Hævnen, Tredje del
Carina er nu midt i udførelsen af det, der skal være hendes hævn. Det betyder, at der skal bruges en kvindelig ´hovedperson´, og hende har hun fundet i Louise. Efter en nat med meget druk, vågner Carina ved at der bankes hårdt på hendes dør.
Godmorgen, sagde den kvindelige betjent med venlig stemme, vækkede jeg dig. Ja, mumlede jeg søvndrukken, hvad er klokken?
Betjenten kiggede på sit ur, klokken er halv ti.
For fanden da også, udbrød jeg, så er jeg sovet over. Nu kommer jeg for sent på arbejde.
Betjenten fortsatte med at kigge på mig. Fik du noget at drikke i aftes, spurgte hun, og jeg fortalte, at vi havde været noget stykker, der havde siddet hos mig og fået nogle drinks.
Har du ryddet op, ville betjenten vide. Næh, svarede jeg, jeg har ikke ryddet op. Jeg må være gået ud som et lys, for alle glassene står endnu, og jeg plejer da at rydde op.
Glimrende, fortsatte betjenten, må jeg kigge?
Jeg så lidt undrende på hende, og trådte til side. Hun gik ind i min kombinerede stue og soveværelse og kiggede på de mange glas.
Et øjeblik, sagde hun og gik ud på gangen. Jeg hørte, hun råbte, Jørgen, kig lige her ind. Da hun kom tilbage, fulgte en midaldrende mand med. Hun henvendte sig til ham, mens hun pegede rundt. Jeg tror, vi har gerningsstedet her.
Manden præsenterede sig som Jørgen Hansen og tog en lille sort bog op af lommen. Han så sig omkring og fløjtede. Så kiggede han på mig med et venligt smil. Hvem var med her i aftes, spurgte han venligt. Jeg remsede alle navne op, og han noterede i en lille sort bog. Jeg tænkte kort, at det var ligesom i en kriminalfilm, hvor betjenten altid havde en lille sort bog.
Hvilket glas er dit, spurgte han så, og jeg pegede på det halvtomme vandglas.
Du må helst ikke røre det, sagde han og gik ud på gangen. Jeg hørte han kaldte på en, og et øjeblik efter kom han tilbage med endnu en midaldrende mand. Han pegede på mit vandglas. Det der skal undersøges, sagde han til manden, der åbnede sin taske og tog noget udstyr frem.
Jeg kiggede på betjenten og blev opmærksom på hendes navneskilt, hvorpå der stod Sverning. Så rettede jeg mig op og spurgte, Hvad sker der egentlig? Hvorfor er I her? Hun kiggede lidt på mig. En af de andre beboere her på gangen er vistnok blevet voldtaget i nat, og vi tror, hun var blevet bedøvet. Hvis det er rigtigt, kan du også have været udset som offer.
Jeg gjorde mit bedste for at spille dum, og kiggede på betjenten. Hvad mener du, hvad er det dog, du siger. Hvem? Og hvorfor siger du ´vistnok´?
Kender du en Louise, spurgte manden, der havde præsenteret sig som Jørgen Hansen.
Ja da, er der sket noget med hende? Jeg fik min stemme til at lyde lidt skinger.
Det tror vi, men jeg kan ikke oplyse mere. Hun er på sygehuset til undersøgelse.
Til undersøgelse, fortsatte jeg med skinger stemme. Er Louise blevet voldtaget? Jamen hun var jo her. Jeg fulgte hende selv hjem, fordi hun pludselig blev meget fuld.
Manden, der havde præsenteret sig som Jørgen Hansen, rettede sig op med et ryk og kiggede nysgerrigt på mig. Du siger, hun pludselig blev meget fuld. Hvad mener du?
Jeg forklarede, at vi havde været på tour de chambre, og at vi var endt her. Jeg fortalte, at Peter havde lagt kraftigt an på Louise, der havde afvist ham, og Karin og Anders på et tidspunkt var gået. Jeg fortsatte med at fortælle, at Louise pludselig blev så fuld, og at jeg fulgte hende hjem. Jeg forklarede, hvordan hun var faldet om på sin seng, og om, hvordan jeg havde efterladt hende med alt tøjet på, inden jeg var gået ind til mig selv.
