Det har været en herlig sommer, masser af dejlige sommerdage, varme og sol og kun lidt regn. Nu er det sidst i august, hun har været igang på sit arbejde i flere uger allerede. Hun og familien havde holdt deres ferie tidligt i skolernes ferie og de havde nydt ugerne i sommerhuset ved fjorden. De havde vandret, badet og daset i varmen. En dag havde de lejet kanoer og været ude og padle på vandet. De var sejlet ud til øen midt i fjorden og hun havde forelsket sig i dette fine sted. Gået rundt og bare smilet helt vildt. Øen var ikke stor, men hun havde spontant udbrudt, at her kunne hun godt bo helt alene. Midt på øen var en lille skov med tætte store træer, som gav skygge og læ. Græsset der grænsede ned til den lille lavvandede bugt var grønt og frodigt, blødt at træde i med de bare fødder, og så var der et lille smalt stykke strand med det fineste sand. Der hørtes kun fuglenes kvidren og de små regelmæssige skvulp når bølgerne slog op på stranden. Hun forestillede sig, at sidde der en tidlig morgen og se solen stå op over vandet. Langt væk fra stress og jag. Hun havde foreslået, at de skulle tage derud igen, men det havde de ikke nået, eller også havde resten af familien bare ikke mærket magien.
Øen havde fulgt hende i tankerne, da hun igen startede på arbejde og hverdagen rasede afsted på fuld knald. Og en plan havde taget form i hendes længselsfulde sind.
Derfor står hun nu her, denne fredag eftermiddag i august, ved fjorden og med kanoen pakket med sovepose, hængekøje og tarp. Med fyldt vanddunk, lille køletaske med mad og Trangia. En roman og sin tandbørste.
Hendes mand giver hende et stort kram og et kys, smiler til hende og ønsker hende god tur og “pas godt på dig selv” og fortsætter med et glimt i øjet, at hun bare kan ringe hvis der skulle dukke problemer op, så vil han få fat i en båd og komme straks. Hun kan godt mærke, at han synes, at hendes ide er lidt småtosset, men hun er fast besluttet på, at hun ville bo denne weekend, alene på “sin” øde ø.
Det blæser lidt mere på fjorden end sidst de var ude, og kanoen er svær at padle alene, så hun kan mærke musklerne arbejde i sine overarme, når hun trækker padlen gennem vandet. Hun holder et godt tempo til trods, ivrig efter at nå hurtigt ud til øen. Vandet risler ved kølen, når kanoen bryder gennem vandoverfladen og hun nyder vinden og solen på sit ansigt, hun føler sig opstemt og stærk som en eventyrer.
Hun er svedt og træt i armene, da hun når frem til øen midt i fjorden. Hun padler ind på det lille strandstykke og træder ud i vandet. Trækker prustende kanoen op på land. Hun hanker målrettet op i sine sager og går mod træerne for at slå lejr. Hun starter med at få hængekøjen på plads og finder to træer i passende afstand. Hun har nemlig efterhånden fundet ud af, at det nærmest er en videnskab for sig selv, at få justeret køjen, så man ligger godt. Ikke for stramt og ikke for løst og vinklen, ja man må ikke glemme vinklen, 30 grader ikke mere, ikke mindre. Hun er helt opslugt af sit arbejde og mærker ikke, at et par øjne på afstand følger hendes bevægelser.
En mand står og betragter hende. Han morer sig over, at hun snakker med sig selv imens hun arbejder. Hendes gentagelse af instruktionerne, hendes afprøvning om køjen hænger godt. Han ser hende gå i gang med at sætte tarp op, vinden driller hende og det lette vandtætte stof flyver op omkring hende. Hun bander lidt over det, men hun får hurtigt styr på det. Han synes hun er en flot kvinde. Hun er helt korthåret, og grå stænk er begyndt at brede sig i det mørkeblonde hår. Hun er almindelig i højden, har en stærk kropsbygning, måske det man vil kalde frodig, han kalder det bare kvindelig. Hun har rimeligt store bryster, som fremhæves i den tætsiddende sorte top. Han tænker på hvor bløde, tunge og dejlige de må være at ælte i hænderne, han smiler og fornemmer nærmest den let salte smag på tungen, ved tanken om at lade sine læber omslutte hendes brystvorter. Hun har tætsiddende lysebrune bukser på, som viser en par faste baller, bukserne går ned til over knæene og han ser et par stærke solbrune lægmuskler. Hun ser dejlig ud, men hvad laver hun lige på “hans” ø. Han løsriver sig fra synet af hende og går om til sin lejr ikke langt derfra.
