Hvis du kan lide vores historier, kan vi anbefale:
Sexpagten - alle historierne som bog
Gå til denne titel og download en sammenredigering af alle historierne med sammenbindende, små ekstrahistorier og en afslutning på det samlede forløb.
Du kan vælge mellem pdf eller e-bog.
*************
CAROLINES DAGBOG 1
I 2016 bragte vi vores mere end 30 beretninger om det erotiske fællesskab Sexpagten.
Vi håber, at rigtig mange har ladet sig inspirere af vores historier.
I sommeren 2017 bragte vi så Carolines dagbog, der beskriver hendes møde med Sexpagten. Nu har Caroline haft mulighed for at genlæse dagbogen. Hun har indset, at mange episoder fortjente at blive beskrevet mere udførligt, ikke mindst de erotiske. Derfor bringer vi nu hele dagbogen igen i Carolines reviderede udgave.
Vi håber, at både nye og gamle læsere har lyst til at følge med.
På det tidspunkt, hvor Caroline begyndte dagbogen, var hun en anerkendt sociologisk forsker på Københavns Universitet, som gerne ville studere Sexpagten.
Caroline er meget åbenhjertig og lægger ikke skjul på, at undersøgelsen kom til at berøre hende stærkt på det personlige plan. Det vil du opdage, hvis du følger med frem til slutningen på hendes dagbog.
Caroline giver dig undervejs nogle grundlæggende informationer om Sexpagten. Du behøver derfor ikke have læst vores tidligere historier. Hvis du kan lide Carolines historie, vil det dog sikkert interessere dig at læse mere om Sexpagten. Se fortegnelsen over alle vores historier. Der er undervejs henvisning til andre historier, hvor du kan lære nogle af de øvrige personer bedre at kende. Du kan også finde en oversigt over alle personerne, hvis du slår op på vores profil.
Der er mange sexscener undervejs, dog ikke så mange i begyndelsen, hvor Caroline nok er lidt for tilbageholdende, når det kommer til de erotiske detaljer. Men beretningen handler også om en del mere end bare det at have sex med hinanden. Hvis du hører til dem, der skriver "kedelig" under historien, fordi der ikke er hed sex og frivole udtryk uafbrudt, så er der ingen grund til at fortsætte. - Ellers vil vi ønske dig god læsning.
CAROLINES DAGBOG
SØNDAG D. 5. JUNI 2017
Jeg har besluttet at begynde denne dagbog på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg er usikker på, hvor det skal føre mig hen. Mine to dejlige tvillinger, Mads og Albert, fyldte 14 i vinter. Her i foråret blev de konfirmeret. Og det ville alt sammen være så skønt, hvis ikke de måtte dele deres liv mellem at bo på skift hos mig og hos Per, deres far, der lever sammen med sin nye kone, Charlotte.
Per og jeg blev nemlig skilt for to år siden. Og det var min skyld, fordi jeg har været så optaget af mine sociologiske studier. Og disse studier handler såmænd om, hvordan mennesker får et lykkeligt liv, ikke mindst i kærligheden og ægteskabet. Oprindelig var Per og jeg studiekammerater. Vi forelskede os straks i hinanden, flyttede sammen og fik vores tvillinger. Og så blev vi socialrådgivere i den samme kommune. Jeg var meget optaget af, hvordan jeg kunne hjælpe det enkelte menneske og den enkelte familie med at få et godt liv. Jeg ville så gerne involvere mig stærkere i det enkelte menneske. Men jeg blev efterhånden frustreret over, hvordan det offentlige system spændte ben for mit engagement. Derfor begyndte jeg at læse videre og endte med at få fast ansættelse på Københavns Universitet, hvor jeg gik videre med at forske. Det var under mit arbejde med en ph.d., at jeg glemte at være en god partner for min mand. Han begyndte at ses med en anden kollega, Charlotte. Per og jeg blev skilt. Per blev gift med Charlotte. Mads og Albert blev delebørn.
Og her står jeg i dag: internationalt anerkendt som forsker i problemer omkring kærlighed og ægteskab; personligt forlist i mit eget kærlighedsliv og ægteskab og stadig lige uforløst i mine drømme om at gøre noget godt for mine medmennesker. Men mine forskerkolleger synes stadig, jeg er meget klog. De vil gerne høre mig holde forelæsninger om det, jeg ikke kan finde ud af at gøre i mit eget liv.
