Svend og damen – hvad der videre skete (Sensuel Erotik)
Erotiske noveller skrevet af  Asterionella

Udgivet: 29-06-2023 00:01:05 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Oralsex | Sensuel Erotik
Antal tegn:44266



Svend og damen – hvad der videre skete

Et kvarters tid senere kom Hanne ud på terrassen igen. Hun var lige så nøgen som før, men nu havde hun vådt hår, og vanddråberne perlede på hendes krop.
Hun så Svends spørgende blik. Du ved jo, at jeg godt kan lide at lufttørre, så hvis det er OK med dig, så går jeg lidt rundt, inden jeg sætter mig ved det meget indbydende morgenbord, du har stillet an.

Svend smilede til hende og hentede kaffen, der nu var brygget færdigt. Da han passerede forbi hende, strøg hun ham blidt hen over armen. Du er en dejlig mand, Svend, ved du godt det?
Svend havde aldrig set sig selv som en dejlig mand, og han blev meget smigret over hendes ord. Han syntes, han skulle svare et eller andet, men det eneste, han kunne komme i tanker om at sige, var, at hun var en dejlig dame.
Allerede da han sagde det, kunne han godt høre, at det lød dumt. Han ville så gerne sige noget rigtig sødt til hende. Give hende et kompliment, der ikke lød banalt, men han kunne slet ikke komme i tanker om andet at sige, end at hun var en dejlig dame.

Med en kraftanstrengelse vendte han tilbage til nuet og stillede termokanden på bordet, hvorefter han hentede brødet, der stod på brødristeren. Da han stillede brødkurven på bordet, smilede Hanne til ham. Du er jo en helt dygtig lille køkkenalf. Hvis du havde et sødt lille forklæde, ville du være yndig, fortsatte hun og grinede, og så længe der er fri udsigt til din pik, og fri adgang til din pik, skal jeg ikke klage, sluttede hun, og stillede sig foran ham.
Han så hendes glade øjne, der fik et lidt drillende udtryk, da han mærkede, hvordan hendes varme hånd forsigtigt greb om hans pik, der nysgerrigt begyndte at røre på sig.
Vi må nok hellere lade den få lidt fred, grinede hun og slap sit bløde greb. I øvrigt er jeg vist tørret nok til, at jeg kan sætte mig her ved morgenbordet.

Under morgenmaden sad de og sludrede om deres liv. Svend fortalte ivrigt om sit job som lærer på en efterskole, og Hanne fortalte om sit job i administrationen hos Novo. De lyttede begge med stor interessere til den anden, og begge spurgte ind til flere detaljer omkring hinandens job.
De snakkede også om familie, og Svend fortalte, at han oprindeligt stammer fra Midtjylland, og at han købte sin ejendom for omkring 10 år siden, da han startede i jobbet på efterskolen. Hanne kiggede på ham med et smil og sagde, at også hun kom fra Midtjylland, og at hun var flyttet til Kalundborg for 5 år siden, da hun fik jobbet hos Novo.
Sådan fortsatte deres snak, og de fortalte om deres søskende og forældre, men de snakkede også om de drømme, de begge havde til fremtiden.
På et tidspunkt sagde Hanne, at en af grundene til, at hun var på cykeltur, var, at hun følte, hendes liv trængte til forandring. Eller måske var det fornyelse. Eller i det mindste ny inspiration og energi.

Mens de sludrede om emner, der gradvist blev dybere, følte de begge, at der var magi i luften. Den føltes næsten som en håndgribelig ting, der vibrerede i luften imellem dem. På et tidspunkt gik deres snak i stå, og Hanne kiggede spørgende på Svend. Hvor er du henne? Du falder helt i staver.
Svend rettede sig op og kiggede på hende. Jeg kom bare igen-igen til at tænke på, hvor fantastisk det er, at du er her. At du pludselig en dag stod her med din cykel. Jeg forsøger stadig at forstå, at der sidder en pragtfuld kvinde her hos mig. Uden en trævl på kroppen.