Manden noterede flittigt i sin sorte bog og kiggede derefter igen på mig. Det, I fik at drikke, hvad var det?
Vi havde fået nogle øl i løbet af aftenen, og her hos mig fik vi to GT.
GT? Manden kiggede spørgende på mig. Hvad er GT?
Gin og tonic, forklarede jeg, hvortil han smilede, Åh, så lærte jeg noget nyt i dag.
Han kiggede igen på mig med sine venlige øjne. Hvem lavede disse drinks til jer?
Jeg svarede, at Peter lavede den første, og jeg lavede den anden. Så kiggede jeg på ham og spurgte, men hvorfor spørger du om det?
Må jeg sætte mig, spurgte han så og pegede på en af mine spisebordsstole. Jeg nikkede, og han pegede på stolen overfor, sæt dig lige et øjeblik.
Jeg satte mig overfor ham, og han slog op på en ny side i den sorte bog. Så kiggede han bestemt på mig. Jeg havde stadig hovedpine og ville virkelig gerne have et par panodiler og et glas vand, men et eller andet sagde mig, at jeg hellere måtte vente.
Dette her er en kort afhøring, begyndte han, så jeg skal have nogle personlige data om dig. Han spurgte om mit navn, cpr nummer, arbejde, telefonnummer osv., inden han skiftede emne.
Har du sovet alene her i nat?
Jeg kiggede måbende på ham, Ja, der har kun været mig.
Havde du sex i aftes?
Nej, jeg havde ikke sex i aftes, svarede jeg, mens jeg undrende kiggede på ham.
Er du sikker?
Ja, det er jeg sikker på.
Ville du vide det, hvis du havde haft sex, mens du sov?
Øhh.... begyndte jeg, hvad mener du. Jeg forstår ikke...
Du er sovet meget over, og vi tror, at også du er blevet bedøvet. Hvis en person havde haft sex med dig, mens du sov i nat, ville du så kunne vide det nu. Altså mærke noget nu. Han så lidt utilpas ud, men heldigvis tog den kvindelige betjent ordet.
Kan du mærke, om du er blevet bollet i nat. Er du øm, eller måske er der sædrester i dig eller måske på dine trusser.
Den midaldrende mand kiggede taknemmeligt på hende, og kiggede derefter på mig.
Jeg er ikke øm, og jeg kender godt følelsen morgenen efter, at jeg har haft sex. Sådan har jeg det ikke nu, så jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der har bollet mig i nat.
Der var lidt uro på gangen, og endnu en betjent stak hovedet ind i min lejlighed. Har du lige et øjeblik, sagde han henvendt til ham, der hed Jørgen Hansen.
Jørgen Hansen rejste sig og forsvandt. Jeg kiggede på betjenten. Er det OK, at jeg ringer til mit arbejde. De kan sikkert ikke forstå, hvor jeg er blevet af.
Mens jeg stod og talte med min leder, kunne jeg kigge ud på gangen. Jeg så Peter gå forbi fulgt af to mandlige betjente. Han kiggede kort på mig med et forvirret blik i øjnene. Jeg tænkte triumferende, at nu begyndte næste del af min hævn.
Den kvindelige betjents telefon ringede i det samme. Hun gik lidt væk, og da hun et øjeblik senere kom tilbage, kiggede hun på mig. Er du helt sikker på, at du ikke er blevet voldtaget, mens du sov ?
Jeg kiggede på hende. Jeg ved, at jeg ikke er blevet bollet. Det ville jeg kunne mærke. Du er selv kvinde. Ville du ikke kunne mærke, hvis du var blevet bollet, mens du sov?
Hun kiggede på mig med et skævt smil. Jo, det ville jeg sikkert, men er du sikker på, at vi ikke skal have dig undersøgt af en læge?
Jeg er selv på vej til at blive læge, og jeg ved, jeg ikke blev bollet i nat, fortsatte jeg.
OK, da, sluttede betjenten. Der er ikke mere at gøre lige nu, men du bliver nok bedt om at afgive forklaring i retten.
I retten, spurgte jeg dumt, skal jeg i retten.