FREDAG D. 17. JUNI 2016
Jeg er til en international konference på et hotel i Marbella på den spanske solkyst. Emnet er de mange ægteskaber, der opløses i den vestlige verden. Jeg deltager som den eneste danske forsker. Hyggeligt da det viser sig, at hotellet drives af et ungt, dansk ægtepar, Susanne og Rasmus. De ligner ikke et par, der har brug for ægteskabsrådgivning. De sender hinanden forelskede blikke, når de mødes under arbejdet. Jeg ser dem kysse og røre intimt ved hinanden helt ugenert. De bad om lov til at lytte med på foredrag og debatter. Og de fik lejlighed til at høre nogle af mine indlæg, hvor jeg spontant rejste mig og gav udtryk for mine frustrationer. Jeg ved af erfaring, at jeg kan have svært ved at styre min iver, når jeg bliver provokeret af andre forskeres alt for verdensfjerne tanker, der tænkes langt fra de almindelige mennesker, som deres arbejde skulle dreje sig om.
LØRDAG D. 18. JUNI 2016
Værtsparret indbød mig til at spise aftensmad ved deres bord i hotellets restaurant. De to unge mennesker sad over for mig, lyse og nordiske, men farvet af sydens sol. Rasmus i en halvt opknappet skjorte. Brystets blonde hårpragt forstærkede hans maskuline udstråling. Susanne i en elegant kjole, endnu mere nedringet, end det er almindeligt blandt de andalusiske piger. Rasmus sagde:
- Kunne man bare afskaffe begrebet "utroskab". Hvem har dog fundet på, at det skal kaldes "utroskab", blot fordi man har sex med andre end sin partner?
Jeg ville protestere. Men Susanne fortsatte:
- Sex er det naturligste, mennesker kan foretage sig med hinanden. Det er en tåbelig og ødelæggende idé, at man kun kan have det med sin partner.
Jeg sagde tøvende, at det kunne være, at det passede i teorien, men ikke i praksis. Den tankegang kan man ikke bygge et lykkeligt ægteskab på. Løsningen må ligge et andet sted.
Rasmus rystede på hovedet:
- Hvis du er seriøst interesseret, vil vi gerne dokumentere, at det kan foregå i det virkelige liv.
Da vi havde spist, gik Susanne ud og kom tilbage med et ringbind. Jeg så på første side. "SEXPAGTEN" stod der. Nedenunder var der en indholdsfortegnelse med mærkelige overskrifter.
Nu har jeg taget papirerne med op på mit værelse. Mon jeg orker at læse det hele, inden jeg lægger mig til at sove?
SØNDAG D. 19. JUNI 2016
Jeg har tilbragt en urolig nat. Det tog flere timer at læse alle afsnit igennem. Men de var ikke til at slippe. Jeg læste om en samling mennesker, der har forpligtet sig til at leve en konsekvent promiskuøs tilværelse. Og tilsyneladende er de netop derfor mere glade og lykkelige. Og det styrker deres ægteskab.
Susanne og Rasmus ser begge meget tiltrækkende ud. Netop derfor skulle ingen af dem have brug for at lede efter andre partnere. Men som så mange andre par går de vel rundt med nogle fantasier, som de morer sig med i deres private sexliv, tænkte jeg. - Og så har de strikket disse her mærkelige fortællinger sammen, hvor de selv og deres (opdigtede?) venner er hovedpersoner. Og nu skulle de lige provokere mig, den professionelle, ved at bede mig læse om deres opdigtede udskejelser. Jeg lagde mig til at sove, men kunne ikke falde til ro. De havde omfavnet mig meget tæt, da vi sagde godnat. Og jeg havde grebet mig selv i at nyde deres unge kroppe mod min. Jeg var nødt til at gå i min kuffert og finde den vibrator, som jeg har brugt en gang imellem, siden jeg blev skilt. Og mens apparatet snurrede, fantaserede jeg om de to unge danskere og deres hede samliv i sydens sol.
