Indledning
Jeg sidder i en fornem restaurant på byens banegård og nipper til en longdrink imens jeg kigger ud af de store panoramavinduer, vendt mod sporene og det omfattende rangerterræn bagved. Stedet er især valgt med henblik på denne udsigt, der sætter mit virke de seneste femten år i relief og som vil give mig netop det mentale overtag jeg har brug for, når jeg skal holde møde med den person jeg sidder og venter på. Et møde jeg har indkaldt til, men helst havde været fri for.
En gang var banegården med dens restauranter og butikker mest hjemsted for subsistensløse og forjagede rejsende; nu kan folk fra min stand også tillade sig at blive set her. Udsigten har også ændret sig meget. Fra at minde om en krigsskueplads, er udsigten blevet særdeles acceptabel; de fleste gamle og faldefærdige bygninger er væk, samt alt det gamle skrammel der lå og flød.
Området er så tilpas tæt på byens centrum, at det var attraktivt at bygge et stort indkøbscenter med tre høje kontortårne; flere af de store kædeforretninger har etableret sig på området og andre planlægger at bygge der. Ved at engagere kunstnere til at pynte op på kedelige bygningsdele, virker området måske nok som et spraglet kludetæppe at se på, men det giver det ekstra kolorit, der får folk
til at sænke farten og kigge sig omkring. Effekten er selvforstærkende; ved at blande stort og billigt med mindre og eksklusivt tiltrækker området kunder fra alle samfundslag.
Jeg er kommet til restauranten i god tid for mentalt at ruste mig til mødet og nyde udsigten; kan bedre end nogen anden finde nydelse i udsigten, da den i det væsentligste er skabt af mig, sammen med firmaer jeg kontrollerer og nu sørger for jeg kan leve et særdeles komfortabelt liv.
Ikke alle de gamle bygninger er jævnet med jorden, men det er lykkes at holde de bygninger indenfor et afgrænset område, hvor der så er en charmerende blanding af gammelt og nyt. Jeg kan se noget
af den bygning, der betyder mest for mig. Udadtil et gammelt rustent pakhus af bølgeblik, med jernbanespor ind gennem en stor port i gavlen. Set udefra bør bygningen måske nok rives ned. Jeg sørger for at holde bygningen i en stand, så den er mindst iøjnefaldende og netop kan undgå emsige politikeres forsøg på at få den eksproprieret. Det er der næppe heller nogen, der i den sidste ende, tør binde an med, for min indflydelse rækker langt ind på de bonede gulve og langt mere gennemført end nogen anden end undertegnede har overblik over.
Jeg er født med en guldske i munden, men værket jeg sidder og beundrer er helt mit eget og derfor også så meget mere værdifuldt for mig.
Jeg blev sendt på Harward Business School med det klare formål at blive indlemmet i min fars firma, men også på et af verdens mest fornemme universiteter lærer man andet end det der står i
lærerbøgerne. For mit vedkommende bestod den del af indlæringen af betydningen af at skaffe sig netværk og indflydelse via netværk.
Min far bliver altid tiltalt som Rusty og er blevet landskendt for sit byggeimperium og den rigdom den har skaffet ham. Han er personificeringen af den amerikanske drøm om at bygge et firma op fra
bunden ved hårdt arbejde. Han lægger da heller aldrig skjul på at han selv engang har været ude og svinge hammeren. I min tidlige ungdom blev min mor manøvreret ud på et sidespor, så der kunne
blive plads til en mere passende model, der kan tage sig bedre ud i den kulørte presse ved siden af min far; en detalje jeg aldrig vil tilgive ham.
På Harward var der også lidt tid til andet end studiet. Jeg konstaterede først at jeg ønskede at bryde ud fra min fars indflydelse og at jeg har nogle lidt specielle seksuelle tilbøjeligheder, som ikke tåler for meget offentlig interesse.
Ved afslutningen af mit studie iværksatte jeg en plan, som skulle stille mig mere frit.
Til min studievejleders store fortvivelse præsterede jeg en afgangsprøve noget under middel. Jeg måtte sidde på hans kontor i over en halv time og høre på hvordan en af hans mest talentfulde elever
nogensinde havde afleveret sådan en omgang makværk. Jeg måtte lægge ører til hele smøren, der vel i sidste ende bundede i at han nu ikke kunne stå frem og præsentere en af tidens mest lovende
forretningskvinder og oven i købet Rustys datter. Jeg forlod hans kontor uden at sige et ord og universitetet som én i mængden.
