SILKE UNDER HUDEN
PROLOG
Der er noget særligt ved lufthavne. Den måde mennesker glider forbi hinanden på – anonyme, forventningsfulde, lidt nervøse, lidt spændte. Og så mig. Med en kuffert, der altid gemmer mere, end nogen ville gætte.
Jeg rejser alene. Det har jeg altid gjort. Men jeg er aldrig kun mig selv, når jeg rejser.
For nederst i kufferten, foldet omhyggeligt sammen, ligger silken. Blondeundertøjet. Netstrømperne. Den røde læbestift, der ikke bare farver læber – men åbner munde. Høje hæle, der gør mig rank og levende. Og spejlet, mit eget lille ritual, hvor jeg langsomt bliver hende, jeg længes efter at være.
Michelle.
Det er i fremmede byer, jeg for alvor bliver til. Når ingen kender mit navn, og jeg kan skrive det på ny med hvert skridt, hver dans, hvert blik jeg fanger. Derude i natten, hvor sprog og skam forsvinder, og hvor mænd ser mig som det, jeg er: begæret i kvindelig form, med krop og lyst og mod.
Jeg vælger dem. Og nogle nætter vælger de mig.
Jeg rejser ikke kun for at opleve nyt. Jeg rejser for at slippe fri. Og jeg bliver fri, når jeg bliver Michelle.
Dette er hendes historie.
Min historie.
Og måske… din fantasi.
Novellen: “Silke under huden”
Der er noget ved hoteller, der altid har tændt mig. Måske er det følelsen af anonymitet, måske er det de hvide lagner og lyden af en fremmed by udenfor vinduet. Måske er det bare dét, at jeg kan være mig selv – eller snarere hende – uden nogen spørgsmål. I hvert fald vidste jeg allerede i lufthavnen, da jeg trådte ud af security med min kabinekuffert og en varm summen i kroppen, at denne tur ville blive særlig.
Jeg havde pakket med omhu: blondeundertøj, min sorte stramtsiddende kjole, nyloner med søm, en paryk der falder lige til skuldrene og et par stiletter, jeg efterhånden kan gå i uden at vakle. Når jeg rejser, er det ikke kun for at se verden. Det er også for at mærke mig selv.
Hotellet i Milano var diskret og smagfuldt. Ikke luksus – men præcis det sted, hvor forretningsfolk og eventyrere mødes uden at stille for mange spørgsmål. Jeg tog et langt bad, barberede mig med præcision, lod hånden glide langs mit glatte bryst, og mærkede allerede en spænding rejse sig dybt i maven. Det var ikke kun tøj, jeg tog på – det var en anden version af mig selv, en friere én. Hun hedder Michelle.
Da jeg endelig stod foran spejlet, helt færdig, med røde læber og en let duft af parfume, føltes det ikke som en forklædning. Det var en forløsning.
Jeg gik ud i natten. Milano summede. Det tog ikke lang tid, før en høj, mørkhåret mand fik øje på mig. Hans blik hang ved mine ben. Han smilede. Jeg svarede med et glimt i øjet. På baren bestilte han mig en drink uden at spørge. Hans hånd strejfede mit lår under bordet. Jeg lod ham.
Der var ingen grund til at skjule, hvem jeg var. Ikke her. Ikke i nat.
Hans navn var Luca. Stemmen mørk og rolig, italiensk med det dér bløde r, der smelter som varm chokolade mod huden. Han havde en hånd i min lænd, da vi forlod baren – ikke pressende, men bestemt. Jeg kunne mærke hans blik glide ned ad min ryg, som om han allerede i fantasien trak lynlåsen i min kjole ned.
Elevatoren op til mit værelse føltes som en ovn. Hans fingre fandt min hånd, gled om bagpå, ind under stoffet. Han mærkede blonden, stropperne. Smilte. Jeg smilede tilbage.
Inde på værelset var der ingen tøven. Jeg stillede mig ved sengen, vendte mig mod ham og lod mine hænder glide ned over hofterne. Hans blik var intenst, da jeg langsomt trak kjolen ned, først fra skuldrene, så over brystet, ned over hofterne. Jeg stod foran ham i sort blondebody, selvsiddende strømper, og stiletter jeg endnu ikke havde tænkt mig at tage af.
Han kom helt tæt på, kyssede mig først på halsen, blidt, og derefter med mere styrke. Hans hænder gled ned over min ryg, tog fat i mig, løftede mig let. Jeg elskede følelsen af at være lille i hans hænder – feminin, modtagelig, spændt.
Han lod mig lægge mig på sengen, trak sit jakkesæt af uden hast, med den selvsikre ro, en mand har, der ved han er ønsket. Hans krop var markeret, behåret på brystet, mørk og varm. Da han kravlede op over mig, kyssede han mig på læberne, så på mig med et smil, og sagde lavmælt: “Bella.”
Jeg kunne mærke hans pik mod min mave, tungt og varmt. Han gled ned og kyssede mig mellem benene, over strømperne, videre op, ind over kroppen. Jeg spredte benene for ham, og han greb om mine hofter, førte sig selv til – og trængte langsomt ind.