Ved morgenmaden spurgte de, om jeg havde kigget i historierne. Jeg nikkede og sagde høfligt, at det havde være interessant. De kunne godt se, at jeg ikke troede på, hvad jeg havde læst.
Jeg gik til konferencens afsluttende plenum, hvor jeg selv skulle holde et indlæg om min egen forskning. Jeg sluttede med at sige, at vi forskere må se at komme ud af vores elfenbenstårne og komme i virkelig berøring med de mennesker, vi gerne vil hjælpe.
Da jeg stod med min kuffert for at tage af sted, kom Susanne hen til mig og sagde:
- Vi har ringet til Jacob og Camilla og til Michael og Pernille. (Navne, jeg genkendte fra historierne). De har godkendt, at du får lov at gå videre med at lære Sexpagten at kende. Hvis du giver os dit mobilnummer, vil du blive kontaktet af Pernille og Michael, når du er hjemme i Danmark. Vi glæder os alle til at høre, hvad du får ud af det.
Hvad var det dog, jeg var blevet rodet ind i?
Susanne og Rasmus gav mig hver et kram og holdt mig fast ret længe, som om de var kære og nære venner, der tog afsked med mig.
MANDAG D. 20. JUNI 2016
Telefonen ringede. Michael inviterede mig til frokost den følgende lørdag hjemme hos Pernille og ham i Kongens Lyngby. Det ville være den første dag i skoleferien. Og mine tvillinger, Albert og Mads, skulle meget belejligt tilbringe de to første uger med deres far og hans kæreste.
LØRDAG D. 25. JUNI 2016
Om formiddagen kom Per for at hente drengene. Han og jeg er ikke uvenner. Når vi ses, er det med en fælles, stum melankoli over det, der gik galt.
Jeg har ikke noget imod Charlotte. Hun er sød mod drengene, og de kan godt lide hende. Men ind imellem gør det stadig ondt at se hende indtage min plads.
Jeg havde brugt ugen på grundig genlæsning af de 31 kapitler om Sexpagten og det utrolige sexliv, som åbenbart er virkelighed. Og nu skulle jeg træffe flere af personerne.
Midsommersolen strålede varmt på en blå himmel. Michael og Pernille udstrålede vitalitet, styrke og livsglæde - nøjagtigt som Rasmus og Susanne. Som par viste også de åbenlyst deres kærlighed til hinanden. Så længe vi talte sammen, sad de med hinanden i hånden, hvis ikke hånden lå på den andens lår og bevægede sig i intime kærtegn. På samme tid var deres blikke rettet direkte mod mig. De havde vist fra første øjeblik gennemskuet, at jeg selv savnede at kunne nyde livet, som de kunne.
De fortalte om, hvordan Sexpagten var blevet til. Michael sagde:
- Vi var tre kammerater: Jacob, Rasmus og jeg, som havde dyrket masser af sex og været sammen med mange kvinder i vores studietid. Vi var enige om, at job og ægteskab ikke måtte betyde, at det skulle være slut. Derfor hjalp vi hinanden med at finde tre kvinder at gifte os med. De skulle være ubetinget enige med os i, at sex med mange partnere er en uundværlig del af hverdagen. Vi fandt Camilla, Susanne og Pernille, som fuldt ud levede op til vores forventninger. Vi lagde vægt på, at når vi skulle leve i åbne ægteskaber, skulle vi selvfølgelig også have sex med hinandens ægtefæller. Derfor bytter vi altid partnere, når vi mødes.
Pernille fortsatte:
- Så ville tilfældet, at vi mødte andre mennesker, som vi kunne hjælpe fri af deres hæmninger, angst og fordomme over for sex. Disse mennesker, som vi havde hjulpet, blev også vores venner. Og de begyndte at sende flere nødlidende bekendte til os. Vi indså, at vi måtte formulere de mål, som du allerede har læst:
SEXPAGTEN
1. Som medlem af denne pagt forpligter du dig til altid at stræbe efter et livslangt højt sexuelt aktivitetsniveau rettet mod partnere og venner såvel som fremmede.
2. Du har pligt til både at gribe de muligheder, der byder sig, og til at være opsøgende, men aldrig gennem pres og tvang, dog gerne gennem venlig forførelse.
