Til Inger (Første gang)
Erotiske noveller skrevet af  Allerslyst

Udgivet: 07-02-2022 00:01:00 - Gennemsnit: 4,93  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Almindelig sex | Onani | Sensuel Erotik
Antal tegn:51178



Til Inger
- en kærlighedshistorie


15. maj 2021

Det er mange år siden nu. Vi havde lovet hinanden, at vi aldrig mere skulle tale om det. Og min mor, moster Agnes og Inger nævnte det da heller ikke siden med et eneste ord eller den mindste lille hentydning. Det var som slettet fra vores fælles erindring. Og der lå det så alligevel, som en vidunderlig smuk perle, dybt inde i mine minders inderste kammer. Det smukkeste, der var hændt mig, kunne jeg ikke dele med noget andet menneske her på jorden. Var der mon en anden, der havde det på samme måde? Det tænkte jeg tit på, men nu er hun her heller ikke mere.

Kalenderen viser 15. maj 2021. Jeg sidder og skriver på mit arbejdsværelse. Det er her, jeg har min computer, mine dagbøger og andre personlige ting. Jeg bor alene, men i dag rumsterer det ude i køkkenet. Det er Elisabeth, der er på besøg. Hun har lige haft fødselsdag, 43 år. Det er ikke til at forstå. Hun kommer og besøger mig med jævne mellemrum, og nogle gange bager hun kringle til os. Det er en opskrift, hun har fra sin mor, og som hun ved, jeg holder meget af.

Om lidt vil Elisabeth komme ind og sige, at kaffen er klar. Så vil vi sætte os i køkkenet og sludre om gamle dage, eller også vil vi hælde kaffen på termokanden og gå hen på kirkegården, hvor vi vil sidde lidt på bænken ved Inger og Johannes’ grav.

Jeg har lukket døren til køkkenet. Jeg har en uvane med at tale højt med mig selv, særligt når jeg skriver. Det kommer af at være så meget alene. Nå, det er nu ikke kun mig. Elisabeth gør det samme, når hun går rundt derude i køkkenet. Vi ligner sgu hinanden, plejer hun at sige. Det er der nok lidt om.

Som sagt, jeg sidder og skriver. Jeg skriver dagbog, det har jeg gjort siden jeg var 13 år. Ikke hver dag, og der har været pauser gennem årene. Nu, hvor jeg snart er 62, sker der ikke meget på en dag, og på en måde er det ikke længere en rigtig dagbog. Jeg skriver bare om det, der falder mig ind, og mine tanker kredser mere og mere om fortiden. Særligt klart står tre formiddage i starten af august for mange år siden. Det var kort tid efter min 18-års fødselsdag. Jeg var lige startet i 3. g, men netop de tre dage, jeg vil fortælle om, var jeg ikke i skole. Alligevel fylder de mere i min erindring end de tre år i gymnasiet. Jeg oplevede noget, der var så smukt og stort, at jeg var et andet menneske, da jeg startede i skolen igen.

Det er ikke første gang, jeg prøver at skrive om det, og nu kan jeg igen mærke, at jeg mangler mod til at gå i gang. Jeg vil have, at det jeg fortæller, skal være smukt og sandt, men hver gang jeg begynder at skrive, har jeg svært ved at finde de rigtige ord, og når jeg læser det, jeg har skrevet, kan jeg se, at der mangler noget, nemlig ømheden, skønheden og kærligheden. Jeg vil prøve igen i morgen, og måske vil jeg starte et helt andet sted.
__________



16. maj 2021

Da jeg blev konfirmeret, fik jeg at vide, at jeg nu var på vej ind i voksenlivet, og at det var en meget vigtig dag, fordi jeg havde sagt ja til det kristne fællesskab og det evige liv. Jeg kan huske, at jeg var skuffet. Jeg mærkede ikke noget gennembrud, ingen åbenbaring, ikke en ny verden eller et nyt liv, der åbnede sig. Jeg havde gennem nogen tid haft en uro i kroppen og en forestilling om skønheden, det guddommelige og livets inderste mening, men det var ikke noget, der blev forløst den dag. I min krop kunne jeg mærke, at den forløsning jeg søgte efter, havde noget at gøre med pigerne, med Birthe, Højsangen og Ruth.

Birthe var en spinkel pige med mørkt hår og den sødeste i min klasse. Sommeren inden var jeg begyndt at lægge mærke til de runde buler i hendes bluse. Nu var de vokset og blevet til små bryster, der bevægede sig under stoffet, når hun løb rundt i skolegården. Jeg vidste, at jeg ville blive lykkelig, hvis jeg kunne få lov til at se eller røre ved dem. Jeg vidste også, at for en genert dreng fra et missionsk husmandssted langt ude på landet, var det en syndig drøm, der aldrig kunne gå i opfyldelse. Men jeg fandt næring til drømmen alle steder. Jeg læste i Højsangen, forstod kun halvdelen, men læste de samme vers igen og igen:

Din navle er en rund skål,
der ikke skal mangle krydret vin;
din mave er en hvededynge,
indhegnet af liljer.
Dine bryster er som hjortekalve.

Hvad jeg ikke forstod med mit hoved, det forstod jeg med min krop, og jeg følte mig gennemstrømmet af ømhed og længsel, hver gang jeg læste.

Derhjemme havde vi skriftsteder på væggene. I soveværelset stod der ”Gud ser alt” og i stuen over spisebordet med broderede bogstaver ”Herren er min”. Der var også et billede af en kvinde på en mark. Da jeg var mindre, elskede jeg det billede. Det var noget fra Ruths bog i Det gamle Testamente. Ruth stod med kornaks i hænderne. Hun havde en løsthængende kjole på, som var lidt åben i halsen, og lige der i åbningen var der et fint smykke. Senere lagde jeg mærke til brysterne, der var skjult under kjolens stof. Når jeg så på billedet, tænkte jeg på Birthes søde buler.

På biblioteket var der en bog med bibelske motiver. Jeg ledte efter Ruth og fandt et billede, hvor hun stod med helt nøgne bryster. Det var så vidunderligt dejligt at se på. Billedet var malet af en, der hed Francesco Hayez, kan jeg huske. Jeg var henne og kigge på det mange gange, og til sidst skulle jeg bare åbne bogen, så slog den selv op på den rigtige side.

En aften jeg lå under dynen, tænkte jeg på Birthe og Ruth. Jeg stak hånden ned i underbukserne og mærkede, at den var hård og stiv. Det føltes godt at røre ved den, alt for godt. En stemme i mig sagde: ”Bliv ved, bliv ved”. Jeg havde prøvet det før – hver gang jeg hørte stemmen, blev jeg bange og stoppede. Jeg vidste hvem det var, Satan, Fristeren, Djævelen. Han havde mange navne i mit hjem. Men den aften blev jeg ved. Jeg tænkte på Ruths dejlige bryster og på Birthes små, runde buler og på de mørke hår i armhulen, som jeg havde set, da hun skulle kaste en bold. Havde hun mon også hår mellem benene? Kunne det være hendes hånd, der lukkede sig om mig og trak forhuden tilbage, så hovedet blev blottet?

Jeg lå på ryggen og brugte knæene til at spænde dynen ud som et telt. Underbukserne havde jeg trukket lidt ned, og nu lå jeg og gned det følsomme sted langsomt mod dynebetrækket. Det kildede dejligt, en varm energi strømmede gennem mig, og jeg mistede kontrollen. Det var, som når jeg dykkede ned under bølgerne en sommerdag og mærkede, hvordan en bølge greb mig og fik min krop til at svæve. Jeg kunne ikke gøre noget, ikke holde det tilbage, en vidunderlig følelse bredte sig fra min mave til resten af kroppen, og så begyndte mit underliv at trække sig sammen i pulserende stød. Et øjeblik efter mærkede jeg varme klatter af en glat, tyktflydende substans på min mave og bryst, og den frydefulde ekstase blev afløst af angst, skam og flovhed.