Ja som vidne, tænker jeg, men det er helt op til anklageren. Nu skal den her sag først opklares, og så må vi se, hvad der kommer til at ske.
Hvis du kommer i tanker om noget af betydning for den her sag, så ring endelig, sluttede betjenten og rakte mig et visitkort.
Julie Sverning læste jeg og kiggede på hende. Det er en aftale. Derefter pegede jeg rundt i min kombinerede stue og soveværelse. Må jeg rydde op nu ?
Gerne, svarede betjenten og gik. Jeg sad og kiggede på den lukkede dør. Det var overvældende, at jeg havde sat så meget i gang. Nu var det vigtigt, at jeg holdt tungen lige i munden og ikke gjorde noget dumt. Med et suk rejste jeg mig og åbnede vinduet. Der var en indelukket luft, så det var rart, at den friske luft strømmede ind.
Jeg samlede alle glas og begyndte at vaske dem af. Derefter redte jeg min seng og gik i bad. Efter at have tørret mig, stod jeg lidt foran det store spejl i badeværelset. Du har da en OK krop, sagde jeg til mig selv og drejede mig, så jeg stod med siden til spejlet. Og dine bryster er da også OK, selv om Louise griner af dem. Jeg smilede til mit eget spejlbillede, inden jeg gik ind til kommoden i stuen og fandt noget tøj frem.
Efter at være blevet klædt på, blev jeg opmærksom på, at jeg var sulten. Jeg fandt et par boller i fryseren og lagde dem på min brødrister, mens jeg lavede kaffe.
Et halv time senere bankede det på min dør. Da jeg åbnede døren, stod Louise udenfor. Hun græd. Undskyld, at jeg har været sådan en lort overfor dig, snøftede hun.
Jeg trådte til side og inviterede hende ind. Der var stadig kaffe, så jeg fandt et krus til hende.
Da vi sad med et krus kaffe, fortalte hun sin historie. Hun var vågnet med en dundrende hovedpine og skulle tisse. Da hun skulle tørre sig, mærkede hun, at hun var meget øm, og hun mærkede, hvordan hendes lår og underliv klistrede.
Hun så på mig. Jeg kendte jo følelsen efter at have bollet en hel nat, så jeg vidste med det samme, hvad det var. Men jeg havde jo ikke bollet med nogen, og så alligevel.
Det gjorde også skideondt mellem mine ben, og da jeg så efter, var mine skamlæber ildrøde, som om en eller anden havde været hård ved dem.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg ringede til min læge. Hun bad mig med det samme ringe til politiet, for hun gættede på drug rape.
En betjent hentede mig og kørte mig på sygehuset, og der fandt man spor af sæd oppe i mig. Men jeg havde jo ikke været sammen med nogen. Det ved du da, sagde hun, mens hun kiggede på mig, du var jo sammen med mig hele aftenen.
Ja, svarede jeg, og det var mig, der lagde dig i seng. Et øjeblik så jeg for mig, hvordan hendes skamlæber blev trukket fra hinanden, og jeg så for mig, hvordan hun havde reageret af lyst, da jeg rørte ved hendes klitoris.
Jeg skyndte mig at tage en slurk kaffe.
Samtidig sad Peter i et lokale på politistationen. Han kiggede rundt i lokalet. Det var helt uden udsmykning bortset fra en knap, på hver væg. En alarmknap, gættede han på. Det eneste, der var i lokalet, var et bord med 4 stole omkring. Peter kom til at tænke på en kriminalfilm, hvor den mistænkte også blev anbragt i et lokale som dette.
Mens han ventede, sad betjenten Jørgen Hansen sammen med en kollega i et lokale ved siden af. Han kiggede på telefonen, og især på den video, der var på telefonen. Den viste, hvordan en kvinde fik stukket en ølflaske op i sin skede, og hvordan hun derefter blev voldtaget.
Han rettede sig op og kiggede så på sin kollega. Den her knægt har vist været ude med riven før. Se lige her.
De to betjente kiggede på videoen. Kan du se, hvem kvinden er, spurgte kollegaen og fortsatte, kan det være en her fra kollegiet ?
Prøv at se datoen, den er over to år gammel, så det er næppe en fra kollegiet.