Hanne kiggede smilende på ham. Og denne kvinde, svarede hun, denne kvinde er til din rådighed, lige så meget du vil. Bare sørg for at behandle hende ordenligt, så vil hun være klar til næsten hvad end, du måtte have lyst til. Hannes talestrøm gik i stå, og hun kiggede lidt på ham, inden hun fortsatte, ved du hvad, Svend, sagde hun så, Jeg får sådan en lyst til at kysse dig. Gør det noget?
Øh, nej, svarede Svend, det gør bestemt ikke noget. Det vil faktisk være dejligt. Han kunne mærke, at hendes ord ramte noget dybt inde i ham, og han følte en stærk trang til at knuge denne dejlige kvinde ind til sig. Bare for at mærke, at hun var virkelig.
Ja for vi har ikke rigtig brugt det med at kysse hinanden, fortsatte Hanne. Det er blevet til alt for lidt kysseri, så det skal vi have lavet om på.
Hun rejste sig og gik rundt om bordet. Svend kiggede på den nøgne kvinde, der stillede sig lige ved siden af ham, og han skubbede sin stol tilbage og rejste sig op. Han så ind i hendes blå øjne og ønskede, at han kunne drukne i dem. Han kunne mærke duften fra hendes hårshampoo og så, at hun havde en lille smule gåsehud. Du fryser vel ikke, spurgte han bekymret.

Hanne svarede ikke, men slog armene om hans hals. Sådan stod de lidt og mærkede varmen fra den andens krop. De kiggede hinanden i øjnene, og begge anede de, at noget specielt var ved at ske mellem dem.
Ganske langsomt bøjede de sig mod hinanden, og deres læber mødtes i et blidt, næsten flygtigt og tøvende kys. De trak sig lidt tilbage og kiggede hinanden i øjnene. Så mødtes deres læber igen i et kys, men nu mere krævende. Deres læber skiltes, og deres tunger fandt sammen i en elskovsdans.

De glemte hurtigt kaffen, og det veldækkede morgenbord og var kun tilstede i kysset og i varmen fra den andens krop. Det var, som om de samtidig blev opmærksom på den andens krop, og på de spændende muligheder, sådan en krop tilbød. Deres hænder begyndte at gå på vandring, og de knugede sig ind til hinanden, mens deres vejrtrækning gradvist blev mere stakåndet. Mon ikke det er nu, vi skal prøve at ligge lidt i din seng, gispede Hanne mellem to kys.

Svend smilede og løftede hende op, så han bar hende, som var hun en brud, der skulle løftes over dørtrinet. Mens han gik med hende, puttede hun sig ind til ham og mumlede, Svend, du er alstå noget for dig selv.
Svend lagde han hende blidt ned ovenpå dynen i den store dobbeltseng. Så stod han et øjeblik og kiggede på den nøgne kvinde, der nu lå i hans seng og rakte ud efter ham.
Kom, hviskede hun, jeg trænger til dig lige nu, og jeg kan se, at du også trænger til mig, sluttede hun og nikkede mod hans pik, der var mere end halvstiv.
Svend lagde sig ved siden af hende. Han lod sine fingerspidser lege hen over hendes mave og bryst, inden han bøjede sig frem og kyssede hende igen. Så fortsatte han med at kysse hendes hals og fortsatte ned mod hendes bryster, hvor han blidt kyssede den bløde hud. Hans kys fik brystvorterne til at rejse sig i en invitation efter mere opmærksomhed. Og han nappede med læberne forsigtigt i de spændte brystvorter. Det gav et ryk i hende. Vær forsigtig, stønnede hun, de er super sarte, når du har hidset dem op.
Svend suttede og slikkede på hendes brystvorter, og Hanne spandt som en kat. Hun mærkede, at en spændt forventning begyndte at risle rundt i hendes krop, og hun gav helt slip og lod tingene ske. Lod bare sin krop give og tage det, den ville.
Da hun mærkede, hvordan Svends tunge og hænder bevægede sig ned over hendes mave og gennem hårene på hendes venusbjerg, vidste hun, hvad der var på vej, og sukkede, Åh ja, samtidig med, at hun spredte sine ben.