Men som jeg lå der, fornemmede jeg også, at jeg havde oplevet kræfter, der var større end mig selv, at det var smukt, og at jeg var tættere på Ruth og Birthe og livets mening, end jeg havde været nogensinde før.

Da jeg kom hjem fra skole næste dag, kunne jeg se på min mor, at der var noget galt.
”Jeg har vasket dit sengetøj, Peter. Du ved godt hvorfor.” Hun kiggede alvorligt på mig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare.
”Hvad mener du,” sagde jeg og fortrød med det samme.
”Du har rørt ved dig selv på en beskidt og syndig måde. Husk, du kan ikke skjule noget for din mor og din Gud. Når du beder dit Fadervor i aften, så skal du angre og love, at du aldrig gør det mere. Gud vil hjælpe dig.” Jeg så ned i gulvet.
”Se på mig Peter! Er det en aftale?”
”Ja.”
”Og læg dig til at sove straks, du har bedt din aftenbøn. Så bliver du ikke fristet.” Jeg nikkede, men vidste, at jeg ville komme til at synde igen.

I tiden der fulgte, var jeg mere forsigtig med sengetøjet, og jeg ventede altid med at bede mit Fadervor, til jeg var færdig med at synde. Så kunne jeg også få tilgivelse med det samme.

I morgen vil jeg fortælle mere om min familie og om en mærkelig samtale, jeg havde med min mor og moster Agnes kort tid efter min 18-års fødselsdag.
__________



17. maj 2021

Jeg var familiens efternøler. Min far døde, da jeg var tolv, og derefter boede jeg alene sammen med min mor. Mine tre søskende, der var meget ældre end mig, var alle flyttet hjemmefra på det tidspunkt. Vi havde slet ingen kontakt til mine to søstre. Maria var flyttet til København, hvor hun boede i et kollektiv med synd og hor. Det sagde min mor. Hun sagde også, at vi ikke skulle tale om det. Mona var flyttet sammen med en pige. Dengang vidste jeg det ikke, men senere fandt jeg ud af, at hun var lesbisk, og at det havde været en stor sorg for min mor.

Min storebror, Johannes, var 18 år ældre end mig. Han var meget troende ligesom min mor og moster Agnes. Johannes var gift med en rigtig sød kvinde, der hed Inger. De boede på en lille ejendom i nærheden af vores. Inger var lidt ældre end Johannes, og hun havde boet på ejendommen alene med sin mor i mange år. Johannes og Inger blev gift og flyttede sammen, da moren døde. Hvordan de mødte hinanden, ved jeg ikke. Jeg tror, at Johannes havde været lidt ensom. Han var blevet mobbet i skolen, og han havde haft svært ved at følge med. Måske var Inger hans første rigtige ven.

Jeg var lidt misundelig over, at mine søskende alle havde fundet en partner på den ene eller anden måde, og jeg var sikker på, at det aldrig ville ske for mig.

Både Birthe, min søde klassekammerat fra folkeskolen, og jeg kom i gymnasiet. Vi smilede til hinanden, når vi mødtes på gangene, men hver gang hun sagde noget til mig, gik jeg i stå, eller også fik jeg sagt noget helt andet end det, jeg gerne ville sige. Når der var fest, spurgte hun mig i starten, om jeg ikke også kom, men jeg var aldrig med, min mor brød sig ikke om det. Dans og druk er syndens vej, sagde hun, og så var hun også bange for, at det skulle gå mig ligesom mine søstre.

Nu er jeg ved at nå frem til de tre formiddage. Som sagt var jeg lige blevet 18 år. Det var august måned 1977, og jeg var startet i 3. g og havde endnu aldrig været sammen med en pige. Da jeg kom hjem fra skole en dag, havde vi fået besøg af moster Agnes, som var min mors storesøster. Hun boede i Haslev, havde aldrig haft en mand og var endnu mere religiøs end min mor. Lidt efter kom Inger også. Mor og moster Agnes må have vidst, at hun kom, for der var allerede dækket op til fire personer.

Jeg kunne godt lide Inger, jeg følte, at vi havde et eller andet sammen – hun var anderledes end de andre, og så havde hun de dejligste brune øjne og langt, kraftigt brunt hår, der som regel var samlet med et spænde i nakken. Inger havde nybagt kringle med, og vi satte os ved bordet, skænkede kaffe op og begynde at spise. Først blev der snakket lidt om vejr og afgrøder, og så gik samtalen i stå. De kiggede på hinanden uden at sige noget, indtil Inger forsigtigt prøvede af få en samtale i gang ved at spørge mig, hvordan det gik i skolen, nu jeg var startet i 3. g. Hun var altid så sød, men næsten inden jeg havde fået svaret afbrød moster Agnes:

”Når du er færdig med kringlen Peter, så kan du godt gå op at lave dine lektier. Din mor, Inger og jeg har noget vi skal tale om.” Hun så meget bestemt og alvorlig ud, da hun sagde det, og i det samme så jeg, at Inger kiggede forlegent ned i bordet som en skolepige, selvom hun nærmede sig de 38.

”Er der noget galt?” spurgte jeg, og proppede det sidste stykke kringle i munden.

”Nej. Men gør nu bare, som moster Agnes siger. Du skal nok få mere at vide senere,” sagde min mor, og pegede i retning af trappen ude i gangen. Så tog jeg min taske og gik op på mit værelse. Jeg havde nogle matematikopgaver, der skulle afleveres den næste uge, og mens jeg arbejdede med dem, lyttede jeg til samtalen nede i køkkenet.

Når Inger var på besøg, plejede snakken at gå muntert og livligt, men denne gang var det anderledes. Der måtte være noget alvorligt på færde – måske noget, der havde med Inger at gøre. Jeg kunne høre, at de talte meget dæmpet, men hvad de talte om, kunne jeg ikke høre. Efter et par timer blev der sagt farvel ude i gangen.

”Herren er med os. Du skal ikke være bekymret, Inger,” sagde min mor. ”Det bliver mellem os. Og hils derhjemme.”

”Ja, hils Johannes,” råbte moster Agnes.

Da jeg et øjeblik efter kiggede ud ad vinduet, så jeg Inger komme trækkende med sin cykel op mod asfaltvejen. Det billede står stadigt helt skarpt i min erindring, og som jeg husker det, var det netop i det øjeblik, jeg lagde mærke til, at hendes modne krop var smuk og dejlig på en anden måde, end de unge pigers, som jeg selvfølgelig havde smugkigget på i skolen. Ingers bagdel var fyldig og kvindelig, og jeg kunne ikke få øjnene væk fra de vuggende hofter, der for hvert skridt sendte små vibrationer hen over ballerne i den spændte buksebag. Men samtidig følte jeg en ømhed og en lyst til at løbe hen og give hende et stort knus og spørge, om alt var i orden, og om hun havde det godt. Det kan også ske, at jeg husker forkert, og at min erindring er farvet af, hvad der skete senere.

Jeg fortsatte med matematikopgaverne indtil spisetid. Mor og moster Agnes sad allerede ved bordet og ventede på mig. Det var Agnes, der bad bordbønnen, sådan som hun plejede, når hun besøgte os. Bagefter spiste vi i tavshed. Der var kun lyden af bestikkets klirren mod tallerknerne og stueurets alt for høje tik-tak. Da vi var næsten færdige med at spise, så de to gamle søstre alvorligt og hemmelighedsfuldt på hinanden.

”Vil du sige det?” sagde min mor til Agnes, som straks lagde kniv og gaffel og fik øjenkontakt med mig.

”Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Din mor og jeg er ved at være gamle, og inden vi skal herfra, vil vi gerne have et barn, der kan føre vores slægt videre i næste generation. Et lille barn, som vi kan være med til at opdrage i troen på Gud.” Hun kastede et blik på min mor, som sad med foldede hænder og nikkede. Så fortsatte hun: ”Vi havde håbet, at Inger og Johannes ville få et barn, men sådan skal det ikke være. Det er Johannes, der ikke kan. Inger er også ked af det, hun er ikke helt ung mere, og lægen siger, at det skal være nu.” Moster holdt en pause og kiggede på mor og igen på mig. ”Vi må stå sammen som familie,” sagde hun så.