Hun synes hun hører en lyd og kigger op og ser sig omkring, der er ingenting, eller hvad er det! Hun ser ryggen af en person der går ind mellem træerne helt ude ved den anden side af øen. Hun bliver helt stille og pludselig føler hun sig utryg. Hun har faktisk slet ikke forholdt sig til, om hun overhovedet må være her. Hvad nu hvis det er privat grund? Kan man eje en ø her i landet? Det ved hun slet ikke. Hun bliver helt ked af det og ved ikke hvad hun skal gøre. Og hvem var han? Hvem pokker finder på at være herude, helt alene? Hun sætter sig i køjen og tænker, rækker frem mod telefonen, men beslutter sig for at hun IKKE vil ringe hjem. Hun spiser en muslibar og overvejer sine muligheder. “Damn”, hvor er hun træt af sig selv lige nu.
Nå, hun må jo gøre noget og bestemmer sig for at se ham an. Hun begiver sig ind i skoven, i den retning, hun så ham gå. Hun lister sig afsted, og kan mærke hjertet hamre lidt i brystet. Mon han er farlig, på flugt, hendes fantasi løber løbsk. Hun er helt spændt og farer sammen, da hun træder på en gren, der knækker højlydt. Hun griner lidt af sig selv, forsøger at få styr på tankerne og trækker vejret dybt. Hun kan jo bare gå hen og hilse på og snakke om tingene, som det ganske almindelige civiliserede menneske hun er.
Hun ser en lysning, hvor der er et lille bitte telt slået op, der hænger en snor mellem et par træer hvor der hænger et håndklæde. Hun kan ingen mennesker se, men kan se et lille bålsted med træ, der står klar til at blive tændt. Hun står stille bag et træ og overvejer igen hvad hun skal gøre. Hun går rundt om pladsen i god afstand, og kan nu se ned til vandet på denne side af øen. Der er sten i vandkanten og der ligger en kajak bundet fast til en pæl. En mand står og skuer ud over vandet. Han står helt stille. Hun betragter ham. Han har bar overkrop. Hans ryg er rank og muskuløs, Han er gyldenbrun og skuldrene er brede. Han har halvlangt lysblondt hår, måske lidt hen ad det rødlige. Han har et par korte slidte jeans på, der sidder stramt på en velformet røv. Han ser ikke særlig farlig ud, tænker hun, nærmere ret lækker, og hendes hjerte banker vildt i spænding.
Pludselig vender han sig omkring og kigger direkte på hende. Hun forsøger at trække sig ind bag træet, men snubler og er ved at falde, griber fat i en gren. Hun ved slet ikke hvad hun skal gøre ved sig selv. Der er måske 30 meter imellem dem og hun har mest lyst til bare at løbe sin vej, men han løfter en hånd og hilser. Hold op hvor er det fjollet, det her. Hun trækker vejret dybt og samler sig, kigger på denne mand, der nu bevæger sig langsomt hen over stenene imod hende. Han fastholder hendes blik, og hun ser et tiltalende ansigt, med et kort rødligt skæg, en stærk kæbe, og velformede fyldige læber. Han kommer nærmere. Han smiler vist lidt. Hans brystkasse er spændt, og med markerede muskler under et tyndt jævnt lag lyse hår på brystet. Hun kan næsten mærke i fingerspidserne hvordan det føles, at lade hånden glide langsomt igennem det. Hun rødmer, men da han når helt hen til hende, tager hun sig sammen og hun rækker sin hånd frem til hilsen “Hej” lyder hendes usikre stemme bævrende. “Hej”, svarer han og kigger undersøgende på hende, da han tager hendes hånd. Hans hånd er varm og stor og omslutter hendes i et fast håndtryk. “Det her er min ø, jeg var her først” siger han med dyb stemme og hans smil er forsvundet, hun kigger ned og forvilder sig hurtigtsnakkende ud i en usammenhængende, forfjamsket forklaring om, at det ikke var hendes mening, at hun nok skal gå igen, at hun bare blev forelsket i stedet og at hun ikke vidste, at hun ikke må være der osv. Indtil hun pludselig opdager, at han stadig holder hendes hånd og hun kigger op, og ser ind i smilende lysebrune øjne og et bredt ægte smil. Hun bliver tavs og han siger grinende, “åhh gu er det da ikke mit sted, der er da nok plads til os begge, undskyld, men du er sgu sjov. Kald mig bare Gårdsanger, hej igen, sorry, jeg kunne ikke lade vær.”