En dyb, varm, fyldig bevægelse. Jeg gispede. Strakte ryggen. Tårnede mig op mod ham. Hele min krop åbnede sig for ham. Jeg var ikke længere bare en mand i dametøj. Jeg var kvinden. Hans kvinde, i det øjeblik.
Han kneppede mig med rytme og kraft, som om han kendte min krop. Hans hånd holdt om mit lår, hans blik var låst i mit, og hver stød ramte dybt, tungt, præcist. Jeg stønnede, bølgede under ham, bøjede mit hoved bagover og lod det hele komme.
Han knælede bag mig senere, trak mig op på alle fire. Greb om mine hofter, og tog mig hårdere nu. Jeg kunne høre ham stønne bag mig, mærke hans sved dryppe mod min ryg, hans krop slå mod min. Og i det øjeblik var jeg hans. Fuldt ud. Glad for at give mig hen.
Da han endelig kom, begravede han sig dybt, stønnede mit navn – “Michelle” – og faldt sammen over mig, tungt og varmt.
Vi lå sammen længe efter. Jeg i hans favn. Hans hænder i mit hår. Jeg kunne stadig mærke ham inde i mig, som en sagte puls. Og jeg vidste, at jeg ville gøre det igen.
Solen stod allerede højt over Milanos tage, da jeg trådte ud i gaden, stadig med en øm varme i kroppen efter natten med Luca. Jeg havde knap sovet – og det havde jeg heller ikke ønsket. Hver gang jeg lukkede øjnene, genoplevede jeg hans hænder på min krop, hans støn mod min hals, den måde han fyldte mig ud på, uden tøven, uden tvivl.
Men nu var det morgen – og jeg havde en aftale. Jeg gik med lette skridt gennem de travle gader, iklædt en løs sommerkjole, store solbriller og et smil, jeg ikke engang forsøgte at skjule. Inde i min taske lå et sæt lingeri, et par netstrømper og den kjole, jeg allerede havde besluttet at bære i aften. I dag handlede det om forberedelse. Forvandling.
Salonen lå på en diskret sidegade bag Corso Buenos Aires – et lille paradis af lys, parfume og bløde hænder. Jeg havde været der før. De vidste, hvem jeg var. Ikke bare mit navn – men hvem jeg ønskede at være.
“Buongiorno, Michelle,” sagde Carla med et smil, da jeg trådte ind. Hun havde arbejdet der i over tyve år og havde set det meste. Men hver gang hun så mig, så hun noget særligt. En kvinde, der kom frem gennem huden. En drøm, der foldede sig ud.
“Du ønsker lidt mere glamour i dag?” spurgte hun med et blik, der allerede havde vurderet min hudtone, mit humør, min længsel.
Jeg nikkede. “Jeg skal ud i aften. Og jeg vil have mændene til at glemme, hvordan man trækker vejret.”
Carla lo – den slags latter, der anerkender, at man ved, hvad man vil. “Sæt dig, bella. Vi tryller.”
Først en ansigtsbehandling med varme håndklæder og rosenduft. Så foundation, der smeltede ind i min hud som flødeskum, highlighter langs kindbenene, dybe røde læber og smoky eyes, der skinnede som natten selv. Imens hun arbejdede, lod jeg blikket glide rundt i salonen. To andre kvinder blev behandlet i stilhed. Vi nikkede til hinanden. Vi vidste, at skønhed kan være en form for magt.
Senere fik jeg mine negle lakeret – mørkerøde, med en diskret glans. Jeg blev vokset, plejet, parfumeret. Hver berøring af de professionelle hænder forbandt mig med noget dybere: min kvindelige side, min lyst til at blive begæret, til at blive set. Ikke som en mand i kvindetøj, men som en kvinde, der vidste præcis, hvad hun ville.
Da jeg rejste mig, spejlede jeg mig i det store guldspejl ved disken. Hun stod der. Michelle. Med et blik, der kunne få mænd til at glemme deres navn.
“Du er klar,” sagde Carla. Hun lænede sig frem, kyssede mig på begge kinder. “Bare pas på… de italienske mænd har svært ved at lade dig gå, når først de har haft dig.”
Jeg smilede. “Det har jeg intet imod.”
Den aften bar jeg en rød kjole, der sluttede lige under ballerne. Den krammede mine hofter, og når jeg gik, fulgte stoffet mine bevægelser med en silkeblød hengivenhed. Håret var sat op i en løs knude, læberne skinnende, og under kjolen bar jeg intet, som ikke måtte opdages.
Jeg satte mig i baren på et hotel med udsigt over byen. Milano glimtede udenfor som et åbent løfte.
Og jeg vidste allerede, da en høj fyr i hvid skjorte og mørke øjne satte sig ved siden af mig og sagde “Ciao, bellissima,” at jeg ville få ‘så hatten passede’ igen i nat.
Og det fik jeg. Mere end det. Og han hed Matteo.
Hans accent var lige så glat som hans bevægelser, da han lænede sig ind over bardisken og bestilte to Negroni – uden at spørge mig først. Men den passede til min kjole.