”Det er synd for Inger og Johannes. Kan de ikke adoptere et barn?” sagde jeg.

”Nej, det bryder vi os ikke om, og det er heller ikke nemt,” sagde Agnes. ”Men vi har talt om noget andet. Vi har talt om, at du kan hjælpe.”

”Hvordan det?” Jeg havde absolut ingen forestilling om, hvordan jeg skulle kunne hjælpe.

Agnes kiggede igen på mor, og så fortsatte hun: ”Du er ved at være en voksen mand, Peter. Vi vil spørge dig, om du vil ligge hos Inger og gøre hende frugtsommelig.”

Jeg var chokeret. Jeg vidste med det samme, hvad hun mente og blev rød i hovedet.

”Det kan jeg ikke. Jeg har jo aldrig sovet med en pige, og hvad siger Inger og Johannes?”

”Inger vil godt. Hun foreslog det næsten selv, og hun sagde, at det bliver det samme, som at bære Johannes’ barn.

”Hvad siger du så, Peter?” Det var min mor, der havde taget ordet. ”Kan du gøre det for Inger og din familie?” Jeg sad bare og kiggede genert ned på min tallerken, vi havde aldrig talt om den slags før.

”Du skal ikke være bange, Gud har skabt jer, så I finder ud af det, og Inger skal nok hjælpe dig,” sagde Agnes. ”Hvad siger du?”

”Så vil jeg gerne hjælpe,” fik jeg fremstammet, og mærkede hvordan blodet igen steg op i kinderne.

”Godt,” sagde min mor. ”Vi har allerede talt om, hvordan vi griber det an. Når Agnes tager tilbage til Haslev i morgen, tager jeg med. Jeg regner med at være hjemme igen torsdag aften. Du vil få besøg af Inger om formiddagen tirsdag, onsdag og torsdag. Hun vil være her ved ti tiden. Er du med?”

”Ja, det tror jeg nok, men jeg er jo i skole.”

”Du må blive hjemme de tre dage, du har ikke haft en eneste sygedag endnu, så det sker der ikke noget ved.”

Så brød Agnes igen ind: ”En ting mere, Peter. Når du ligger hos Inger, skal du gøre det uden lyst og kødeligt begær, og når I er færdige med at gøre det I skal, må I aldrig mere tale om det, og din mor og jeg vil heller ikke tale om det. Det skal være som om, det aldrig er sket.”

Alle mulige tanker og følelser fløj rundt i mit hoved og min krop. Jeg var nervøs, opstemt, spændt og usikker på en gang. Om natten drømte jeg, at Inger stod med ryggen til mig, mens hun langsomt tog sit tøj af. Til sidst stod hun helt nøgen og skulle lige til at vende sig om, da jeg vågnede. Med hånden i underbukserne kunne jeg mærke, at drømmen havde haft sin virkning. Jeg havde en frygtelig lyst til at hjælpe mig selv af med spændingen, men jeg lod være.

Om mandagen i skolen tænkte jeg hele tiden på Ingers krop og det, der skulle ske. Jeg var slet ikke med i timerne, og min lærer spurgte, om der var noget i vejen. Jeg sagde, at jeg ikke havde det så godt, og hun foreslog, at jeg tog hjem, så jeg kunne blive rask igen. Jeg tog straks hjem og blev hjemme de næste tre dage. Da jeg kom i skole igen om fredagen, var jeg et nyt menneske, der havde fundet vejen til himlen, og som havde været på besøg i den fugtige hule, som al livskraft og skønhed udspringer fra.

Det er det, jeg skal fortælle om nu, men angsten for ikke at gøre det godt nok, holder mig igen tilbage. Jeg venter til i morgen.
__________



19. maj 2021
Første dag i himlen

Jeg kom ikke rigtig i gang med at skrive i går, sådan som jeg havde lovet. Elisabeth kom på besøg, og hun skulle ikke se, hvad jeg skrev. Jeg fik skrevet lidt om aftenen, da hun var gået, men slettede det igen. I stedet fik jeg kigget i mine gamle dagbøger, og jeg tror, at det gør det lidt nemmere for mig at komme i gang nu.

Som sagt var jeg taget hjem fra skole om mandagen. Sidst på eftermiddagen tog min mor og moster Agnes til Haslev, og så var jeg helt alene. Da jeg gik i seng, havde jeg svært ved at falde i søvn, og tirsdag morgen vågnede jeg tidligt. Jeg tog et langt bad, tørrede mig og brugte godt med deodorant under armene. Så tog jeg rent tøj på fra inderst til yderst. Jeg havde en uro i kroppen og en følelse af, at det, der skulle ske, var større end alt det, jeg havde oplevet indtil nu, og at det ville få betydning for resten af mit liv. Jeg kunne næsten ikke vente, men samtidig var jeg nervøs og bange.

Jeg gik op på mit værelse igen, redte sengen og sørgede for, at alting så pænt ud. Så satte jeg mig til at læse historie, det var noget om tredivernes Tyskland og Weimarrepublikken. Jeg læste de samme linjer igen og igen, og med jævne mellemrum kiggede jeg ud ad vinduet på det sted, hvor hun ville komme til syne. Og så var hun der. Hun drejede fra asfaltvejen ind på grusvejen. I stedet for at svinge ind på gårdspladsen kørte hun videre og stillede cyklen omme bagved. Et øjeblik efter kom hun gående om hjørnet. Hun havde en lille taske på skulderen. Jeg skyndte mig nedenunder og hørte nu, at hun bankede på døren. Det plejede hun ellers aldrig at gøre. Jeg gik ud i gangen og lukkede op.

”Hej Peter, er du alene?” Der stod hun. Hun havde en grøn nederdel på, der gik til knæene, bare fødder i sandaler, en grå trøje og inde under en hvid bluse.

”Ja, kom indenfor,” fik jeg sagt, og vi gik sammen ind i køkkenet. Der stod vi et øjeblik uden at sige noget.
Så sagde hun: ”Er det i orden, jeg kommer?”
”Det er ok,” sagde jeg, og kunne med det samme høre, at det lød helt forkert.
”Du ved godt, hvorfor jeg kommer?”
”Jo, mor og Agnes har sagt det.”
”Hvad med dig, Peter? Vil du godt?”
”Ja, det tror jeg nok.”
”Du er ikke sikker?”
”Jo, jeg vil godt.”
”Tak, Peter.” Hun tog min hånd, og gav den et tryk. ”Du ved ikke, hvad det betyder for os.” Hun kiggede rundt i køkkenet. ”Skal vi ikke have en kop kaffe?”
”Det kan vi godt.” Jeg hældte vand i kedlen, satte den over gasblusset, kom seks måleskeer kaffe i tragten, og da vandet kom i kog, hældte jeg det langsomt over. Ingen af os sagde noget. Inger satte to kopper på bordet, og da det varme vand var løbet ned, skænkede jeg op. Vi satte os over for hinanden og nippede til kaffen.

”Må jeg spørge dig om noget, Peter?” Hun lagde igen sin hånd oven på min.
”Ja, det må du godt.”
”Har du prøvet at være sammen med en pige?”
”Ikke rigtigt.” Så var der en pause igen, hvor ingen sagde noget.
”Hvordan gør vi det, Peter?”
”Hvad mener du?”
”Du skal jo op i mig.”

Sådan sagde hun. Pludseligt gik det for alvor op for mig, hvad det var vi skulle, at jeg skulle op i hende, og at det var nu om et lille øjeblik, vi skulle gøre det. Jeg kiggede ned i bordet og kunne mærke, at jeg rødmede. Inger må have set det.