Det andet led i den planlagte kæde var mit ægteskab med en meget anonym mand.
Da jeg første gang præsenterede manden for min far, kunne far ikke lægge skjul på sit mishag ved mit valg af partner. Han kunne dog ikke undslå sig og måtte meget modvilligt holde gode miner og holdt et overdådigt bryllup, som blev refereret i den kulørte presse.
Bryllupsgaven fra far blev en slags ”tak for sidst”. Jeg fik overdraget et af hans firmaer, med besked på at nu kunne jeg klare mig selv.
Bryllup og mand var ren proforma. Som gift kvinde ville jeg ikke tiltrække så meget opmærksomhed fra ugebladene og lykkeridderne som blev tiltrukket af enearvingen til et milliardimperium. Manden kunne selvfølgelig ikke holde sin del af ægteskabskontrakten og efter et par år fik han et los i røven, uden at få så meget som en cent med sig. Den næste mand blev mere omhyggelig udvalgt og han befinder sig stadig et sted derude og viser sig kun når han bliver tilkaldt i forbindelse med en eller anden officiel begivenhed, hvor jeg bør være med ledsager.
Jeg havde ellers andre planer, men bryllupsgaven fra far var også en udfordring jeg ikke kunne ignorere. Et ellers velanset renoveringsfirma. En meget omhyggelig gennemgang af firmaet tegnede
et billede at et foretagende der var opgivet og tømt for de fleste af sine værdier og af min far, siddende oppe i sit elfenbenstårn og gnide sig i hænderne, forvisset om at jeg snart ville komme kravlende til ham og bede om hjælp; men jeg er ikke min fars datter for ingenting.
Her begyndte en periode, der radikalt ændrede mit liv og som stadig præger det meste af det. Det var også her jeg fik tilnavnet ”Katten”. Et tilnavn som ingen dog har turdet bruge direkte til mig.
Jeg tænker og planlægger bedst om natten og lettere forklædt begyndte jeg nu at vandre rundt i de kvarterer i byen, der bedst kunne tænkes at ville gøre brug af mit nye firmas kompetancer.
I begyndelsen modtog jeg en del vrede og hånlige bemærkninger fra de allesteds nærværende prostituerede, men efterhånden som pigerne ikke mere så en konkurrent i mig, blev tilråbene mere sjofle med grovkornede spøgende bemærkninger.
Dels satte pigerne gang i min skjulte præference og dels fik de en klokke til at ringe omme i mit baghoved. Jeg var overbevist om at jeg på en eller anden måde var ved at komme ind til noget væsentligt, men jeg kunne ikke forbinde det med pigerne. I flere uger blev jeg ved med at trave rundt og pigernes tilråb var nu også omfattet af tilbud om at slikke min fisse til favorable priser i de døde perioder. Jeg var blevet så fortroligt med området, at jeg kunne udveksle enkelte bemærkninger med pigerne, uden dog at anvende deres sprogbrug.
En kold nat tog jeg mod til mig og inviterede en ung meget smuk og frysende ludder på en øl på det nærmeste værtshus. Invitationen medførte en byge af saftige bemærkninger fra de andre piger i
nærheden. Pigen fulgte noget modvilligt med, hun var af den opfattelse at jeg var en religiøs fanatiker, ude for at kapre sjæle og det gad hun altså ikke høre på. Jeg tilbød så i stedet at høre på hende, hvis
hun havde noget hun gerne ville fortælle.
Det væsentligste jeg bemærkede var Tory`s noget matte øjne med små pupiler og jeg var overbevist om hun var påvirket af narkotika. Hun ville gerne kaldes Tory og fortalte en smule i meget generelle
vendinger og havde ellers travlt med at få drukket det glas øl, jeg havde købt til hende. Jeg prøvede at holde lidt på hende, men lige inden hun ville til at gå, kom hun til at bemærke, at hun ville få
ballade, hvis hun bare sad og hang på værtshuset. Det var ikke tidligere faldet mig ind, at der også måtte være alfonser med i spillet.
”Hvad så hvis jeg gerne vil købe en ydelse af dig Tory?”
