D – jeg ville ønske, at dette havde været vores historie.
Hende:
Hybenroserne duftede berusende – og blandede sig med duften af salten fra det brusende Vesterhav. Solen var på vej ned – det ville ikke vare længe, før mørket indfandt sig.
Hun kunne ikke helt finde ud af, om hun skulle glæde sig til tiden med ham eller være skræmt fra vid og sans. Eller måske begge dele. Normalt var hun ikke bange. Men lige præcis denne udfordring skræmte hende mere, end hun ville indrømme.
De havde startet udfordringerne her i sommerferien mellem 8. og 9. klasse – mest, fordi der ikke var så meget andet at lave i den lille by, hvor de boede. Det var hans idé – selvfølgelig. Han fandt altid på de særeste ting – og hun kedede sig aldrig i hans selskab. Ellers ville hun måske heller ikke have valgt ham som ven. Outsideren i klassen.
Han havde startet med at give hende en udfordring med at stjæle en slikkepind i den lokale butik. Hun tog to – så var der en til hver. Til gengæld skulle han gå inde på kirkegården ved midnat. Han kvitterede med en udfordring, hvor hun skulle tage ud at spise med sin familie uden trusser – og derefter var det hans tur til at spørge den stakkels pige ved kassen om hjælp til at købe kondomer.
Langsomt var de kommet tættere på hinanden i ferien – især ved de sidste par udfordringer. Og nu var de så kommet til denne her udfordring. Den Ultimative Udfordring, som hun havde døbt den inde i sit hoved. Hun kunne ikke umiddelbart komme i tanke om en udfordring, der ville blive vildere end denne. Ikke med ham i hvert fald.
Vesterhavet slog sine bølger ind mod kysten – og dæmpede næsten hendes hjertebanken. Hun følte sig fuldstændig ved siden af sig selv. Adrenalinen kørte rundt i kroppen – og hun havde lige dele lyst til at stikke af og til bare at få det overstået.
Solen var begyndt at gløde. Snart ville det være mørkt. Hun lagde dog ikke mærke til det. I stedet fandt hun sin telefon frem og kiggede på hans udfordring sendt på SMS tidligere i dag:
”Spøgelses-bunkeren. Kl 23. Kjole. Ingen trusser! Jeg sørger for lys til os.”
Hun havde læst teksten mange, mange gange i løbet af dagen.
Spøgelses-bunkeren var sådan set slem nok i sig selv. Den havde været fuldstændig dækket til af marehalm og sand i klitterne indtil sidste efterår, hvor en storm fik havet til at bore sig ind og blotte bunkeren fra det skjul, hvor den havde ligget skjult i mere end 70 år. Arkæologer fra det lokale museum havde været inde i den – men måtte opgive at komme ret langt. Der var flere forgrenede gange, der nærmest mindede om en labyrint. Senere havde de modigste småknægte og unge mænd været derinde. Flere havde oplevet sære ting i bunkerens mørke. Ingen ville snakke om, hvad de havde oplevet – men bunkeren havde hurtigt fået navnet Spøgelses-bunkeren – og ingen besøgte den længere af frygt for, hvad de eventuelt ville opleve.
I hvert fald ikke før i aften, hvor han havde udfordret hende. I det mindste var hun meget glad for det lille ord ”os” – det betød nemlig, at hun ikke skulle alene ind i bunkeren. Langt værre var det med kjolen og trusserne. Eller rettere sagt: de manglende trusser.
Plakaterne på hans værelsesvægge og de billeder, som hun havde set i hans telefon, indikerede, at han absolut havde en svaghed for mørkhårede piger med kjoler og uden trusser. Ganske som hende lige nu.
Hun havde ikke indrømmet det overfor ham - men hun var faktisk lidt forelsket i ham. De var jo bare gode venner – og det var et venskab, som hun ikke ville ødelægge med sine følelser. Men… måske havde han det på samme måde med hende?
Tanken gav hende mere mod – og samlede sig til et lille frydefuldt gys indeni hende. Måske kunne hun endda blive så bange i bunkeren, at hun kunne tage ham i hånden. Så ville udfordringen da være godt for noget. Men så var der de manglende trusser – hvorfor måtte hun ikke have trusser på? For at gøre hende mere sårbar? For at tænde ham? Hun havde ingen idé om det – men en udfordring var en udfordring. Altså lå trusserne pænt lagt sammen hjemme på hendes seng.