Han havde det dér blik, som kun mænd med naturlig charme kan have: intenst uden at være påtrængende, selvsikkert uden at være overlegen. Og han så på mig, som om jeg allerede var en gave, han havde fået foræret – og nu ville pakke op med tålmodighed og iver.
Vi talte længe. Om musik. Om Milano. Om kærlighed. Men hele tiden med den dér elektriske understrøm, den spænding, der lå i hans måde at kigge på mine læber, hans lette berøring af mit knæ, når han lo. Han vidste det ikke endnu – eller måske vidste han det præcis – men jeg havde allerede besluttet, at han skulle have mig i nat.
Vi tog en taxi til hans lejlighed i Porta Venezia. En ældre bygning med udsigt til trækroner og gamle altaner. Da døren lukkede bag os, vendte han sig mod mig. Lænede sig ind. Kyssede mig – først blødt, forsigtigt, men så med en sult, der straks gik i blodet.
Hans hænder gled ned over min ryg, søgte efter lynlåsen i min kjole. Jeg stoppede ham kort. Så ham i øjnene.
“Du skal vide… at jeg ikke er, som du måske tror.”
Han stivnede et øjeblik. Så lod han blikket glide ned ad mig igen, langs mine ben, mit bryst, mit ansigt. Og han smilede. Et varmt, ægte smil.
“Du er smuk. Det er det eneste, jeg behøver at vide.”
Så åbnede han kjolen. Lod den glide ned. Betragtede mig i mit blondeundertøj, som en opdagelsesrejsende der netop har fundet noget fortryllende.
“Sei bellissima,” hviskede han. Og så kyssede han mig igen – med en anden intensitet. Mere målrettet. Mere… sulten.
Han førte mig ind i soveværelset. Lagde mig på sengen. Lagde sig oven på mig, men uden vægt. Bare hud mod hud. Hans hænder strejfede mine hofter, mine lår, brystet, halsen. Han tog sig tid. Som om han ville lære min krop udenad.
Og da han gled ned mellem mine ben og kyssede mig der, langs inderlårene, på min glatte hud, følte jeg mig ikke bare accepteret – jeg følte mig begæret. Som en kvinde. Hans kvinde.
Hans tunge var varm, cirklende, insisterende. Hans fingre arbejdede sig op i mig med præcis dét tryk, jeg længtes efter. Jeg stønnede, greb om puderne, pressede mig mod hans mund, hans hænder.
Da han endelig rejste sig, trak han sin skjorte af. Og dér stod han. Høj, markeret, med en hårfin linje af mørke hår ned over maven – og en stiv, tung pik, der fik min puls til at hamre. Han var godt udstyret. Ikke vulgært. Bare… rigtig. Fyldig. Kraftfuld. En pik, der skulle mærkes.
Han trak mine hofter til kanten af sengen. Lagde mine ben over sine skuldre. Så mig i øjnene.
“Er du klar?”
Jeg nikkede. Halvt støn, halvt bøn.
Han trængte langsomt ind. Dybt. Og da jeg åbnede mig for ham, gled han helt i bund. Min krop bøjede sig mod ham, tog imod, svajede under presset. Jeg stønnede højt. Han var så varm. Så tung. Så rigtig.
Bevægelsen mellem os blev rytmisk, stærk. Han kneppede mig med en blanding af ømhed og begær, hele tiden med blikket låst i mit, som om han ville se præcis hvordan han påvirkede mig. Og jeg viste ham det. Med min krop. Med mine lyde. Med det, jeg ikke længere kunne skjule.
Han vendte mig om. Lagde mig på alle fire. Holdt om mine hofter og gled ind igen, tungt, smidigt. Jeg elskede følelsen af ham bag mig. Hans krop mod min, hans hænder på min talje, hans pik helt inde, hver bevægelse som en bølge gennem mig. Jeg skælvede, blev fyldt, glemte mig selv.
Han tog mig. Indtil jeg ikke kunne mere. Og da han kom, stønnede han mit navn – mit rigtige navn – i en hvisken så varm, at det blev liggende i mig længe efter.
Vi lå nøgne sammen, svedige og stille. Hans hånd i mit hår. Min kind mod hans bryst.
“Du er ikke som nogen kvinde, jeg har kendt,” sagde han til sidst. “Men du fik mig til at føle, som om du var den eneste, jeg har længtes efter.”
Og jeg… jeg smilede bare. For jeg havde fået alt, jeg ville den aften.
Det var tidligt på eftermiddagen, da jeg trådte ind i det lille atelier nær Navigli – Milanos gamle kanalområde, hvor fortovscaféer og håndværk stadig ånder gennem gaderne. Et sted hvor man stadig kunne få syet noget ægte. Unikt. Personligt.
Jeg havde fået hans navn anbefalet af Carla fra salonen. “Gå til Enzo,” havde hun sagt. “Han syr kjoler med hænderne – og med øjnene. Han ser dig.”
Og det gjorde han.
Han så mig allerede da jeg trådte ind af døren i min lyse trenchcoat og pumps. Hans blik gled fra mine hæle, op over de bare ben, den markerede talje, brystet, ansigtet. Han blinkede ikke engang. Han smilede bare.