”Det kunne du sku da bare have sagt med det samme, i stedet for at slæbe mig herind, så jeg risikerer at få ballade. Du kan få slikket fisse for 50 dollars og så betaler du for værelset. Har du andre
ønsker, taler vi om prisen.”
Udmeldingen kom så automatisk, at jeg skulle bruge et øjeblik til at fordøje udmeldingen. Klokken i baghovedet ringede nu kraftigere og uden at gøre mig nogen egentlige overvejelser om tilbuddet,
accepterede jeg det til os begges store forbavselse.
Da vi var kommet så vidt, følte jeg både en vis lettelse over beslutningen og forventning om det der videre skulle ske.
”Hvis det er i orden med dig, kan vi gå hen på Hendersons, det tager mindre end fem minutter at gå derhen og så er der næsten altid lagt rent sengetøj på derhenne, men sørg for at have 10 dollars klar
i kontanter, så skal jeg nok sørge for værelset?”
Igen var udmeldingen kommet automatisk og vi var ude på fortovet, inden jeg havde sikret med at jeg havde pengene i kontanter og rakte dem til Tory. Pengene forsvandt som ved et trylleslag.
Imens vi gik, bemærkede jeg at der sad personer i nogle af de parkerede biler og havde så også den detalje på plads.
Jeg prøvede at udfritte Tory om hendes arbejde imens vi gik, men fik ikke nogen svar. Hun virkede målbevidst travl, havde et job at udføre og så ingen hanky panky.
Jeg hørte ikke de to ord Tory brugte til den ældre herre i beskidt undertrøje i glasburet, der skulle gøre det ud for reception i noget der skulle gøre det ud for et hotel; så en pengeseddel glide ind
gennem hullet i glasruden og en nøgle komme den modsatte vej og så var vi på vej op ad en trappe med slidt tæppebelægning; Tory førte stedkendt an. Værelset havde netop plads til en dobbeltseng
af tvivlsom herkomst, men sengetøjet så i det mindste rent ud. Der var også et skab med fjernsyn
ovenpå og en håndvask og det var så det.
”Hvis jeg skal tage tøjet af, bliver det 10 dollars ekstra. Fissen skal du vaske i håndvasken før jeg vil slikke dig.”
Det hele virkede så groteskt og upersonligt at jeg kom til at fnise. Situationen virkede på en gang frastødende og ophidsende og var afgjort fremmed for mig. Jeg havde vel ikke for alvor tænkt mig at
gøre brug af den service, jeg havde betalt for og satte mig på sengen ved siden af Tory.
”Så det her er altså din egentlige arbejdsplads Tory?”
”Hør lige her fru snushane! Om femten minutter er jeg den der er skredet, hvis du foretrækker at bruge tiden til snak, er det ok med mig, men jeg er altså ikke til syndsforladelse eller noget andet i den
dur, så du ved det. Pudsigt som folk bliver snakkeliderlig, når det er en anden måde de hellere bør være liderlig på, så jeg ikke skal spilde en masse tid.”
Her var det klokkerne overdøvede alt andet.
”Hvad er det for kunder du typisk har Tory?”
”Direktører, politikere, embedsmænd, you name it, men det er mest dem, der absolut skal bruge kneveren i stedet for pikken.”
”Du må altså lægge ører til en masse interessant?”
”Ha!”
Tory spyttede ordet ud med en masse foragt.
Klokkerne var blevet stille.
Uden at vide hvad jeg ville, tog jeg overtøjet af og hængte det på en knag ved siden af håndvasken.
Der kom et dæmpet fløjt fra Tory og jeg kom i tanke om at det også var den væsentligste del af min forklædning der nu hang på knagen.
”Vil det gøre nogen særlig forskel, hvis jeg tilbyder dig at slippe for at slikke min fisse.”
”Det generer mig ikke at slikke fisse, hvis det er det du hentyder til.”
Tory var pludselig kommet til at virke mere menneskelig. Det blåfrosne look og forjagede udtryk i hende var borte og der var en attraktiv pige i stedet.
”Jeg vil godt tage tøjet af og du behøver ikke betale ekstra for det.”
Jeg ved ikke hvad der var sket mellem Tory og mig, men vi havde helt åbenlys fået varme følelser for hinanden nu.
”Så vasker jeg min fisse imens.”
Efter at have fået sko, strømpebukser og trusser af, skulle jeg blotte mig og læne mig ind over håndvasken, men blev genert og ubeslutsom.
