Del 1
Sarah:
Jeg har en kort snak med vores dansklærer efter sidste time, og da jeg kommer ud fra gymnasiets hovedbygning er gården allerede halvtom. Det er fredag eftermiddag, og folk har vel travlt med at komme hjem til bad, omklædning, opvarmning. Jeg ser Emil og hans klike dreje om hjørnet ud på fortovet, de griner og dasker til hinanden. Passer mig fint ikke at møde dem. De holder party i aften, men jeg skal ikke med. Skal faktisk slet ikke noget. Kigger op på himlen, den er ensformigt grå, vejret er vindstille, lunt men ikke varmt, nærmest ikke-vejr. Som at gå inde i en klokke. På en eller anden måde passer det til min sindsstemning, og perspektiverne for min fredag aften.
Sarah kommer gående et stykke fra mig, skråt henover pladsen, jeg fornemmer allerede på afstand at vores baner vil krydse. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter hende. Hun er i sin casual-uniform, sort hættetrøje, joggingbukser der sidder lidt løst, men ikke mere end at de spiles ud af hendes veltrænede boblebagdel. Det skulderlange mørke hår er slået løst ud, og flagrer omkring hende selvom der næsten ikke er nogen vind. Hun er ikke decideret slank, bare veltrænet, velproportioneret, og toplækker. Da vi er ud for hinanden falder hun ind i mit trav, og vi går side om side ud ad porten.
"Hvad så Andreas, skal du med bussen?"
"Hvis den er der. Ellers går jeg bare."
"Skal vi følges? Du bor nede i byen et sted, ikke?"
"Jo, lad os det. Jeg bor på Ågade."
"Passer fint, jeg bor nede på Høstvej. Skal du på vandet i dag?"
"Nej, det er hviledag."
"Hviledag? Hvad vil det sige?"
"At jeg ikke skal træne, men bare drive den af så godt jeg kan, så kroppen kan restituere."
"På en fredag? Kan I godt håndtere det?"
Jeg griner. "Nogen bedre end andre. Jeg er selvfølgelig dyden selv!"
"Skal du så ikke over til Emil i aften?"
"Hvad tror du selv?"
"Du er ikke inviteret?"
"Nej. Og hvis jeg var, ville jeg alligevel ikke komme. Men du skal vel med?"
Hun trækker på skuldrene. "Måske, jeg ved sgu ikke rigtig."
"Er du og Zaki ikke.."
"Ikke hvad?" Hun kigger på mig med en bestemt, lidt forurettet mine, og jeg mærker spinat under fødderne.
"Altså.. sammen. Ja undskyld, jeg troede bare.."
Hun slår en latter op. "Med Zaki? Okay, det er da sket at jeg har kneppet ham. Men han er sgu da alt for selvoptaget til at holde ud i længere tid ad gangen."
"Men god til at kneppe?" Jeg må tage mig sammen for at se hende i øjnene. Samtalens drejning kommer bag på mig, men man ved aldrig med Sarah. Hun er klassens sejeste og lækreste pige, som alle de andre mere eller mindre hemmeligt ser op til. Men på en eller anden måde står hun lidt udenfor det hele, er ikke rigtig med i kliker eller hierakier. Hun siger hvad hun mener, gør lige som hun selv synes. Og knepper hvem hun vil, vist nok ikke så få.
"Mnarh, faktisk er han lidt for selvoptaget til det også. Men han er da OK veltrænet. Næsten lige så veltrænet som dig!" Hun siger det sidste i et lidt drillende tonefald. Jeg må stramme mig an for ikke at rødme. Nede ad vejen ser jeg bussen komme.
"Vi kan nå den hvis vi løber!" siger jeg.
"Arh, slap af. Det er fint for mig at gå. Jeg skal ikke noget særligt i eftermiddag."
"OK, vi går."
Vi er tavse i nogle sekunder. Jeg fornemmer at hun er nysgerrig på mig, og vil bruge traveturen til at pumpe mig. Men jeg kunne også godt tænke mig at komme lidt bedre ind på hende. Indtil nu har min indtræden i gymnasiets sociale hieraki været en blandet fornøjelse. Mest dårligt, faktisk...
Lidenskab:
"Helt ærligt Andreas, hvad er der mellem dig og Emils klike?"