Svend nød duften af kvinde, da han begravede sit ansigt mellem hendes ben, og han lod sin tunge danse hen over hendes skamlæber. Hendes skød drev af væde, og Svend følte næsten, at han drak af hende, mens han suttede hendes safter i sig.
Stik et par fingre op i mig, gispede hun, stik dem op og klem på mit g-punkt. Svend stak to fingre op i hende og mærkede det nubrede område lidt inde i hende. Det fik hende til at stønne, Åh ja, lige præcis der.
Svend kælede videre med sine to fingre oppe i hende, og hun lå efterhånden meget urolig samtidig med, at hun stønnede højt. Da Svends tunge kort efter fandt hendes klitoris, udstødte hun et langt Jaaaa.
Hun bøjede sine knæ, så hendes fødder lå fladt på sengen, mens hun fortsatte med at gentage et næsten jamrende Jaaaa – jaaa – jaaaa, samtidig med at hendes krop begyndte at ryste. Hun greb fat i hans hår og maste næsten hans hoved ind mellem sine ben, da hun lige med eet råbte Nu kommer det, nu kommer det, inden det gav et ryk i hendes krop. Hun spændte ryggen i en bue, mens hun gentog en næsten messende Ja – Ja – Jaaaaa. Åh jaaaa.

Hendes krop faldt sammen, og hun gispede højlydt. Hun kunne mærke, at hun slet, slet ikke var færdig. Orgasmen havde tændt hendes krop, og hun mærkede, hvordan liderligheden fyldte hende.
Du skal ind i mig nu, stønnede hun, jeg er slet ikke færdig. Jeg vil bolles lige som den allerførste gang ved udebruseren, og det skal være nu. Svend rettede sig op. Så løftede han hendes ben og lagde dem på sine skuldre, samtidig med at han trak hende ned mod sig.

Han gled let ind i hende, og sad et øjeblik og nød at være inde i hendes varme krop. Så tog han et fast greb om hendes hofter og trak hendes krop frem og tilbage, mens han brugte hendes krop, som var den en forlængelse af hans hånd.

Hanne lå med lukkede øjne og jamrede af fryd, mens Svends stærke hænder trak hende frem og tilbage i sengen. Hun hørte, hvordan sengen satte i med en protesterende knirken, men glemte den snart, da en prikkende velvære samlede sig i mellemkødet mellem hendes ben. Hun var væk i sin nydelse, mens hele hendes krop snurrede. Uden hun vidste det, begyndte hun at dreje hovedet fra side til side. Svend så det og gættede, at hun igen var tæt på.
Han så, hvordan hendes bryster gyngede frem og tilbage, som den allerførste gang, de bollede i græsset ved udebruseren, og synet af de gyngende bryster fik ham til at hugge ekstra hårdt ind i hende. Hun hvinede af fryd og spærrede øjnene op, og åbnede munden og skreg, da den prikkende fornemmelse i hendes mellemkød eksploderede og fik en bølge af tilfreds velvære til at rulle gennem hendes krop.

Svend mærkede de rytmiske sammentrækninger i hendes skede, og så, hvordan hun igen kortvarigt vendte de hvide ud af øjnene. Så kunne han ikke stå imod længere, mens slap al kontrol og mærkede en usigelig varm lettelse strømme gennem sin krop, da han tømte sig op i hende.

Han gik stakåndet og gispende i stå og sad et øjeblik helt stille. Så slap han hendes ben, og lagde sig ind over hende og kyssede hende. Han nød at mærke hendes bløde krop mod sin, og ønskede at tiden gik i stå.
Sådan lå de i tavshed nogle minutter, mens de mærkede, hvordan deres kroppe faldt til ro.

Kys mig lige igen, mumlede Hanne og fortsatte, og tak fordi du igen gav mig en rigtig god orgasme. Det må du gerne gøre til en vane.
De kyssede hinanden blidt, men deres kroppe var mætte, så lidt senere trak de sig væk fra hinanden. Mon ikke vi så skal stå op, sagde Hanne, vi blev vist ikke færdige med vores morgenmad. Og når du trækker dig ud af mig, så hopper jeg lige ud og rydder op efter dig. Jeg kan snart ikke holde styr på, hvor mange gange du de seneste dage har sendt din sæd op i mig. Svend trak sig ud af hende og grinede, mens hun forsvandt ud på badeværelset.

Da Svend kom tilbage til morgenbordet, opdagede han, at termokanden ikke havde været lukket, så kaffen var blevet kold. Mens han satte nyt over, kom Hanne tilbage fra badeværelset. Så min ven, nu er jeg fin igen og klar til dit næste besøg. Svend kiggede på hende og mærkede en klump i halsen. Den kvinde, der for under en uge siden dumpede ned i hans liv, fyldte allerede så meget, at han ikke kunne forestille sig, at hun tog af sted igen.