3. Vælger du dig en ny fast partner, skal han/hun tilslutte sig denne pagt.
4. Du skal i særlig grad lægge vægt på at dele din partner med dine nærmeste venner, bl.a. når I overnatter i samme hus.
5. Du skal tænke på, at du kan berede andre mennesker en glæde, når du kommer dem sexuelt i møde, hvor de ikke havde ventet det. Du skal ligeledes være åben over for medmennesker, der savner, at nogen viser dem sexuel imødekommenhed.
6. Du skal støtte, inspirere og opmuntre andre medlemmer af pagten til at udleve deres drømme og fantasier, til at flytte deres grænser og inddrage dem i initiativer og gode ideer.
Michael fortsatte:
- Det har bredt sig som ringe i vandet. Lige nu er vi omkring 30 personer, både par og singler. De ældste er sidst i 60´erne. Der er kommet nogle spanierne med nede hos Rasmus og Susanne. Og så er der vores toscanere nede hos Jacob og Camilla, der driver en vingårdspension. Den vigtigste her er Lucia, vores kloge mentor, der har sin egen vingård. Det er hende, der har lært os, at vi skal stå til rådighed for medmennesker, der har brug for os.
Pernille sagde:
- Din lyst til sex må aldrig været noget rent egoistisk. Det er en menneskeret at opnå lykke gennem sex. Og det er en pligt for enhver, der kan, at hjælpe andre til det. I fællesskabet kan vi stimulere hinanden til at flytte grænser og ikke gro fast i vanetænkning. Vi hjælper altid hinanden betingelsesløst. Er din mand bortrejst nogle dage, skal andre mænd i fællesskabet være til din rådighed. Vil jeg overraske en veninde med en god gave, kan jeg bede Michael eller en anden om at aflægge hende et erotisk besøg.
Jeg lyttede målløs. Sådan havde jeg aldrig før tænkt på sexualitet. Kunne Sexpagten rumme en del af svaret på de spørgsmål, jeg forskede i? Michael og Pernille fortsatte et stykke tid med at uddybe og forklare. De var meget søde og imødekommende og forstod godt, at jeg fra først af havde været skeptisk.
På et tidspunkt begyndte de at spørge høfligt interesseret til min egen baggrund. Jeg svarede kun ganske kort. Jeg er bange for, at jeg netop på den måde yderligere afslørede min egen utilfredsstillede tilværelse. Men deres interesse havde et anstrøg af venlig medfølelse. Da de drejede samtalen ind på min forskning, turde jeg være mere åben og gentog noget af det, jeg havde sagt i mine indlæg i Marbella og min ubesvarede længsel efter at kunne være noget mere for mine medmennesker.
De spurgte, om jeg havde lyst til blive til middag. Jeg kunne også overnatte, hvis jeg ville. Jeg sagde høfligt nej tak. Nervøs for, at der ville ske noget, som jeg ikke kunne kontrollere. Ved afskeden gav de mig begge et stort, kærligt kram, der fik mig til at mindes min afsked med Rasmus og Susanne: store, halvnøgne bryster presset ind mod min krop. Og var det et velvoksent, erigeret lem, jeg kunne mærke mod mit underliv?
Nøjagtig sådan var det også at sige farvel til Michael og Pernille. Følelsen sad endnu i min krop, da jeg kom hjem. Og dele af min bevidsthed følte sig pirret og fascineret, uden at jeg ville det. Jeg måtte atter hjælpe mig selv, da jeg var kommet i seng.
SØNDAG D. 26. JUNI 2016
Michael havde planlagt møder for mig med andre medlemmer af Sexpagten. I dag tog jeg S-toget til Vesterport Station. Søren lukkede op. Han er gift med Anita. De bor i Nørre Farigmagsgade med udsigt over Ørstedsparken. Der var ingen andre i stuen, hvor han bød mig indenfor. Men lattermilde stemmer kunne høres fra soveværelset. Søren sagde:
- Vi inviterede Tina og Karsten til at være med. De kom for et par timer siden og gik ind for at hygge sig med Anita, mens jeg gjorde klar her i stuen. De dukker nok op, når de har hørt, at du er her.
