Kapitel 3 - Andet afstraffelsestema: Anitas fødder
Anita blev nu løsnet fra stolen, og lagt på ryggen på en briks ved siden af, så hun fik tid til at komme sig. For at hun ikke skulle forsøge at slippe fri, blev hendes hænder strakt tilbage over hovedet og lænket til briksens ben.
Det gav hendes bødler god mulighed for at tage hende og hendes mishandlede bryster i øjesyn. De var fyldt med røde striber og mærker, og svulmet til næsten dobbelt størrelse.
Det varede ikke længe før de første ikke kunne lade være med at mærke efter på brysterne, hvordan de havde det. De var åbenbart meget ømme, for straks begyndte Anita at stønne og vride sig, og komme til sig selv igen. Hvilket selvfølgelig kun opildnede dem til at tage hårde fast om brysterne og klemme mere til, indtil afdelingschef Hald kom med en salve, som han meget hårdhændet smurte på Anitas bryster.
Først troede Anita, at det var noget afsvalende og smertedæmpende, men det varede ikke længe. For salven, der blev smurt på, hvor ekstra stærk Icy-hot, der brændte i huden. Anita klynkede højt og længe.
Imens forlystede hendes chefer og kolleger sig med champagne og små canapéer med foies gras, hummer og andre lækkerier, og aftalte, hvordan Anitas næste afstraffelse skulle foregå.
Denne gang skulle de, der var tilskuere i første tema, være dem, der afstraffede Anita:
- Afdelingschef Hald
- Erik fra it
- Lene fra receptionen
- Ole, vores altmuligmand.
- Ulla fra rengøring
Hr. Hald sagde, at næste tema ville være Anitas fødder, og at det samtidig skulle være en lektion i lydighed. Anitas bryster gjorde stadig så ondt, at hun kun hørte halvt efter, men hun tænkte, at fødderne da ikke kunne komme til at gøre nær så ondt, som det hun lige havde været igennem. Og lydig - ja, det kunne hun vel altid lade som om, at hun var. Hun skulle blive klogere…
"Nu, Anita, bliver du vendt om på maven, bundet løst fast til briksen, så du har mulighed for at bevæge dig lidt. Men lad være med det. For din lydighedsopgave bliver at ligge helt stille mens vi pisker dine fodsåler med denne bambuskæp." Hvorpå hr. Hald viste Anita en 1½ meter lang bambuskæp, der var cirka 1½ cm i diameter. Han bøjede den, så Anita kunne se, at den var en smule - men ikke meget - elastisk.
"Og da vi jo gerne vil hjælpe dig, har vi et par foranstaltninger, der vil hjælpe dig med at finde motivationen til ikke at bevæge dig, uanset hvor meget smerte dine fødder bliver påført." Hr. Hald grinede ondskabsfuldt, og Anita vidste, at det der kom nu, ikke ville være godt - for hende.
"Kan du se bænken ved siden af, som du skal over at ligge på? Den er lidt, øhm alternativt indrettet. Smilet var stort hos hr. Hald.
Anita kiggede derover og så, at briksen var beklædt med læder, bortset fra et stykke på cirka 30 cm - lige dér hvor hendes bryster ville komme til at hvile på bænken. "Hvile" var måske ikke det helt rette ord, for i stedet med læderbeklædningen var der i stedet fastgjort en plade, hvorfra mindst 100 metalpigge af ½ cm´s længde stak op. Skulle hendes mishandlede og smertende bryster udsættes for det? Hun begyndte at græde ved tanken.
"Jeg kan se, at du har forstået pointen", grinede hr. Hald. "Hvis du vil undgå for mange små rifter i dine bryster, vil det være rigtigt klogt af dig at ligge helt stille, og ikke trække fødderne til dig, mens vi afstraffer dem."
Erik og Ole tog nu og løftede Anita over på den anden briks, sørgede for at brysterne blev placeret oven på pigbrættet, og fastgjorde hendes lædermanchetter om håndled og ankler til bænkens ben.
Bænkens nederste del var delt på langs i to dele, således at hver del understøttede et af Anitas ben. Disse to dele kunne trækkes fra hinanden, så Anitas ben blev spredt fra hinanden. Derved blev der så meget afstand mellem de to fodsåler, at det blev nemmere for to forskellige personer samtidigt at piske hver sin fod.
"Nu kan du jo lige ligge dér og hvile dig lidt, og øve dig i at ligge helt stille, mens du tænker på al den særlige opmærksomhed, du vil få fra os om lidt."
Det var slemt nok for Anita at mærke metalpiggene mod hendes allerede mishandlede bryster, men tanken om det der nu skulle ske, skræmte hende endnu mere. Hvordan kunne nogen være så onde, og få så meget nydelse af at se hende lide, se hendes ydmygelser, høre hendes skrig? Og hvad ville de gøre bagefter med videooptagelserne af hendes afstraffelser? Hvem ville komme til at se dem?
Imens havde afstraffelsesholdet aftalt, at de hver ville give Anita 10 slag med bambuskæppen på hver af hendes fodsåler. Således at hver af hendes fodsåler skiftevis fik et slag, med få sekunders mellemrum. Nogen ville piske det øverste af fodsålen, andre nede mod hælen. Og Erik ville tage sig af svangen - den del af fodsålen, der var mest følsom. Anita kunne se på hans ansigtsudtryk, at hun ikke skulle forvente nogen nåde fra ham.
