Troldmandens jul - 10. En krop i balance (Julehistorier)
Erotiske noveller skrevet af  Herren Aalborg

Udgivet: 10-12-2022 00:01:08 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Julehistorier | Offentlig
Antal tegn:12343



10. En krop i balance

Yoga er et område, der spænder meget bredt, indledte Puk dagens lektion. Hun fremhævede, at det ikke var nok at have fuldstændig styr på hvad man spiste og hvilken motion, man skulle dyrke, hvis man ikke havde styr på nogle af de mest basale ting som åndedræt og ro i sindet. Hun fortalte, at hun ville vise nogle forskellige stillinger og demonstrere hvordan åndedrættet kunne bruges til at få fuldstændig styr på tankerne, så man kunne slappe af i hovedet også.

Puk opfordrede alle til at lægge sig på knæ på måtten. Hun viste hvordan man skulle holde storetæerne samlet, mens man spredte knæene langt ud til siden. Hun lagde overkroppen ned mellem sine spredte ben og strakte armene op over hovedet. Hun sagde, at denne ”Barnets stilling” var god til opvarmning og til nybegyndere.

Lige idet hun pressede sin overkrop ned mod gulvet og hendes bryster blev presset ned mod måtten, var det som om måtten omdannede sig til to sæt læber, der begyndte at nappe i hendes bryster. Snart var hendes brystvorter så hårde, at de pressede mærker i træningsmåtten under hende. Hun mærkede et tredje sæt læber nappe i sin klit.

Puk kæmpede med at gøre sit åndedræt roligt, for at vise at hun slappede helt af, men da hun mærkede en stor pik trænge op i sin fisse stønnede hun højt af fryd og gispede efter luft, for hendes gisp var så højt, at hun næsten tømte lungerne for luft.

De fleste af de unge kvinder på holdet satte sig op og kiggede på Puk. Puk lå på en måtte foran dem med armene strakt frem mod dem og så helt afslappet ud, men hendes åndedræt lød som om hun blev kneppet hårdt og var lige ved at komme. Bag Puk bevægede hendes minimale træningsdragt sig rytmisk væk fra og ind mod hendes fisse. Der var ingen tvivl om at en imaginær pik kneppede hende hårdt.

Puk mærkede en tunge mod sin klit og vidste instinktivt, at hun ville skrige sin orgasme ud i træningssalen inden for få sekunder, hvis hun ikke gjorde noget aktivt.

Puk kom op på alle fire ved at mobilisere hele sin viljestyrke. Hun drejede sig rundt, så holdet kunne se hende fra siden. Hun fortalte at denne stilling hed Koen og Katten og viste ved at strække sit hoved opad og svaje kraftigt i ryggen. Hun dinglede lidt med sine store bryster, for at vise at dette var Koens stilling. Før hun nåede at kigge ned mod navlen og skyde ryg, for at indtage kattens stilling mærkede hun på ny sine hårde brystvorter blive angrebet af to lækkersultne munde. Hun mærkede hvordan en stor pik igen begyndte at pumpe ind og ud af hendes forsvarsløse fisse. Hun kæmpede for at skyde ryg og kiggede ind forbi sine store bryster, hvor træningstoppen bølgede i takt med de nap hun følte fra de to sæt læber. Hver gang pikken stødte ind i hende blev hele hendes krop løftet op fra gulvet på grund af den nye vinkel hun havde skabt.

Puk sænkede febrilsk ryggen til et kraftigt svaj og mærkede nu en ivrig tunge, der ramte direkte på hendes klit. Puk overgav sig og skreg sin orgasme ud i rummet og trimlede om på gulvet.

Puk bad Pil overtage holdet, men Pil kæmpede selv for at styre sit åndedræt, da et sæt læber nappede ivrigt i hendes kønslæber. Alma hørte flere af de unge kvinder tale om at hente Troldmanden, så han kunne kneppe dem alle.

Alma mærkede dybt inde i sig selv, at hun var nødt til at træde i karakter nu. Hun stillede sig op foran holdet uden at tage hensyn til sin stønnende mor, der lå bag måtten og gispede efter vejret. Alma talte stille og roligt til holdet og sagde, at de nu skulle starte med en solhilsen. Hun mærkede at hendes rolige stemme trængte igennem til hele holdet. Hun fokuserede på at fortælle alle detaljer i den solhilsen hun selv brugte som morgenrutine.

