Tango for to (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Jahatten

Udgivet: 11-02-2021 00:01:04 - Gennemsnit: 4,71  Udskriv
Kategori(er): Utroskab | Almindelig sex | Oralsex | Offentlig
Antal tegn:8624



Vi havde kun danset et enkelt nummer. Jeg kiggede ind i hans sortbrune øjne.

”Hvad hedder du?”

”Louis Ramon, kald mig bare Ramon.”

Han rullede let på r’et. Accenten og stemmens klang ramte noget dybt i mig. Han havde lavet en bane bar hud på halsen ellers var hans skæg gået direkte over i behåringen på hans brystkasse. Jeg hadede normalt skæg og kropsbehåring, men lige på Ramon passede det perfekt.

Ramon tog fat i min hånd, det føltes godt. Jeg mærkede hans anden hånd om mit liv, en stor fast og behåret mandehånd. Jeg havde gået til Tango i et par år sammen med Peter, men han var jo bare en almindelig dansker uden rytme. Ramon duftede af læder og sved, vi var dansegulvets stjerner, det føltes som vi var smeltet sammen og bevægede os synkront til musikken. Jeg slog hovedet fra og lod mig føre rundt, nød at han fornemmede, hvor jeg ville hen og styrede mig derhen. Med sin krop og hænder kunne han flytte mig og få mig til at føle mig som dansegulvets dronning. Hånden var lige under mit skulderblad og fingrene var fast plantede i et greb en håndsbredde fra min armhule og havde godt fat i min røde kjole og huden indenunder. Hans krop var 10 cm fra min, på nær hans hage, der kun var få cm fra min pande. Jeg følte mig som en sensuel og varmblodig kvinde, jeg slap min indre kritiker og lod mig ruske rundt.

I pausen sad jeg på toilettet. Jeg tog trusserne helt af. Den fugtige plet ville føles kold og klam. Jeg tænkte på Peter, der havde sagt farvel kl. 5 i morges. Jeg kunne ikke huske om han skulle til Frankfurt eller London i dag, kun at han ville komme hjem i morgen aften. Børnene var hos Anders. Jeg ville bare ikke gå glip af denne ugentlige drop-in aften på ”Ildstedet”. En rød kjole var næsten en garanti for at blive budt op. Kjolen var stram og ikke særlig lang. De røde dansesko klemte lidt. Jeg rørte lidt ved mig selv, og følte mig fristet til at gnide hårdt, men jeg kunne høre at køen udenfor var lang og støjende. Jeg tørrede mig, puttede trusserne ned i min taske, vaskede hænder og så mig selv dybt i øjnene.

”Hvad har du gang i?” Jeg friskede min læbestift op og trænede mit blik.

Ramon greb smilende min hånd, da jeg vendte tilbage. Jeg fik at vide, at han kom fra Argentina, og at han var blevet forelsket i en dansk pige med rygsæk. Hun blev gravid, de blev gift, han var uddannet arkitekt og var med store besværligheder kommet til Danmark, hvorefter de blev skilt. Jeg kørte min hånd forstående gennem mit hår.

Musikken startede igen. Dansefatning. Jeg lod min venstre arm hvile trygt på hans højre arm. Jeg kunne mærke de hårde muskler i hans overarm. Mænd med muskler havde aldrig før sagt mig noget. Han vuggede fire takter inden han satte i gang. Vi dansede tættere nu, han pressede sit lår mod mit og lænede sin krop i den retning han ville. Det føltes som om det var hans hjerne, der dirigerede mine ben og krop. Han var et naturtalent, han var tydelig og bestemt og alligevel var det som om, han lyttede til min krop og dosserede trinene efter hvad en bleg dansk kvinde kunne magte. Jeg kunne mere og mere. Første gang han kastede min krop bagover, var jeg ikke med, men i andet forsøg havde jeg fanget signalet og lod mig nedlægge, blev grebet og omfavnet tilbage igen. Han klemte anerkendende min krop.

I pausen mellem to numre fortalte han om sin datter med kærlighed i stemmen. Min næse var to cm fra det bare stykke på hans hals. Pampas, vilde heste, blodrøde bøffer, sort peber og ulmende trækul. Flippermaskinen indeni mig gik i selvsving. Kunne han mon stadig løfte sin datter op i armhulerne? Jeg kunne forestille mig, hvordan det ville være. Jeg smugkiggede på hans skridt. Af bulens størrelse at dømme var han også påvirket af situationen.

Til sidst var dansen slut. Jeg var beruset og varm af rytmerne, berøringerne på min krop, sammenhørigheden, stemningen og hans dyriske duft. Jeg følte, jeg kunne dufte mit eget våde køn og jeg kiggede på Ramon. Dyreklove eller hestehove? Jeg skævede ned på hans fødder. Hans ternede skjorte emmede af gedeost, kapers og havsalt.

”Prøv at sige Ramon.”

”Rrramon.” Sagde han og viste sine sunde hvide tænder.

”Rramon.”

”Nej RRRRRrrrrrramon.”

