Nicolai havde ikke været på uni de sidste par dage. Han havde ikke rigtig haft lyst, og faktisk havde han været lidt rastløs. Han kunne ikke tage sig sammen til nogen ting, og hver gang han gik i gang med et eller andet konstruktivt, så gad han alligevel ikke fortsætte.
Det var ligesom om han havde mistet noget. Han kunne ikke rigtig glemme den aften hvor han havde besøgt Peter, og hvor han ligesom kunne fornemme at der var sket noget imellem de to. Det var vist ikke fordi Peter havde fundet en anden, men de havde bare ikke så meget at snakke om længere. På en måde er det jo meget normalt i et forhold. Det er jo ikke altid man har den store lyst til at berette og fortælle, for der er jo en hverdag som også skal indeholde de lidt kedelige ting. Men det var ligesom om, at det ikke rigtig gik længere, uden at nogen af dem egentlig sagde det direkte.
Da Nicolai forlod Peter, var der ikke rigtig nogen af dem der havde sagt noget, det var bare sådan farvel, uden rigtig nogen følelser. Det var i hvert fald ikke som det plejede.
Nicolai havde tænkt meget over det i de sidste dage. Hvad skulle der ske i hans liv? Var han ked af det? Jo, det var han faktisk, for Peter betød faktisk en del i Nicolais liv. De havde oplevet meget sammen, og det var ligesom uvirkeligt, hvis det bare var slut nu. Nå, men det kunne jo også være, at de havde behov for en pause. Det er vel meget almindeligt, især i bøsseforhold. Nej, hvad var det for noget sludder. Skulle bøsseforhold være anderledes end andre. Det var vist bare en dårlig undskyldning.
Da Nicolai kom hjem satte han sig på sengen, og gloede lige ud i luften. Han lagde sig ned, og kiggede op i loftet. Der lå han så et stykke tid, inden han til sidst faldt i søvn.
- O -
Nicolai havde taget et par vagter på sygehuset. Nattevagter, hvor han blot skulle overvåge en ung mand, som havde været ude for et gigantisk trafikuheld. Han var ret ilde tilredt, og havde vist nok været ret tæt på at miste livet. Nu lå han på intensiv, med slanger, drop og apparater i og omkring sig, og med en fast vagt til at ordne tingene indtil han blev bedre.
Nicolai sad i en lænestol ved siden af sengen, og læste i en anatomibog. Han skulle snart til eksamen, men han havde det fint med at sidde på sygehuset og læse - og så endda tjene penge samtidig. Det var da helt fint.
Der skete ikke det helt store den nat. Der kom en sygeplejerske hver time, og hun stak lige hovedet indenfor og spurgte om alt var ok. Det var det. Det var jo en nem patient, for han sov hele tiden, og sagde ingenting.
23 år. Han hed Torben. Det var vist spirituskørsel og så ind i et vejtræ. Ikke skide smart, men sket er sket og nu må man håbe, at han slipper uden mén. Han var ellers meget pæn at se på, nu hvor han bare lå der i sengen. Nicolai sad og kiggede på ham. Han kunne heller ikke lade være med at lade fantasien køre. Hvad mon han var for en type. Var han pigeglad - eller var han måske til fyre? Det kunne man jo ikke bare se, når han lå der. Han var ret muskuløs, lidt brun i huden uden at være direkte solbrændt. Hans arme var behårede. Og han havde et lille overskæg.
Døren gik op. Der kom en sygehjælper ind, og han gik hen mod Nicolai, hvor han stod og kiggede lidt på Torben.
”Nå”, sagde han. ”Der er ikke meget liv i ham. Det er hvad der kommer ud af sprut og kærestesorger.”
”Hvad mener du?”, svarede Nicolai. ”Har han gjort det med vilje, eller hvad?”
”Det ved jeg ikke”, svarede sygehjælperen, ”men han havde vist lige mistet sin kæreste, eller også var de gået fra hinanden, efter hvad moderen har fortalt. Nå, men hjælper du lige med at vende ham?”
Nicolai lagde sin bog fra sig, og rejste sig. Han tog fat i dynen og smed den til side. Nu kunne han bedre se ham Torben. Han stod et øjeblik og betragtede hvad der var at se. Ikke fordi det var noget særligt, men man kunne jo godt fantasere lidt og forestille sig hvad der var inden under.