”Peter, måske er det lettere for os, hvis vi ikke ser på hinanden, når vi gør det.”
”Hvordan det?”
”Lad os gå op på dit værelse, når vi er færdige med kaffen. Så skal jeg vise dig det.”

Vi gik op ad trappen og ind på værelset. Inger gik hen til vinduet og trak gardinet for. Derefter gik hun hen til mit skrivebord og stillede sig med ryggen til.

”Kom helt hen til mig, og stå lige bag mig.” Jeg gjorde som hun sagde. ”Kom lidt tættere på.” Hun stak armene bagud, tog fat i mine hofter og trak mig ind mod sig. Jeg havde allerede en bule i mine bukser og prøvede at holde lidt afstand, så hun ikke mærkede det. ”Jeg gør mig klar nu, så skal du også gøre dig klar.”

Hun tog sine sandaler af, så hun stod på bare fødder. Så stak hun behændigt hænderne op under nederdelen og lod sine hvide underbukser glide ned. Jeg nåede lige at se, at der i skridtet var en våd plet, der lignede halvstørknet mælk, inden hun med en hurtig bevægelse samlede dem op med foden, foldede dem pænt sammen og lagde dem på bordet ved siden af min historiebog.

”Nu skal du også gøre dig klar,” sagde hun.
”Skal jeg tage bukserne af?”
”Ja, og sko og strømper.”

Da jeg stod i underbukser lige bag hende, så jeg det, jeg havde frygtet og blev flov. Den var allerede stor og stiv og ville stritte lige ud, hvis jeg tog dem af.

”Er du klar Peter?” Hun tog igen fat om mine hofter. ”Du skal også have underbukserne af, jeg kigger ikke.”

Med besvær fik jeg underbukserne viklet af, og hun trak mig igen ind til sin bagdel, så mit lem, der stod skråt op, blev presset mod hendes nederdel. Så trak hun lidt op i nederdelen og bøjede sig forover mod bordet.

”Prøv om du kan få den ind under, ” sagde hun.
”Under hvad?”
”Under nederdelen.”

Jeg pressede mit lem ned, og jeg kunne mærke, at det lagde sig i revnen mellem hendes runde, glatte baller. Hun stak en hånd ind mellem sine ben og tog forsigtigt om mit lem. Ved berøringen mærkede jeg et sug i maven. Så førte hun mig længere ned og ind til et sted, hvor der var fugtigt og blødt. Hun tog fat om mine lår og trak mig lidt tættere på.

”Kom”, hviskede hun.

Med hænderne på mine lår styrede hun mig langsomt ind i revnen. Den var snæver, og min forhud blev presset tilbage, så hovedet blev blottet. Gnidningen mellem den følsomme hud og revnen frembragte en frydefuld og næsten uudholdelig vellyst – som når man lige har nået toppen i rutsjebanen, og starter på turen ned (ja, nogenlunde sådan havde jeg skrevet i min gamle dagbog).

”Forsigtigt,” sagde hun og skubbede mig lidt tilbage. ”Kom så, langsomt.” Jeg pressede mig ind mod hendes numse, og jeg kunne mærke, at mit lem nu gled ind i hendes åbning uden modstand. Så trak hun mig helt ind. Min mave rørte hendes baller og mit lem var begravet i hendes skød. Det var ubeskriveligt.

”Tag mig nu, Peter.”

Jeg bankede ind i hende med rytmiske stød, det spændte hoved gled mod de våde, glatte slimhinder, og så var den der, den fornemmelse jeg kendte fra sengen, når jeg lå helt alene og tænkte på Ruth, Birthe og Inger med mit lem i hånden.

”Jeg tror, det kommer nu,” sagde jeg.
”Kom, kom - du skal bare sprøjte det op i mig.”

Jeg bevægede mig ud og ind et par gange mere, og så kom det. Det var, som om alle piger og kvinder åbnede sig for mig, og jeg brød igennem til paradiset, Edens have. Mit underliv trak sig sammen og jeg sprøjtede min varme sæd op i hende. I taknemmelighed bøjede jeg mig ned over hende og kyssede hendes nakke.

”Tak, Peter. Du er sød,” sagde hun.

Jeg trak mig ud af hende og gik et skridt tilbage. Hendes numse var igen dækket af nederdelen, men inden hun fik trukket den helt på plads, kunne jeg se, at sæden løb ned ad hendes lår. Hun tog de sammenfoldede underbukser og tørrede sig på låret og lidt op under nederdelen. Jeg begyndte at tage mit tøj på, og imens fandt Inger et par rene underbukser i sin taske. Hun trådte op i dem og trak dem op under nederdelen, som en blufærdig pige, der skifter tøj ved stranden.

Jeg havde sådan en lyst til at gå hen og give hende et ordentligt knus, presse hendes dejlige krop ind mod min og sige tak. Men jeg gjorde det ikke.

”Har du fået dit tøj på?” spurgte hun.
”Ja.”
”Skal vi gå ned igen?”
”Det kan vi godt.”

Vi gik ned i køkkenet. Inger tog sin trøje på og tog min hånd: ”Farvel, jeg smutter nu. Må jeg komme i morgen?”

”Ja, jeg skal nok have kaffen klar, når du kommer.”
”Du er sød. Vi ses.”

Og så gik hun, fandt sin cykel omme bagved og trak den op til vejen. Da jeg fulgte hende med øjnene, tænkte jeg på, hvordan hun for en halv time siden diskret havde trukket sin nederdel lidt op givet mig adgang til paradiset, det hemmelige sted, som hun skjulte mellem sine ben. Jeg blev i det øjeblik grebet af en ny følelse - en ømhed og kærlighed der var større og dybere, end noget jeg havde prøvet før, og jeg kunne næsten ikke vente, til vi skulle mødes igen.

Det blev det møde, hvor jeg endeligt turde favne hendes nøgne krop, presse den tæt ind mod min og mærke, at vi var et.
__________



20. maj 2021
Anden dag i himlen.

Jeg har endnu ikke turdet læse det, jeg skrev i går. Hvis jeg læser det, er jeg bange for, at jeg kasserer det hele, så jeg må hellere fortsætte, hvor jeg slap.

Om onsdagen stod jeg tidligt op og brugte igen god tid på badeværelset. Så tog jeg rent tøj på og cyklede hen til den nærmeste bager efter rundstykker. På vejen tilbage boblede jeg af glæde og forventning. Der var to rundstykker i min rygsæk, et til mig og et til min elskede Inger, og om lidt skulle vi sidde sammen og hygge os med kaffen, og så skulle vi … jeg kunne ikke tænke tanken til ende. Det var så stort, hun var så smuk og sød og jeg vidste nu, at jeg var forelsket.

Jeg satte mig i køkkenet med mine bøger og læste, samtidig med at jeg holdt øje med vinduet. Præcis klokken ti kom hun cyklende, stillede som dagen før cyklen om bagved, og et øjeblik efter bankede hun på.
Jeg havde knap lukket døren op, før hun sagde: ”Tak for sidst, Peter,” og gav mig et stort knus. Jeg var helt lammet. ”Er du alene?” spurgte hun.

”Ja, og jeg har lige hentet rundstykker.”

”Du er da bare så sød og betænksom.” Inger gik foran mig ind i køkkenet og satte sin taske på en stol. Hun havde cowboybukser og en blomstret bluse på. Håret havde hun samlet i nakken med en fletning.

”Skal jeg lave lidt kaffe?” spurgte jeg.
”Ja, det vil da være fint til rundstykket.”

Da kaffen var lavet, satte vi os ved bordet og snakkede og spiste. Inger fortalte, at Johannes havde så travlt. Han arbejdede på en maskinstation, og de var i fuld gang med høsten. Vejret havde drillet, og nu var det endelig blevet godt.

Jeg fortalte lidt om gymnasiet og Inger spurgte, om der slet ikke var nogle søde piger i min klasse. Jeg rystede på hovedet, og så sagde hun: ”Du skal ikke være bange for pigerne, og du skal ikke skamme dig over din krop.”