Han kunne lige så godt have nevet i mine brystvorter. Havde man nogensinde hørt om kvinder, der havde fået orgasme af lyd og lugt alene?

”Hvor skal du hen?”

”Til S-toget”

”Det skal jeg også.”

Han havde stadig et greb om mit liv, da vi gik ud i mørket. Gav mig igen et lille klem. Vi skød genvej gennem den gamle nedlagte skole. Jeg lagde mit hoved mod hans muskuløse overarm.

Ramon førte mig, som han havde ført mig på dansegulvet. Han førte mig direkte ind i et indhak i bygningen og pressede mig op mod den røde murstensmur.

Han så mig i øjnene for at få et tegn fra mig. Han måtte godt få mig. Han måtte gøre alt, og jeg var sikker på at alt det, han ville gøre, var noget jeg kunne lide.

Jeg lagde nakken bagover til et kys og lukkede øjnene. Så kyssede han mig. Skægget kildede, tungen var blød og ville ind bag mine læber. Jeg mødte hans tunge med min tunge. Jeg kunne mærke hans stærke hænder på mine hofter. Jeg omfavnede ham.

Ramon trak lidt op i min kjole og rørte ved mig. Jeg kunne mærke, at han var overrasket over ikke at støde på flere forhindringer. Han stak dristigt og forsigtigt en finger op i mig og det var lige før jeg ikke kunne stå af ophidselse. Samtidig var hans tunge i færd med at drille min tunge. Han kunne selvfølgelig også kysse. Jeg gispede af liderlighed.

Ramon trak kjolen op over mine hofter, så jeg stod med blottet underliv. Han løsnede sit bælte, lynede ned og lod bukserne falde til jorden. Jeg følte på hans pik gennem underbukserne og fik gravet den frem. Manden de kaldte hest. Jeg tænkte på, om man kunne mærke, at den krummede let opad. Mon jeg snart ville mærke det? Havde jeg overhovedet plads til den?

Ramon gik ned på knæ og kyssede mig blidt. Han åbnede mig med sine fingre og slikkede mig. Jeg greb fat i hans sorte hår og pressede hans ansigt mod mig. Tungen var spids og alligevel blød. Den tirrede mine skamlæber indtil den til sidst ramte min klitoris og jeg stønnede højt. Han blev ved, til han kunne mærke at jeg ville videre, så rejste han sig op og tørrede sig om munden.

Jeg spredte ivrigt mine ben, mens han gik ned i knæ og styrede sin pik mod mit køn. Da han følte, han var på ret spor, tog han fat i mine balder og løftede mig op, samtidig med, at han selv rejste sig op. I en glidende bevægelse spiddede han mig med sin pik. Pikken gik i bund i første hug. Den måtte absolut ikke være større! Muren støttede min ryg, og mens han bar mig, begyndte han at støde sin pik op i mig igen og igen. I starten blidt og sejt. Jeg aflastede ham ved at slynge mine arme om hans hals og omslutte ham med mine ben, så min vægt kom væk fra hans arme. De røde højhælede sko fægtede forgæves i luften uden at få jordforbindelse.

Vi var igen en sammenhængende krop. Jeg ænsede ikke at muren sled på min ryg. Jeg kunne mærke hans brede brystkasse på hele min forside. Det var mand og kvinde, pik i kusse…det var mand, mand, MAND, HEST. For søren, hvor var han stor.

Ramon var stærk og potent. Jeg var klemt op ad muren. Hans hænder, der holdt min røv, samledes under mig. Jeg kunne mærke hans fingre. Hånden gled videre rundt så et par fingre kunne holde skamlæberne fra hinanden. Jeg var pivåben og modtagelig. Ramon dunkede i et langsomt crecendo. En vidunderlig følelse af champagnebobler bredte sig i hele min krop. Orgasmen kom rullende over mig som en flodbølge. Jeg kunne samtidig mærke at hans pik begyndte at spjætte og formodentlig sprøjte tykke klatter af sæd op i mig. Vi kunne sikkert høres langt væk.



Ramon flyttede sig så jeg slap væk fra muren. Med sine stærke arme løftede han mig op og af og satte mig blidt ned på jorden, som om jeg var et fnug. Jeg havde svært ved at stå. Han vendte mig om, børstede lidt murstøv væk og tjekkede, om jeg havde fået slidsår på ryggen. Så trak han nænsomt min kjole ned igen, tog fat i mit hår, løftede det op og kyssede mig blidt i nakken. Jeg drejede rundt og mødte hans læber med et dybt og taknemmeligt kys.

Efter lidt oprydning kunne vi få minutter senere forlade skolegården arm i arm.

Vi skulle hver sin vej med S-toget.

Rrrrramon.














Erotiske noveller skrevet af  Jahatten





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(5)
(3)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Basse70(P) 15-12-2024 08:57
dejlig fræk historie
gik lige i pikken




asger53(m) 11-02-2021 22:06
Dejlig pirrerne og ophidsende novelle som mig liderlig




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer7
Gennemsnits stemmer4,71
Antal visninger7897
Udgivet den11-02-2021 00:01:04