Hun tog plads ved bordet igen, og Svend hentede kaffen. Da han skænkede for hende, lod han sin hånd glide hen over hendes skuldre, mens han smilede til hende. Ved du hvad, kære kvinde, begyndte han, du vender det hvide ud af øjnene, når du kommer. Vidste du det?
Hun kiggede på ham med et strålende smil og sagde, du er vel nok sød. Ja, jeg ved det godt, men jeg kan ikke gøre for det. Det sker bare i det sekund, hvor orgasmen rammer mig, så er det som om, jeg forsvinder ind i mig selv. Gør det noget?
Nej slet ikke, forsikrede Svend hende, det er faktisk fedt at opleve, at du er helt væk i din nydelse.

Efter morgenmaden sad de med den sidste kaffe i krusene. Svend kiggede på sit ur. Så rejste han sig og gik hen og stillede sig bag hendes stol. Han lagde sine hænder på hendes skuldre og masserede dem blidt. Hvor er det dejligt, mumlede hun, jeg vidste ikke, at du kunne massere.
Jeg kan mange ting, grinede Svend, og nogle af de ting kræver, at jeg køber lidt ting i et byggemarked. Jeg har bestilt nogle varer, som jeg skal hente i dag, og jeg tænkte, om du kunne have lyst til at tage med. Så kunne vi spise frokost inde i byen et sted.
Hanne drejede lidt i stolen og kiggede smilende på ham. Så må vi vel hellere tage noget tøj på, for vores nuværende påklædning vil nok vække opsigt.

Kort før frokost parkerede Svend foran byggemarkedet i Assens. Da de gik gennem indgangsdøren, var et andet par på vej ud. Det var nogle af Svends bekendte, og de gjorde store øjne, da de så, at Svend ikke var alene.
Hanne bemærkede det, og da de var inde i butikken, kiggede hun grinende på Svend. Du kan godt forberede dig på, at der bliver noget sladder nu. Nu tror alle, at du har fået dame på.
Svend kiggede skævt på hende. Har jeg da ikke også det?
Hanne smilede, men sagde ingenting.

Fra byggemarkedet slentrede de ned til området ved havnen og fandt en restaurant, der lokkede med frokostservering. De fik et bord på terrassen og sad kort efter og nød en lækker frokost, mens de kiggede over mod Årø. Hvor langt er der egentlig derover, ville Hanne vide.
Svend tænkte sig om. Der må være 4-5 km, så der er for langt at svømme. Hanne grinede. Du ved vist ikke, hvor god jeg er til at svømme. Men du har ret. Det er alt for langt.

Efter frokosten sad de og nød det sidste i deres glas, da Hanne rakte over bordet og tog hans hånd.
Det er rigtig hyggeligt at være her sammen med dig, men min ferie er faktisk snart slut. Jeg skal begyndt på job på mandag, så desværre er jeg nødt til snart til at forlade dig.
Svend kiggede på hende. Naturligvis skal du tilbage på job, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal ses mere, tænker jeg. Eller - hvad tænker du?
Hanne sendte ham et strålende smil. Kære Svend, naturligvis skal vi ses igen. Jeg vil faktisk gerne inviterer dig til Kalundborg – bare så du kan se, hvordan jeg bor.

Efter frokosten slentrede de lidt rundt i Assens gamle gader, og på et tidspunkt tog Hanne Svends hånd. Det svimlede næsten for ham, mens han tænkte, at her gik han rundt i Assens, mens han holdt en pragtfuld kvinde i hånden. Han ønskede meget, at de mødte nogen, han kendte, men der var kun lutter fremmede, og ingen tog den mindste notits af et par, der gik og holdt i hånd.

Mens de sad i bilen på vej tilbage til Svends hus, kiggede Hanne på ham. Hvordan synes du, det har været, at vi har gået nøgne rundt de seneste dage. Du bor jo dejligt afsides, så der er ingen naboer eller andre, der kan blive stødt.
Svend forsikrede om, at han ikke havde det mindste imod, at de gik nøgne rundt, og da især når der var så dejlig en kvinde som Hanne, at være nøgen sammen med.
Du er faktisk sød, og dejligt, at du siger det, udbrød Hanne, Det er faktisk super. Jeg foreslår så, at vi tager tøjet af, straks vi er tilbage.