“Buongiorno, signora… eller skal jeg sige signorina?”
“Michelle,” sagde jeg. “Og jeg vil have noget, der sidder som om det er smeltet på kroppen.”
Han lo. “Det kan vi godt finde ud af.”
Atelieret var som et skatkammer – stoffer i dybe farver, silkefor, blonde, prøvedukker og spejle i guldrammer. Enzo var i slutningen af trediverne, måske lidt ældre. Slank, mørkhåret, med et ansigt som skåret i marmor og hænder, der aldrig stod stille. Han tog mål på mig uden tøven – men heller ikke med ligegyldighed.
Hans fingre målte, løftede, strøg. Taljen. Hofterne. Brystet. Indersiden af lårene, da han justerede stoffet, jeg holdt foran mig. Jeg mærkede hans ånde, hans koncentration. Og noget mere.
“Du har former som en syvende synd,” sagde han dæmpet, da han målte mit brystmål. Vores øjne mødtes i spejlet. Jeg smilede.
“Så sy mig noget syndigt.”
Han rystede på hovedet med et lille grin. “Det er ikke bare kjolen, der skal være farlig.”
Timerne gik med prøvninger, valg af stof – mørk bordeaux silke med en smule stretch, så den ville kramme mine former, følge hver bevægelse som et åndedrag. Da han bad mig tage undertøjet af for at kunne lægge sømmene præcist, gjorde jeg det uden tøven. Jeg elskede følelsen af at være nøgen under hans blik. Ikke som en udfordring – men som en invitation.
Og han tog imod.
Han lagde stoffet mod min hud, langsomt, og hans hånd gled op over min hofte – et sted, den ikke behøvede at være. Jeg så på ham. “Gør du det her med alle dine kunder?”
“Kun dem, der får mig til at glemme, hvad jeg laver.”
Og så kyssede han mig.
Først som en prøvelse. Så med en varme, der åbnede mig indefra. Hans hænder var overalt – i mit hår, på mine lår, under stoffet. Jeg var allerede våd, spændt, sulten. Jeg trak ham tættere på, åbnede mig for ham, viste ham uden ord, at jeg ville have ham. Her. Nu.
Han løftede mig op på det polstrede arbejdsbord, skubbede målebånd og nålepude til side. Lagde mig tilbage, kyssede mig fra halsen og ned, mens han knælede foran mig. Hans tunge fandt min mest følsomme plet, hans hænder holdt mine ben spredte, og han nød mig, som man nyder en dessert man ved, man ikke burde få.
Jeg stønnede, vred mig, mærkede orgasmens opbygning som en bølge. Og han stoppede ikke, før jeg rystede under ham og flød over i hans hænder.
Han rejste sig, åbnede bukserne. Hans pik sprang frem – hård, smuk, stor. Jeg så på ham med tørst i øjnene. Han pressede sig ind mod mig, og jeg guidede ham ind. Vi stønnede begge, da han gled helt op i mig. Det var intenst. Dybt. Og jeg var fuld af ham med det samme.
Han kneppede mig der, på bordet, midt i atelieret, mellem silkestoffer og skræddertråd. Stødte ind i mig med stærke, faste bevægelser, mens mine hænder greb om hans ryg og jeg hviskede hans navn, igen og igen.
Han kom med et dybt støn, hele kroppen spændt, og jeg mærkede ham fylde mig med sit varme sperm, mens jeg selv kom en gang til – overvældet af følelsen af at blive taget som kvinde. Som den kvinde, jeg ønsker at være.
Senere lå vi på gulvet, halvnøgne, dækket af prøvestykker og latter. Han strøg mig over hoften og sagde:
“Den kjole bliver smuk. Men næste gang… vil jeg sy den direkte på dig. Sting for sting.”
Jeg lo. Og kyssede ham igen.
Lyset sivede sagte ind gennem de gamle skodder og kastede brede, bløde striber hen over Enzos seng. Jeg lå på siden og betragtede ham, mens han stadig sov. Hans bryst bevægede sig roligt, og den ene arm lå tungt hen over mig, som om han havde besluttet at holde fast, selv i søvne.
Han så smuk ud. Fredelig. Men også… uforløst. Som om der stadig lå noget uløst i hans krop, en rest af begær, der ikke helt var blevet opbrugt i går.
Og jeg ville give ham noget, han aldrig ville glemme. Et minde, en morgen, et sug – bogstaveligt og billedligt – han ville tænke tilbage på hver gang han rørte ved silke eller så en kvinde i rødt.
Jeg lod fingrene glide langsomt ned over hans bryst, over de let markerede muskler, det mørke hår der løb i en smal linje mod navlen. Han rørte lidt på sig, mumlede mit navn, stadig halvt i drømmen. Men da jeg lod hånden fortsætte ned under dynen, og fandt ham – varm og allerede begyndende hård – åbnede han øjnene.
De dér øjne. Brune, men med noget ravfarvet i det første morgenlys. Øjne der kunne få både kvinder og mænd til at glemme, hvad de troede om sig selv.