Det var på ingen måde koldt – men hun havde alligevel gåsehud. Stranden var fuldstændig mennesketom. Hun kunne mærke sine skridt blive mere og mere tøvende, jo længere hun kom hen mod bunkeren.
”Hey”. Det gav et sæt i hende. Han var der allerede, og hans stemme lød højt her på stranden.
Han gav hende et hurtigt knus – som altid. Hun ville gerne være blevet i hans arme endnu længere. Omvendt ville han sikkert have grinet af hende, fordi hun rystede som et andet lille espeløv ved tanken om at skulle ind i Spøgelses-bunkeren. Selv virkede han på ingen måde påvirket af udfordringen.
Han vendte sig om og tog to syltetøjsglas – begge med huller i låget, et stykke tykt ståltråd formet som hank – og et tykt lys i hver. Hun kiggede måbende på ham, da hun tog imod det ene.
”Vores lys”, sagde han og grinede lidt.
Sandt at sige havde hun forestillet sig et par tykke lommelygter med store batterier og en masse lys – og ikke et par stearinlys som disse. Hun sank den klump, som hun havde i halsen.
”Du skal ikke være bange”, sagde han stille; ”Jeg vil altid passe på dig… Og ikke noget med at bruge lommelygten i telefonen, vel”? fortsatte han i en mere drillende tone.
Hun rystede på hovedet og kiggede ned på det lyset i syltetøjsglasset. Lommelygten i telefonen ville uden tvivl være bedre. Alt ville være bedre end sådan et lille lys.
Han gik hen til indgangen, vendte sig hurtigt om og kiggede på hende – mens han med to små glimt af lys i øjnene sagde: ”Det her bliver dejligt”…
Hun nåede ikke at lægge mærke til hans ord, før han var gået ind i mørket i bunkeren. Hun fulgte uroligt efter og håbede, at de hverken ville fare vild eller opleve sære ting herinde.
Gulvet var fyldt med sand, som dæmpede lyden af deres skridt. Snart kunne hun heller ikke høre havet mere. Alt, hvad hun kunne høre i den smalle gang, var sin egen vejrtrækning. Hendes hjerte hamrede afsted, mens de gik længere og længere ind.
I begyndelsen af gangen havde de set grafitti med hagekors og tags med forskellige navne – men jo længere, de kom ind i bunkeren, jo tommere blev de rå betonvægge. Alt var gråt og koldt og mørkt. Lysene kunne ikke drive al mørket væk. Hun havde gåsehud nu – her var ret koldt.
”Vi er der om ikke så længe”, sagde han, mens han drejede til højre ned af en ny gang. Havde han været her før? Det måtte han vel have været – siden de skulle hen til et bestemt sted. I næste nu drejede han igen. Denne gang til venstre. Hun fulgte efter ham – lidt mindre bange end før.
En hvinen lød i den tomme gang – og hun fór sammen. Lyset blafrede en lille smule og lavede sære skygger på de grå vægge. Han vendte sig smilende om mod hende:
”Det er bare vind”, sagde han med et skuldertræk.
Vind eller ikke vind – det lød virkelig uhyggeligt, syntes hun. Hvad mon der var sket i denne bunker under krigen? Hun skælvede. Han gik foran hende – og gangen var så smal, at hun ikke kunne tage ham i hånden. Det eneste, som hun havde lyst til lige nu, var at tage ham i hånden. Mærke hans varme hånd – og vide, at han ville passe på hende.
”Hvor langt skal vi? Hvad skal vi overhovedet”? Hendes stemme rystede kun en lille smule. Det var altid noget, at hendes stemme ikke forrådte hende og fortalte ham, hvor bange hun i virkeligheden var.
Han satte et lille grin op – men han svarede ikke. Typisk ham. Han drejede igen – og hun fulgte efter, mens hun undrede sig over, hvordan han kunne være så stedkendt herinde. Han virkede til at kende vejen fuldstændig. Tanken gjorde hende en smule roligere. Der kom endnu en hvinen ned af den nye gang – og lyset blafrede igen i det lille syltetøjsglas. Denne gang blev hun knap så forskrækket.
Hun kunne pludselig dufte hybenroser. Men det gav jo ingen mening – ikke her langt under jorden inde i en betonbunker. Alligevel var hun næsten helt sikker. Hun elskede duften.