Stemningen er ændret og de griner sammen, og han fortæller, at det er første gang, at han har mødt andre her, han er kommet her jævnligt igennem de sidste par år, når han har brug for et afbræk. Hun fortæller om sin oplevelse i sommerferien, og at hun er afsted for første gang alene. Han synes, hun er lidt sej at tage afsted selv. Sådan nogle kvinder skulle der være flere af, nikker han anerkendende. Efter lidt tid aftaler de, at gå hvert til sit, og at de nok skal få den ro de har brug for og hun går tilbage til sin egen lejr.
Det er blevet aften og hun mærker sulten brede sig og hun samler Trangiaen og laver en Knor-suppe, Hun nyder sit sted og går og nynner for sig selv og tænker over denne eftermiddag. Morer sig over sine reaktioner og tænker lidt på hans stærke hænder og dejlige smil. Hun sætter sig i køjen og spiser grådigt, på trods af en ikke særlig udsøgt smag. Hun finder sin roman frem, og begynder at læse, men hele tiden falder tankerne tilbage på denne Gårdsanger, man kan da ikke hedde Gårdsanger, hvorfor kaldte han sig det? Hvad er en Gårdsanger? Hun googler det på sin tlf: Gårdsanger, substantiv: (forhutlet) person der skaffer sig lidt penge ved at synge i gårde, på gader el.lign.
Han hverken sang eller virkede videre forhutlet, tænker hun, slet ikke forhutlet, men sød og lækker, ja, det var han. Og det er jo også lige meget, hvad han hedder eller er, for han har sin side af øen og hun har denne. Bum. Længere er den jo ikke.
Mørket falder på og hun går ned i vandkanten og kigger ud over vandet, tager et billede og sender til sin mand. Han ville aldrig kunne finde på at tage afsted, på den her måde som hende og Gårdsanger, nej, han er mere til hotel og swimmingpool. Men de har det nu godt de to, hun er såmænd glad for det, hun har.
Hun børster sine tænder og kravler i køjen, tænder sin pandelampe og læser videre. Hun nyder den friske luft og mærker at aftenroen sænker sig mellem træerne.
Hænder rører hende og lyst bygges op i hendes krop, hun vrider sig under et kys af bløde læber rammet ind i rødt skæg. Hans stærke hænder trækker bukserne af hende og kysser hendes skød, hun sukker længselsfuldt og ber om han ikke nok vil trænge ind i hende, hun ser brune øjne der kigger på hende og trækker sig væk fra hende og hun drejer sig om efter kroppen, den er væk! Hun drejer sig mere og pludselig vipper underlaget uroligt og hun vågner med et spjæt, og er nær ved at dratte ud af hængekøjen. “Wow en drøm” hun blinker lidt ud i mørket, og mærker lysten der stadig suser i kroppen. Hun lader sine hænder glide op omkring sine bryster, hendes brystvorter står stive og sanselige, og hun klemmer dem blidt. Får en snert af dårlig samvittighed, men skubber den væk, det var jo bare en drøm. Lader en hånd glide ned under natbukserne, hun er våd og varm, lader den hvile og pirre lidt på klitoris, før hun lade en finger trænge ind i sit bløde indre. Hun lader fantasierne få frit løb og hun rører sig selv til en stille forløsning.