Han smilede dovent. “Michelle… du er farlig om morgenen.”
“Jeg er kun lige begyndt,” hviskede jeg.
Jeg kyssede hans bryst, hans mave, lod min krop glide længere ned, mens mine hænder kærtegnede hans inderlår med blide, næsten drilske bevægelser. Hans pik voksede i min hånd, pulserede mod mine fingre. Han var godt stiv nu. Og han vidste, hvad der ventede.
Jeg kyssede spidsen først. Langsomt, med tunge og læber. Smagte ham. Så lod jeg mine læber glide ned over ham, centimeter for centimeter, til jeg havde det hele – så meget jeg kunne – inde i munden.
Han stønnede. En dyb, ufiltreret lyd, der gav mig et lille sug i underlivet. Jeg elskede den magt, der ligger i et blowjob. Den nydelse, man giver med vilje. Den kontrol, man har, netop fordi man overgiver sig.
Jeg begyndte at bevæge mig. Langsomt op og ned. Sugende, glidende. Min tunge dansede langs undersiden af hans skaft, cirklede rundt om spidsen. Jeg kiggede op på ham med våde øjne, håret lidt i vejen, men ikke så meget at han ikke kunne se, hvordan jeg nød det.
Han havde lagt hånden i mit hår. Ikke for at styre, bare for at mærke mig. Hans hoved lå tilbage mod puden, læberne let adskilte. “Dio mio…” mumlede han. Og så: “Du ved, hvad du laver.”
Jeg trak mig lidt væk. Smilte. “Jeg vil give dig det bedste, du nogensinde har fået.”
Og så tog jeg ham igen. Dybere. Hurtigere nu. En hånd masserede hans kugler, den anden krammede hans lår, mens min mund arbejdede. Våd. Varm. Vildt fokuseret. Jeg lod mit savl løbe, mærkede ham svulme endnu mere.
Jeg kunne mærke ham nærme sig. Hele hans krop spændte. Han løftede hofterne lidt fra madrassen, stønnede højt, italienske ord der blev til støn. Og så kom han – i et dybt, brølende suk, mens jeg holdt ham inde i munden, slugte alt, langsomt, med små slubrende bevægelser.
Jeg blev liggende lidt. Kyssede hans pik, hans inderlår, hans hofte. Så kravlede jeg op og lagde mig ved siden af ham.
Han trak mig ind til sig, stadig forpustet, stadig med et saligt blik. Han kyssede mig i håret.
“Hvis du nogensinde får lavet dén kjole færdig,” sagde han og lo hæst, “så må jeg sy en til dig i guld. For du er ikke bare en kvinde. Du er en drøm, man ikke vågner fra.”
Og jeg… jeg smilede. For det var præcis, hvad jeg havde ønsket.
Det var lørdag aften, og Milano dirrede af liv. Gaderne var fyldt med stilede mennesker, latter og scooters der summede som elektriske bier mellem brosten og neonlys.
Jeg havde taget min nye bordeauxrøde kjole på – den Enzo havde skabt til mig, yet, skåret præcis til min krop. Den sad som en hemmelighed, man kun lige akkurat fik lov at ane. Stoffet smøg sig over mine hofter og skød mit bryst frem, uden at være vulgær. Bare… fængslende.
Makeuppen var mørkere i aften. Læberne vinrøde, øjnene skygget med kohl og shimmer. Jeg ville ikke ligne en pige. Jeg ville ligne en kvinde, der allerede havde fået, hvad hun ville – og nu måske overvejede at give en anden lov.
Natklubben hed Velvet Room. Den lå bag en anonym port, med dørmænd i sort og et gæstelistemiljø, hvor blikke var hård valuta. Men jeg gled forbi køen som var jeg skabt til det. Da jeg trådte ind, blev jeg mødt af dyb bas, mørke lædermøbler, champagneflasker og mænd i skjorter med opsmøgede ærmer, der alle drejede hovederne mod mig som én.
Jeg satte mig i baren. Lagde benene over kors, så kjolen gled op og afslørede lidt af mine sorte netstrømper. Bestilte en gin martini – no olive.
Og så… ventede jeg.
Flere mænd kom forbi. Nogle tilbød drinks, komplimenter, endda dans. Men jeg rystede på hovedet med et lille smil. Jeg var ikke kommet for at samle op. Jeg var kommet for at udvælge.
Og så så jeg ham.
Han stod i den modsatte ende af lokalet. En mørkhåret fyr med skjorten let åbnet i halsen, smalle hofter, intense øjne. Ikke for selvsikker. Bare… tændt. Og nysgerrig. Vores blikke mødtes. Jeg holdt hans blik. Lod det trække lidt ud. Et let nik. En invitation – men ikke en overgivelse.
Han kom langsomt hen. Ikke som de andre. Ikke med travlhed i kroppen. Men med mål.
“Du ser ud som om du ved præcis, hvad du gør,” sagde han.
“Det gør jeg også,” svarede jeg. “Spørgsmålet er bare, om du gør.”
Han grinede. Tæt på mit øre. “Jeg lærer gerne.”