I næste nu kunne hun også se mere lys – det var som om der var lys for enden af denne gang. Han vendte sig om og smilede hemmelighedsfuldt til hende. Hun anede ikke, hvad han havde af planer – men hun mærkede, at hun nærmere var spændt nu end bange. De manglende trusser gjorde hende desuden bevidst om, at hun i virkeligheden måske også var en lillebitte smule tændt.
Han stoppede pludselig og vendte sig om mod hende. Så tog han et tørklæde op af lommen.
”Du skal lige have det her over øjnene”, sagde han drillende. Han tog hendes glas med lyset, mens hun lagde tørklædet over sine øjne og bandt det forsigtigt i nakken. Hun stolede på ham – og en udfordring var en udfordring. Han tog hende i hånden og trak hende forsigtigt med.
Duften af hybenroser blev kraftigere – og det var, som om det også blev varmere, jo længere de gik. Hans hånd var også varm – og hun blev enig med sig selv om, at turen herned i bunkeren var det hele værd - bare fordi hun havde fået lov til at holde ham i hånden.
Pludselig stoppede han op. Han gik om bag hende og løsnede tørklædet. Hun turde næsten ikke kigge, men åbnede alligevel øjnene og måbede.
Rummet hernede var ikke specielt stort – men det var fantastisk. Det var oplyst af adskillige glas med stearinlys, som hang i kroge i loftet. Der stod flere små glas med lyserøde og hvide hybenroser langs væggene – og midt i det hele havde han arrangeret adskillige tæpper og puder. Han gik forbi hende og satte sig ned.
En sagte hvinen lød igen – og fik adskillige ad lysene til at lave skygger på loftet og væggene.
”Kan du lide min udfordring”? spurgte han forsigtigt. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige, så hun nikkede bare og satte sig forsigtigt ned ved siden af ham. Han tog om hende og holdt hende helt tæt ind til sig. Han duftede fantastisk – og hun nød det. Nød at sidde helt tæt på ham.
Ham:
Hendes krop skælvede stadig – men han lagde mærke til, at hun ikke havde gåsehud. Han vidste godt, at denne udfordring måske havde været for meget. Men han kunne ikke lade være. Han havde brugt en del af sin ferie på at udforske bunkeren – og havde derved fundet dette fantastiske lille rum. Hvad det havde været brugt til for mere end 70 år siden, vidste han ikke. Men han kunne med det samme se, hvad han kunne bruge det til: forførelse.
Han var dog ikke helt sikker på, om hun havde det på samme måde med ham, som han havde det med hende. Men omvendt kunne hun næsten ikke undgå at se, at alle hans kvinde-plakater på værelset lignede hende: spinkle af bygning, mørkhårede og uden trusser under kjolen.
Han havde endnu ikke mærket efter, om hun sad uden trusser ved siden af ham – men han var næsten helt sikker på det. Trods alt havde han været ret specifik omkring det. Hans bukser begyndte at stramme en smule ved tanken.
Han havde så mange idéer – så mange ting, som han gerne ville med hende. De var helt alene – og ingen ville komme og finde dem. Han havde alle muligheder – hvis hun altså ville det samme som ham. Helt ulig hendes sædvanlige snakken, havde hun intet sagt, siden de kom herned. Hun sad bare helt tæt op af ham…
Lysene i de mange glas brændte og gav rummet et varmt skær.
Han rømmede sig. Hun satte sig lidt længere op og kiggede på ham. Han kunne fortabe sig langt ind i hendes blå øjne. Han ville sige en masse – men kunne ikke få ordene frem. I stedet bøjede han sig frem og gav hende et kys. Bare et ganske let kys. Hun skubbede ham ikke væk – men sad i stedet med et lille smil på læberne.
Han tog mod til sig og kyssede hende endnu en gang. Denne gang mere inderligt. Hun smagte af den spearmint-tyggegummi, som hun altid tyggede. Hvor mange gange havde han ikke forestillet sig deres første kys?
Virkeligheden var så meget bedre end alle hans forestillinger.
Han lod forsigtigt en hånd glide ned over hendes side og hofte. Ingen trusser – ganske som han havde udfordret hende til. Hun sukkede. Han kyssede hende endnu dybere – og lagde hende forsigtigt ned i alle tæpperne.
”Skal vi fortsætte”?, hviskede han ind i hendes øre. Hun kiggede op på ham og nikkede. I næste nu havde hun trukket sin kjole af – og lå nu helt nøgen foran ham. Ingen bh – og ingen trusser. Han mærkede sine bukser stramme endnu mere, da han kiggede ned af hende. Små velformede bryster med mørke brystvorter, der strittede ud i luften. Ganske få mørke dun mellem benene… Han havde lyst til at kysse hende og smage hende overalt.
Han krængede sin t’shirt af og mærkede hendes hænder ned af sin ryg. Følelsen sendte flere ilinger ned mellem hans ben og fik hans pik til at fylde endnu mere. Han kyssede hende på halsen. Hun lagde hovedet tilbage og sukkede. Han var ikke længere i tvivl om, at hun ville absolut det samme som ham. At hun ville mærke ham – ganske ligesom han ville mærke hende.
Hendes krop var varm – og han kyssede hende forsigtigt fra halsen og ned mod de små bryster.
Hende:
Hun kunne ikke lade være med at give et lille gib, da hans mund pludselig ramte den ene af hendes brystvorter. Følelsen var varm og blød – og den sendte impulser af lyst ned gennem hendes krop. Selvfølgelig havde hun rørt sine bryster selv – men denne følelse var ulig noget, som hun havde prøvet før. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, om resten …. hvad ”resten” så end ville være, ville føles lige så dejligt og anderledes. Mens han kyssede hendes små bryster og suttede ganske let på brystvorterne, lå hun med lukkede øjne og et lille smil. Dette var bedre end noget, som hun nogensinde havde fantaseret om. Selv om de fleste af hendes fantasier havde omhandlet ham, havde hun ikke forestillet sig det sådan her.
Hun havde på ingen måde forestillet sig, at den Ultimative Udfordring ville udspille sig sådan her – at Spøgelsesbunkeren måske ville være stedet for hendes første gang.
Hun sukkede af nydelse, da han begyndte at kysse hende længere nedad. Små blide kys ramte hendes mave – og fik hun fik gåsehud. Så ramte et af hans kys hendes venusbjerg. Hun satte sig halvt op og kiggede forskrækket ned på ham – men han smilede bare. Selvfølgelig havde hun læst om, at man kunne bruge læberne og tungen… dernede. Men hun havde ikke lige forestillet sig, at han ville gøre… det. Med hans beroligende smil lagde hun sig tilrette igen og besluttede sig for, at hun bare ville nyde det.
Lysene blafrede igen – og hun kunne kort se deres skygger på den ene væg. Hende, der lå i alle puderne – og ham, der havde lagt sig tilrette mellem hendes ben. Han kyssede blidt hendes inderlår, før han forsigtigt smagte på hende. Der gik et frydefuldt gys igennem hende, da hans tunge ramte. Så blødt og vådt og fuldstændig forførende skønt. Hun stønnede højt, da hans tunge gik endnu mere på opdagelse. Af og til ramte den steder, så hun blev helt åndeløs – og næsten glemte at trække vejret.
Han lagde sig bedre tilrette – og hun mærkede en af hans fingre, der forsigtigt gled op i hende. Hans tunge var stadig overalt, mens fingeren stille og roligt gled ud og ind af hende. Hun havde aldrig været så tændt før. Havde aldrig mærket noget så intenst før. Med en lille jamren fik hun ham til at stoppe. Ikke fordi hun ikke gerne ville have ham til at fortsætte – men fordi hun også gerne ville smage ham.
Hun havde haft tanken før – men havde næsten ikke turdet at tænke den til ende. Hvordan ville hans pik føles mellem hendes hænder – og mellem hendes læber? Langt inde i hendes mund? Hun var så tændt, at hun glemte sin generthed.
Han lagde sig op til hende og strøg hende over håret, mens han kyssede hende dybt igen. Han smagte af hendes safter. Hun lod sin ene hånd glide ned over hans muskuløse mave og længere ned over bulen i bukserne. Han stønnede sagte og knappede sine bukser op med den ene hånd.