"Ikke noget særligt fra min side. Jeg tænker de skal bruge nogen at pisse på. Den udenbys dreng er oplagt. Det er bedst bare at lade dem være."
"Amalie kommer i aften, tror jeg nok. Hvordan er det mellem jer to nu?"
"Slut. Altså, helt slut. Det troede jeg alle vidste?"
"Hun har været lidt uklar omkring det. Var det dig der skred?"
"Det kan man nok diskutere. Men jo.. jeg tror egentlig godt hun ville være fortsat hvis det var. Så det var vel mig."
"Hvorfor? Amalie virker da sød nok?"
"Vi ville ikke rigtig de samme ting."
Jeg føler mig lidt usikker på emnet, er bange for at få sagt noget forkert, disse Amalie urimeligt, eller sådan noget. Min sociale status i klassen behøver ikke blive dårligere endnu.
"Hvordan mener du?" Jeg fornemmer at jeg ikke slipper af krogen.
"Jeg ved ikke.. jeg vil ikke være urimelig over for hende, men det var mit indtryk at hun tog mig fordi hun regnede med at det kunne give hende en form for.. status. Altså, at jeg kunne rende rundt og se godt ud på gaden sammen med hende, og sådan."
"Og du ville noget andet?"
"Jeg håbede vel på at finde.. kærlighed. OK, det lyder så high-strung. Men i det mindste en form for lidenskab så."
"Altså sex?"
"Ja, men altså ikke bare sex-sex. Det fik jeg sådan set nok af. Det var bare det at.. hun var så service-minded. Det hele handlede om at stille mig tilfreds. Der var ikke rigtig noget hun selv ville, ingen lidenskab bagved det. Som om hun ville bytte sig til status, eller hvad ved jeg, ved at give mig sex."
"Hvis hun gjorde det godt var det vel også OK?"
"Seriøst, mener du det?"
"Jeg synes i hvert fald jeg har mødt mange fyre der mener det."
"Nå! Dem om det så. Jeg synes sgu det er for kedeligt. Altså, jeg kunne da tilfredsstille mig selv hvis det bare var det det handlede om."
"Så det er ikke nok at give dig god sex, hun skal også performe en overbevisende orgasme?"
Jeg tygger lidt på svaret, leder efter formuleringerne. Jeg er for fanden ikke særlig erfaren. Har måske mere erfaring med ting jeg ikke vil, end ting jeg ønsker.
"Nej, altså, hun skal da bare stå ved sin seksualitet, og tage den alvorligt, i stedet for at.. at gøre den til et instrument for noget andet. Sig mig, er alle piger egentlig på den måde?"
Sarah tænker et øjeblik. "Altså, helt personligt er jeg ved at være godt træt af egoistiske fyre der kun tænker på sig selv og helt bogstaveligt vil serviceres i hoved og røv uden rigtig at give noget igen. Eller måske rettere, som tror de giver noget igen bare ved at være så lækre og fantastiske som de selv tror de er."
"Hm, jeg tror godt Amalie kunne hitte ud af noget med den slags fyre."
"Jeg synes du er hård ved hende. Det kan faktisk godt være lækkert og ophidsende at føle sig som objekt for en mands begær. Bare det ikke skal være hele tiden!"
"Du glemte at sige bekræftende."
"Ja, OK. Også det. Handlede det om bekræftelse for Amalie, tror du?"
"Jah, hvis det overhovedet handlede om noget. Men mest tror jeg bare det var noget andet hun ønskede. Altså, bekræftelse i form af status, og opmærksomhed, og sådan. Og da min status i klassen ikke blev helt så høj som hun måske havde troet, så begyndte hun at blive irriteret på mig over det."
"Og så slog I op?"
"Neej, helt så direkte gik det ikke. Men det begyndte i hvert fald at gå fra hinanden der."
"Fortalte du hende egentlig hvad du ønskede?"
"Hmm.. ja. Ja, det synes jeg. Men hun gled af på det. Måske skulle jeg have været mere vedholdende, eller direkte omkring det. Men.. det er jo ikke altid så nemt at snakke om den slags."
"Det går ellers nemt nok lige nu?" Hendes tonefald har igen en antydning af drilleri.
"Ja, men det er jo heller ikke os to der er kærester."
