Det er godt nok længe siden, jeg sidst har været herinde og fortælle om mine oplevelser. Men nu skal det være.
Selvom jeg aldrig har haft dårlige eller ubehagelige oplevelser med min lyst til at vise mig frem, så har der et par gange været situationer, som ihvertfald ikke startede helt som jeg havde forventet, og også et par stykker, som kom som en overraskelse. I alle tilfælde har de heldigvis udviklet sig på den gode måde. En af dem var faktisk for ikke så forfærdeligt længe siden, men det er ikke den jeg vil fortælle om nu. Tværtimod skal vi tilbage til mine helt unge år. Dengang, hvor jeg langt fra var så erfaren som nu, og stadigvæk var usikker på mig selv.
Inden jeg kom i gymnasiet var jeg et år på efterskole. Det var en dejlig tid for en knægt på 16 år. Masser af sport og fritid samtidigt med at skolen skulle passes. Der var også mange søde piger, selvom jeg på ingen måde var en Don Juan. Det var der andre af drengene, der var bedre til. Det var dengang, hvor der stadigvæk var strenge regler for besøg på pigegangen, og der var bestemt også en større respekt for lærerne, end man hører om idag. Der var rigtigt mange søde og velmenende voksne mennesker, der tog sig af os, og jeg husker min efterskoletid med glæde.
Ikke desto mindre skete det en dag, at jeg blev så ophidset og samtidigt nervøs, at mine hænder og hele min krop rystede. En forårsdag var det min tur til at hjælpe til i vaskekælderen, hvor der blev vasket duge og håndklæder og sådan noget. Det var Lærerinde Andersen, der havde tjansen som arbejdsleder den dag. Dengang deltog lærerstaben også i den daglige drift af skolen. Fru Andersen var en høj tynd dame i fyrrerne, med meget stærke briller. Hun var kendt for at være lidt skrap, og med de stikkende øjne bag brillerne var det nemt at få fornemmelsen af, at her måtte man hellere gøre som der blev sagt. Men den dag i vaskekælderen var hun både sød og rar, og vi gik stille og roligt rundt og sorterede, lagde i de store vaskemaskiner og derefter ud i solen, hvor vi hængte tingene på tørresnoren. Der blev vasket en gang om ugen, og det var altid en lang dag for de par stykker, der havde opgaven.
Desværre, eller heldigvis måske, var der en af vandhanerne, der opførte sig mærkeligt. Første gang var det Fru Andersen det gik ud over. Hun blev simpelthen plasket til med vand ud over det hele. I dag ville man nok kalde det en "Miss wet T-shirt" forestilling, for gennem den meget våde tynde bluse og sommernederdel kunne man se både hendes undertøj og to strittende brystvorter. Det syn vakte selvsagt noget i mig. Jeg stivnede fuldstændigt, og stod bare med åben mund og gloede, mens Fru Andersen selv måtte sørge for at lukke for vandet og forsøge at komme til sig selv. Hun tog det nu meget roligt.
Efter at have sundet sig og tørret ansigtet, gik hun bare over til sig selv i lærerboligen, hvorefter hun kom tilbage, så vi kunne fortsætte. Men den bule jeg nu gik rundt med i bukserne, kunne hun med sikkerhed ikke undgå at lægge mærke til. Hun blev også endnu mere sød og venlig end hun havde været, og smilede hele tiden til mig, mens hun talte om alt muligt. Og så var det at vandhanen greb ind igen. Denne gang var det mig det gik ud over. Og hvor det før havde været koldt vand, så var det nu meget varmt vand, der sprøjtede ud over mig, så jeg blev plaskvåd. Det var ikke kogende vand, men tæt ved.
Fru Andersen handlede hurtigt: "Skynd dig at tage tøjet af, så du ikke bliver skoldet." Og mens jeg knappede min skjorte op, løsnede hun mine bukser, og begyndte at trække dem af mig. Mine træsko røg af, og så stod jeg der foran hende kun i mine hvide underbukser. De røg også.
Pinligt er ikke ordet. Jeg kunne slet ikke mærke det varme vand mere, så flov var jeg. Ovenikøbet begyndte Fru Andersen at tørre mig med et håndklæde, som der var rigelige af, samtidigt med at hun beroligede mig med at jeg ikke var skoldet nogen steder. Det var jeg sådan set ligeglad med, for nu kunne jeg mærke, at jeg var ved at miste kontrollen over min krop. Jeg blev så ophidset, at min pik begyndte at rejse sig, og mine hænder rystede. Jeg var på en gang ved at besvime af liderlighed og falde om af skræk for, hvad Fru Andersen ville sige. Men hun sagde ingenting.
I stedet blev hendes berøringer med håndklædet meget langsomme og nærmest forstående. Jeg var ildrød i hovedet. "Du skal ikke være ked af det", sagde hun. "Du er ikke den første nøgne ungersvend jeg har set i min tid." Og så gjorde hun noget, som jeg aldrig helt har forstået, men også altid har været taknemmelig for.
Mens hun stod bag mig, lagde hun armen rundt om min hofte og tog fat i min pik. Så trak hun forhuden frem og tilbage nogle få gange, inden min sæd fløj igennem luften og ned på det våde gulv i vaskekælderen. Jeg var ved at besvime. Mine knæ gav efter, og hun var nødt til at støtte mig. Ikke nok med det. Da jeg var helt færdig med at sprøjte tog hun en klud og tørrede stille og roligt min pik samtidigt med at hun holdt stille omkring min pung.
"Vi må hellere holde denne lille episode for os selv", sagde hun, mens de stikkende øjne så direkte ind i mine. Nu kendte jeg Fru Andersen igen. Jeg var dog så tør i min hals, at jeg ikke kunne svare. Men i resten af min tid på efterskolen var Fru Andersen en fast del af mine onanidrømme.
Erotiske noveller skrevet af Anonym