Ulla skulle være den første til at piske højre fod. Hun gik hen og stillede sig parat, Og sagde: "Nåh, nu er du nok mindre højrøvet. Jeg husker meget tydeligt, hvor nedsættende du har talt til mig, fordi jeg "bare" er rengøringsdame. Nu skal du få at mærke, hvor god en rengøringsdame kan være til den opgave, hun står overfor." Ulla grinede og kiggede ondt på Anita, mens hun bøjede bambuskæppen og svirpede med den foran Anita. Anita kunne samtidig se hvor velvoksne Ullas armmuskler var - det samme var musklerne hos Ole, der stod klar med en tilsvarende bambuskæp ved hendes venstre fod. Anita var frygteligt bange for, om hun ville kunne udholde hele den afstraffelse, hun nu stod overfor, og om hun kunne være lydig og ligge helt stille, så det ikke gik mere ud over hendes bryster.
"Sæt i gang" kom det fra hr. Hald, hvorefter først Ulla, derefter Ole, slog et solidt slag mod Anitas fødder. Hvert slag ramte fodsålerne meget præcist, og efterlod en dyb smerte hos Anita. Men det lykkedes hende ikke at bevæge sig. Ét efter ét faldt slagene, og ved hvert slag kom et skrig fra Anita - men hun rørte sig ikke. Indtil det var Eriks tur, og han med fuld kraft slog bambuskæppen mod svangen på Anitas ene fod. Det gjorde så afsindigt ondt, at Anita ikke længere kunne beherske sig, og sammen med et højt skrig forsøgte hun at trække fødderne til sig - selvfølgelig med det resultat at resten af kroppen rykkede sig, og hendes bryster flyttede sig hen over de små metalpigge. Hvilket gav anledning til flere og højere skrig. Tydeligvis til forsamlingens store fornøjelse, hvilket Anita kunne se i deres skinnende og liderlige øjne.
Således opmuntret til at fortsætte slagene mod Anitas fodsåler, blev disse ved et stykke tid endnu, mens Anita vred sig på bænken, og hendes bryster rutchede hen over metalpiggene. Indtil hr. Hald kommanderede pause.
"Vi må vist hjælpe Anita lidt nu. Hun har tydeligvis brug for mere motivation til at være lydig og ligge stille. Jeg tror dette her vil hjælpe hende." Hvorpå hr. Hald fra skabet på væggen tog en massiv trædildo frem den. Den var ikke så tyk, diameteren var vel kun 2½ cm, men hele vejen op og rundt sad der små takker af træ. Anita kiggede rædselsslagen på den.
"Ja egentlig skal vi jo først afstraffe din kusse senere, men den kan lige så godt blive forberedt på, hvad der venter den. Og hvis du bare ligger helt stille, så sker der jo ikke noget", sagde hr. Hald med et smørret grin.
Erik vil sørge for at den bliver rigtigt placeret.
Derpå spændte Erik dildoen fast til en stang imellem bænkens ben, hvorefter Erik flyttede stangen med dildoen op i retning af Anitas kusse. "Fordi din kusse skal kunne holde til meget de næste dage, er jeg nu så venlig at smøre dildoen ind i lidt olie, så det ikke gør helt så ondt at få den ført ind." Men da så han, at der sev lidt saft ud af Anitas kusse. Anita var blevet liderlig ved tanken om at få noget op i sig!
Anita skammede sig frygteligt over at hendes krop reagerede sådan. Hun vidste godt, at hun var let at tænde, og at hun holdt meget af at blive fyldt ud af sine bekendtskaber, men hun syntes at det var frygteligt flovt at ligge her helt udstillet, så alle kunne se, hvor liderlig hendes krop var.
"Nåh, så man er bare en lille liderso, der ikke kan styre sig ved tanken om at få noget op i sig, hva´?", hånede Erik hende. "Nå, det skal vi nu nok få til at stoppe, når smerten tager over."
Anita vidste at det var rigtigt, for smerte tændte hende ikke, der var ikke den mindste smule masochist i hende - og så meget mere pinligt var det at ligge i denne situation hvor safterne løb ud af hende bare ved tanken om at blive fyldt op, selv om det bare var med en dildo.
Erik åbnede Anitas kusselæber, så dildoen kunne komme ind, og førte den 15 cm ind i kussen. Selvom dildoen nu var smurt ind i Anitas kussesafter, gjorde det dog tydeligvis meget ondt at få den sat op i kussen, fordi takkerne skrubbede mod kussevæggene, selvom Erik førte den langsomt op. Anita klynkede og skreg i hvert fald fint.
Så skruede han dildoen godt fast på stangen, så den sad urokkeligt fast. "God fornøjelse!" var det sidste ord fra Erik, inden de igen gik i gang med at piske Anitas fodsåler med bambuskæppene.
Anita forsøgte nu virkelig at ligge helt stille, mens torturen af hendes fødder stod på, så dildoen ikke skulle komme til at køre op og ned inde i hende med takkerne mod kussevæggen. Det lykkedes også et lille stykke tid - indtil det igen var Eriks tur. Den han igen slog et meget hårdt slag på hendes en svang, gjorde det så ondt, at Anita spjættede og trak kroppen til sig. Hvorved ikke alene brysterne fik sig en ekstra tur på rivejernet af metalpigge, men også den takkede dildo med et ryk for først tilbage, og bagefter længere op i hendes kusse, mens takkerne skrabede ubønhørligt mod hendes kussevægge. Anita var et stort skrig, forsøgte at falde tilbage i udgangspositionen, men inden hun faldt til ro, kom et nyt slag, hun spjættede igen, dildoen tog endnu en tur op og ned, og hun skreg igen.
Sådan fortsatte det de sidste 5 minutter af hendes tortur, mens hendes chefer og kolleger fortsatte med at slå hende hårdt under fødderne.
Først da Anita følte at hun havde skreget sig helt hæs, og hendes fødder, bryster og kusse var én stor smerte, stoppede torturen. I denne omgang…
Erotiske noveller skrevet af Master79