Hun instruerede holdet i at stille sig i bjergets stilling og forklarede først at fødderne skulle være i hoftebredde og pege lige frem. Hun så til sin store tilfredshed at alle stillede sig præcist rigtigt uden at hun behøvede at forklare mere. Hun fik alle til at lade armene hænge ned langs siden med håndfladerne mere fremad end ind mod låret. Da hun beskrev hvordan man rettede ryggen, som om man blev løftet af en snor fra toppen af hovedet, så hun at hendes mentale snor løftede alle, så de alle stod med pænt ret ryg. Selv Pil, der altid havde lavet grin med Alma, når hun udførte sit morgenritual stod som blev hun holdt fast af en snor. Alma fortalte at de nu stod i Bjergets stilling.

Alma trak vejret roligt og dybt og løftede sine arme op over hovedet, så håndfladerne holdt om den tydelige stråle af kosmisk energi hele holdet kunne se stråle op fra Almas hoved. Alma behøvede ikke sige noget. Hele holdet fulgte intuitivt hendes mindste bevægelse og udførte den præcis, som Alma gjorde. Alle mærkede hvordan skuldrene sænkede sig og de unge kvinder på holdet følte alle at de strammede musklerne i hele kroppen for at fastholde en enorm søjle af energi. Ingen af kvinderne var i tvivl om at der var en tydelig og kraftig søjle af energi mellem kosmos og Alma, men de følte hver især at de også stod under en tilsvarende søjle af energi.

Alma bøjede forover i hoften og lagde overkroppen helt ind til sine lår, så hun kunne placere sine fingerspidser lige foran tåspidserne. Alma lod hovedet hænge slapt under overkroppen og mærkede at alle de øvrige deltagere gjorde det samme. Selv Pil stod helt afslappet, selv om dette var en af hendes yndlingssteder i rutinen. Hun hoppede ofte ind bag Alma, når hun stod sådan. Så ville Pil gribe fat i hendes hofter og lade som om hun kneppede hende.

Til sin store skræk mærkede Alma, at hun overførte sine tanker til hver enkelt af deltagerne på holdet og nogen planlagde med det samme at udføre denne øvelse nøgen, når de kom hjem i håb om at vække deres partner til dåd. Stillingen var virkelig ideel til at dyrke sex i, men Alma nåede at advare om at hvis man ikke var så øvet i Yoga, så ville man som hun havde gjort de første gange Pil angreb hende, ryge direkte frem på hovedet. Alma koncentrerede sig om at hæve kroppen til hun stod i et perfekt omvendt L. Idet hun tænkte på at sige, at hvis man var begynder, så kunne man støtte kroppen ved at støtte med hænderne på benene, så hun at flere af deltagerne gjorde det før hun nåede at sige noget.

Alma lod sin overkrop glide ned igen og slappede helt af i nakken idet hun placerede fingerspidserne i gulvet lige foran sine tæer. Alma stod afslappet og mærkede hvordan alle deltagerne på holdet slappede af og fik åndedrættet i ro. Hun var virkelig imponeret over at deltagerne allerede efter få øvelser var i stand til at holde åndedrættet i ro. Det tog normalt måneder at lære, men her på holdet var det som om deltagerne intuitivt fulgte hendes mindste bevægelse. Helt uden at hun behøvede at sige noget.

Alma hævede sin krop og plantede håndfladerne på gulvet et stykke foran sin krop. Hun mere mærkede at alle fulgte hendes bevægelser end hun så det. Hun løftede sit ene ben og førte det bagud, mens hun bøjede det andet, så hendes krop blev holdt i vandret med nakken som naturlig forlængelse af rygsøjlen. Hun mærkede hvordan hele holdet spændte hele muskelskelettet, da hun tænkte den simple huskeregel med at suge navlen op til rygsøjlen. Hun satte tæerne på det strakte ben i gulvet og lod kroppen glide bagover, så hun mærkede musklerne og senerne i hele benet blive strakt.

Alma trak det bøjede ben bagud og placerede tæerne lige ved siden af den anden fod. Hun skød enden bagud og opad, mens hun strakte overkroppen, så hovedet gled ind mellem hendes strakte arme. Alma koncentrerede sig om at holde strækket i hele kroppen, mens hun fortalte, at det her også kaldtes Hundens stilling. Pil undlod for en gangs skyld at fyre joken om at lette ben af, men blev roligt stående i Hundens stilling.

Alma anede ikke hvordan hun skulle forklare at overkroppen skulle strækkes, som om der stod en og trak i hendes hofter. Den eneste forklaring hun nogensinde havde hørt var Puk, der sagde, at man skulle forestille sig at der stod en bagved og trak i hofterne for at pule hende hårdt. Den forklaring nægtede Alma ganske simpelt at bruge. Hun var lettet, da hun mærkede at alle intuitivt forstod bevægelsen i kroppen, men hun var skræmt, da det gik op for hende at flere af dem havde taget tanken om at have en mand til at stå bagved og pule dem i denne stilling.