Jeg tager lige en snak med den unge mand. Jørgen Hansen rejste sig og gik ind i afhøringslokalet, hvor Peter sad og nippede til at papkrus med kaffe.
Peter kiggede op, da betjenten kom ind.
Hvornår må jeg gå, ville Peter vide.
Det finder vi ud af, svarede Jørgen Hansen. Først har jeg lige et par spørgsmål. Sig mig Peter, har du haft seksuelle relationer til nogle af kvinderne på kollegiet.
Øh.... begyndte Peter, seksuelle relationer ?
Ja, har du været i seng med nogle af dem?
Hvorfor spørger du om det, kvækkede Peter.
Fordi jeg vil vide det. Jeg vil gerne vide, om du har held med damerne.
Øh.... svarede Peter, jeg har været sammen med Carina et par gange.
Carina, er det hende, du også gav Rohypnol den aften.
Jeg har ikke givet nogen det der Rho-et eller andet. Jeg ved ikke, hvad det er.
Det lader vi så dommeren om at afgøre, svarede Jørgen Hansen. Skal jeg forstå det sådan, at du og Carina var kærester.
Nej slet ikke, vi har bare været sammen et par gange. Og hver gang var det hende der ville, sluttede Peter, mens Jørgen Hansen kiggede på ham.
Hvad med de andre, hvad med Louise eller Karin eller en af de andre kvinder på kollegiet.
Nej, svarede Peter, Karin er kæreste med Anders, og Louise er en kold skid.
Jaså, svarede Jørgen Hansen, og fordi Louise er sådan en kold skid, var det nødvendigt at bedøve hende, inden du kunne komme til at bolle hende.
Jeg har ikke bedøvet nogen, fortsatte Peter. Hvorfor tror du ikke på mig?
Er det her din telefon, spurgte betjenten, og holdt en iphone frem. Der var klæbet et grønt klistermærke på bagsiden, og Peter genkendte den straks.
Ja, nikkede han, det er min.
I det samme bankede det på døren, og en midaldrende kvinde stak hovedet indenfor. Betjenten genkendte hende med det samme. Velkommen Jonna, jeg gætter på, du repræsenterer den unge mand her.
Ja, svarede kvinden, hans far ringede til mig og bad mig hente hans søn hjem med det samme.
Jamen kom indenfor og sæt dig ned, inviterede betjenten. Vi sidder lige og ser lidt film.
Betjenten holdt telefonen frem mod Peter. Er dette her din telefon?
Det har jeg jo allerede svaret på, begyndte Peter, der øjnede håb.
OK, fortsatte betjenten tålmodigt, jeg spørger igen - er det din telefon?
Ja, svarede Peter tvært, der et min telefon.
Prøv lige at se den her video. Betjenten stak et gråt kabel ind i bunden af Peters telefon og trykkede derefter på et par knapper på et panel på bordet. Den store skærm på væggen viste nu billedet fra Peters telefon. Det var tydeligt, at det var en kvindes nøgne underliv og en stiv pik, der pegede lige imod hende. Betjenten pegede på skærmen. Hvem er det, vi ser på billedet?
Det kender jeg ikke noget til, kvækkede Peter, mens han kiggede bønfaldende på kvinden. Hun skulle jo tage ham med hjem, og nu sad hun bare helt stille og kiggede måbende på billederne på skærmen.
Jaså, svarede betjenten, så det er altså ikke dig, der er på billedet. Og du har heller ingen anelse om, hvem kvinden er?
Peter så ned i bordpladen. Det her udviklede sig til et mareridt.
Betjenten trykkede videre på telefonen, og viste videoerne en efter en.
Så kiggede han igen på Peter. Nu spørger jeg dig igen, hvem er kvinden på billederne og på filmene?
Det var jo bare for sjov, begyndte Peter.
Betjenten kiggede på ham. For sjov, siger du. Stoppede du en ølflaske op i en kvinde for sjov. Og så kneppede du hende bagefter. Syntes hun, det var skidesjovt?
Peter begyndte at græde. Jeg ville jo bare...... vi var fulde og skæve..... det er jo så længe siden.
Betjenten kiggede igen på ham. Nu spørger jeg så igen. Hvem er kvinden?