”Tag nu fat”, røg det ud af sygehjælperen, ”du skal sgu da tage ordentlig fat, ellers får du ham da aldrig vendt.” Nicolai tog fat og lidt efter lå han på den anden side.
Da Nicolai vendte sig om, kom han til at vælte et glad vand over i sengen, og der blev helt vådt.
”Åh, dit store fjols”, kommenterede sygehjælperen. ”Kan du ikke passe lidt bedre på. Nu skal vi fandme skifte sengetøj og det hele. Åh, og jeg skulle lige ud og have kaffe sammen med de andre”, hvorefter han fløj ud af døren, idet han råbte at han hentede noget rent.
Der stod Nicolai, og kiggede ned på Torben, der bare lå der, uden at bemærke hvad der var sket. Nicolai begyndte, at tage sengetøjet af. Sygehjælperen kom tilbage med favnen fuld af sengetøj og rent patienttøj.
”Se så at komme i omdrejninger, du får sgu også løn for at hjælpe til”, sagde han, hvorefter Nicolai tog fat og hjalp til.
Da de var i gang med Torbens tøj, og havde taget det meste af - også han bukser - ja, så var det slut med fantasien.
”Nå”, kom det fra sygehjælperen, det var sgu da en ordentlig slikkepind han render rundt med, og pegede ned på Torbens pik. ”Nå men, det er du vel ligeglad med”, sagde han henvendt til Nicolai.
”Hvad mener du?”, sagde Nicolai - uden at forstå, at sygehjælperen faktisk også var lidt interesseret i det samme køn. ”Nåh, nu forstår jeg”, sagde han og grinede. ”Jov, den er da ret lækker, men jeg er nu godt tilfreds med den jeg har.”
”Ja, jeg har hørt fra en af portørerne, at du skulle være ret godt udstyret. Er det rigtigt?”
”Hvad mener du? Hvem har sagt det?”
”Ja, det er ham den store mørkhårede portør, der plejer at være her i dagvagt. Han hedder Jørgen. Han har set dig for et stykke tid siden, da du var i bad, den dag der var en der brækkede sig ud over dig. Han er nemlig også bøsse, og vi må jo holde lidt øje med markedet. Du ved, vi snakker sammen og det ene og det andet, og får vi et tip, så skal vi jo lige se om der er noget om det. Er du for resten gift?”
”Nej, jeg bor alene. Og i øvrigt kommer jeg sammen med en.” Nicolai kom med en lille hvid løgn, men helt usandt var det da ikke. Han ville i hvert fald bare ikke have noget med den her sygehjælper at gøre.
”Nå, hvad hedder hun, og hvor gammel er hun?”
”Han hedder Peter, og er på alder med mig”, svarede Nicolai, og vidste i det samme at han havde røbet sig.
”Guuud, er du også bøsse, og så læser du ovenikøbet til læge. Det var sgu da pudsigt. Er det virkelig rigtigt? Jeg syntes da ikke jeg plejer at se dig i byen. Hvor kommer du henne?”
”Jeg kommer ikke så mange steder”, svarede Nicolai, altså lige med undtagelse af Cafe Rusticana. Der kommer jeg ind imellem.”
”Guud, tænk sig. Det er sgu lang tid siden vi har haft en vagt der var til andet end piger. Så kan jeg da bedre forstå, at Jørgen sådan hentydede, at du måske var til lidt af hvert. Er du også til piger, eller er du rendyrket?”
Nicolai vidste ikke rigtig hvad han skulle svare, for han havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse lige nu, og slet ikke i selskab med ham der.
”Du ved du hvad. Jeg er bøsse, og så er der ikke så meget mere at snakke om. Jeg er ikke rigtig i humør til at snakke lige nu, kan du ikke bare lade mig være.”
”Ok-ok, hvis du absolut skal være kostbar. Men hvis du har lyst til et hurtigt blow, så kan du bare sige til, hvorefter han svansede ud ad døren.”
Nej, tak tænkte Nicolai. Så hellere rive den af selv. Det ville være mere behageligt end at være sammen med ham.
Resten af natten forløb uden afbrydelser, og Nicolai kørte forbi en bager på hjemvejen for lige at tage et par rundstykker med. Det var søndag morgen, og han mødte flere som kom direkte fra diskotekerne og som nu også var på vej hjem med en brødpose i hånden. Ja, de har åbenbart ikke fået bid i nat, så det eneste bolleri de får er med birkes på.