”Nu skal jeg hjælpe.”
En nøgen Tory stod ved siden af mig, regulerede vandets temperatur inden hun trak min nederdel ordentlig op og fik sæbe på den ene hånd. Den glatte sæbe kunne kun skjule noget af min sande tilstand. Det var længe siden nogen havde berørt min fisse på den måde og meget længe siden det var en anden kvinde; ingen mand ville få lov til at berøre mig der.
Det luderagtige var væk imens jeg fik vasket min fisse. Jeg blev både flov og genert da Tory opdagede at det gav et lille sæt inde i mig, når hun strøg en finger hen over min klit og hun brummede vidende. Hun fik mig til at komme imens hun var ved at skylle sæberester væk og støttede mig under de kraftigste af trækningerne, der satte i gang i min krop. Jeg var blevet så følsom, at jeg vred mig i hendes favn imens de sidste rester af sæbe blev skyllet af.
”Nu skal du altså opføre dig ordentlig, jeg kan ikke fordrage smagen af sæbe.”
Tory skældte mig fnisende ud, som var jeg en lille pige, imens hun gjorde mig klar til at blive slikket.
”Så kan du godt lægge dig hen på sengen.”
Jeg fik en klask i den bare ende på vej hen til sengen. Tory kravlede efter mig oppe i sengen og fik igen skubbet nederdelen helt op, så hun havde ordentlig adgang til min fisse. Hun skulle ellers lige til
at slikke, da jeg trak hende op over mig.
”Det koster ellers ekstra der her.”
Hun var stadig luderen, men det luderagtige var væk. Hun virkede glad for at jeg ville mere med hende end bare modtage hendes ydelser.
”Bare skriv det på regningen, så betaler jeg senere.”
”Jeg skal ellers have pengene forud, men det går nok for denne ene gang og måske kommer der mere til.”
Det blev til et langt tungekys, inden Tory gjorde sig fri og bevægede sig ned over mig. Det var ikke en luder der slikkede min fisse, men en som ville give mig en virkelig god oplevelse og jeg kvitterede
med et tungekys, der gav mig rig mulighed for at smage min egen fisse.
Jeg tilbød Tory at gøre gengæld på hende, men hun ville hellere have det til gode til en anden gang og jeg lovede at der ville blive en anden gang. I stedet fik jeg lov til at mærke, at hun bestemt ikke var
upåvirket af vores seance. Jeg trykkede en 100 dollar seddel i hendes hånd, inden vi noget forsinket forlod værelset.
Jeg måtte indrømme over for mig selv at det nok mest var min skjulte præference, der havde trukket mig ind i byens luderkvarterer, men ideen med at skabe et netværk via luderne virkede god nok.
Netværket skulle bare have en konkret funktion. Her sammensatte jeg 10 teams, bestående af en funktionær og en erfaren person fra firmaet. Disse teams skulle gennemtrawle byen og den nærmeste omegn og registrere og fotografere bygninger og områder, der med fordel ville kunne bruge mit firmas ekspertise. Oplysninger fra disse teams skulle så sammenkøres med oplysninger fra en udvalgt flok ludere, der både skulle vide hvilke oplysninger jeg var interesseret i og omvendt kunne ”plante” de rigtige oplysninger hos udvalgte kunder.
Luderdelen var langt den mest kritiske og stærkt hæmmet af uforudsigelige alfonser. Jeg måtte opbygge mit eget luderkorps og det kunne ikke gøres uden en masse turbulens i branchen.
Jeg blev ved med at gennemtrawle luderdistrikterne for at lære mekanismerne i branchen bedre at kende. Efter seancen med Tory havde scenen ændret sig noget. Tory selv så jeg ikke noget til den første uges tid og da jeg igen så hende, bar hun tegn på at være blevet tævet. Jeg blev i den periode stort set ignoreret af luderne og Tory forsvandt, hvis jeg prøvede at nærme mig hende. Da jeg forsøgsvis henvendte mig til en af de andre piger for at få en ny omgang fisseslikning, fik jeg at vide at jeg kunne gå hjem og selv slikke min fisse.