"Nej, det er det jo ikke."
Stedfædre:
Vi går lidt i tavshed. Så vender Sarah tilbage til det forrige emne.
"Tror du virkelig ikke du kan komme overens med Emil og de drenge der?"
"Jojo, det retter sig med tiden. De skal bare lige markere her i starten."
"Lyder som om du har prøvet det før?"
"Ja. Jeg gik det sidste år af folkeren ude i Ørdrup. Same story, men det gik i orden hen ad vejen."
"I flyttede simpelthen til Ørdrup? Jeg troede kun man flyttede fra den?"
"JEG flyttede dertil. Plejefamilie."
"Nå, hvorfor det?"
"Ond stedfar."
"OK." Hun afventer i nogle sekunder.
"Og den lange version?"
"Hvis du orker?"
"Sure!"
"Min mor giftede sig igen da jeg var 11. De første par år var det fint nok. Men han begyndte at blive rigtig ubehagelig overfor hende. Du ved, sådan køre hende psykisk."
"Øv! Klam stodder?"
"Ja, og så var han voldelig overfor mig. Mente at børn havde godt af nogen på hovedet, sådan som han selv havde fået. Først kunne jeg ikke gøre noget ved det. Så begyndte jeg i stedet at hænge rigtig meget nede i roklubben, fordi det var federe end derhjemme. Og når man træner meget bliver man jo også større. Lidt før jeg fyldte femten mente jeg ikke at jeg behøvede finde mig i mere pis fra ham. Og det fik han at vide."
"Og det tog han ikke pænt?"
"Næh." Jeg overvejer et øjeblik om jeg behøver fortælle hele historien. På den anden side gider jeg heller ikke gå og putte med det.
"Så hvad skete der?"
"Det kørte op, og han endte på skadestuen."
"Nej!"
"Jo sgu. Det gjorde jeg faktisk også, men ikke i nær så dårlig stand som ham. Vi var selvfølgelig stiktossede begge to, men sjovt nok kunne vi godt blive enige med de sociale myndigheder om at jeg trængte til luftforandring."
"Din mor.. hvad sagde hun til det?"
"Min mor er typen der vrider sine hænder og spørger om vi ikke bare kan være venner."
"Og det kunne I ikke?"
"Overhovedet ikke!"
"Men hun er stadig sammen med ham?"
"Ja, og jeg tror stadig han kører hende. Det nager mig, men så længe hun ikke selv siger fra, kan jeg ikke stille så meget op."
"Røvtur?"
"Ja."
"Og mere bøvl i Ørdrup?"
"Som sagt, det gik over. Men så kom jeg lidt skævt af plejefamilien, et par måneder før afgangsprøven."
"Nå, hvordan det?"
Jeg tøver igen i nogle sekunder, overvejer hvilket indtryk jeg egentlig er ved at gøre her. Og hvordan jeg selv synes det går. Er jeg virkelig sådan en type der kommer uoverens med alt og alle? Nå, det er ikke lige øjeblikket til at gå og filosofere.
"De havde en datter på min alder, og vi blev rigtig gode venner helt fra starten. Det var jo også heldigt nok når jeg nu skulle bo der. Men altså.. hun var jo nysgerrig på fyre og sex, og det var jeg sådan set også. I starten var det bare noget vi snakkede om. Vi følte at vi havde udviklet sådan et tæt bånd, så vi kunne snakke om alt muligt. Men så på et tidspunkt begyndte vi jo også at.. prøve ting. Hun fik lov til at se min stive diller, og mærke på den, og få den til at sprøjte. Det syntes hun var helt vildt sjovt. Og så skulle jeg jo også prøve at kilde hende lidt mellem benene. Du ved, forsigtigt, uden på trusserne. Og så indenfor. Vi udforskede ting. Jeg prøvede at slikke hende, og hun lærte mig hvad jeg skulle gøre for at få hende til at komme."
"Lykkedes det så?"
Jeg smiler skævt. "I den grad!"
"Og så blev I kærester?"
"Nej, faktisk ikke. Vi tænkte hele tiden på os selv som et par særligt gode venner, tror jeg. Det var jo også bare leg og pilleri. Indtil vi så købte en pakke kondomer, og begyndte at bruge af den. Det var også meget dejligt. Men hun var uforsigtig, og smed et af dem ud i skraldespanden foran huset. Hendes far fandt det, og så var fanden løs."