Vi dansede lidt. Men mest stod vi tæt. Min krop mod hans, bryst mod bryst, varme fingre på min hofte. Jeg kunne mærke ham gennem bukserne. Hård. Klar. Men han gjorde ingen bevægelse mod at tage mig hjem.
Det gjorde jeg.
“Mit hotel ligger tæt på,” sagde jeg. “Men du må kun komme med, hvis du lover at gøre, hvad jeg siger.”
“Så længe jeg må komme mere end én gang…” smilede han.
På værelset kyssede jeg ham straks. Pressede ham mod væggen, lod hænderne køre op under hans skjorte. Jeg ville tage ham. Erobre ham, som han allerede havde forsøgt med mig.
Jeg skubbede ham på sengen, satte mig overskrævs. Langsomt trak jeg min kjole op, så han kunne se mine netstrømper, mit bløde blondeundertøj – og reaktionen i hans bukser voksede med hvert blik.
Jeg trak hans bælte op med en snert dramatik, knappede bukserne op, og hans pik sprang frem, lang, hård og glinsende i spidsen. Jeg smilede tilfreds.
Han rakte ud efter mig, men jeg tog hans hænder og pressede dem mod madrassen.
“Ikke endnu,” sagde jeg.
Jeg satte mig til rette mellem hans ben. Lænede mig frem. Kyssede skaftet, slikkede ham langsomt, dybt. Hans støn var ru og ægte. Jeg tog ham i munden, glidende, langsomt, kontrolleret. Hans ryg løftede sig. Han greb i lagnet.
Og da jeg endelig lod ham tage styringen, og han vendte mig om, skubbede mine ben fra hinanden og trængte op i mig bagfra – dybt, glidende – var det ikke bare en mand, der kneppede mig. Det var ham, fordi jeg havde valgt ham.
Og det var det, der tændte mig mest.
Sengen knirkede under os, som om den allerede kendte rytmen. Han lå bag mig, tung og varm, og hans hænder havde greb om mine hofter med netop dén fasthed, jeg elsker – ikke voldsomt, men fast, kontrolleret, maskulint. Jeg lå med ansigtet ned mod madrassen, ryggen svajet, mine ben adskilt, så han havde fuld adgang til mig.
Hans pik var allerede dybt i mig. Og det var som om han fyldte mig helt ud, præcis dér, hvor jeg havde allermest brug for det. Han stønnede lavt, som et dyr der havde fundet sit bytte, og hans hofter begyndte at bevæge sig. Lange, seje stød, rytmiske og varme, som bølger der skyllede ind over min krop og fik mig til at spænde og åbne mig mere og mere.
Jeg kunne mærke sveden begynde at pible frem på hans mave mod min ryg. Kunne høre hans åndedræt blive tungere. Men han holdt tempoet. Var ikke utålmodig. Han nød det. Nød mig.
“Così stretta… così calda…” mumlede han mod min nakke. Så stram… så varm.
Og jeg var. Jeg kunne mærke ham med hver nerveende, hele vejen ind. Hver gang han stødte frem, ramte han præcist. Han vidste, hvordan han skulle bevæge sig, justere vinklen en anelse, løfte mit bækken, så han trængte ind fra en ny vinkel. Og det var, som om han lyttede til min krop. Som om hver bevægelse var et svar på det, jeg viste ham – mine støn, mit spændte greb om lagenet, min måde at løfte mig mod ham.
Da han første gang kom, var det med et dybt, hæst støn og en voldsom spænding i hele hans krop. Han trængte helt i bund, holdt sig der, og jeg mærkede ham pulsere varmt og dybt i mig. Jeg rystede. Ikke kun af nydelse – men af dét, han gav mig. Fyldte mig. Som en ægte mand fylder en kvinde, han virkelig vil have.
Men han trak sig ikke væk. Tværtimod.
Efter et øjeblik kyssede han min ryg, vendte mig om og begyndte langsomt igen – med læber og hænder. Som om han bare havde taget en pause.
Jeg lå på ryggen nu, med benene omkring hans hofter, hans pik hård igen, og han trængte op i mig på ny – denne gang langsommere, mere undersøgende. Men stadig med den samme styrke. Jeg havde svært ved at trække vejret. Ikke fordi han var voldsom, men fordi jeg blev overvældet. Overvældet af at blive taget, elsket, kneppet som kvinde af en mand, der virkelig havde lyst.
Anden gang kom han med ansigtet begravet mod min hals, mens han gispede mit navn – “Michelle… sei incredibile…” og jeg mærkede det igen: varmen, rystelsen, hans krop der bøjede sig mod min som en bue i spænd.
Jeg troede vi var færdige. Jeg havde allerede fået to orgasmer. Min krop sitrede.
Men han ville mere.
Han lagde mig ned på maven og lod sine hænder glide langs mine sider, mine baller. Kyssede min nakke, hviskede små fraser, jeg knap forstod, men som fik mig til at åbne mig igen. Han gled langsomt op i mig en tredje gang – og denne gang kneppede han mig, som om vi havde al tid i verden.