De havde netop parkeret foran Svends hus, og Hanne skulle netop til at trække sin bluse over hovedet, da en bil rullede ind ad indkørslen. Ups, grinede Hanne, der kommer vist gæster, så vi må hellere vente lidt med at tage vores tøj af.
Svend kiggede på bilen, der nærmede sig. Det er posten, forklarede han, han komme kun en eller højst to gange om ugen.

Postbuddet steg ud af bilen og hilste på Svend, inden han gloede på Hanne. Øh, begyndte han, der er post til dig. Jeg kan se, du ikke er alene.
Ja, svarede Svend og nikkede mod Hanne, jeg er bestemt ikke alene. Hanne er her også.

Davs Hanne, svarede postbuddet og nikkede kort, inden han afleverede de forsendelser, der var til Svend. Han skyndte sig ind i bilen igen og kørte bort.

Så, nu kan vi få tøjet af, sagde Hanne og trak sin bluse over hovedet, mens hun gik om på terrassen. Svend skulle lægge sine varer fra byggemarkedet ind i sit værksted, og da han kom om på sin terrasse lå Hanne på en solseng. Helt nøgen.
Hun kiggede på ham. Skulle du ikke også have tøjet af. Det er altså rigtig rart.
Svend trak af alt sit tøj, og han måtte give Hanne ret i, at det var en rigtig rar følelse af være nøgen og mærke luften mod sin bare hud.

Jeg skulle egentlig slå græs, meddelte Svend, mens han kiggede på græsplænen, der var ved at være ret langhåret. Og der kommer regn senere i dag, sluttede han og pegede på himlen, hvor mørke skyer tårnede sig op.
Jamen så gør du det, smilede Hanne, og jeg ligger så her, men om en halv time er der kaffe her på terrassen. Jeg sørger for det, så tag du dig af græsplænen.

Svends plæneklipper var en håndskubber, så det lange græs gjorde, at det var et tungt arbejde. Det var lummervarmt, og han svedte meget, men endelig var han færdig, og samtidig kaldte Hanne og sagde, at der var kaffe.
Mens de sad og nød kaffen, kiggede Hanne på Svends svedige krop. Hun mærkede, hvordan synet af hans muskuløse krop, og sveden, der glinsede i solen på hans brystkasse og skuldre, pustede til ilden i hende.

Da de var næsten færdige med kaffen, smilede Hanne til Svend. Jeg kan altså ikke stå for en svedig, muskuløs og nøgen mandekrop, sagde hun og rejste sig op, mens hun fortsatte, det må være urkvinden i mig.
Hun gik rundt om bordet og satte sig på hug foran ham, mens hun lod sine slanke fingre kradse blidt ned over hans mave, inden hun langsomt lod den stryge hen over hans pik. Hun kiggede på ham med sit drillende smil, mens hun fortsatte med at kæle for hans pik, der nu var ved at være helt klar. Ved du hvad, vi skylder jo stadig hinanden at bolle i shelteret. Det, kunne jeg godt forestille mig, skal være nu, sluttede hun, mens hun bøjede sig lidt frem og lod sin tunge danse rundt på det blottede pikhoved. Eller du vil måske hellere sidde der i din stol, mens jeg giver dig et blowjob?

Svend ville drille lidt, så han kiggede på hende. Det går ikke, jeg har jo lige hældt min kaffe op, og den vil jo bare stå og blive kold. Ligesom kaffen i morges, husker du nok. Så du må vente lidt.
Hanne gloede på ham. Øh... begyndte hun, skal du drikke din kaffe først.
Ja lige præcis, svarede Svend med et grin, og mens vi nyder kaffen, skal du fortælle mig, hvordan du gerne vil have, at vi boller.
Hanne sad tavs et stykke tid, mens hun kiggede på ham. Så klarede hendes ansigt op i et stort smil, og hun rejste sig op. Vi skal faktisk slet ikke bolle, begyndte hun, vi skal elske.
Og hvad er så forskellen, ville Svend vide.
Jo, forklarede Hanne, vi skal ikke have fokus på udløsning og orgasme, så du får ingen blowjob lige nu. Det må du have til gode. Vi skal i stedet for have al vores fokus på at mærke hinanden og føle hinandens glæde ved det, vi giver hinanden. Det tror jeg godt, du og jeg kan, for jeg fornemmer en særlig stemning mellem os. En slags dyb forståelse. Så jo, vi skal elske – ikke bolle. Men se nu at få drukket den kaffe, sluttede hun, mens de blå øjne smilede til ham.