- O -
Efter at have sovet et par timer. Spiste Nicolai sine rundstykker og fik en kop kaffe. Han sad og læste Ugeavisen, og pludselig ringede det på døren. Det var naboen der ville låne noget mælk og et par æg. Han var sgu en underlig snegl. Hvorfor går han da ikke bare ned og køber det. Han skal altid låne.
Så ringede det igen. Hvad fanden er nu det, tænkte Nicolai, og hev døren op. Det var Jakob, Peters kammerat ude fra kollegiet. Nicolai var helt overrasket. Hvor vidste han fra hvor Nicolai boede.
”Hej”, sagde Jakob. ”Jeg kom lige forbi, og så tænkte jeg om du måske gav en kop te eller en formiddagsbajer.”
”Jov da”, svarede Nicolai, og åbnede døren. ”Kom da indenfor. Ja, du må undskylde, men her roder det altså en del, for jeg har været på nattevagt, og er først lige stået op. Så jeg sidder med rundstykker og avisen, og hygger mig lidt med det.”
”Nå, men det lyder sgu da meget hyggeligt”, svarede Jakob, og smed sig henne i stolen i hjørnet. ”Hvordan går det ellers? Det er lang tid siden vi har set noget til hinanden. Hvad med ham Peter, er han ikke lidt underlig i øjeblikket. Han har sgu aldrig tid længere når man møder ham, og jeg har ikke besøgt ham i umindelige tider.”
”Nå”, svarede Nicolai. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige. ”Nej, jeg syntes da ikke”, startede han. ”Jo, faktisk har vi det lidt dårligt sammen i øjeblikket. Jeg tror vi holder en pause. Men jeg ved det ikke rigtig endnu.”
”Det er jeg da ked af at høre”, sagde Jakob. ”Jeg håber ikke det har noget med mig at gøre. Du ved, dengang ude på kollegiet og sådan.”
”Nej”, svarede Jakob. ”Det var vi da alle enige om, og det var sgu da bare for sjov, ik´?”
”Ja, sjovt var det. Men jeg nød det alligevel. Det skal du vide. Jeg var faktisk ret lun på dig dengang, og det er da ikke blevet mindre. Du ved, når man ikke rigtig kan komme til, så går man og drømmer meget. Kender du ikke det?”
”Jo”, svarede Nicolai. ”Har du virkelig gået og drømt om mig? Det lyder sgu meget sødt. Hvad har du drømt?”
”Ja, det skulle du bare vide. Det ind imellem været ret saftigt.”
Nicolai rejste sig, og gik hen til terrassedøren, og kiggede lidt ud. Jakob rejste sig, og Nicolai kunne mærke at han nærmede sig. Han gik hen til Nicolai, stillede sig bagved og tog fat omkring Nicolai og holdt ham tæt ind til sig.
”Nicolai, jeg har sgu sådan en lyst til at være sammen med dig”, hviskede han ind i Nicolais øre, og førte i hånden hen over badekåben, ind under og ned til bulen i Nicolais – nåh, han havde intet på inde under. Den var allerede ved at vokse sig større. Nicolai vendte sig om, og i det samme pressede Jakob læberne ind mod Nicolais mund og gav ham et ordentlig kys.
Nicolai kunne mærke, at Jakob var ret ophidset, og Nicolai havde egentlig også lyst til lidt frækt hygge. De lagde sig på sengen, og begyndte at kæle med hinanden. De smed hurtigt tøjet og krøb ned under dynen. Jakob var meget ivrig, og vidste slet ikke hvor han skulle starte.
”Åh fuck, hvor er det bare fedt det her”, stønnede Jakob. ”Tænk sig, at vi allerede ligger her. Tæt sammen. Det var lige det jeg drømte om i nat.”
”Nå, så du drømte om os sammen, og så går det allerede i opfyldelse. Hvad drømte du så mere?”, spurgte Nicolai.
”Ja, det vil jeg ikke sige, for så er det jo ikke sikkert at drømmen ikke i opfyldelse, ved du nok.”
Og i det samme ringede telefonen.
Nicolai rakte ud efter den, og lagde røret op til øret, mens han lå på ryggen i sengen. Det var Peter. Nicolai fik straks utrolig dårlig samvittighed.
”Hvordan går det?” spurgte Peter. ”Det er lang tid siden.”
”Jo, tak”, svarede Nicolai, og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, nu hvor han lå sammen med Peters kammerat. ”Det går faktisk meget godt. Jeg har været på arbejde i nat, så jeg er lidt træt.”