Man måtte åbenbart være overbevist om at jeg var politistikker eller noget i den retning. Først ude i et af de mere tynde områder fandt jeg en luder, der ikke var så betænkelig ved at betjene mig. Hendes
ydelser var ikke noget at skrive om og hun virkede noget uerfaren i faget, men hun kunne bruges til at få meddelelser sendt frem og tilbage via jungletrommen. Jeg ville have en uforstyrret snak med Tory, men først skulle kommunikationen sikres, så en besked om et møde kun skulle igennem et fåtal af led for at nå frem.
”Halløj Florence!”
Kun én person tør kalde mig ved det navn; for alle andre hedder jeg Fleur, men det nægter min far at kalde mig. Han har selv bestemt mit navn og så skal jeg ikke bare gå hen og få det ændret. I sine
tidlige ungdomsår var han en stor beundrer af Florence Nightingale og det kom så til at gå ud over mig. Jeg skal bruge et øjeblik til at omstille mig fra minder til nutid og får mig stablet på benene.
Vi udveksler pligtskyldigt kindkys.
”Hej Papa!”
Han insisterer ellers på at blive kaldt ved sit sædvanlige navn Rusty, synes papa lyder for barnligt.
”Hvor er Harry?”
”Som du selv kan se, er han ikke her. Jeg ved ikke hvor han er og det er også komplet ligegyldigt.
Mødet her drejer sig om forretning i stor stil.”
”Bør han så ikke netop være her?”
”Du ved forbandet godt han kun er en paradefigur. Jeg kører foretagenet solo og kan træffe de beslutninger der skal træffes.”
”Hvorfor kan vi så ikke holde mødet på mit kontor, i stedet for jeg må komme til sådant et sted?”
Han har svært ved at affinde sig med at banegården er blevet et sted for alle samfundsgrupper.
”Fordi jeg ikke gider have dine lakajer løbende hele tiden, når de ikke selv kan finde ud af at træffe de
nødvendige beslutninger.”
Her kunne jeg have tilføjet, at på en restaurant var han nødt til at opføre sig ordentlig og styre sit temperament. Gnidningerne skal nok komme, uden jeg behøver at blæse til ilden.
”Det lader til det går ret godt for dig, så jeg kan ikke forstå du vil til at snakke forretning med mig?”
”jeg har en stor sag på hånden; for stor til at jeg vil stå alene med den. Desuden ligger den udenfor mit kerneområde; faktisk ligger den i dit kerneområde. Mit forslag er derfor at vi i fællesskab danner et
konsortie, der kan forestå byggeriet.”
”Er det så ikke lettere du overdrager byggeriet til mig.”
”Måske nok! Men nu har bygherren altså i første omgang henvendt sig til mig. En tillidserklæring jeg ikke har tænkt mig at overhøre.”
”Når det ligger i mit kerneområde, er det mærkeligt at bygherren ikke har henvendt sig til mig.”
”Det har hun nok sine grunde til.”
”HUN!”
En fortalelse jeg fortryder i første omgang, men bygherren er repræsenteret af en kvinde og det vil alligevel komme frem på et tidspunkt.
”Lige nu er det ligegyldigt at bygherren er repræsenteret af en kvinde; det drejer sig om, hvorvidt du vil være med til at danne et konsortie til at forestå et byggeri, der i størrelse matcher de største du hidtil har været involveret i.”
”Det lyder temmelig utrolig i disse krisetider.”
”Det er ikke utrolig, det er sund fornuft at bygge nu, hvor entreprenørerne er sultne og priserne i
bund.”
”Hvad med at få noget konkret på bordet vi kan forhandle om, i stedet for at snakke i tåger.”
”Det kommer der, når du har underskrevet en erklæring om at de oplysninger du får om projektet ikke bliver videregivet eller misbrugt.”
Jeg kan se hvordan han må kæmpe med sit temperament, imens han læser det dokument jeg har rakt ham. Ser også sulten i hans blik; han har store problemer med at skaffe arbejde til sine folk.
”Det er groft nok jeg skal finde mig i det der fra min egen datter.”
”Du ved godt, det er en standard erklæring for møder af denne slags.”
Han har den store martyrmine på imens han skriver under. Jeg sidder imens og ærgrer mig over jeg i det hele taget er nødt til at holde dette møde med min far. Med konkurrenterne er det mere enkelt, så
drejer det sig kun om forretning eller ikke forretning.
Erklæringen ligger forvaret i min taske, før jeg begynder at løfte sløret til det aktuelle projekt. Peger så ud af vinduet.