”Jeg skammer mig heller ikke.”

Der var en pause, hvor ingen sagde noget. Jeg kiggede ned i bordet og mærkede så Ingers hånd oven på min. ”I dag skal vi røre ved hinanden uden at være flove og uden at skamme os, lover du mig det?”

”Ja,” fik jeg sagt. Der var igen en pause.

”Gå op på værelset, og tag alt dit tøj af, og læg dig under dynen, sagde hun med et sødt smil. Så kommer jeg om lidt. Du skal ikke være genert.”
”Også underbukserne?”
”Alt tøjet, vi vil ikke mere skamme os.”
”Skal jeg gå nu?” spurgte jeg.
”Ja, jeg kommer, når du ligger under dynen.”

Jeg gik op på mit værelse, trak gardinet for og tog så alt mit tøj af og lagde det pænt sammen på stolen. Så kravlede jeg ned under dynen, og da jeg lå der, havde jeg det på samme måde, som når jeg sad og ventede foran skoleinspektørens kontor. Mit hjerte hamrede - hvert øjeblik kunne døren gå. Men hvorfor var jeg nervøs? Jeg forstod det ikke, jeg forstod ikke de følelser, der rasede i min krop. Og så hørte jeg, at hun kom op ad trappen, og jeg mærkede, at mit lem havde rejst sig. Hvad ville hun tænke, min elske Inger?

Døren gik op, og hun kom ind i en fin hvid natkjole. Hun havde bare ben og bag kjolens folder anede jeg brysternes form og brystvorterne, der lavede små buler i stoffet. Det var så smukt.

Hun gik hen til mit skrivebord, og med ryggen til trak hun natkjolen op over hovedet. Og der stod hun så - helt nøgen, som i min drøm. Hun foldede natkjolen forsigtigt sammen og lagde den på bordet. Hendes ben, arme og skuldre var solbrændte, numsen var bred og hvid og revnen så vidunderlig, at jeg måtte følge den hele vejen ned til det sted, hvor jeg kunne se en mørk hårdusk og lidt af hendes kløftede køn mellem de hvide lår. Så vendte hun sig om, og jeg så mavens bløde runding, navlen, skødets mørke trekant mod den hvide hud og de nøgne bryster.

Synet var overvældende. På en gang guddommeligt smukt og samtidigt skræmmende. Jeg trak ikke vejret, og hvis jeg ikke have ligget ned, ville jeg have været bange for at besvime. Var det sådan Moses havde det, da han så Herrens engel i den brændende tornebusk?

”Kigger du på mig, Peter?”
”Nej. Jeg lå bar og tænkte på noget.”
”Åh, lad være. Du må gerne kigge. Ryk dig lidt, så der bliver plads.”

Jeg rykkede længere ind mod væggen og lynhurtigt løftede hun dynen, krøb ned under den og pressede sin nøgne krop ind mod min. Det var ufatteligt. Jeg ved ikke hvordan det gik til, men øjeblikket efter kyssede vi hinanden kærligt og begærligt. Jeg fyldte mine hænder med hendes bryster, mærkede deres tyngde og blødhed og strøg hende over ryggen helt ned til det sted, hvor revnen begyndte. Fulgte revnen hen over numsens runding og videre ind under ballernes buer til de bløde folder og de krusede hår mellem hendes lår.

Ingers hånd havde fundet vej til mit skridt, og hun kærtegnede mit lem og mine testikler, som var det små dyreunger.

”Jeg har sådan glædet mig til at røre ved dit redskab. Kan du også lide at røre ved mig?”
”Ja,” stønnede jeg.
”Hvad kalder du den?”
”Hvad mener du?”
”Det du rører ved nu.”
”Din tissekone?”
”Siger I sådan i skolen?”
”Det ved jeg ikke.”
”Jo, du ved. En voksen kvinde har en kusse.” Hun grinede og gav mig et kys. ”Og det er dejligt, når du rører ved den. Du må gerne stikke din finger lidt ind.” Jeg førte fingeren hen over de fugtige læber og fandt åbningen. ”Det er godt,” stønnede hun, og jeg pressede fingeren lidt ind i revnen. Hun tog fat om mit lem og trak forhuden langsomt tilbage. Så kærtegnede hun forsigtigt det spændte hoved og sagde: ”Ved du godt, at du har en stor og dejlig pik, Peter.”
”Synes du?”
”Ja, og den skal op i mig nu.”

Hun vendte sig om på ryggen. ”Kom her.”
Jeg lagde mig ind over hendes krop, hun spredte sine ben, bøjede dem og lod knæene falde ud til siderne, så der var plads til mig. Så tog hun mit lem og førte det hen til revnen. Hun bevægede det lidt frem og tilbage, og jeg kunne mærke, at hun åbnede sig, og at jeg var det helt rigtige sted.

”Forsigtigt,” hviskede hun. Hun havde en hånd på min mave og med den anden hånd bevægede hun mit lem, som var det en honningske, der forsigtigt bliver dyppet i krukken. Jeg løftede mig op på armene, mens hun smurte mig ind i sine safter. Hun så kærligt på mig med sine brune øjne, lagde begge hænder på mine baller og sagde: ”Kom nu,” og jeg gled ind i hendes skød, og vi kiggede på hinanden og jeg kiggede på hendes hvide bryster og tænkte, at jeg aldrig havde følt og set noget så smukt. I det øjeblik skyllede bølgen ind over mig, og jeg tømte min sæd op i hendes kusse.

”Kom du, Peter?”
”Ja.”
”Bliv liggende helt stille mellem mine ben, så er du sød.” Vi lå et stykke tid, krop mod krop og kind mod kind. Så sagde hun: ”I morgen er vores sidste kærlighedsdag.” Det kom bag på mig, at hun sagde sådan.
”Jeg vil da altid kunne lide dig, Inger.”
”Det er sidste dag, vi kan nyde hinanden. Derfor skal vi være frie og lykkelige i morgen, lover du mig det?”
”Hvordan er man fri og lykkelig?”
”Vi skal ikke være bange for noget, vi skal gøre alt det, vi har lyst til, bare det er smukt og godt.”
”Det lover jeg,” sagde jeg uden helt at vide, hvad jeg havde sagt ja til.

Da vi havde ligget sådan lidt, trak jeg mig ud af hendes skød og gled ned på siden. Jeg lagde hovedet ind mod hendes bryster. De var, som der stod i Højsangen, bløde og varme som hjortekalve. Nu forstod jeg det.

”Kan du li’ dem?” spurgte hun.
”Ja, de er så smukke og søde.”
”Du må vente med at lege med dem til i morgen. Hun lod hånden glide gennem mit hår og gav mig et kys. ”Jeg bliver nødt til at tage hjem nu. Jeg går ned og tager mit tøj på, så kan du tage dit på imens.”

Derpå rejste hun sig og steg ud af sengen. Hun tog natkjolen på, åbnede døren og gik ned ad trappen. Da jeg havde fået tøjet på, kiggede jeg på lagnet, hvor vi havde ligget. Det var krøllet, og der hvor hendes numse havde været, var der en stor våd plet. Jeg lagde dynen hen over den og tænkte, at det lagen ville jeg gerne gemme som et minde, men droppede straks tanken – min mor havde alt for godt styr på lagnerne.

Da jeg kom ned i køkkenet, stod Inger fuldt påklædt med tasken i hånden. ”Vi ses i morgen og jeg tager hjemmebagt kringle med,” sagde hun og gav mig et knus. Så gik hun. Da hun havde hentet cyklen og kom trækkende op mod asfaltvejen, vendte hun sig om og vinkede og smilede. Jeg blev varm om hjertet.

Den nat sov jeg oven på den våde plet og drømte om Inger. Da det blev morgen, var pletten tør og stiv, og jeg skiftede lagnet.