Hun vågner, tænderne klaprer, det er begyndt at lysne, men det er hundekoldt, hun prøver at samle soveposen tættere omkring sig, men kan ikke finde ro og varme. Hun tumler ud af køjen og finder en sweater frem og får tændt for Tragiaen, hopper lidt på stedet og laver sprællemænd for at få varmen, og hun laver en kop kakao. Tager koppen og soveposen med ned til vandet, og sætter sig på sandet og kigger på solopgangen, der først farver himlen, skyer og den blikstille fjord med pastelfarver i lyserøde og blåviolette farver, dernæst kommer de gyldne farver og varmestrålerne fra solen mærkes straks titter frem og rammer hendes kinder. Hun føler sig lille, i denne storslåede verden, men føler også taknemmelighed for, at hun kan få lov at nyde dette magiske moment.
Hun tænker på sin drøm, hun ved godt, at det var Gårdsanger hun drømte om.
Hvorfor er det, han virker så stærkt på hende. Lige nu har hun bare lyst til at løbe igennem skoven og kaste sig ind i det lille telt og putte sig ind til hans varme faste krop. Hun er forvirret over sig selv. “Jeg var her ligesom for at være alene, og ikke for at kaste mig i armene på en fremmed mand. Tag dig nu sammen”, siger hun for sig selv.
Hun laver havregrød og spiser den, imens at skoven vågner. Der sejler både forbi ude på fjorden, og hun lader øjnene følge dem. Hun samler tørre grene til sit planlagte bål i aften. Hun læser og lader bare dagen gå. Hun daser i hængekøjen og indhenter lidt af nattens afbrudte søvn. Gårdsanger ser hun ikke noget til, men det havde de jo også aftalt. Det er dog konstant i hendes bevidsthed, at han er lige deromme på den anden side af øen.
Til eftermiddag er luften blevet godt varm, hun skifter hun til sin bikini og udnytter det, der sikkert er en af årets sidste varme dage. Hun føler sig heldig, at vejret er så godt. Lægger sig i sandet og blunder lidt. Hun vågner forvirret, da det plasker i vandet og en stemme rømmer sig, hun ser Gårdsanger rejse sig op af vandet, vanddråberne falder fra hans våde krop og hårene på brystkassen krøller våde omkring. Hans gyldenbrune hud er blank af dråber. Han ryster håret og puster lidt. Han undskylder forstyrrelsen, men fortæller, at han plejer at svømme hele vejen rundt om øen, men at han var ved at få krampe idag. Hun smiler og spørger, om han vil sidde og tørre lidt. Hun har ikke noget imod at få besøg.
De sidder lidt i stilhed, hun betragter ham, han har sorte tætsiddende badebukser på, de er godt fyldt ud, og hun tænker, at han da vist har udstyret i orden. Hun rødmer over sine tanker og hun bliver pludselig bevidst om, at hun selv bare sidder i bikini. Hun rejser sig lidt febrilsk og spørger om han vil have kakao. Han nikker og hun sætter vand over og finder en t-shirt og trækker over hovedet. Da hun vil lave kakaoen går det op for hende, at hun kun har en kop med. Hvad pyt, nu har hun inviteret ham på kakao, så skal han have kakao.
Hun laver den og rækker koppen frem til ham. Deres fingerspidser rører hinanden og hun mærker en spænding. Han ser på hende, mærker han det mon også. Han spørger, om hun ikke skulle have og hun må grinende indrømme, at hun kun har en kop. Han nipper til kakaoen, og rækker koppen over til hende, hun tager imod den og sådan sidder de nu to fremmede mennesker på en øde ø, ved siden af hinanden og deler en kop kakao, mens de kigger ud over vandet. Og hver gang deres fingre rører hinanden mærker hun et sug i sin mave.