”Der ovre, agter en af verdens største hotelkæder at opføre et nyt stort hotel og konferencecenter.
Når jeg siger stort betyder det rigtigt stort. Hotelkæden ønsker kun at samarbejde med seriøse entreprenører, hvorfor der vil blive tale om en vis grad af en medfinancering af projektet, der skal løbe
over 15 år. Man har foreløbig sat medfinanceringen til 20 % af entreprisesummen.
Er du stadig interesseret?”
Ved de indledende forhandlinger med hotelkæden havde jeg selv foreslået medfinanceringen; for det første fordi det er et foretagende jeg godt vil investere i og for det andet fordi det måske kan udelukke
min far fra at deltage i opførelsen; hvor et samarbejde uværgerligt vil komme til at give gnidninger.
Ved at følge med i de store avisers erhvervssider og tolke på det der ikke står skrevet, har jeg indtryk af at min fars firma er noget på hælene i øjeblikket, hvor banker rask væk går konkurs, byggeriet
nærmest gået i stå og huspriserne rasler ned.
”Har du nogen ide om den samlede entreprisesum?”
”Bygherren har fået lavet et C-overslag der siger omkring en halv milliard dollars og jeg har estimeret din del af byggeriet til at ville udgøre cirka en trediedel.”
”Hvornår skal du have svar?”
”Lad os sige, vi mødes her igen om præcis en uge, hvis du ikke hellere vil komme op på mit kontor.”
”Vor herre bevares nej! Så lad os sige her.”
Han vil sikkert aldrig glemme det ene besøg han har aflagt mig. Det meste af mit personale på dette nivau er kvinder og topkvalificerede. Nogle kommer ude fra pakhuset, andre kommer udefra, men alle
kan fuldt ud bestride deres stilling uden at inddrage mig unødigt. Det der især ramte den gamle, er den utvungne og respektløse omgangsform vi praktiserer.
”Hvis du så vil undskylde mig, der er kommet en del telefonopkald jeg er nødt til at besvare.”
Han ligner en slagen mand, da vi har udvekslet håndtryk og han bevæger sig mod restaurantens udgang. Jeg dvæler ikke længe ved synet af min far. Der er et opkald fra Jette og hun ringer kun hvis
hun har noget vigtigt på hjerte.
Jette er en nordisk type og nok det nærmeste jeg nogen sinde komme på at have en datter. Jeg elsker Jette som en datter og hun er noget af det mest hengivne man kan forestille sig.
Jeg sad selv meget af tiden og holdt hende i hånden, imens først giften og bagefter abstinenserne forlod hendes krop. Vi havde i en tid forinden sat hinanden op til kuren; det var lige så slemt som
vi begge vidste det ville blive, men modsat en del andre, har Jette formået at holde sig stoffri siden kuren. I den værste periode med abstinenser, klarede vi skærene ved at udveksle små fortroligheder,
der udviklede sig til at Jette nu kender mig bedre end nogen anden inklusiv Tory og til tider er det som om hun kender mig bedre end jeg selv gør. Jeg har dog aldrig haft grund til at fortryde min åbenhed.
Jette er egentlig klar til at komme videre i systemet, der for hendes vedkommende først er at få afsluttet sin skolegang og så kan vi derfra se hvad hendes evner kan række til. Jette stortrives imidlertid i pakhuset, hendes sprudlende livsglæde har givet en ny opblomstring og optimisme i huset, så jeg har oprettet en passende stilling til hende, selv om det er meningen huset i det væsentligste skal være selvkørende.
”Hej Jette! Nogen problemer?”
Jeg ser over mod pakhuset imens jeg taler med Jette i mobiltelefonen.
”Hej Fleur! Nej selvfølgelig ikke. Jeg tror bare jeg har fat i noget du vil finde særdeles interessant.”
”Lyder spændende; sig frem!”
”Inde i distriktet har vi tit kvinder luskende rundt. Nogle på udkig efter deres mænd, nogle med en salmebog i hånden og så en mere broget forsamling. Hende her hører til i den brogede forsamling og skiller sig ud ved at være mere end almindelig fornem påklædt og have store solbriller på, men jeg har set hende nogle enkelte gange og to gange gå med en luder af den dominerende type. Nu har jeg også set hende stige ud af en tæske lækker sportsvogn her ude ved centeret. Jeg tror dullen vil klæde kælderen Fleur.”
