig i en fart, og var dybt taknemmelig over, at hun i det mindste var alene hjemme.
Hun havde svært ved at kapere situationen. Hun havde naturligvis både hørt og læst nok til at vide at mange, både drenge og piger, tilfredsstillede sig selv seksuelt på forskellig vis, men for hende selv havde den side af livet, hidtil været noget af en fremmed verden. Erfaringer med det modsætte køn havde hun ingen af, og hun havde kun gjort få og famlende forsøg på at udforske sig selv, når læsningen af og til havde givet hende en lidt uvant, men dog langtfra ubehagelig varme i kroppen.
I dag var det vist ikke nok med lidt vand i ansigtet - der måtte et brusebad til, før hun var tilstrækkelig frisk til at gå i krig med lektierne. Hun satte bruseren på direkte jet – en snæver stråle, der nærmest piskede ned over hendes krop, og hun stod længe og nød fornemmelsen af det varme vand – næsten lige på smertegrænsen. Især bed hun mærke i, hvordan det prikkede i underlivet, når hun nærmest ubevidst stak numsen lidt bagud og lod, de hårde stråler piske ned over den.
Omsider fik hun revet sig løs og lukket for vandet. Hun så undrende på ansigtet i spejlet, der igen i dag helt klart var hendes eget, og dog alligvel ikke helt som hun plejede at se det. Der var skinnende øjne og røde pletter på kinderne og langt ned ad halsen. Hendes blik gled lidt længere ned - ned mod brysterne, som hun normalt var lidt ked af. “Nå, så slemt hang de da heller ikke,” tænkte hun. Faktisk hang de overhovedet ikke, og hendes brystvorter strittede hende frækt i møde i spejlet på en måde, hun aldrig før havde lagt mærke til. Hun rørte forsigtigt ved den ene brystvorte med to fingre. Det føltes dejligt, men det gjorde uroen i underlivet endnu værre. Hun vendte sig bort, smuttede hurtigt i tøjet, og efter at have sundet sig endnu et par minutter, gik hun langsomt i gang med lektierne.
-
Næste dag i skolen skete der noget totalt uventet, noget som nærmest fik rystet Tina i hendes grundvold. Hun sad, som hun ofte gjorde det, og spiste for sig selv ved et bord i hjørnet af kantinen, mens hun læste forud i en af lærebøgerne. Ved et af de nærmeste borde sad en flok drenge og prøvede på at overgå hinanden med deres pralehistorier. De var så optaget af sig selv og hinanden, at de overhovedet ikke ænsede den stille pige bag dem. Efter en tid faldt snakken på årgangens piger, og flere af dem blev beskrevet og analyseret med en energi og en sans for detaljer, der var en bedre sag værdig. Tina hørte kun efter med et halvt øre – der var ikke de store nyheder i at høre, at drengene havde lagt mærke til Yasmins bryster og godt kunne tænke sig at se dem i fri dressur. Lidt mere overraskende for hende var det, at også Johannes aktier tilsyneladende stod højt – hun var vel egentlig lidt for tyk, men til gengæld havde hun et herligt smittende humør, og så var hendes bryster endnu større end Yasmins, og det var åbenbart noget drengene satte pris på.
Pludselig frøs hun og blev ildrød i hovedet, da hun hørte sit eget navn blive nævnt. Det var Anders, som hun havde kendt siden børnehaveklassen, der bragte hende på bane: ”Hvad med hende Tina fra A-klassen? Jeg tror hun er i gang med at blive rigtig god!”
Han blev mødt med et hyl af protester fra de andre drenge. ”Nej, nu stopper du lige!”, ”Magen til grå mus skal man da lede længe efter!” og ”Kan du overhovedet se forskel på for og bag der?” og så videre af samme skuffe.
Anders gav sig ikke uden videre: ”Ja, ja, det er godt med jer – måske er der kun til først i alfabetet - en fin lille B-skål eller deromkring - men hun har altså den allerfrækkeste lille numse!”
Tina havde hørt mere end rigeligt – hun pakkede stille og roligt sine ting sammen og prøvede at snige sig væk uden at blive bemærket.
”Heeej Tina, nå sad du lige der?” kom det frækt fra en af knægtene, lige da hun havde taget de første par skridt væk fra farezonen. Kluklatteren bag hende lød i hendes ører resten af skoledagen, og i de sidste timer turde hun stort set ikke hæve øjnene fra bordet af frygt for at hendes blik skulle møde en af drengenes.