Alma sænkede stille hælene i jorden og mærkede at mange på holdet mærkede smerte i bevægelsen. Hun tænkte med det samme, at man ikke behøvede at få hælene helt ned og mærkede stor lettelse blandt mange af deltagerne. Alma var tæt på at glide over planken, da hun kom i tanke om at det var alt for hårdt for begyndere, så i stedet gled hun ned på knæ og satte brysterne og hagen mod jorden. Igen forrådte hendes tanker hende. Når hun normalt foretrak planken, så var det fordi Puk altid kommenterede denne stilling med at så ville patterne blive kørt frem og tilbage over måtten, hvis der sad en over lårene og pulede hende hårdt.

Igen måtte Alma sande at hun skulle være forsigtig med at tænke, for hele holdet opfattede hver eneste lille tanke, der gik gennem hendes hoved. Alma strakte kroppen og løftede hovedet og overkroppen op i Cobraens stilling. Alma pressede instinktivt tåneglene ned i måtten og trak hænderne ned, så fingerspidserne var præcis ud for hendes brystvorter. Hun strakte nakken opad og løftede derved overkroppen.

Alma sænkede overkroppen til den igen var strakt og som om en usynlig kraft tog fat i hendes hofter og løftede opad gled hun tilbage op i Hundens stilling. Hun løftede det ene ben op, så det var i direkte forlængelse af hendes strakte rygsøjle og strakte igennem før hun løftede hovedet og kiggede på sine hænder, mens hun foldede benet ind under sig og satte foden i jorden helt fremme mellem sine hænder. Hun trak det andet ben frem og gled samtidig op at stå i sammenbøjet stilling. Hun fornemmede nogle diskrete smil rundt omkring, da hun panisk tænkte at hun ikke måtte tænke på Puks ord om at blive pulet.

Alma strakte kroppen opad med armene højt hævet over hovedet og alle deltagerne på holdet følte hvordan hun spændte op i maven, mens hun rejste sig, så hun skånede lænden mest muligt. Alma undrede sig over at alle deltagerne synes at fokusere på et punkt oppe mellem hendes hænder. For alle andre end Alma var det tydeligt at der gik en søjle af kosmisk energi fra Alma og op i loftet. Ingen kunne sige om energien strålede ud fra Alma eller om det var kosmos, der gav Alma den energi de lige havde følt på deres egne kroppe.

Alma lod sine arme glide ned og ind foran sig, hvor hun samlede hænderne med fingrene og håndfladerne presset sammen lige foran hjertet. Hun bukkede let og sluttede af med at sige Namaste.

Puk lå stadig bag måtten følte to ting der gjorde hende lykkelig. Den ene var sæden der løb ud af hende og den anden var en umådelig stolthed over at Alma trods alt havde lært hvilke sekvenser i hendes evige Yoga træning, der lagde op til et godt pul. Der var stadig håb for tøsen. Hun havde levende følt Almas skræk for at bruge hendes egne huskeregler og hun var glad for at hun huskede hver eneste af dem ordret.

Alma gik grædende ud i baderummet. Hun var blevet så glad, da hun følte sin mors stolthed og så havde Puk som sædvanligt trukket det ned til det platteste platte niveau og ødelagt det hele. Alma vidste ikke hvordan, men hun havde levende mærket Puks tanker der startede med lykke over at være blevet pulet og lykke over at Alma var dygtig. Men snart var de gledet over i lykke over at Alma forstod at lægge op til et godt pul.

Flere af de unge kvinder kom hen til Alma og gav hende et ordløst knus som tak for den store oplevelse. Hver af dem oplevede at mærke den energi der strømmede ud fra Alma og et par stykker af dem sammenlignede den med den energi de havde følt ved at røre ved Troldmanden. Ingen turde dog italesætte om der var en sammenhæng mellem Troldmanden og Alma, men de var alle dybt bevæget over at Alma på den måde kunne overføre sin viden og sine øvelser til dem. De mærkede en indre ro og lykke i Alma, men de mærkede også en tristhed, som vist ikke engang Alma kunne sætte ord på.




Erotiske noveller skrevet af  Herren Aalborg





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(4)
(2)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

SødeLene(K) 17-12-2023 14:14
Yoga kan noget






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer5
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger4152
Udgivet den10-12-2022 00:01:08