Jeg skal bruge flere øjeblikke til at fordøje den udmelding.
”Jeg tror jeg ved hvad du har i tankerne Jette, men er vi ikke ved at bevæge os ud på for dybt vand?”
”Ville jeg så besvære dig med meldingen?”
Jette kender mig for godt. Hun er ved at sørge for jeg kan realisere en af mine hedeste og meget hemmelige erotiske drømme. Hvor drømmen måske kan blive virkelig, får jeg betænkeligheder.
”Sørg for at få tjekket hende grundigt og hun må ikke bemærke noget unormalt imens.”
”Hvad anser du mig for?”
Jette ved hvad hun gør og hun skulle bare bruge det ”go” jeg lige har givet hende.
Der er ikke flere opkald jeg behøver besvare lige nu, så jeg tager mig tid til noget mor-datter snak med Jette og så har hun en pige i pakhuset hun gerne vil prøve at få afvænnet.
”Hvad er din særlige grund til at ville have netop den pige afvænnet?”
”Hun har ingen kontakt med det sociale system og hendes fisefornemme familie har udstødt hende.
Hun er temmelig meget til rotterne lige nu og jeg er bange for vi mister hende helt, hvis vi ikke snart gør noget. Så er der en sidste væsentlig grund; hun er meget ivrig efter at komme med mig i
kælderen. Jeg siger dig Fleur! Hendes fisse begynder at tapløbe, når jeg har beordret hende til at trække bukser ned og en gang kom hun, efter jeg havde givet hende nogle klask i røven og uden jeg
ellers rørte ved hende.”
”Du vil altså gerne have hende til legetøj?”
”Tanken har da strejfet mig, men jeg tror også du vil kunne få meget fornøjelse af tøsen.”
”Pakhuset er ikke noget SM center Jette og det skal det heller ikke blive til. Kælderen har en funktion, men jeg vil ikke have den til at blive en veritabel legeplads. Hvis du kan skaffe et par pålidelige
hjælpere, er jeg med på at vi giver tøsen en chance, men du må først forberede hende mentalt til kuren og så vil jeg have en plan med pigen, så hun kan få en anstændig tilværelse efter kuren og ikke
bare løber tilbage til sin alfons.”
”Jeg får det arrangeret Fleur.”
Jeg får fyldt glasset, inden jeg vender mig helt om mod udsigten og minderne om starten på min erhvervskarriere.
Min fars besøg på mit kontor får mig dog først til at tænke på noget andet.
Vi skulle bruge en belastningsingeniør og den bedst kvalificerede var Jason; lige udklækket fra det tekniske universitet med topkarakterer. Jeg viste ham rundt på afdelingen i forbindelse med
ansættelsesproceduren så han kunne hilse på sine kommende kolleger. En knøs at se til, med kort stridt hår og masser af fregner på kinder og næse; her må jeg indrømme at udseende og køn kan
være en del af kvalifikationen, men Jason så sig vist som den berømte hane i hønsegården. Han
havde på det nærmeste julelys i øjnene imens vi gik runden og han var flere gange ved at falde over
sine egne ben.
Jason var noget distraheret af udsigten til sine kollegaer og jeg var nødt til at gøre noget, så jeg ringede til hans kone og inviterede hende over til en kop kaffe. Jeg modtog konen Maryann i
receptionen, en almindelig udseende og højgravid kvinde. Maryann fik sammen præsentationstur som sin mand, imens Jason måbende så til fra sit glasbur. Maryann virkede lidt stram i starten; efter
runden vendte hun sig om, højgravid og meget lidt sexet og sagde de magiske ord: ”Så er det måske ikke mine nye bundløse trusser, der sådan sætter krudt i manden.”
Bemærkningen vakte vild jubel og Maryann var en af vore.
Hun er en kær gæst, når hun kommer på besøg med Jason junior ved hånden og nu igen gravid. Hun kan godt finde på at ringe til en af pigerne og sige hvilken tilstand hun gerne vil have sin mand hjem i
fyrrig eller ikke fyrrig; dette bliver så højlydt annonceret ud i lokalet.
Jason har vænnet sig til omgangsformen og er en værdifuld medarbejder.
Erotiske noveller skrevet af ColdHistorien er rettet af Administrator