Imens Nicolai og Peter snakkede sammen, lå Jakob ved siden af og lavede grimasser til Nicolai, samtidig med, at han lå og kørte lidt på pikken, så den var kørt i stilling til senere brug. Han lå og kælede for sig selv, og nu begyndte han også at drage Nicolai ind i sagen.
Han førte hånden ned til Nicolais skridt, tog blidt om pikken og kildede ham lidt ved nosserne. Nicolai gispede, og skubbede Jakobs hænder væk. Men de vendte tilbage, og Jakob lod sig ikke sådan dirigere, og nu var det altså ham der var sammen med Nicolai og ikke Peter. Han havde jo nydt godt af Nicolais herligheder igennem de sidste mange måneder.
Jakob hørte, at de talte om forskellige ligegyldigheder, og snart sluttede Nicolai samtalen med at sige, at de snart måtte ses igen.
Ja, den er god. Tænkte Jakob, men først skal jeg have min drøm opfyldt. Nicolai lagde røret på, og vendte sig mod Jakob.
”Du er sgu da streng. Jeg kunne da næsten ikke koncentrere mig om at snakke med Peter. Og jeg havde faktisk lidt dårlig samvittighed ved pludselig at ligge her sammen med dig.”
”Nå, det var da godt at det kun var ’lidt’ dårlig samvittighed”, grinede Jakob, ”så er det forhåbentlig til at kurere. Jeg tror ikke du behøver at have dårlig samvittighed over for Peter. Han får vist nok lidt af hvert, hvis der byder sig noget. Han plejer ikke at holde sig tilbage, og hvis han mangler en quicky, så har han jo også Erik.”
”Tror du det”, svarede Nicolai overrasket. ”Er det noget du kender noget til, eller hvad?”
”Nej, ikke specielt, men Peter har altid været hurtig, og han har også altid fået hvad han ville. Jeg tror faktisk ikke jeg kan huske, at han nogensinde er gået med uforrettet sag. Hvis han sætter sig i hovedet, at han vil i seng med én fyr - så lykkedes det også altid. Jeg ved ikke hvad han gør, men det virker.”
”Vil det sige, at selvom han kommer sammen med mig, så får han mere i byen, end jeg er informeret om.” Nicolai var faktisk lidt chokeret, men det kunne da godt være at han og Peter lige skulle have en snak om spillereglerne.
”Jeg ved det ikke, men sådan har Peter altid været. Det er ikke fordi han ikke kan lide dig, men han henter inspiration ved at være sammen med andre. Og det er vel ikke nogen skade til.”
”Både ja og nej”, svarede Nicolai. ”Jeg syntes nu nok, at man kunne være lidt åben og ærlig i disse situationer, så man ikke pludselig mødte en anden, som lige havde været sammen med ens kæreste.”
”Åh”, råbte Jakob næsten. ”Lad os nu hygge os, og så kan vi altid snakke om det andet på et senere tidspunkt”, hvorefter han satte sig oven på Nicolai og begyndte at kilde ham.
Nicolai vred sig af grin, og til sidst da han lå på maven, med Jakob ovenpå kunne han mærke at Jakob lagde sig oven på ham, og førte hånden ned mellem benene. Nicolai løftede underlivet lidt, så Jakob kunne få fat i hans nosser. Åh, det var dejligt.
Jakob begyndte at kærtegne Nicolai, og han vidste simpelthen ikke hvad han skulle gøre af gode ting. Det hele var bare så uvirkeligt. Han begyndte at massere, og hans liderlighed blev bare vildere og vildere. Han kunne næsten ikke vente.
Han vendte sig om, så Nicolai kunne slikke ham bagi, og han kunne mundmassere Nicolais ædlere dele. Begge var godt i gang, og Nicolai begyndte også rigtig at nyde hele seancen. Hvorfor ikke ligeså godt tage den oplevelse med.
Han kørte Jakobs pik ud og ind af munden, og han kunne tydelig mærke den tykke præsperm. Han trak Jakobs forhud helt tilbage, og kyssede glans, alt imens han kildede Jakob rundt omkring nosserne og nede omkring røvhullet. Jakob stønnede, men var selv meget optaget af at gøre et godt indtryk på Nicolai.
Jakob væltede om på siden, og pludselig var det Nicolai der var ovenpå, men ikke uden grund. Han rakte ud efter glidecremen, og smurte hurtigt et lag på Jakobs pik, og lidt på ham selv, hvorefter han hurtigt og nemt gled ned over Jakobs dejlige hårde pik.