"Hvis I var fyldt 15 og glade for hinanden, hvad så?"
"Ja, det kunne du jo spørge ham om. Jeg havde sgu heller ikke set det komme. Men i hvert fald så strøg han direkte ind på hendes værelse med det der brugte kondom i hånden for at konfrontere hende med sin frygtelige opdagelse. Uheldigvis var det en af de eftermiddage hvor vi var sammen. Vi sad overfor hinanden på hendes seng, med bar overkrop begge to, og hun var ved at lære mig hvordan jeg skulle slikke på hendes bryster."
"Arh, cringe!"
"Jeg siger dig, han flegnede ud, råbte og skreg ad mig. Jeg havde begået overgreb, forulempet og udnyttet hans datter, og jeg ved ikke hvad. Hun var helt i chok, sad bare stille med åben mund og tårer i øjnene. Og jeg fattede overhovedet ingenting. Altså, hvordan kan man gøre sådan noget mod sin egen datter?"
"Beats me! Forældre er mærkelige."
"Måske. Jeg kunne bare mærke sådan et dumpt raseri vokse inden i mig. Der var et øjeblik hvor jeg nærmest SÅ ham blive til min stedfar. Så råbte han at jeg skulle ud af hans hus, og noget klikkede for mig. Jeg trak trøjen over hovedet, gik forbi ham ud af værelset, pakkede det mest nødvendige i et par sportstasker, og forlod huset. Sagde ikke et ord, og kiggede ikke på ham selvom han nærmest stod og råbte mig ind i øret."
"Burde du ikke have.. sagt fra? Altså, også for hendes skyld? Det tror jeg sgu jeg havde gjort."
"Hvis jeg var blevet 30 sekunder længere i det værelse var han røget på skadestuen ligesom min stedfar!"
"Ja, okay. Men hvad så? Du gik bare ud på gaden med to poser tøj?"
"Jeps. Sov hos en kammerat fra klubben. Men det holdt jo heller ikke. De sociale myndigheder panikkede, og fandt mig et klubværelse højt til vejrs nede i byen. Jeg fik lov at gøre niende færdig ude i Ørdrup. Og da jeg skulle starte på gym fik jeg dem overbevist om at jeg sagtens kunne finde ud af at bo alene."
"Men hvad med hende? Stoppede I bare sådan der?"
"Jah, faktisk. Jeg prøvede selvfølgelig at skrive til hende, foreslå hende at ses og sådan. Men hun bad mig ret direkte om at holde op. Sagde at hun ikke kunne klare at køre dobbeltspil. Guderne må vide hvad hendes far har udsat hende for."
"Hm, nederen historie. Så er det altså derfor du er fast inventar i roklubben men ikke rigtig kender nogen i byen?"
"Ja, lige netop. Der er ikke så mange fra Ørdrup der tager på gym herinde."
"Hvor skrap er du egentlig til at ro?"
"OK, synes jeg. Det er ikke helt landsholdsniveau. Måske kunne jeg gå efter det. Men jeg ved sgu ikke rigtig.. altså, det er fedt at træne og fyre den af på vandet. Men elitemiljøet er begyndt at gå mig lidt på. Det er så.. ego-fikseret. Passer mig ikke rigtig."
"Men du går da ellers meget for dig selv?"
"Sådan er det blevet. I hvert fald her på gym. Men jeg ER altså ikke sådan en type. Når jeg selv skal sige det!" Jeg siger den sidste bemærkning med et grin.
"Du skulle dyrke et eller andet holdsport så. Du kunne sikkert blive en god håndboldspiller."
"Tjah, jeg gik i niende med et halvt håndboldhold. Hørte aldrig om andet end intriger fra dem."
"Det lyder som ØGH?"
"Du kender dem! Spiller du selv?"
"Ikke længere, men meget for et par år siden. Jeg var den ondeste bitch i forsvaret. Det er derfra mullerne kommer!" Hun flekser sin biceps med et grin.
"Men du holdt op?"