Han vender sig pludselig over mod hende og rækker en hånd ud og drejer hendes ansigt over mod sit, han læner sig frem mod hende, og med øjnene fæstnet i hendes, rammer hans læber hendes i et fjerlet kys. Hun sitrer ved det og trækker hovedet væk i et kortvarigt øjeblik, før hun lader sig rive med og læner sig frem mod ham og deres læber mødes nu i lidenskab og med en grådighed der overrumpler dem begge. Tungerne mødes og vikler sig om hinanden, hun smager hans salte læber og hun presser sig desperat frem imod ham og klynger sine arme omkring ham, som var han en livredder, der skal hindre hende fra at drukne. Hendes hjerte hamrer i brystet på hende og lyst fylder hendes indre i voldsomme strømme. Hun mærker hans stærke arme omkring sig og de tumler rundt i sandet. Han mumler søde ord, om hvor skøn hun er. Hun mærker hans stærke krop mod sin, da hun presses ned i sandet, hun spreder sine ben og ønsker kun at mærke ham. Han holder lidt igen, stopper, løfter sig op på strakte arme og kigger på hende, “er du sikker på det her”? spørger han hende, ”jeg har altså ingen beskyttelse”. Hun kæmper med at få sin vejrtrækning i kontrol og hendes krop skriger på mere. Men hans ord får alligevel en tanke til at dæmre i hendes hjerne, “STOP, du MÅ ikke gøre det her” råber fornuften. Hun kigger på ham, ryster på hovedet, hun bliver nødt til at stoppe det her nu. Han forstår og glider ned fra hendes krop, han lægger sig ved siden af hende på ryggen i sandet og kigger op på skyerne. “Undskyld” siger han. Hun ryster igen på hovedet, stadig stakåndet, forvirret og rystende i kroppen. “Der er ikke noget at undskylde” siger hun, mens hun sætter sig op.
Han rejser sig, giver hende et skævt trist smil og går hen mod skoven og forsvinder fra hendes synsfelt.
Resten af eftermiddagen går hun hvileløst omkring, forsøger at læse, forsøger at slappe af, forsøger at få styr på en krop i kaos, men tankerne flyver forstyrrende rundt.
Hun går frem og tilbage på sin side af øen, og føler klaustrofobisk, at den er alt for lille. Overvejer at tage hjem. Hun føler hun ikke kan trække vejret frit, for HAN er lige deromme på den anden side af træerne. Hendes krop vil have ham og hendes vilje kæmper imod.
Dog drages hun til sidst ind imellem træerne og pludselig står hun igen ved lysningen og ser på det lille telt. Gårdsanger sidder på knæ og er ved at tænde sit bål, han puster til gløderne og hun kan nærmest mærke følelsen af hans ånde på sit ansigt. Hendes krop flytter sig mod ham, uden tanke træder hun én fod foran den anden, han hører hende, kigger op, og rejser sig stille. De står overfor hinanden. Hun tør ikke kigge på ham. Pludselig hører hun selv sige med en lille stemme: “jeg har ikke flere tændstikker”. “Hrmm det er nok næsten ligeså usandt, som at jeg fik krampe” siger han tørt og hun kigger op og ser hans skæve smil, hun smiler selv og træder et skridt ind i hans favn.
Hans arme omslutter hende i et fast kram og hun drejer sit ansigt op mod hans og endnu en gang mødes deres læber i en lidenskabelig dans.
Han trykker hende tæt ind til sig, og hans store hænder søger ind på hendes varme glatte hud på ryggen. “Denne gang stopper jeg ikke”, mumler han mod hendes hals. Han kærtegner hende og alt tvivl skubbes ud af hendes sind. Hun lader sine hænder søge hans faste baller og trækker ham tættere på sig, så hun mærker hans hårde bule mod sin mave. Hun trækker ned i hans jeans, og han træder ud af dem, imens han trækker hendes bluse over hendes hoved, og deres læber må kort afbryde kontakten for et øjeblik, før de igen mødes i fornyet intensitet. Uden ord bevæger de sig som én organisme mod hans lille telt.