Det var langsomt, sejt, dybt. Han trak det ud. Og da han til sidst stødte hårdt i bund og holdt sig dér, kom han igen. For tredje gang. Med en kraft, der fik os begge til at stønne som dyr.
Vi faldt sammen i sengen, badet i sved og salighed.
Han kyssede min pande. “Du gør noget ved mig, Michelle. Jeg har aldrig… aldrig været sådan før.”
Jeg svarede ikke. Jeg smilede bare. For jeg vidste, hvad vi havde delt.
Jeg vågnede langsomt. Ikke brat – ikke med uro – men som man vågner efter en dyb, mættet drøm. Der var sol udenfor, gennem hvide gardiner, og sengen duftede af sex, mand, og silke. Jeg lå på siden, stadig nøgen, med hans arm omkring mig, tung og varm. Hans bryst mod min ryg, hans åndedræt roligt, men levende.
Jeg lukkede øjnene igen et øjeblik. Smilede. Mærkede, hvordan min krop stadig var øm efter natten. Ikke på en udmattet måde – men som et ekko. Som noget der stadig boede i mig.
“Sei sveglia?” kom det hæst og sagte mod min nakke. Er du vågen?
“Mmm. Du vækkede mig ikke… endnu.”
Han kyssede mig langsomt under øret. “Godt. Så har jeg stadig tid til morgenens første kys.”
Hans hånd gled op ad min side. Over mit bryst. Let, næsten legende. Jeg vendte mig om og så ham – hans øjne stadig tunge af søvn, men med det blik, jeg havde lært at kende i nat. Lyst. Blød styrke.
“Du overraskede mig,” sagde jeg.
“Det håber jeg da. Jeg håber, jeg overraskede dig flere gange.”
Jeg grinede og lod en finger glide ned over hans bryst, mod maven. “Du overraskede mig tre gange. Meget præcist.”
Han greb min hånd, kyssede den. Så blev han lidt mere alvorlig. Ikke tungt. Bare… fokuseret.
“Har du nogen planer for i aften?” spurgte han.
Jeg hævede et øjenbryn. “Det kommer an på, hvem der spørger.”
“Jeg spørger. Og jeg spørger dig, fordi… jeg skal til en privat fest. En lidt… anderledes én. Og jeg vil gerne have, du er med.”
Jeg satte mig lidt op. Dynen gled ned over brystet, men jeg mærkede det ikke – hans blik holdt mig varm.
“Hvilken slags fest?”
Han smilte. “En af dem, man ikke snakker om før, og aldrig glemmer bagefter.”
“Du taler i gåder.”
“Det er en eksklusiv aften i en villa uden for byen. Champagne, musik, kroppe. Mennesker, der kender deres lyster og ikke skammer sig over dem. Det er smukt. Stilfuldt. Og ret erotisk. Der er ikke mange, der bliver inviteret – men jeg kender værten.”
Jeg så på ham. Langsomt. Lysten begyndte at sitre i maven igen. Ikke kun seksuel. Også nysgerrighed. Mulighed. Grænseløshed.
“Og hvorfor mig?”
“Fordi du ikke spiller en rolle, Michelle. Du er. Og det vil de kunne mærke. Du vil passe perfekt ind.”
Jeg lod hånden glide ned over hans mave, mærkede ham stivne mod mit lår. “Og skal jeg bare… komme i kjole og lade mig bruge?”
“Du kommer, som du vil. Og du lader ingen bruge dig. Du vælger – ligesom du valgte mig.”
Han kyssede mig. Blidt. Og jeg vidste allerede, at jeg ville sige ja.
Aftensolen farvede himlen gylden, da vi ankom. Villaen lå for sig selv, omgivet af cypresser og lavendelhække, og indkørslen var oplyst af diskrete lamper, der kastede varmt lys mod stenmuren og de mørke biler, der allerede stod parkeret.
Matteo steg ud først, som en gentleman, og rakte hånden frem. Jeg steg ud – i en sort, tætsiddende kjole med dyb udskæring og høj slids, så mine netstrømper og hofter kunne anes i bevægelsen. Håret sat op i en løs knude, læberne mørkerøde, øjnene skygget i bronze og kul. Jeg var ikke bare en kvinde denne aften. Jeg var begæret selv, klædt i silke og spænding.
Vi blev taget imod af en høj, elegant mand i hvid skjorte og mørke øjne. Værten, uden tvivl. Han så mig med ét blik – ikke med tvivl, men med anerkendelse. Han bøjede hovedet let.
“Benvenuta, Michelle. Vi har glædet os.”
Indenfor var stemningen dæmpet, men ladet. Musik svævede i luften som parfume, og overalt sad og stod mennesker med glas i hånden og glød i øjnene. Nogle kyssede, diskret. Andre havde allerede ladet hænderne glide under kjoler, ned i skjorter. Men alt var stilfuldt. Som en erotisk drøm med champagneglas og bløde tæpper.
Jeg gik langsomt gennem rummene. Følte blikkene. Mænd – mange – så på mig. Nogle med tydelig lyst, andre med fascineret tvivl. Og det var præcis dér, jeg havde min styrke. Jeg forstyrrede noget i dem. Vakte noget.