"Ja.. jeg synes det var vildt fedt at være en del af et hold, og kæmpe for det sammen. Den følelse kan jeg godt savne. Men så var det at en af mine veninder rev et korsbånd. Lægerne sagde at hun nok skulle komme til at gå igen, men sandsynligvis ikke løbe. Hun var kun lige fyldt femten. Og spillet blev kun hårdere jo ældre vi blev, og jo længere vi rykkede op. Jeg skulle ikke have noget af at ende på den måde. Men jeg blev i vanen med at træne."
"Du skulle prøve at ro. Det er ikke så farligt. Firer eller otter, så har du også fællesskabet."
"Ja det er godt med dig. Men lige p.t. har jeg ikke tid til andet end lidt fitness og lagengymnastik. Jeg har jo også arbejde nede på Baresso."
Vi er ved at være nede i byen. Der er kun lidt tid endnu før vi skal hver til sit. Jeg er stadig nysgerrig på hende.
"Bor du egentlig alene der på Høstvej?" Det er en lille gade med små lejligheder, ikke det mest oplagte sted for en familie.
"Ja."
"Hvordan kan det være?" Jeg synes jeg har gjort mig fortjent til at spørge.
"Samme historie som dig."
"Ond stedfar?"
"Ja."
"Hvordan?"
Hun tøver nogle sekunder. "Det er en lang historie. Da jeg var mindre tror jeg mest han syntes at jeg var en irriterende hage ved min mor. Men så begyndte jeg jo at vokse, du ved, både på den ene og den anden måde. Og jeg begyndte at kneppe. Klædte mig lidt frækt så jeg kunne komme til hos de gode fyre. Det mærkede han selvfølgelig, og så blev han pludselig mere opmærksom på mig!"
"Arh, hvor klamt!"
"Jah, i begyndelsen var det nu uskyldigt nok. Komplimenterede mit udseende og sådan noget. Der i starten af teenageårene er man jo en sucker for den slags. Så begyndte han også med små berøringer, ikke noget der som sådan var noget galt i, men han havde bare ikke gjort det før, og det gav mig lidt en dårlig fornemmelse. Så jeg trak mig en smule fra ham, men det gjorde ham bare mere udfarende. Og så en dag hvor jeg lige havde været i bad, og stod på bare fødder i tights og en t-shirt, så kom han hen og sagde at jeg simpelthen så fantastisk godt ud, i et helt vildt creepy tonefald. Og da jeg prøvede at trække væk fra ham og stikke ind på mit værelse, så greb han pludselig om mig, og begyndte at kysse mig!"
"Shit!"
"Ja. Du ved, voldtægtsofre snakker tit om at de ligesom fryser i situationen. Jeg havde altid syntes det var latterligt. Altså, selvom voldtægt selvfølgelig er forkert, så tag jer dog sammen søstre! Men lige der kunne jeg sgu mærke det! Som noget der startede et sted nede i mellemgulvet og spredte sig ud i kroppen. Og jeg vidste lige pludselig at jeg højst havde fem sekunder tilbage, derefter ville jeg ikke kunne slippe ud af situationen."
"Og hvad gjorde du så?"
"Jeg plantede et knæ i skridtet af ham, som de siger man skal. Det viser sig at man kan komme pænt meget til skade af det. Så han fik sig også en tur på hospitalet."
"Anmeldte du ham?"
"Nej. Det var slet ikke kommet så langt at jeg kunne have bevist noget. Strengt taget kunne jeg jo heller ikke vide hvad han ville have gjort. Det var mere.. fornemmelsen af at hvis ikke jeg brød ud med det samme ville han kunne gøre hvad som helst. Han truede faktisk med at anmelde mig. Men han turde ikke. Jeg sagde selvfølgelig at hvis han gjorde det måtte jeg jo fortælle hvad der var sket, til politiet og hvem der nu ellers var interesserede. Det skulle han alligevel ikke have noget af."
"Hvad sagde din mor til det?"
"Min mor er fuld." Hun siger det tonløst, som om jeg havde spurgt til hendes højde eller skonummer.
"Og så flyttede du?"
"Ja, jeg fortalte historien til min sagsbehandler - de sociale myndigheder var ikke helt ubekendte med mig og vores lille familie. De fiksede mig op med en nydelig lille etværelses, men jeg skulle selv betale det meste, så det var der jeg startede nede på Baresso."
Fortsættes...
Erotiske noveller skrevet af Anonym