Han åbner lynlåsen og skubber hende blidt ind på ryggen på de bløde underlag. Han følger nænsomt efter og betragter med fryd hendes krop. Han lader sit blik følge hendes kurver og ser hvordan hendes brystkasse hæver og sænker sig, ser hvordan hendes brystvorter har trukket sig sammen til hårde tillokkende knopper, der skriger på at blive pirret af en varm mund. Han trækker ned i hendes bukser og trusser, så hun nu ligger helt nøgen på ryggen foran ham. Han sidder på knæ imellem hendes spredte ben, og lader hænderne vandre rundt på hendes bløde solbrune hud. Han registrerer hendes dybe suk, hendes små klynk og hudens sitringer, når han berører hendes mest følsomme steder. Hun skubber sin krop imod hans hånd og mumler, at hun vil have ham nu, men han har ikke travlt, han vil lære hver en del af denne krop at kende, så han kan give hende den største nydelse.
Hun vrider sig i begær under hans øjnes kærtegn og hænders blide berøringer. Blodet suser afsted i hendes årer og hendes hud synes at mærke hver eneste fingerspids med dobbelt styrke. Han lader en hånd glide over hendes venusbjerg, og en finger rammer nær hendes klitoris og sender nærmest stød igennem kroppen på hende. Han bøjer sig ned og lader sin tunge udforske hendes kvindelige folder, minutiøst, som var han eventyrer på nyt land. Han puster blidt på hendes skamlæber, han smager hendes fugt, han suger forsigtigt og slikker hende tålmodigt og hun åbner sit underliv for ham, da han lader to fingre glide ind i hendes våde indre. Han presser frem mod det nubrede g-punkt, og bevæger dem blidt frem og tilbage med en forbløffende tålmodighed, mens hans tunge kredser om netop der, hvor de tusindvis af følsomme nerveender sender signaler til hendes hjernes lyst. Hun har lukkede øjne og drejer sit hoved fra side til side, hun gisper, stønner og kan næsten ikke udholde denne udsøgte stimulation og da han pludselig retter sig lidt op og med øget hastighed og med fast styrke lader sine fingre bevæge sig voldsomt i hendes indre, da sukker hun dybt og med en følelse af at miste alt kontrol slapper hun pludselig af og hun kommer i en våd udløsning.
Hun åbner øjnene og ser på ham, da han langsomt bevæger sig op langs hendes krop og lægger sig tæt op ad hende. Hun smiler nærmest beruset, pludselig lidt genert, hun har aldrig sprøjtet før, men det giver hende en let tilstand i kroppen. Hun drejer sit ansigt mod hans og blidt rammer deres læber hinanden. Han lader en hånd omslutte hendes bryst og hun lader sin hånd glide over hans markerede muskler. Hun nyder den kildende fornemmelse af hans brysthår der glider forbi hendes fingerspidser, på deres vej ned over hans brystkasse og videre ned over hans mave, kun for at standse kort ved boksershortsenes elastik. Hun lader hånden fortsætte uden på stoffet og mærker hårdheden fra hans erigerede lem. Hun tager fat i elastikken og trækker den ud over bulen, hans pik synes at nyde at komme fri fra det tætsiddende stof, og rejser sig rank ud fra hans skød. Han løfter sig let fra underlaget og snart er de begge nøgne. Hun lader hånden glide omkring skaftet, mærker den fine bløde hud der dækker hårdheden. Pikken er stor, hun kan knapt nå omkring den og det blottede hoved er smukt på sin egen glinsende lillarøde måde. Hun spiller den let og der lyder et anerkende suk dybt nede fra Gårdsangers hals. Hun slikker sig om læberne, forsøger at rejse sig lidt for at ville tage ham mellem sine læber, men han tager hendes hænder og skubber dem op over hendes hoved og presser hende med sin krop ned i tæpperne. “Det der ville jeg ikke kunne holde til nu”, siger han blidt og kysser hende, spreder hendes ben, og presser roligt glans mod hendes våde åbne skød. Han driller hende ved at lade pikhovedet hvile i indgangen til hendes hungrende indre. Hun presser sig utålmodigt op mod ham, men han trækker sig væk, så han kun lige rammer hende, sikken en kontrol, sikken en vidunderlig tortur, han udsætter hende for. Han hvisker i hendes ører, hvad han har lyst til at gøre ved hende og hun svarer ved at klamre sig til ham og nærmest forsøge at kravle helt ind under hans brystkasses hud. Centimeter for centimeter lader han pikken udforske hendes skedes indang og hun omslutter ham med intens varme og lystens fugt. Langsomheden øger hendes sanser og da han endelig lader pikken glide i bund og begynder at bevæge sig rytmisk frem og tilbage, er hun allerede på orgasmens rand.
Hun flytter sig lidt på underlaget, der er begyndt at lysne, hun blinker lidt forvirret, kigger på teltdugen over sig, hun sveder for hun ligger i ske, med en skøn krop bag sig, og med et par stærke arme, der holder tæt omkring hende. Hun husker aftenen. De blide kærtegn, de søde ord, den tætte intensitet, de voldsomme orgasmer, der bare blev ved. Hun mærker sin krops fredfyldte ro. Hun hører hans rytmiske åndedrag, og tør næsten ikke bevæge sig, men har brug for at skifte stilling. Hun drejer sig og kigger på hans fredfyldte ansigt. Han har små rynker omkring øjnene, han ligner en, der er vant til at være meget ude, med sin solbrune hud. Hvem mon han er denne Gårdsanger, som fik hende til at føle sig så meget som kvinde, og som i aftes tog hende helt nye og uudforskede steder hen, i højder hun ikke tidligere har oplevet.
Hun ligger længe og betragter ham, og hun ser ham vågne, åbne øjnene og smile til hende. “Hvornår skal du hjem” spørger han stille og hun svarer, at hun bliver hentet ved kanoudlejningen kl 14. Han smiler et frækt smil og siger bramfrit, at så vil han have noget at spise - før han tager hende igen.
Han kravler ud af teltet og tænder bålet, som han aldrig nåede at få rigtigt gang i i aftes. Hun sætter sig, med varme tæpper omkring sig, kigger på flammerne og betragter hans energi. Han finder både kedel og en lille sort støbejerns gryde frem. Tilbyder hende kaffe, hun nikker. Spørger om hun nogensinde har fået en Mountain Man Breakfast, hvilket hun ikke har og derfor ryster på hovedet. “Så glæd dig” siger han og går ellers i gang. Han svitser bacon, løg og peberfrugter i gryden, tryller pølser frem fra en taske, som tilsættes sammen med nogle tern af kartofler, han rører i en skål æg ud og hælder over og til sidst kommer der masser af revet ost på og han lægger låg på gryden. Han trækker lidt glødende trækul fra bålet til side og sætter gryden herpå og lægger til slut nogle kul på toppen af låget. “Om ½ time er der mad”, siger han “Og den der kommer sidst i vandet tager opvasken” siger han drillende, smider tøjet og løber højt grinende ned mod vandet. Hun kigger bare forundret på ham, rejser sig og gyser, da hun lader tæpperne falde, det er stadigt køligt.
Vandet er koldt og hun må samle alt sit mod, for at følge efter ham ud i vandet, hvor han allerede svømmer muntert omkring. Hun tager nogle prøvende svømmetag og han tager hendes hånd og trækker hende ind til sig. Deres nøgne kroppe glider omkring hinanden i den kølige fjord, det ene øjeblik pjatter, griner og plasker de vand på hinanden, som kåde børn, for det næste øjeblik at kærtegne hinanden og kysse dybt, med salte læber. Han lader en hånd glide ned mellem hendes ben og en finger søger ind i varmen. Han lader tommelfingeren hvile på hendes klit og hun gisper sagte, da han på kort tid får hendes krop til at ryste af velvære.
Da hun bævende af kulde kommer på land igen, finder han et stort håndklæde, som han frotterer hende med, så varmen strømmer ud i hendes hud. Han tørrer hendes hår, og vikler hende ind i håndklædet og giver hende et lille let kys på panden. Hun føler sig som en lille pige, der bare tager imod denne omsorgsfulde handling, som var det fra en forælder. Herefter sætter hun sig ved bålet, hvor han lægger ekstra brænde på, i hans store sweater. Varmen og lykkefølelse fylder snart hendes krop.
Maden han serverer dufter og smager fantastisk. Hun anede ikke, at man kunne lave så fantastisk mad på sådan en tur. De spiser med glubende appetit i en eftertænksom stilhed.
De sidder mætte tæt op af hinanden og nyder varmen fra bålet. Kærtegnende hænder stryger forsigtigt den anden. Hænder mødes og fingre flettes uden ord, for samtale, ved de begge, vil bryde den uvirkelig boble, som de sammen befinder sig i. Virkeligheden udenfor vil hurtigt nok kunne trænge sig på og ødelægge denne magiske intimitet.
I takt med at gløderne i bålet bliver mindre, øges intensiteten i mellem dem, berøringerne bliver målrettede, pulsen stiger, vejrtrækning overfladisk og de må mærke hinanden igen. Han rejser sig og trækker hende med op, og hånd i hånd går han forest imod teltet. Han stopper op, da de når det grønne græs. Han presser hende beslutsomt ned og sidde foran sig og han flår med en pludselig opstået voldsomhed sine bukser ned og hun tager hans erigerede pik mellem sine læber, og han lader den styre ind og ud af hendes mund. Holder fast om hendes hoved. Hun kan næsten ikke tage den, luftvejene spæres og hun gisper savlende efter vejret, da han trækker sig ud, efter at have været dybt inde i hendes mund. For at han bare lader pikken indtage hendes mund igen og igen. Med højlydt stønnen stopper han, og trækker hende op og stå igen. Presser hende hårdt over mod stammen på et træ. Hun gisper over voldsomheden og mærker den ru bark gennem sweateren, men tager imod ham med hver en fiber i sin krop. Han løfter hendes ene ben op og hun mærker hans ivrige lyst. Hans øjne skinner af lidenskab, blidheden er ikke at finde og han lader pikken trænge ind i hendes indre med hårde stød. Hun følger hans rytme og bliver revet med i hans voldsomme dyriske liderlighed. Hun hviner af fryd og fortæller ham, at han bare skal kneppe hende hårdt, at hun kan lide, at han er en rigtig mand, der tager, hvad han vil have. Han sætter tempoet højt og hun bliver hårdt banket mod træet, men ænser ikke andet end at hendes skød fyldes af mandig vilje. Han brøler højt ud i skovens stilhed, og hans ansigt forvrænges i grimasser, da han forløses, og hun må støtte ham, da han sprøjter sin sæd langt op i hende, og han vakler på benene.
Han smiler forsigtigt til hende, råheden er væk og blidt siger han undskyldende “jeg var vist lidt selvisk der” og trækker hende de sidste meter over til teltet. Han lægger hende ned og lader sine fingre fylde hendes indre og sin tunge kærtegne hendes klit, til hun kommer i kroppens skønne krampetrækninger. Og de udmattede kan lægge sig tæt sammen.
Virkeligheden trænger sig på og hun må til sin egen lejr og pakke. Hun tager hængekøjen ned, pakker sin taske, morer sig lidt over, hvordan hun igår havde efterladt sin lejr i kaotisk rod. Hun er uden anger, men lidt vemodig over, at dette eventyr umuligt kan vare ved. Eventyr er eventyr, og virkelighed er virkelighed og denne tur overgår alle hendes fantasier. Hendes sind er roligt, hendes krop er tilfredsstillet og denne weekend er snart slut. Måske har hun, på en anden måde end tænkt, opnået det, hun ønskede for denne tur.
Kanoen er pakket og klar til afgang. Gårdsanger har fået et sidste lidenskabeligt kys, hun har mærket hans arme holde hende tæt ind til sig, og hun kunne høre et smukt hjerte banke i hans bryst. Han hjælper hende med at få kanoen i vandet og giver hende et sidste skub ud på vandet. “Jeg fik aldrig dit navn”, kalder han ud mod hende. Hun drejer sig omkring,kigger ind mod øen, billedet af ham sløres, på grund af en tåre i hendes øjne, “bare kald mig Line,” siger hun næsten uhørligt.
Erotiske noveller skrevet af Centaurea