Jakob lå bare der, som om han var i himmerige. Nicolai begyndte at bevæge sig. I rytmiske bevægelse, hvor Jakobs pik stort set kørte skiftevis næsten helt ud, og derefter helt i bund. Jakob stønnede, som et helt damplokomotiv, og lyden blev højere og højere.
Nicolai kørte på sin egen pik, og det gjorde ikke nydelsen mindre. Han ville gerne hvis han kunne komme samtidig med Jakob. Og Nicolai tænkte, at nu skulle han have lov at komme i sin livs største orgasme. Han red derfor videre, alt imens han selv begyndte at stønne, og samtidig med at han nød Jakobs dejlige pik, kunne han mærke at der heller ikke var lang tid før han selv var klar.
Takten blev øget, og nu var det et spørgsmål om sekunder førend Jakob eksploderede. Jakob satte sig op, og holdt om Nicolai, uden at det gik ud over selve oplevelsen, og nu skete det. Jakob kom, og en brøkdel af et sekund efter sprøjtede Nicolai ud over det hele. Røven krampede sig sammen om Jakobs pik, og spermen sprøjtede udover Jakob. Nicolai fortsatte, han red uhindret videre imens Jakob stønnede og gav sig og til sidst bad Nicolai om at holde inde. Jakob trak sig forsigtigt ud, og de faldt begge omkuld i sengen.
”Åh, du kan ikke forestille dig hvor dejligt det var”, udbrød Jakob. ”Det var min drøm.”
”Åh, jo”, svarede Nicolai, det tror jeg nu nok jeg kan. Men det var faktisk også ret dejligt for mig. Du har en herlig måde at stønne på. Man bliver ligesom mere ophidset, og nydelsen bliver endnu større.
”Jeg siger dig. Det er vist det bedste jeg nogen sinde har prøvet”, sagde Jakob. ”Men du tror vel, at det bare er noget jeg siger. Men det er det ikke, og jeg kan godt betro dig, at jeg har haft den største lyst til det her, lige siden du var ude på kollegiet. Jeg kunne simpelthen ikke glemme det at ligge så tæt på dig, og alligevel ikke rigtig være sammen, fordi Peter lå ved siden af. Det har jeg oplevet nu, og det var værd at vente på.”
”Ja”, svarede Nicolai. ”Det var nu ikke så dårligt. Jeg tror faktisk også at jeg trængte til det her. Og så vil jeg da også gerne indrømme, at du nu heller ikke har været et glemt kapitel i mine drømme. Jeg glemmer aldrig første gang jeg kom ud til dig på kollegiet, og du bare gik rundt uden en trevl på kroppen. Det var bare dejligt at se, især når du han noget godt at vise frem og tilmed en flot krop.”
Jakob blev lidt forlegen, og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige.
”Tak, skal du have. Det er da dejligt at høre. Jeg gør jo også en del ud af min krop, men så gør det jo heller ikke noget, når andre lægger mærke til det.”
Nicolai lagde sig ind til Jakob, og inden de så sig om var de faldet i søvn med armene på hinanden.
- O -
Da de vågnede var klokken over 12. De lå begge et øjeblik og stirrede op i loftet uden at sige noget. Den ene rømmede sig lidt og den anden rykkede lidt på sig.
”Hvad siger du til, at det her forbliver vores hemmelighed”, spurgte Nicolai. ”Ikke fordi det gør noget, men du ved ...”
”Jo, det ka´ vi godt sige”, svarede Jakob. ”Jeg kan godt forstå dig, og Peter er jo også min bedste kammerat, så jeg vil jo nødigt ødelægge noget - hvis jeg ikke allerede har gjort det. Og hemmeligheder er ofte både dejlige, og indimellem også våde og varme.”
”Jeg kan smaddergodt lide dig”, sagde Nicolai, ”men du må også forstå mig. Er vi enige om det? Og så kan det jo godt være at det i virkeligheden er endnu bedre, at det hele er en hemmelighed - eller måske skal vi kalde det vores fælles drøm.”
”Ja, grinede Jakob. Måske er det hele bare en drøm, en af de rigtig våde af slagsen, som man har engang imellem. Er det ikke bare skønt. Det er faktisk ligesom om, at drømme har det med, at blive til virkelighed. Og ind imellem kan man drømme det samme flere gange. Det håber jeg vil ske for mig ...”
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980