I et af salonerne blev jeg tilbudt et glas vin. En mørkhåret mand med skægstreg og italiensk accent sagde: “Du ser ud, som om du kunne få mig til at gøre hvad som helst.”
Jeg smilte. “Det er muligt. Men først skal du vise, at du vil gøre det godt.”
Han lo – og fulgte mig.
Der var et særligt rum. En slags lounge med puder, spejle og dæmpet lys. Mennesker lå allerede der. Nogle kyssede, rørte. En kvinde blev elsket langsomt af to mænd. Et par længere væk kneppede, uden skam, men med ømhed.
Jeg satte mig på en pude. Krydsede benene. Så ham – den mørkhårede mand – komme hen, sætte sig foran mig. Han lagde hænderne mod mine lår, spurgte ikke, men ventede på et nik. Jeg nikkede.
Han bøjede sig frem og kyssede mine knæ, mine lår, op mod kanten af mine strømper. Hans tunge var blød, hans hænder varme. Jeg lagde hovedet tilbage. Lukkede øjnene.
Snart kom en anden mand til. En høj blond italiener med tatoveringer og et blik som en tordenbyge. Han satte sig bag mig, lod sine hænder finde mine skuldre, min nakke. Og pludselig var jeg midtpunktet. Mænd omkring mig. Tilbud. Kroppe. Lyst.
Den første mand trak mine trusser til side og begyndte at slikke mig – langsomt, metodisk, med ekspertise. Den anden kyssede mig på halsen, tog mine bryster i sine hænder. Jeg stønnede fra halsen. Jeg var åben. Fyldt. Elsket.
De skiftedes. Den første tog mig bagfra, med et fast greb om mine hofter, mens jeg lå hen over puden. Jeg mærkede hans pik glide op i mig – tung og glidende – og han stønnede mit navn på italiensk, som en bøn.
Den anden kyssede mig, holdt mig fast, lod fingrene glide ned og finde mit mest følsomme punkt, mens jeg blev kneppet dybt bagfra. Og det var for meget. Jeg kom – hårdt, pludseligt – og de kunne mærke det. Min krop spændte. Jeg græd næsten.
Men de stoppede ikke. De tog mig skiftevis. Med hænder og tunge og pik. Der kom en tredje mand til. Matteo. Han kyssede mig og hviskede: “Lad dem. Du er fantastisk. Du må nyde det hele.”
Og det gjorde jeg.
Jeg blev kneppet i munden, bagfra, ovenpå, på siden. Forskellige kroppe, forskellige dufte, hænder og stemmer. Alt var intenst. Alt var ægte. Jeg kom igen. Og igen.
Ved daggry lå jeg i et kæmpe, blødt tæppe. Tre mænd omkring mig. Svedige, tilfredse. Jeg havde mærker på halsen, på lårene, læbestift tværet ud. Men jeg smilte. For jeg havde fået alt det jeg ville. Jeg havde været alt, jeg kunne være.
Og da solen stod op over villaens have, vidste jeg én ting:
Mit fly hjem ville føles som en landing i en anden verden.
EPILOG
Jeg kiggede ud af flyvinduet. Skyerne lå som flødeskum under os, og solen ramte vingen i en vinkel, der fik metallet til at glimte som smykker. Mine ben var ømme, halsen stadig rød efter kys og bid. Jeg havde ikke sovet meget – kun døset, med kroppen dæmpet af udmattelse og sjælen svævende mellem to verdener.
Jeg var på vej hjem. Til mit liv. Til hverdagen. Til systemerne, forventningerne, skemaerne. Men noget i mig var forandret.
Der var stadig en duft af dyr parfume i mit hår. Et mærke af læbestift på indersiden af min jakke. Jeg havde gemt en netstrømpe i tasken, bare for at kunne mærke den mellem fingrene, som en påmindelse om, hvem jeg også er. Hvem jeg er, når jeg får lov.
Michelle.
Hun var ikke en rolle. Ikke en maske. Hun var mit indre, spejlet i silke, strømper, læbestift og liderlighed. Hun var fri. Og hun havde kneppet sig ind i mænds erindringer – og ladet dem kneppe sig så hun selv kunne mærke, at hun findes.
Det var ikke kun sex. Det var erkendelse.
Mændene… dem ville jeg huske. Matteo, der tog mig som kvinde og tilbød mig en port ind til et miljø, jeg aldrig ville have fundet selv. Enzo, der syede mit begær ind i sømmene og slikkede mig på skrædderbordet. Den mørkhårede i villaen, der fik mig til at skrige ind i puden af ren ekstase. Og alle de andre… deres hænder, stemmer, pikke og blikke.
Jeg havde været deres. Men kun fordi jeg valgte det.
Da flyet landede, mærkede jeg hjertet slå lidt hurtigere. Ikke af angst. Men af lyst. Til mere. Til næste rejse. Til næste kjole. Til næste aften, hvor jeg træder ind i et rum – og alle vender sig.
Michelle vil altid leve i mig. Og jeg vil lade hende få plads.
Hun venter bare på næste billet. Næste by. Næste mand.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980