Da hun endelig var hjemme igen, satte hun sig straks tilrette med bogen. Så hurtigt hun evnede det fordybede hun sig i bogens handling, for at få dagens hændelser ud af bevidstheden.
Hvor historien før af og til havde kredset om det seksuelle, med flittig brug af mere eller mindre tvetydige hentydninger, blev der nu gået mere direkte til værks.
Under sine vandringer på gården havde Charlotte, bogens hovedpersonen, overrasket den unge staldkarl i færd med at bestige en af de unge stuepiger nede bag hasselnøddebuskadset i en fjern uplejet krog af haven. De to kombattanter havde været så opslugte af deres forehavende, at de slet ikke havde bemærket, at der var publikum på. Charlotte havde dermed ikke alene fået et mandligt lem i fuldt kampklar stand at se for første gang, men havde også fået en meget klar indsigt i brugen af det. Som naglet til stedet var hun forblevet i sit skjul i buskene under hele akten, musestille, lige indtil til de unge elskende have stønnet færdigt, og drengens lem var svuppet ud af pigens nu røde og glinsende åbning, der stod på vid gab.
Charlotte var yderst fascineret af ideen om, at sådan en kleppert kunne mases langt op i hendes underliv, sådan som hun havde set staldkarlen gøre ved den rødkindede unge stuepige med de kuglerunde bryster. Om aftenen måtte hun i stearinlysets skær i gang med et spejl, for at se om hun selv så ligesådan ud forneden som den unge stuepige, da hun lå der i græsset med spredte ben.
Tina mærkede, hvordan rødmen bredte sig i hendes kinder, mens hun sad og læste, og hvordan det underlige sug i maven bevægede sig længere og længere nedefter. Hun kunne slet ikke slippe bogen, men trods historiens hold om hende, døsede hun igen hen under læsningen.
Heller ikke denne gang var det nok med vand i hovedet, da hun langt om længe vågnede op, godt svedig, men stadig med samme uro i kroppen. Hun stod længe under bruseren med historiens beskrivelser svirrende i hovedet. Hendes bryster var så spændte, at de næsten gjorde ondt, men det varme vand lindrede en smule. Hun lod en hånd glide ned over maveskindet og følte sig forsigtig frem nede mellem benene. Hun nåede dog ikke ret langt – før hun nåede ned til spalten. Hun fandt frem til et sted der var utroligt følsomt - så følsomt at det næsten ikke var til at holde ud, når hun nærmede sig med fingrene – og alligevel føltes det utroligt dejligt.
Da hun omsider var færdig under bruseren, havde fået sig tørret og skulle i tøjet, kæmpede hun med at komme i bukserne. Det gik fint med at få dem trukket op, men hun måtte op på tæerne, bøje sig lidt forover og suge maven helt ind, for at få lynlåsen lukket. Gid pokker havde morens mani med at smide alting i kogevask, tænkte hun. Hun snurrede langsomt rundt foran spejlet i gangen, og måtte til sin overraskelse give Anders ret – det var faktisk en ganske bemærkelsesværdig bagdel, når den sådan blev pakket stramt ind og stillet til skue.
Næste dag henvendte Line sig til hende for første gang nogensinde, i al fald så vidt Tina kunne huske. Line var klassens populære pige, men i modsætning til visse andre af slagsen, virkede hun faktisk rar nok – måske lidt selvoptaget, men derudover var der ikke ondt skabt i hende. De var ved at skifte efter svømningen, og Tina kæmpede igen med at komme i de nu helt klart for stramme bukser. ”Hvor har du købt de bukser? De sidder bare så flot på dig!”
Tina blev rød i hovedet, og fik fremstammet, at det vidste hun faktisk ikke, men at det var vidst nogen hendes mor havde købt i H&M. Line løftede øjenbrynene i vantro – ”Arrhhh, mon dog? … Og du var ikke engang selv med ude at købe dem? … Så har man hørt det med!” Line vendte sig mod de andre piger der stod og betragtede Tina med nyvakt interesse. ”Hvem her tror på den historie?” De fleste af dem rystede på hovedet. ”De sidder jo simpelthen, som malet på dig! Det look får man altså ikke bare, ved at sende sin mor på indkøb i H&M!” slog Line fast. ”Og du kan godt glemme alt om at holde adressen for dig selv – vi skal nok få hevet sandheden ud af dig før eller senere!”
