Stilheden i lejligheden var øredøvende. Det var nu måneder siden, at Simon var vendt alene hjem fra den ferie, der skulle have været deres livs højdepunkt. Blot to dage før brylluppet på den tropiske strand var Mette blevet overset af en bus – et øjebliks uopmærksomhed, der knuste to års drømme og planlægning.
Sorgen lagde sig som en tung tåge over Simon. Vennerne forsøgte ihærdigt at trække ham ud i lyset, men tanken om en ny kvinde føltes som et forræderi. "Du skal videre, Simon. Du kan ikke leve i ensomhed resten af dit liv," lød de velmente råd, men han lukkede af.
Vendepunktet kom, da hans chef lagde en hånd på hans skulder. Resultaterne på kontoret, der før havde været eksemplariske, dalede drastisk, og kunderne klagede over hans korte lunte og manglende engagement. Chefen havde bestilt tid hos en arbejdspsykolog. Simon overvejede at sige op, men tanken om den opslidende proces med jobansøgninger og samtaler virkede uoverskuelig. Han mødte op – mest af pligt.
Psykologen hed Signe. Hun var specialist i livskriser, og selvom Simon mødte op med korslagte arme, begyndte hendes rolige væsen at bryde hans parader ned. Efter fem samtaler mærkede han for første gang en lettelse. Han lærte at sætte ord på mørket, og Signe lyttede med en empati, der føltes ægte.
Ved den sjette samtale følte han et sjældent overskud. "Jeg er virkelig glad for vores snakke, Signe. De gør en forskel," sagde han og mærkede et smil ramme sit ansigt. Signe strålede op og gav ham et kram. Det var længere og varmere, end hvad der var kutyme for en klient, men hun kunne ikke lade være; hun ville give ham den omsorg, han så tydeligt tørstede efter.
I det øjeblik lagde Simon for alvor mærke til hende. Hun var lille, knap 160 cm, med en spinkel, næsten pigeagtig kropsbygning, der fik hende til at se yngre ud end sine midttyvere. Hun var smuk på en naturlig, feminin måde. Da de skiltes, sagde hun: "Du kan altid ringe, hvis du får brug for mere."
Hjemme mærkede Simon en ny gnist. Han oprettede en profil på et datingsite og uploadede et billede af sig selv i jakkesæt fra et gammelt bryllup. Beskederne tikkede ind, men ingen fangede ham rigtigt – før julen stod for døren.
Mellem de mange henvendelser lå en besked uden profilbillede og med en meget kort tekst. Alligevel var der noget i hendes ord, der ramte en nerve. Han svarede nysgerrigt, og blot en halv time senere kom svaret: Hun var på juleferie, men ville gerne mødes efter juledagene.
De aftalte at mødes i hendes nye lejlighed ved havnen. Simon gjorde sig umage; en ny skjorte, en maskulin duft og en god flaske vin under armen. Da han trykkede på dørtelefonen til penthouselejligheden, bad en velkendt stemme ham tage elevatoren til øverste etage.
Da elevatordøren gled op, stod Simon ansigt til ansigt med Signe. Chokket blev hurtigt erstattet af en intens varme i kroppen. Hun smilede skævt. "Jeg håber, det er okay, jeg skrev?"
"Det gør absolut ingenting," svarede han forfjamsket, mens hans blik vandrede over hende. Hun bar en lille, sort gennemsigtig top og en lædernederdel, der var så kort, at den kun lige dækkede hendes faste, små baller. De høje stiletter fik hende til at virke højere og mere selvsikker. De mødtes i et langt kram, og hendes duft virkede berusende på ham.
Aftenen flød ubesværet. Over maden og vinen fik de vendt alt – sorgen, tabet og de ar, de begge bar på. Men som flasken blev tom, ændrede stemningen sig. Samtalen blev dristigere, hænder mødtes, og det første kys var elektrisk. Det udviklede sig hurtigt til en intens, våd tungekyssen.
Signe rejste sig og satte blød jazz på et anlæg, der spillede så rent, at sangerinden føltes til stede i stuen. Hun begyndte at bevæge sig sensuelt til musikken, mens hun holdt øjenkontakt med Simon. Langsomt lod hun tøjet falde. Simon mærkede lysten eksplodere i kroppen. Hun var perfekt. Hendes lyse hår faldt ned over de nøgne, faste baller, og hendes små bryster med de mørke, struttende brystvorter var det smukkeste, han længe havde set. Hendes hud var silkeblød og glatbarberet overalt.
"Jeg venter på dig i soveværelset," hviskede hun.
Simon tømte sit glas og fulgte efter. Tøjet røg af i en fart, og hans ophidselse var ikke til at tage fejl af. Signe ventede på knæ i sengen. Da han trængte ind i hende bagfra, mærkede han, hvor våd og klar hun var. Forløsningen kom hurtigt for dem begge – en eksplosion af opsparet lyst og følelser. Simon mærkede tårerne presse på, ikke af sorg, men af ren og skær lettelse og glæde.
De blev liggende under de lune dyner, kyssende og kærtegnende. Begæret blussede hurtigt op igen, og de fandt hinanden i en intens 69’er. Signes krop rystede under hans tunge, og da de begge fik deres anden orgasme, var det med en følelse af total overgivelse. Trætte og mætte af hinanden faldt de i søvn i hinandens arme – den bedste søvn, Simon havde haft meget længe.
Erotiske noveller skrevet af KoldinghusKongen