Døren til soveværelset gik op, og de tre unge mennesker trådte ind - uden en trevl på kroppen. Karsten var høj og bredskuldret. Begge piger var yndige at se på. Anita havde de smukkeste æblerunde bryster, jeg mindes at have set. Tina var mere spinkel end Anita og med en mindre barm. De kom alle hen og trykkede deres nøgne, let svedige kroppe ind mod mig i en hjertelig omfavnelse. Anita sagde:
- Vi tager lige lidt tøj på. Det er ikke godt at dryppe sperm, når vi skal sidde i dagligstuemøblerne.
Det tog dem et øjeblik at hente trusser, ikke andet. Tina satte sig på skødet af Karsten i en lænestol med armen slynget om ham. Anita og Søren sad tæt sammen i sofaen med armene om hinanden. Anita sagde:
- Søren, har du hørt, at Tina er gravid? Hun fik det bekræftet i forgårs.
Søren og jeg sagde tillykke. Tina sagde:
- Det må være sket til min fødselsdag, da Karsten bestemte, at jeg skulle kneppes af alle mændene efter tur.
- Det vil jeg også, når jeg har fødselsdag, sagde Anita.
De lo alle fire.
Jeg tog fat på, hvad Pernille og Michael havde sagt om pligten til at hjælpe andre. Hvordan kan man beslutte at være hjælpsom i forhold til andres sexbehov? Anita lagde for:
- Du møder en fremmed, der har lyst til din krop, eller en person, der bare savner at være intimt sammen med et andet menneske. Så er det naturligt, at du giver dig selv til den person. Og så får du naturligvis kærlighed og ømhed igen og bliver selv tilfredsstillet sexuelt. Det er en skøn oplevelse at give sin krop og sexualitet til et menneske, der ellers havde opgivet at møde den slags glæder. Du får en ømhed og varme igen, der er lige så meget værd, som hvis den kom fra en person, du selv havde valgt.
Tina fortsatte:
- Jeg kan f.eks. sige til Søren eller Karsten, at der er en enlig dame i opgangen, der fantaserer om at være sammen med en pæn, ung mand. Hun er i pensionsalderen, går dårligt, er ikke særligt pæn, men rigtig sød. Hun har ikke været sammen med en mand i årevis. Og hun har ingen udsigt til det nogensinde. Så er det Sørens og Karstens pligt at gøre noget for hende. De kan gå i seng med hende, kærtegne hendes nøgne krop, lade hende røre og sutte deres pik, måske kneppe hende. Så laver vi en turnus blandt vores mænd, så at hun kan få besøg en gang i mellem. Måske liver hun op, går på seniordating og finder alligevel en kæreste. Måske kan vi føre hende sammen med én af de mænd, vi hjælper på samme måde.
Jeg besluttede at tage afsked. Jeg kunne ikke rumme mere. Søren spurgte, om jeg ikke ville blive lidt længere. - Nej tak, sagde jeg. Jeg havde ikke mere tid, mine børn ventede mig osv. - Varme farvelkram af nøgne overkroppe. Og så stod jeg fortumlet nede på Nørre Farigmagsgade.
LØRDAG D. 16. JULI
Siden jeg var gæst hos Søren og Anita, har jeg været til endnu et par sammenkomster, der kun bekræftede de indtryk og informationer, jeg allerede havde modtaget. I dag har jeg så været til det sidste møde. Det var med...
LISE OG KNUD
De sad ved siden af hinanden på terrassen foran deres rækkehus og holdt hinanden i hånden. De er begge to pensionister og sidst i tresserne. Men de ser slet ikke ud som, hvad man vil kalde gamle mennesker. De udstråler sundhed og livsglæde. De var sommerklædte ligesom de unge par, jeg havde mødt tidligere. Lises skjortebluse var knappet op, så at man anede en lille, smuk kavalergang. Og i solens modlys kunne man se, at hun ikke brugte BH.
