1. Kantoren: Så længe den gamle heks var ond mod koret følte ingen rigtig glæde
Troldkvindens lærling går hen til kirken en time før korets medlemmer skal ankomme. Han vil godt have overblik over omgivelserne før koret er der, så han kan finde et sted at sidde i ubemærkethed. Han bemærker at Kantoren allerede er kommet. Det passer ham fint, når hans første opgave er at finde ind til hendes inderste drømme og ønsker.
Når der kom nye medlemmer i koret tænkte Kantoren ofte tilbage på den tid da hun selv var blevet redet til. Hun ønskede sommetider inderligt at de middelalderlige skikke der stadig var fremherskende i folkekirken i 1970’erne aldrig var blevet afskaffet.
Hvis de gamle traditioner var blevet fortsat, så ville Emma og Louise stå i gabestok hver søndag mens de blev pisket og skampulet på samme tid.
Efeserbrevet 2.10 dukkede uvilkårligt op i hendes hoved.
Hun vidste at hun var nødt til at være hård mod disse unge mennesker for at give dem de rigtige værdier. Når Domprovsten og præsterne ikke deltog aktivt i opdragelsen af de unge kormedlemmer, så blev der for meget løsagtighed og slendrian.
For eksempel havde hun ved mange lejligheder gjort det fuldstændig klart for alle at alle piger mødte op i sort kjole eller sort nederdel og hvid skjorte. Drengenes påklædning var naturligvis begrænset til sorte bukser og hvid skjorte. At pigerne skulle have en lille hæl under skoene var naturligt, da hælen ændrede kropsholdningen så lungernes kapacitet blev udnyttet bedre.
Trods dette kom flere af pigerne i tårnhøje stiletter der mere tjente til at fremhæve deres bryst end at forskønne sangen. Et par af pigerne bar godt nok sorte kjoler, men udskæringen viste så meget bryst, at Kantoren følte sig skamfuld, når hun gik gennem kirken med koret. Og når de gik op af trappen kunne man se op under skørtet til de minimale trusser hvis de overhovedet havde besværet sig med at tage trusser på.
Hvorfor kunne disse tåbelige unge ikke forstå, at når man først har søgt Guds rige, så vil alt det andet blive givet i tilgift.
Hendes egen lykkeligste dag var tilbage i 1974, da hun som ung konservatorieelev blev ansat som korsanger i Domkirken. Domprovsten havde indbudt hende til samtale. Hun var stolt som en lille primadonna, da hun kom fejende ind i sine nye smarte trompetbukser og den blomstrede skjorte.
Glæden over det nye tøj gik dog over da hun så Domprovstens ansigt. Han blev nærmest gasblå i hovedet af raseri og flåede hendes tøj af. Hun blev trukket ind over hans knæ og fik varmet sin ende så eftertrykkeligt, at hun i resten af sit liv altid ville huske, at kvinder ansat i kirken altid møder op i en sort nederdel, der er tilstrækkelig lang til at nå knæene og tilstrækkelig vid til at blive trukket op over hofterne. På overkroppen har man altid hvid skjorte. Hvis BH’en ikke kan spændes op foran, så må man forberede sig på at købe en ny til næste gang.
Erfaring lærte den unge Martha at knapperne i skjorten kun skulle være hæftet med én tråd, så skjorten ikke gik i stykker når den blev flået op. Hun huskede med gru den gang hun var kommet til at tage trusser på under nederdelen. Hun var ikke i stand til at sidde i en uge efter den oplevelse.
Hun mindes med fryd hvordan Domprovsten som den første havde taget hende i alle hendes huller. Hun havde ligget stille og føjelig og ladet ham trænge ind i sin fisse. Da hun ikke gjorde modstand havde han trukket pikken ud og banket den ind i hendes røv. Hun skreg af smerte og blev belønnet med en række hårde slag på hendes små men følsomme bryster.
Domprovsten trak sig ud af hendes røv og trak hende op at sidde på knæ. Da hun nægtede at åbne munden havde han med et fast greb tvunget hendes hage nedad og presset sin pik helt ned i hendes hals. Hun havde kæmpet for at få luft mens han voldtog hendes mund. Da han kom ud over hendes ansigt løb tårerne ned over hendes kinder og hun hulkede af lettelse, da hun troede overgrebet var slut.
Domprovsten gik hen og åbnede dørene ud til gangen og sagde til de ventende præster, at nu var det deres tur.
Efter fem præster og fire kirketjenere kunne den unge Martha ikke komme i tanker om nogen ting hun ikke allerede havde prøvet. Hun fik en kappe hun kunne dække sig til med på vej hjem. Hun fik fem hundrede kroner med sig, så hun kunne købe noget passende tøj.
Lærlingen fortalte stolt Troldkvinden hvad han havde fundet ud af ved at sætte sig ind i Kantorens følelser. Troldkvinden lo af lærlingen og sendte ham tilbage til kirken. Når han havde fundet ud af Kantorens inderste ønsker, så han kunne fortælle hvordan han havde tænkt sig at opfylde dem, så havde han udført sin opgave.
Troldkvinden viste ham en række bøger om drømmeterapi, hvor lærlingen lærte at understøtte personens egen drøm frem for at påvirke drømmen. Hun forklarede lærlingen at det var vigtigt at lade den drømmende bestemme selv, så det ikke bare blev hans fantasi, der blev projiceret over på den drømmende.
Lærlingen gik tilbage til kirken og satte sig bagerst i kirken i skyggen af koret. Han hørte Kantoren øve sammen med organisten. De øvede på salme 30 og lærlingen kunne ikke lade være med at ændre teksten ganske lidt når Martha sang den:
Op, alle, som i fissen kom,
og takker Gud, vor Gud!
Hans pris af hellig jomfrudom
i Himlen synges ud.
Han skænker liv og gode kår
os alle ufortjent;
hvor mennesker det ej formår,
har han os hjælp tilsendt.
Skønt vi ham højt fortørnet har,
for ret dog nåde gik,
og tit for straf, vi skyldig var,
voldsom elskov vi fik.
Han give os et hjerte fro
med sand frimodighed
og kaste frygt med al uro
i sindets dybder ned!
Hans nåde kraftig stå os bi
i al vor id og dåd,
fra synd og sorrig han os fri
og sætte elskov fri!
Han lukke selv vort øje til
i dydens mørke nat,
og når vort hjerte briste vil,
han vækker drifterne.
Kantoren blev helt befippet, mens organisten kiggede på hende med et blik hun ikke havde følt i mange år. Hun gik ind på sit kontor og satte sig bag skrivebordet med hoved hvilende på sine hænder.
Lærlingen fulgte hendes tanker og fulgte hende ind i dagdrømmen. Organistens glimt af lidenskab i øjnene vakte en følelse af at være attrået som hun ikke havde følt i mange år efterhånden. Domprovsten havde kun øje for de unge stramme tøser.
I dagdrømmen gled hendes tanker tilbage til dengang hun selv havde været en af de unge korpiger. Når Domprovsten havde udpeget hende til at sidde klar på prædikestolen havde det været nogle af de lykkeligste stunder i hendes liv. Hun forsøgte at bevæge sin dagdrøm i en anden retning, for hendes rationelle jeg vidste selvfølgelig godt at det var dybt fornedrende at unge kvinder blev kommanderet til at sidde nøgne på prædikestolen under hele gudstjenesten.
Men dengang…. Dengang havde pigerne i koret haft en hemmelig konkurrence om at få Domprovsten til at komme mens han stod og prædikede. Når han gik i stå midt i sin prædiken opfattede menigheden det som en understregning af alvoren i hans ord, men resten af koret vidste at pigen på prædikestolen stolt ville kunne fremvise en ryg og røv, der var stribet af Domprovstens bælte. Det betød altid at hun efterfølgende var blevet givet til præsterne, så de kunne fordrive tiden indtil eftermiddagsgudstjenesten i Klosterkirken.
Lærlingen gled blidt ind i hendes dagdrøm og fik hende til at reflektere over hvad der hindrede drømmen i at gå i opfyldelse. Kantorens første indvending var hendes krops forfald. I dagdrømmen følte hun hvordan hendes krop blev strammet op og barm og bag fik ny fylde.
Hendes næste flugt fra realisering af drømmen var en indvending om at der var kommet for mange kvindelige præster. Lærlingen vidste godt at han var styrende, da han lod hende mærke glæden ved at slikke en lækker fisse.
Hendes sidste indvending var at tiden var løbet fra de holdninger der var dengang. Lærlingen fik hende til at reflektere over om noget to mennesker virkelig har lyst til nu også kan være så forkert.
Kantorens tanker gled over på en af de første gange hun var blevet kaldet til prædikestolen. Hun havde stadig været forfærdet over at skulle stille sig til rådighed og skræmt fra vid og sans ved tanken om at blive opdaget mens hendes forældre sad nedenfor sammen med resten af menigheden. Men hendes krop havde reageret ved at blive ekstremt følsom og hendes skød havde brændt af længsel fra det øjeblik Domprovsten havde peget på hende. Hun håbede fra det øjeblik at få Domprovsten til at komme denne gang, så hun ville få de andre pigers beundring.
Hun havde været i kirken tre timer før alle andre, så ingen så hende smutte nøgen fra krypten op på prædikestolen. Hun havde rørt ved sig selv i ventetiden, for hendes skød skreg på at blive fyldt og hendes bryster var så følsomme, at selv det mindste pust fik hende til at gyse af fryd.
Endelig var kirken blevet fyldt med menigheden. Hun havde mærket hvordan hendes safter løb ned af hendes nøgne lår. Hun havde forsøgt at holde dråberne fra at ramme gulvet i prædikestolen ved at fange dem med fingeren og slikke dem i sig, men i takt med at prædiken nærmede sig måtte hun erkende, at den stadige strøm af hendes safter var for voldsom til at hun kunne nå at fange det hele, hvis hun skulle være lydløs.
Da Domprovsten endelig kom op på prædikestolen var hun ør i hovedet og tænkte kun på at få lov at tage ham i sin mund. Da hun løftede op i messehaglen og præstekjolen strejfede stoffet hendes spændte bryster. Hun mærkede hvordan varmen spredte sig i hele hendes krop og den sitrende fornemmelse bredte sig fra hendes skød ud gennem hele kroppen.
Hvis hun ikke havde nået at presse munden ned over Domprovstens pik, så havde hun skreget sin orgasme ud i kirken. I stedet mærkede Domprovsten hvordan den stramme unge hals omsluttede hans pik og nærmest malkede den med de rytmiske sammentrækninger hendes orgasme gav.
Domprovsten gik i stå næsten før prædiken var kommet i gang. Han sprøjtede sin sæd i lange kraftige sprøjt direkte ned i korpigens hals.
Hun havde siddet og kæmpet med at få vejret igen uden at lave en lyd under resten af gudstjenesten. Da Postludiet endelig lød begyndte hun at glæde sig til at komme ned i krypten til resten af koret og meddele sin sejr.
Da Domprovsten kom op på prædikestolen og hentede hende blev hun ikke slæbt ned i krypten, men hen foran alteret, hvor hun blev anbragt på knæfaldet. Domprovsten pressede hende forover, så hendes bryster blev presset ned mod alterskranken. Domprovsten trak hendes arme ud til siderne og placerede dem på alterskranken. Domprovsten bad hende åbne munden og pressede sine underbenklæder ind i hendes mund. Hendes mund blev vidt opspilet men det dæmpede effektivt hendes spage protester.
Det første slag var det værste. Hun havde bagefter fået at vide at Domprovsten kun havde brugt tyrepisken fordi hun havde fået ham til at komme hurtigere end alle tidligere korpiger. Hun turde ikke flytte sig, men smerten var ulidelig, da pisken igen og igen faldt ned over hendes ryg og røv.
Da Domprovsten trængte ind i hende eksploderede hendes hjerne i et lys, der måtte være en guddommelig åbenbaring. Hun følte kun kærlighed og Domprovstens tilgivelse. Hendes orgasme var så kraftig at alt omkring hende flød ud i et lysorgie.
Hun kom til sig selv liggende på ryggen på en bænk i krypten. De andre i koret havde smurt hendes ryg med kølende salve og hun mærkede læber og tunger overalt på sin nøgne krop.
Kantoren vågnede stille af sin dagdrøm. Hun følte forundret med hænderne på sin mave og sine bryster og gik ud til spejlet på toilettet.
Lærlingen gik glad tilbage til Troldkvinden for at fortælle om sin plan med Kantoren.
Erotiske noveller skrevet af Herren AalborgHistorien er rettet af Herren Aalborg