Inger kom lidt før end de andre dage. Det skulle blive det møde, hvor jeg med mine hænder og fingre udforskede hendes nøgne kvindekrop, og hvor jeg kortlagde de mest vidunderlige detaljer, runde bakker, kløfter og sprækkedale.
Det vil jeg skrive om i morgen.
__________



21. maj 2021
Tredje dag i himlen

Nu er jeg nået til torsdag – den tredje dag, hvor Inger og jeg skulle mødes. Som jeg skrev i går, skiftede jeg lagnet, da jeg vågnede. Det skulle være rent og pænt til Inger. Det skulle jeg også være, så jeg vaskede mig igen grundigt under bruseren og tog rent undertøj på.

Aftenen før havde jeg tænkt over det, hun havde sagt – at vi ikke skulle være bange for hinanden, og at vi skulle gøre alt det, vi havde lyst til, bare det var smukt og godt. Nu tænkte jeg på det igen med en frydefuld forventning, men også med ængstelse, for moster Agnes havde jo sagt, at ”når du ligger hos Inger, skal du gøre det uden lyst og kødeligt begær”. Var det nu, jeg skulle sige fra?

Sådan tænkte jeg, og alligevel mærkede jeg en stor glæde og varme, da det bankede på. Klokken var kun halv ti. Inger var allerede på vej ind, da jeg nåede hen til døren. Hun bar en lyseblå lærredskjole med ærmer, der lige dækkede skuldrene. I taljen var den bundet løst sammen med et bånd i samme farve som kjolen. Båndet fremhævede hendes hofter. Lige over taljen var der folder i det løse stof, og lidt længere oppe blev det fyldt ud af de bryster, jeg dagen før havde set med mine egne øjne. Håret havde hun samlet bagpå med spændet, sådan som hun plejede.

”Du kigger sådan på mig - er det i orden, at jeg kommer nu?” sagde hun med et smil.
”Ja, jeg har sådan glædet mig, til du skulle komme,” røg det ud af mig.
”Det har jeg også,” sagde hun, og gav mig et lille kys på kinden. ”Laver du lidt kaffe til kringlen?”

Vi sad lidt med kaffen og kringlen, som hun have med, og talte om løst og fast, men jeg var et andet sted. Jeg tænkte stadig på det, hun havde sagt dagen før, og så røg det ud af mig:

”Du sagde i går, at det er vores sidste dag.”

”Ja, det er sidste gang vi kan nyde hinanden. I dag skal vi være helt frie og lykkelige.”

”Men moster sagde, vi skulle gøre det uden lyst og kødeligt begær.”

”Hvis vi kan li’ det vi gør ved hinanden, kan det ikke være en synd. Gud har skabt os som mand og kvinde, for at vi kan glædes ved hinandens kroppe.” Så tog hun min hånd og smilede til mig. ”Du skal ikke være bange for min krop, du skal bruge den, som du har lyst til, og i dag skal du se og mærke, hvordan en kvinde er skabt.”

”Jeg så da din krop i går. Du er dejlig.”

”Men i dag er det dit alt sammen indtil kl. tolv, og du må bruge alle de sanser, Gud har givet dig. Du skal føle, lugte, se og smage, og jeg vil give dig alt. Til gengæld skal du tømme din sæd i mig for sidste gang.” Inger smilte lidt genert, og jeg blev helt forlegen.

”Vil du have mere kaffe?” spurgte jeg, bare for at sige noget.

”Nej tak, så skal jeg bare tisse midt i det hele,” sagde hun med et lille grin. ”Vil du?”

”Jeg har også fået nok.”

”Så lad os gå op på værelset, kom!”

Vi gik op ad trappen, hun forrest med sin taske, og jeg bagefter. Jeg kiggede op under kjolen, og jeg så de hvide lår og prøvede at forestille mig, hvad der var længere oppe. De syndige drifter rev i min krop, og jeg kunne mærke, at mit lem voksede og gjorde sig parat.

Da vi kom op, trak hun gardinet for vinduet og sagde: ”Hvis du har lyst, må du gerne klæde mig af.”
Jeg var chokeret. Der var ikke noget jeg havde mere lyst til, men kunne jeg sige det?

”Mener du, at jeg skal tage dit tøj af?” spurgte jeg.

”Ja, tag alt tøjet af mig.”

Hun sparkede sandalerne af og løftede armene, og så trak jeg forsigtigt op i hendes kjole, til de hvide lår kom til syne.

”Du skal lyne ned i ryggen,” sagde hun. Jeg fandt lynlåsen og åbnede den. Derefter trak jeg kjolen op over hendes hoved og prøvede at lægge den sammen.

”Skal jeg?” Hun tog den, foldede den pænt sammen og lagde den på mit bord. Imens kiggede jeg på hende. Hun stod der i hvide bomuldstrusser og bh. Hvad skulle jeg tage af nu?

”Bh’en er hæftet sammen i ryggen. Det kan du nok finde ud af,” sagde hun.

Jeg gik om bag hende og trak og skubbede i stoffet, indtil jeg fandt de to hægter, der holdt den sammen. Så åbnede jeg bh’en og trak den ud over hendes arme. Jeg foldede den sammen og lagde den på bordet. Derefter stirrede jeg henført på hendes nøgne, hvide ryg og lod mit blik glide ned til trusserne. Mit hjerte bankede – skulle jeg virkelig tage dem af?

”Hvad sker der, Peter?” sagde hun, da jeg havde tøvet lidt.
”Du er alt for smuk, det er bare det.”
”Vil du ikke se det hele?”
”Jo, jeg vil se det hele.”
”Så tag dem af.”
”Dine underbukser?”
”Ja, tag dem af.”

Jeg tog fat i elastikken og trak dem lidt ned. Jeg så det øverste af revnen mellem hendes baller. Det fik det til at svimle for mig, og jeg blev bange for at trække dem længere ned. Og så gjorde jeg det alligevel, trak trusserne helt ned, så den hvide bagdel med ballernes vidunderlige buer kom til syne. Og hvilket syn. Jeg havde det, som da jeg var syv år og i legetøjsbutikken så den læderfodbold, jeg altid havde drømt om. Jeg måtte røre ved dem, ballerne. Jeg lod mine hænder glide ned over deres glatte hud og lod fingrene følge revnen opad igen. Så vendte hun sig mod mig. Det dæmpede lys fra gardinet faldt så smukt på hendes krop, og der stod hun, så ufatteligt nøgen og smuk, at det for en attenårig dreng, der aldrig før havde set en kvinde så nøgen, var et ubegribeligt mirakel.

Jeg så de mælkehvide bryster og brystvorterne med den brune knoppede hud, mavens bløde runding, navlens søde fordybning og den mørke, forunderlige trekant nederst på den hvide mave, edens have. Hun løsnede spændet i nakken og lod håret falde ned over skuldrene. Så lagde hun armene om mig og tog mig ind til sig. Da vi kyssede hinanden, lod jeg mine hænder glide ned over hendes ryg til ballerne, og jeg pressede hende ind mod min krop og mærkede duften af hendes hår.

”Du skal også tage dit tøj af,” sagde hun. Med fælles hjælp fik vi skjorten af, og da jeg knappede bukserne op og trak dem lidt ned, havde hun allerede fat i mine underbukser. Mit lem blev fanget af elastikken, og med et par fingre fik hun det - som det naturligste i verden - lirket ud, og underbukserne gled ned på mine fødder. Jeg sparkede sko og underbukser lidt væk, og da hun bøjede sig for at hjælpe mig med strømperne, lagde jeg mærke til, hvordan hendes modne bryster faldt frem og kom til at se større og længere ud.

Så stod vi begge nøgne, som Gud havde skabt os. Hun kiggede så kærligt og skamløst på mig, at jeg måtte sænke blikket, og der fik jeg øje på mit erigerede lem, der pegede mod den mørke dusk, der tittede frem under mavens fold. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, men jeg slog armene om hende og pressede mit hoved mod hendes bryst. Hun lagde hænderne på mit hår, og pressede mig ned mellem sine bryster, ned over maven og navlen og endnu længere ned, til jeg kunne mærke det øverste af trekantens krusede hår mod min hage. Og lidt længere… og så mistede jeg selvkontrollen. Drevet af lyst og begær, tog jeg fat om hendes baller og pressede min mund mod hendes skød, dette farlige og dragende sted, som jeg ikke engang i drømme havde været så tæt på.