Lise fortalte om dengang sidste år, da hun havde mødt Lars i fitnesscentret. De havde fået hinandens fortrolighed, og det var endt med en erotisk situation. (Se: "Lise genopdager sexlivet"). Lars havde efterhånden fortalt hende om Sexpagten. Han havde haft sex med hende flere gange. Og hun havde mødt andre medlemmer, der havde givet generøst af sig selv. Da nu Lise på den måde var blevet sexuelt genfødt, begyndte hun at se sig om i kredsen af jævnaldrende. Hun fandt Knud. Og de fandt sammen med andre seniorer. Hun sagde:
- Vi har taget denne opgave på os at finde andre i vores generation og give dem lyst til at være med. Men det kræver selv sagt diplomati og takt.
Knud sagde:
- I vores alder er det et problem at få rejsning. Men der er så meget andet, man kan gøre sammen. Det vigtigste er, at man aldrig glemmer retten og pligten til at give hinanden kropslig intimitet og kys og kram, vellyst og udløsning.
Som for at demonstrere sine ord vendte han sig mod Lise. De kyssede hinanden, som man ser unge elskende gøre det på film. Og imens syntes de at glemme min tilstedeværelse. Knud begyndte at kærtegne sin kones bryster, og hendes hånd søgte ned i hans shorts.
Det varede et par minutter, hvor jeg iagttog dem forlegent og hørte deres aaa og mmm af velbehag. Så vendte de sig mod mig, som om de var kommet tilbage fra en anden verden. Lises bluse havde åbnet sig, og hendes bryster var faldet udenfor. De vedblev at holde en arm om hinanden. Og de så på hinanden med strålende øjne og smilede derefter til mig uden at vise sig spor flove over, hvad de havde ladet mig se.
Lise lukkede roligt sine bryster inden for blusen og fortsatte:
- Når to mennesker holder tæt om hinanden, kysser og kærtegner, så er kroppens alder og skavanker uden betydning. De søde, unge mennesker, vi har lært at kende, forstår det fuldstændigt. De besøger os, og de inviterer os til sammenkomster, hvor vi er sammen på lige fod. Og selvfølgelig er det da også skønt for mig, at en muskuløs, ung mand vil lægge sig sammen med mig og have sex med mig nænsomt og lade mig mærke vellyst, som jeg gjorde det i min ungdom med mange andre unge mænd. Og selvfølgelig er det et privilegium for Knud, at en bedårende ung pige vil lægge sig sammen med ham, slikke hans lem og lade ham mærke hendes bryster.
Jeg lyttede betaget til de to smukke og søde mennesker. Lise nævnte, at hun havde været folkeskolelærer. Hun beklagede, at skolen i dag gav meget mindre rum for at engagere sig i det enkelte barn. Det var stikord til, at jeg endnu engang fortalte om mine egne professionelle skuffelser. Og inspireret af mine nye indtryk sagde jeg til sidst:
- Jeg savner også at være i en stilling, hvor jeg kan bruge mine evner på at yde kærlig omsorg for det enkelte menneske.
Lise så eftertænksomt på mig og sagde, at det kunne hun godt forstå. Da vi tog afsked, omfavnede de mig begge to, fuldstændig som de unge havde gjort. Lise tog mine hænder og sagde:
- Jeg håber og tror, at du forstår, hvor meget alt dette har betydet for os. Jeg håber, at møderne med os vil føre til noget - måske også hjælpe dig til at finde det, du savner i dit liv.
SØNDAG D. 17. JULI
Michael ringede mig op i dag:
- Jeg hører, at alle har været meget glade for at møde dig. Vi er blevet enige om at invitere dig til vores årsmøde i Marbella 4.-7. august, hvis du er interesseret. På vejen kan du besøge Jacob og Camilla i Toscana og hilse på vores italienske venner. De glæder sig også meget til at træffe dig. Hvad siger du til det?
Michaels stemme var farvet af den blanding af elskværdighed og stærk autoritet, som ikke er vant til at blive mødt med afslag i nogen som helst af livets forhold.
Inden jeg havde nået at tænke mig om, hørte jeg derfor mig selv sige “ja tak”.
Undersøgelsen indtil nu har berørt mig personligt på en måde, som jeg ikke kan forklare for mig selv. Den har skabt et uventet kaos i mit indre. De utrolige indtryk har kradset op i mit eget fastfrosne følelsesliv. Et fortvivlet håb om afklaring driver mig til at tage imod invitationen.
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla