Forumindlæg fra RockhardHomewood - Flirt
RockhardHomewood(02-05-2023 19:08)

Jeg har altid elsket flirten og de mange former, den kan optræde i.
Ikke fordi jeg bilder mig ind, at jeg er specielt god til at flirte, - men pga. den spænding der følger med.

Det uskyldige underliggende spil mellem venner eller kolleger, hvor aktiviteten bærer værdien i sig selv, og som aldrig er ment som andet end spilfægteri på stedet eller den magiske mellem-menneskelige tiltrækning, der kan ende i alt fra en løssluppen hektisk galop over kort distance til det lange ridt ind i solnedgangen.
For ikke at nævne den kolde afvaskning, der jo også er en reel mulighed, når man kaster sig ud i den sofistikerede form for real-life minestryger.

Uskrevne regler såvel som dem, der nærmest er lovfæstede hårde og dog så forbandede, uforudsigelige og fleksible, udgør det tov, vi balancerer på, udspændt mellem vulgære og utiltalende "Grab them by the pussy" og regulær passivitet.
Og alle undtagelserne.

Ja, hvad kendetegner i grunden en god flirt?







Kommentarer

RockhardHomewood(m)(07-05-2023 15:13)

Gode input.
Tak



kreativ53(m)(03-05-2023 23:02)

Flirt er endorfinernes blomsterdans! - Elsker den dans - elsker sekundet, hvor verden står stille - hvor bomben KAN gå af - Der endda mange triggere - kendte som ukendte - Hvilken man skal vælge til dénne (måske en line-)dans er lig med forventning om suses ganget med direkte nysgerrighed... - Tak for dansen



Gårdsanger(M)(03-05-2023 21:06)

Smukt skrevet!

Jeg flirter selv ved at bære ved til bålet - primært til den andens bål og gerne uden, at vedkommende ved, at jeg ved at gøre det, bærer ved til mit eget.



LHEN(m)(03-05-2023 00:27)

Fremragende indlæg
Flirt kan være det usagte, ubeskrivelige der opstår i et kort sekund i forbifarten, når to par øjne møder og griber hinanden. En a-ha oplevelse, hvad skete lige der? Et smil på læben på vej videre, en dag der efterfølgende bare bliver bedre, en følelse af ´verdensmester´ og en genkaldelse af netop det øjeblik gang på gang, dagene efter, hvorefter oplevelsen pist væk er borte. Elsker det - et øjeblik af lykke :-)



RockhardHomewood(m)(02-05-2023 22:45)

Smukke øjne er en fordel