”Skal jeg lægge mig op på sengen, så du bedre kan komme til?” hviskede hun, og inden jeg fik svaret, gik hun hen til sengen og tog dynen af. Så tog hun et håndklæde op af sin taske og bredte det ud midt på sengen for, som hun sagde med et genert smil: ”Hvis vi nu skulle komme til at lave en våd plet. Din mor skal ikke vide, hvor dejligt vi har haft det.”

Da hun lagde sig i sengen med numsen midt på håndklædet, lagde jeg mærke til, hvordan hendes krop ændrede sig. Brysterne blev til flade bakker, også maven, der før havde haft en lille fold over trekanten, blev blød og flad, men kønnet rejste sig som en vidunderlig skovklædt bakketop med en stejl skråning ned mod det sted, hvor revnen var skjult mellem bevoksningen.

Så spredte hun benene, pegede på sit køn og sagde: ”Kys mig igen, så er du sød.” Jeg kravlede op i sengen, lagde mig mellem hendes ben og kyssede hende fra navlen og ned til de krusede hår. Da hun skubbede mig længere ned og pressede mit hoved ind mellem lårene og ind mod kønslæberne, blev jeg forskrækket over den fremmede og stramme lugt. Jeg trak mig lidt tilbage for at samle mod, og så dykkede jeg igen ned mellem hendes hvide lår og mærkede de fugtige læber mod mine. Den stramme lugt havde nu forvandlet sig til en hidsende og dragende duft af en kvindes skød og numse. Duften gjorde mig tændt, og jeg måtte smage. Jeg pressede våde kys mod de lukkede læber, fandt revnen med tungen og smagte. Det var så smukt og frydefuldt, og alligevel blev jeg igen grebet af angst. Var det syndigt? Hvad var det, der styrede mig i dette øjeblik?

Det var, som om Inger havde gættet mine tanker. ”Du skal ikke være bange,” hviskede hun. ”Det er vores sidste dag, ingen får at vide, hvad vi gør ved hinanden. Vi skal være frie og lykkelige i dag – det lovede vi jo hinanden.”

”Jeg føler bare, det er forkert, det vi gør … nej, jeg kan ikke forklare det.”

”Jeg ved godt, hvad du mener. Men det vi gør, er ingen synd, og lysten og glæden har vi fået fra Gud.”

”Bliver du glad, når jeg kysser dig dernede?”

”Ja. Kan du ikke mærke, at min kusse også giver dig våde kys?

”Jo, men jeg blev alligevel lidt bange for den, dens lugt, og den måde den tændte min lyst.”

”Det er din mor og Agnes og Johannes med al deres snak om lyst og fortabelse, der gør dig bange. Gør nu det, du har lyst til.” Og det gjorde jeg så, jeg borede igen mit hoved ned i hendes skød og mærkede, at det var godt og smukt, og at dets ånde var som muld og fugtig skovbund.

”Du må også gerne slikke mig på den lille knop øverst i revnen og stikke en finger op i mig,” sagde hun, mens hun strøg fingrene gennem mit hår. Så trak hun sine lår op og holdt dem spredt, så hendes køn var helt blottet. Hun tog min finger og førte den forsigtigt hen over den hårde kile i toppen af sit skød og ned til den følsomme knop.

”Her, ” sagde hun. Jeg fandt den med tungen, slikkede rundt om den og stak så en finger forsigtigt ind i hendes skede, der var riflet og samtidig helt glat. Da jeg mærkede, at der var plads, prøvede jeg med to fingre. Hun lå helt stille, og jeg kunne høre på hendes åndedræt, at hun nød det.

”Det er også godt her.” Hun tog min finger og førte den helt ned til det bageste hul. Så pressede hun forsigtigt, så det åbnede sig, og fingeren gled lidt ind.

Sådan lå jeg og kærtegnede hende med mund, tunge og fingre. Jeg var som i himlen - bedøvet af duften fra hendes skød og hendes numse - da jeg bemærkede, at hun blev helt, helt stille og var holdt op med at trække vejret. Inden jeg nåede at reagere på det, tog hun min hånd og pressede fingeren endnu længere ind og kom med nogle små klynkelyde og så et dybt suk. Hun klemte lårene ind mod mit hoved, og jeg mærkede, hvordan hendes numsehul trak sig sammen om min finger. Så skubbede hun mig lidt væk. Jeg kravlede op, lagde mig ind til hende og gav hende et kys på munden.

”Gud, hvor var du dejlig. Nu ved du, hvordan man gør en kvinde glad,” sagde hun, og gav mig et knus.

Lidt efter mærkede jeg hendes hånd på mit alt for stive lem. ”Du skal op i mig nu,” sagde hun. Hun rettede på håndklædet, spredte benene, åbnede armene og sagde: ”Kom.”

Jeg lagde mig oven på hende, og hun tog mit lem og førte mig ind. Det var så vidunderligt at glide ind i hendes våde skede, at jeg ikke kan beskrive det. Jeg tror, hun kunne mærke, hvor tændt og ophidset jeg var, og da jeg var helt inde, sagde hun: ”Du må gerne sprøjte nu,” og det gjorde jeg. Hun holdt mig fast mellem sine lår, og jeg lå med hovedet mod hendes kind.

Da vi havde ligget lidt, trak jeg mig ud og rejste mig op. Hun tog fat om sine knæ og trak benene op, så hendes numse løftede sig fra håndklædet. Jeg kunne se, at det var vådt.

”Jeg ligger lige sådan, så det kan blive derinde. Du skal ikke kigge,” sagde hun. Men det gjorde jeg. Jeg kiggede på hendes skød og så, at det var vådt og indsmurt, og at der mellem de små læber, der havde åbnet sig lidt, var en lille sø af sæd. Noget var løbet ned og havde samlet sig i det bageste hul. Hun så bare så sød og uskyldig ud, som hun lå der, og jeg bøjede mig ned og kyssede hende på munden og på brysterne.

Efter et par minutter rejste hun sig op og sagde: ”Nu er det din tur til at ligge nederst.” Jeg lagde mig på ryggen og hun satte sig på sengekanten. Hun tog fat om mit lem og trak forsigtigt forhuden tilbage. Det rejste sig næsten med det samme og blev hårdt og stift igen. Hendes fingre kærtegnede det opsvulmede hoved og klemte lidt på det, så det lille hul åbnede sig. ”Den har en sød lille mund,” sagde hun og gav den et kys.

Så kravlede hun op og skrævede hen over mig. Brysterne faldt ned mod mig, og folderne på hendes mave dækkede kønnet. Hun løftede numsen lidt mere, tog igen fat om mit lem og førte det ind mellem lårene og op til revnen. Med den ene hånd åbnede hun læberne dernede, og så sænkede hun sin krop ned over mig, og jeg gled ind. Hun bevægede sig langsomt op og ned, brysterne dansede over mig, og jeg greb fat om hendes baller og følte mig frem til det sted, hvor mit lem gled ud og ind. Der, midt i alt det fugtige, fandt mine fingre også det bageste hul, og jeg pressede en våd finger lidt ind. Hendes bevægelser blev voldsommere, og når vore kroppe stødte sammen, lød der våde klask og fugtige pruttelyde, der fik mig til at grine.

”Det er bare lyden af kroppe, der kan lide hinanden”, sagde hun, og jeg kom til at tænke på lyden og følelsen, når jeg som barn med bare fødder svuppede rundt i den drivvåde eng. Min mave blev våd af hendes kærlighedssaft, jeg spændte musklerne i min underkrop, presse mig op mod hendes arbejdende skød – og så sprøjtede jeg endnu engang.