Det er Carina, der bor her på gangen, sagde Peter med svar stemme.
Betjenten kiggede overrasket på ham. Carina, som du var til fest hos, den aften du bedøvede hende og Louise.
Peter nikkede.
Betjenten sad tavst et øjeblik. Så startede han igen videoen og gennemså dem fra ende til anden. Han vendte sig mod Peter med afsky i blikket. Det så ud, som om han måtte tage sig sammen, for han tog en dyb indånding, inden han fortsatte, Den kvinde på filmen, ligger hun ikke meget stille, i betragtning af, hvad du udsætter hende for?
Peter sad tavs og kiggede ned i bordet.
Ved du hvad jeg tror, fortsatte betjenten, jeg tror, du også havde bedøvet hende, inden du stak flasken op i hende og efterfølgende voldtog hende.
Peter kiggede op. Jeg bedøvede hende ikke. Hun var pissefuld, og vi havde røget et par joints.
Betjenten så igen på ham, inden han fortsatte. At udnytte en person, der er i hjælpeløs tilstand, er en meget alvorlig forbrydelse, og det er for så vidt ligegyldigt, om du har bedøvet hende eller drukket hende sanseløst fuld. At du så samtidig mishandler hende med en ølflaske – hele to gange – er skærpende. Du kommer i buret i lang tid kammerat, sluttede betjenten og rejste sig op, mens han henvendte sig til kvinden. Jeg er klar til grundlovsforhøret, skal vi gå over i dommervagten ?
Kvinden så ud, som om hun ønskede sig langt væk. Det var tydeligt, at hun måtte tage sig sammen for at svare, ja, vi går nu.
Senere samme dag ringede min telefon. Goddag sagde en kvindestemme. Du taler med KA Sverning, Østjyllands Politi.
Øh davs, begyndte jeg, inden politikvinden fortsatte, Har du mulighed for at komme her ind på stationen. Jeg har noget video, jeg gerne vil have dig til at se.
En halv time senere sad jeg overfor betjent Sverning i et lille lokale. Der var en ret stor tv skærm på den ene væg. Hun trykkede på en knap, og et billede kom frem på skærmen.
Det var den video, jeg havde set før.
Jeg begyndte at græde, mens jeg snøftende spurgte, hvor hun havde den fra.
Hun stoppede filmen og kiggede på mig. Er det dig, vi ser på filmen ?
Jeg nikkede, mens tårerne løb ned ad mine kinder. Så tog jeg min telefon frem og fandt videoen. Hun kiggede på den og derefter på mig. Hvorfor har du ikke anmeldt det?
Hvem skulle jeg anmelde, jeg anede jo ikke, hvem der har sendt den. Hvor har du videoen fra?
Hun kiggede igen på mig. Den lå på Peter Nielsens telefon.
Jeg lod, som om jeg blev meget overrasket. Hvad er det, du siger. Peter. Min stemme gik næsten i falset. Er det Peter, der gjorde det mod mig dengang?
Betjent Sverning så på mig med et fast blik. Vil du anmelde det nu. Vi har begrundet mistanke om, at det er Peter Nielsen, der gjorde det her ved dig, sluttede betjenten, mens hun pegede på den store tv skærm.
En dommer valgte samme dag at varetægtsfængsle Peter. Efter en længere retssag, sad Peter nu midt i retslokalet og kiggede forfærdet på dommeren, da han hørte ordene :
Der afsiges nu dom i sagen. Tiltalte Peter Nielsen kendes skyldig i fuldbyrdet voldtægt efter straffelovens § 216 punkt 2 ved natten mellem den 4 og 5 august at have voldtaget Louise Simonsen i dennes lejlighed, Østrigsgade 56 i Herning, efter forinden at have bragt hende i en hjælpeløs tilstand.
Samtidig kendes tiltalte Peter Nielsen skyldig i fuldbyrdet voldtægt efter straffelovens § 216 punkt 2 ved at have mishandlet og voldtaget Carina Mogensen efter forinden at have bragt hende i en hjælpeløs tilstand.
Tiltalte straffes med fængsel i 8 år.
Erotiske noveller skrevet af Asterionella