Dermed var emnet uddebatteret, og snart tabte pigerne igen interessen for Line. Men Tina lagde mærke til at Yasmins kulsorte øjne dvælede på hende en del længere, mens hun målte hende fra top til tå og hele vejen op igen. Tina vidste ikke, hvor hun skulle se hen, eller i det hele taget, hvordan hun skulle reagere, og hun fumlede lidt med at få samlet sine ting sammen og blive klar til at forlade omklædningsrummet. Hun mærkede at Yasmin blev ved med se i hendes retning, og da hun endelig slængede rygsækken over skulderen og begav sig hen imod døren, var det som om hun selv med ryggen til kunne mærke Yasmins øjne på sin bagdel i de stramme cowboybukser.
Da hun var hjemme igen, genoptog Tina læsningen hvor hun havde sluppet historien dagen i forvejen.
Det var blevet aften, og Charlotte lå på sit værelse og tænkte tilbage på, hvad hun havde set nede i haven tidligere på dagen. Hun nøjedes dog ikke med at tænke, men måtte i gang med at undersøge sig selv forneden – hun kunne stadig ikke helt forestille sig, hvordan noget, så stort som staldkarlens pik, kunne komme derop.
Det føltes åbenbart rigtig rart, når Charlotte rørte ved sig selv dernede, og snart fandt hun frem til det helt rigtige sted – det der fik det til at snurre i hele kroppen, når hun forsigtigt rørte ved det. Hun mærkede at hun var våd, når fingrene gled længere ned. Forsigtig lod hun først en, derefter to fingre glide ind i åbningen dernede – mmmmm - det var dejligt!
Tina blev tør i munden under læsningen, og fik lyst til at følge Charlottes eksempel - suget i maven var næsten ikke til at holde ud, og det smertede i hendes brystvorter, der gnubbede mod tøjet hver gang hun rørte en smule på sig. Men hun turde alligevel ikke helt. Og selv om historien igen havde hendes fulde opmærksomhed, endte det alligevel med at Tina igen mod sin vilje faldt hen. Hun vidste ikke hvor længe hun havde sovet, men det var blevet mørkt, da hun vågnede.
Normalt havde hun et yderst praktisk forhold til alt, hvad der havde med personlig hygiejne at gøre, men i dag gav Tina sig god tid under bruseren. Først blev brysterne sæbet ind og vasket godt og grundigt, også selv om det gav et gib i hende, hver gang hun tilfældigt kom til at strejfe brystvorterne med hænderne. Dernæst fik skridtet en usædvanlig grundig omgang. Da hun til sidst ikke kunne finde på mere, der skulle vaskes, tog hun bruseren af holderen for at få skyllet ordentlig alle steder. Nærmest af sig selv fandt strålen frem til stedet mellem hendes ben, og Tina spredte benene for bedre at kunne komme til.
Da strålen ramte hende det følsomme sted, som hun ikke havde fået udforsket dagen før, tog det fuldstændig pusten fra hende. Hun gispede højt og knækkede forover, som havde hun fået en knytnæve lige i solar plexus. I forvirringen tabte hun håndbruseren og vandtrykket i slangen fik den til at svaje hid og did som en fordrukken klapperslange, og på ingen tid var hele badeværelset sprøjtet til. Omsider fik hun den fanget og fik lukket for vandet, og så måtte hun i gang med at tørre op efter sig.
Hun studerede igen længe sig selv i spejlet – først bare ansigtet, dernæst hele kroppen. Det var lidt underligt – meget af det hun havde været utilfreds med, betød ligesom ikke det store længere. Håret var jo faktisk ikke fedtglinsende, men snarere blankt og skinnende, og Anders havde nok i det mindste delvis ret i sin bedømmelse – det var en rigtig fast og velformet, rund bagdel, der struttede hende i møde i spejlet, når hun vendte siden til spejlet. Hun svajede ryggen og stak numsen bagud for at se effekten. Vel var brysterne ikke vanvittigt store, men de var yderst velformede, og de sad faktisk lige præcis, der hvor de skulle, kunne hun godt se nu. Lidt underligt egentlig at hun altid havde været så utilfreds med sit udseende, tænkte hun, mens hun studerede spejlbilledet. Nå, det var der formentlig gode grunde til - i al fald var der jo heller ingen andre, der syntes at lægge mærke til hende.
Erotiske noveller skrevet af marsk_stigHistorien er rettet af marsk_stig