Hun faldt ned over mig, og sådan lå vi lidt, knuget ind til hinanden. Pludseligt rejste hun sig.
”Gud, klokken er mange. Jeg skal hjem nu.” Hun tog håndklædet, tørrede sig i skridtet med det og tog sit tøj på. Håndklædet lagde hun ned i sin taske. Jeg fik også tøjet på, og sammen gik vi ned i køkkenet. Hun kom hen til mig, gav mig et knus og sagde: ”Tak Peter. Hvis der er nogen, der har set mig, så har jeg bare været henne og se til dig, fordi du har været syg.”

Med en hurtig bevægelse samlede hun igen håret med spændet, og så gik hun. Da hun trak cyklen op til vejen, vendte hun sig ikke om, men det så ud som om, hun havde et lille smil på læberne.

Jeg fik aldrig sagt tak til Inger, og det har naget mig lige siden. Mens jeg skriver dette, kommer jeg til at tænke på det sted i biblen, hvor Moses ser det forjættede land for første gang:

”og Herren lod ham se hele landet: Gilead op til Dan,
hele Naftali, Efraims og Manasses land, hele Judas land
over til havet i vest, Sydlandet og Jordandalen … ”

Sådan fik også jeg lov til at se din skønhed, Inger. Dine brune øjne med smilerynkerne, dit generte, skamløse smil, skuldrene, dine hvide bryster, brystvorterne, ryggens hulning lige over numsen, de hvide, runde baller, navlen og mavens runding, Sydlandet og Jordandalen. Du åbnede kærlighedens kort for mig og viste mig de hemmeligste steder og gav mig lov til at gå på opdagelse med alle mine sanser.
__________



Erotiske noveller skrevet af  Allerslyst

Historien er rettet af Allerslyst




Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(27)
(8)
(4)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

nuser2006(k) 17-03-2024 14:25
Virkelig dejlig og smuk historie.




schmutzig(m) 20-11-2023 13:25
Meget smuk og renfærdig.


Mangelo(m) 18-11-2023 16:17
Dejlig varm og sød historie. Uanset om den er virkelig eller ej, så er den skrevet så det hele virker ægte. Den formår at gøre det "syndige" eller "skamfulde" både smukt og rigtigt.


evej22(M) 06-10-2023 14:16
rigtig god og sød historie. Resultatet? kom der et barn ud af det?


GentleSir2023(m) 05-10-2023 23:10
Så smuk og dejlig en historie….så godt skrevet…fantastisk👍


husvenmb(m) 23-09-2023 04:52
pirrende




olfert57(m) 23-08-2023 16:49
Whau, en historie om skam og lyst. Om det, at lyst og begær er syndigt og angsten for at gøre det forkerte.


ejvind(m) 23-08-2023 15:26
En dejlig og inspirende historie jeg føler det er virkelighed


Odensefyr5000(m) 23-08-2023 13:48
varm historie - elsker den


Krebs 1965(m) 08-07-2023 15:42
En fantastisk god historie - virkelig godt skrevet, TAK 😀


Fister2(M) 06-06-2023 08:40
Vidunderlig varm og velskrevet historie. Hvor er du god til det her.




dammegood(m) 29-01-2023 14:52
Dejlig varm og anderledes novelle.
Virkelig godt og levende skrevet.


Lazze(M) 05-09-2022 16:04
Mere smukt og ægte kan man vist ikke beskrive en ung mands debut.

Det var også dejligt og nyt, at læse om donering efter naturmetoden. Det er desværre et emne, som ikke er beskrevet mange steder.

*******


husvenmb(m) 31-05-2022 00:50
dejlig start på sexlivets glæder, håber i fik familieforøgelsen


MadsMan(m) 28-04-2022 19:18
En utrolig smuk fortælling om en ung mands start på kærlighedslivet. Vi er sikkert mange, der har haft he melige følelser for en tante eller moster da vi var på samme alder. Skøn, skøn historie.
Tusind tak fordi du delte med resten af os.


brevven69-2(m) 28-04-2022 08:53
TAK - og gentager mine tidligere ord om at være rigtig meget mere end underholdt.
SIKKE en debut. Dygtigt og flot kvalitetsarbejde - virkelig.
HAR gennemlæst din fortælling og nydt gen-læsningen og måtte holde visse læse- og arbejdspauser!

HÅBER at du har mere på hjertet - og mere på lager!
Forklarer gerne mere - på lidt afstand - og lidt væk her-fra:
brevven69@yahoo.dk

TAK og held og lykke fremover!
Billedet er enestående...!!!




Bi-lyster(M) 28-04-2022 07:01
En meget lang og smuk historie, der aldrig blev vulgær.
En fin beretning om den unge mands første stiften bekendtskab med erotikkens fantastiske verden
Fem stjerner herfra


brevven69-2(m) 26-03-2022 09:36
KÆRE "Allerslyst" ... Alles LYSTER...

"kan DU så komme igang .. smil" TAK fra mig, BrevVEN
Venter spændt - og har læst flere gange.. DEN fortælling hjælper i en hård, ond "tid"
TAK


Allerslyst(m) 25-03-2022 22:59
Mange tak for alle de søde kommentarer - men får jo næsten lyst til at skrive en ny historie!



lassohen(m) 10-03-2022 16:58
En meget sød fortælling og godt skrevet!


lo(p) 09-02-2022 19:41
fra dreng til mand




Chauffør45(m) 08-02-2022 17:46
Må tilstå, at jeg til en start troede, at forfatteren havde "lagt" med alle tre kvinder, både mor, moster Agnes og Inger. Men den vildfarelse kom jeg da heldigvis hurtigt ud af. I stedet åbenbarede der sig, en smuk, smuk historie, som samtidigt var dampende erotisk. Og at frugten fra de tre dage, stadig bager kringle til "onkel", giver en utrolig smuk krølle på historien. Er ikke i tvivl om, at historien sagtens kan have foregået, og som en skriver, så har de indre missionske samfund, rundt om i landet, nok langt flere af den slags fortællinger, som aldrig ser dagens lys. Så 5 store * herfra..


Massagedrømme(m) 08-02-2022 08:16
Lækkert


moden fra århus(M) 08-02-2022 07:13
dejlig historie, en smuk indføring for drenget i det erotiske liv, godt skrevet, meget varm og virkelig en nydelse


brevven69-2(m) 07-02-2022 18:25
VIRKELIG - helt anderledes. Og så alligevel ikke.
Haslev er nævnt af nogen - fattede det først ikke, da jeg er vokset op på SydhavsØerne.
NU forstår jeg det - men undres.

Uendelig flot skrevet.
En helt alternativ beskrivelse.
Det lyder som .. som noget delvist oplevet??
Interessen øges ved de tanker!

TOP karakter!


årgang1964(K) 07-02-2022 17:12
En helt utroligt smuk historie, fra en anden tid, men ufattelig smukt fortalt. Tak for at dele med os andre.




Jahatten(m) 07-02-2022 13:04
Smuk historie. Tak for den


dkjeld(M) 07-02-2022 10:26
En meget smuk og rørende historie. Gad vide hvor mange af den slags hemmeligheder der er i de missionske samfund.


Jack b(M) 07-02-2022 09:31
Det er en dejlig, anderledes historie. I det intermissionske Haslev havde lysten trange kår og det er dejligt at læse om hvordan den alligevel fandt vej mørket.


Fingernem(M) 07-02-2022 08:46
Tak for en vidunderlig varm historie.
Skønt, at vi selv skal tænke os til, at den kringlebagende Elisabeth i køkkenet er frugten af dine tre vidunderlige formiddage.
Derfor er det også nødvendigt, at du er anonym


Jydemanden(m) 07-02-2022 02:57
Så lækker




citizen(M) 25-01-2022 00:03
Fantastisk historie. Skriv gjerne mer.




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer41
Gennemsnits stemmer4,93
Antal visninger35816
Udgivet den07-02-2022 00:01:00