Ham:
Det eneste han ønskede sig lige nu var, at hun ville røre ham. At hun ville tage hans pik i sine hænder og bare røre. I stedet kyssede hun ham ned af halsen – ganske som han havde gjort på hende – og satte sig ned mellem hans ben. Han holdt vejret, mens hun forsigtigt trak hans bukser lidt længere ned. Hun kyssede hans pik udenpå underbukserne og gned den ganske let. Han kunne mærke, at små dråber præsperm gjorde hans underbukser våde.
Det måtte briste eller bære. Han trak i én bevægelse både bukser og underbukser af – og lå nu lige så nøgen som hende. Han kiggede efter hendes reaktion – og den udeblev ikke. Hun kiggede fascineret og måske lidt forskrækket på hans pik, der lå stiv op af hans mave. En lille dråbe mere var kommet til syne på pikhovedet.
Hendes fingerspidser strejfede den silkebløde hud og fulgte de synlige blodårer fra rod til spids. Han sukkede og nød hendes berøring. Så tog hun hans pik i den ene hånd og holdt fast omkring den, som om hun ville vurdere dens størrelse og hårdhed. Han lukkede øjnene.
Han mærkede hendes varme ånde på spidsen et kort sekund før hendes tunge ramte den. Helt forsigtigt slikkede hun hovedet. Han kunne næsten ikke trække vejret. Så blødt og varmt og vådt. Fuldstændig fantastisk. Han kiggede ned og nåede lige at se hendes læber lukke sig om ham. Det føltes, som om tungen forsøgte at smage på så meget som muligt af hans pikhoved. Han mærkede endnu en dråbe, der pressede sig ud – og mærkede, hvordan hendes tunge fangede den.
Han stønnede højt. Hun tog det som en invitation til at tage ham endnu længere ind i munden. Jo længere, hun tog ham ind, jo strammere føltes det. Han kunne ikke blive ved sådan her. Han rørte hendes hår og bad hende forsigtigt om at stoppe. Hun smilede til ham.
Hende:
Hun var ikke i tvivl om, at noget havde hun gjort rigtigt. Sulten i hans øjne var ikke til at tage fejl af. Hun slikkede sig om munden. Hans pik havde føltes helt fantastisk inde i hendes mund – og den lille dråbe havde smagt af tang og saltvand. Så friskt, at hun næsten havde lyst til at smage endnu mere af ham.
Men for nu havde hun mere lyst til at mærke ham indeni sig. Hendes frygt var helt væk nu og erstattet af et ønske om at mærke ham endnu mere. Mærke ham så meget som overhovedet muligt.
Hun kunne se, at han havde taget et kondom frem og var begyndt at rulle det på. Pludselig var hun taknemmelig for den pinlige seksualundervisning tidligere på året. Hun lagde sig ned på ryggen i alle tæpperne. Han lagde sig forsigtigt ovenpå hende – og spredte let hendes ben med sine. Hun holdt vejret og forberedte sig på, at det måske ville gøre ondt. I stedet for kyssede han hende inderligt og dybt.
Hun begyndte langsomt at slappe af i kroppen.
”Jeg passer på dig”. Hans stemme var kun en lille lav hvisken ind i hendes ene øre.
Hun mærkede ham lægge sig bedre tilrette mellem hendes ben. Hans pik pegede mod det sted, hvor hans tunge tidligere havde været. Han kyssede hende – og hun mærkede, at han forsigtigt trængte ind i hende. Han føltes stor. Hun følte en lille smule smerte – og en endnu større lyst til at mærke ham længere inde. Han trængte lidt dybere ind og hun stønnede. Så dybere endnu.
Hun mærkede, hvordan han langsomt fandt en rytme – hvordan han elskede stille og roligt med hende. Hun kiggede ind i hans øjne og så ren kærlighed blandet med sult efter hende. Efter dette. Hun lod sine hænder køre ned af hans ryg og ned til hans bagdel. Hun kunne mærke, hvordan hans muskler arbejdede, når man langsomt stødte ind i hende.
Med hænderne på hans bagdel tvang hun ham til at komme endnu længere ind. Følelsen var ren nydelse. Han stødte hurtigere nu – og hans åndedræt var blevet dybt. Han stivnede – og hun mærkede hans pik give nogle små ryk indeni hende. Han faldt sammen over hende – og hun aede ham over håret.
Vinden hylede igen gennem bunkeren. Lysene blafrede. Hun smilede og nød hans varme krop over sig.
Erotiske noveller skrevet af Passiona
.