Da Svend kort efter endelig havde drukket sin kaffe, og de havde stillet kopperne ind, slæbte de en luftmadras og et tæppe med ned i shelteret. Snart var madrassen pumpet op, og Svend lagde tæppet ovenpå den. Så min ven, smilede han, nu er det op til dig, hvad der skal ske.

Hanne mærkede en regndråbe på sin arm. Nu kommer der nok lidt vand, smilede hun og pegede på de blygrå skyer, inden hun kravlede op til ham i shelteret. Der var lavloftet, så hun satte sig på knæ foran ham. Så kyssede hun ham, og de sad længe, mens deres tunger flettede sig sammen i et grådigt og krævende kys. Det skal være nu, stønnede hun efter nogen tid, og lagde sig på tæppet.
Regnen begyndte pludselig at tromme på shelterens tag. Godt du har lavet den vandtæt, grinede Hanne og kiggede ud, hvor regnen efterhånden styrtede ned. Et lyn glimtede og kort efter hørte de torden buldre.

Kom, hviskede hun så. Det er fedt vejr til elskov. Læg dig ovenpå mig. Jeg skal altså have dig ind i mig lige nu. Jeg kan ikke vente. Hun trak ham ind over sig, og Svend fulgte med. Kig på mig, når du trænger ind i mig, hviskede Hanne, jeg vil se ind i dine øjne, at du trænger ind i mig.

Svend kunne mærke, at hans krop var meget klar, så han lagde sig tilrette mellem hendes ben. Så kiggede han hende ind i øjnene, og pressede sig langsomt ind mod hendes skamlæber, der bød ham velkommen tilbage. I det samme var der igen et lyn, der kortvarigt lyste shelteret op, og da der kort efter lød et kraftigt tordenbrag, begyndte Hanne at grine. Du er sgu fantastisk, Svend. Når du stikker din pik ind i mig, sker det som lyn og torden.

Svend sagde ingenting, men kiggede hende fortsat dybt i øjnene, mens han lod sig synke helt ind i hende.
Og Hanne så, hvordan hans blik et kort øjeblik blev fjernt, og hun ønskede i det øjeblik, at tiden gik i stå. Følelsen i hele hendes krop, da han trængte ind i hende, og hans blik, idet han gjorde det, var magisk, og fyldte hendes sind med varm sympati for ham. Hendes læber føltes tørre, og hun lod sin tungespids spille hen over dem, mens hun stirrede så intenst på ham, at han følte, hun så lige ind i ham. Og han var helt ligeglad, for hun måtte se alt. Han havde ingenting at skjule for denne vidunderlige kvinde, der så villigt bød sig til og så ivrigt brugte hans krop.

Langsomt begyndte deres kroppe at bevæge sig. De lå stadig og kiggede hinanden i øjnene, og begge følte de en meget tæt samhørighed. De var to forskellige mennesker, og alligevel var de eet.

Om der gik minutter, uger, måneder eller år var ligegyldigt. Lige netop nu var de to sammen, og der var ikke andet i hele verden. To kroppe, der nød at ligge tær sammen. To kroppe, der var så tæt sammen, som man kan være. To kroppe, der ville hinanden det allerbedste. Og to kroppe, der efterhånden langsomt fornemmede, at der voksede en vibrerende spænding op i dem begge.
De lod bare tingene ske, og som efter en fælles aftale satte de ikke tempoet op, selv om deres kroppe ivrigt råbte på at få spændingerne og længslen udløst. I stedet fortsatte de med at bevæge sig langsomt, mens de forsat kiggede hinanden dybt i øjnene. Ingen af dem bemærkede, at regnen holdt op, for de var kun til stede for hinanden.

Svend mærkede, hvordan Hanne krammede ham lidt ekstra hårdt, og han anede, at hun snart ville få udløst de spændinger, der voksede i hendes krop. Han kunne også mærke, hvordan en blød varme voksede op i ham, og han vidste, hvad der var på vej.

Og stadig lå de og kiggede hinanden dybt i øjnene, mens de begge mærkede, hvordan stormen i deres indre tog til. En storm, der snart ville ramme dem, og hvor alle spændinger ville udløses i en syndflod af varm fryd.

Svend kunne se, at Hannes øjne begyndte at miste fokus, og lige med eet udstødte hun et gisp og spærrede øjnene op, men fasthold sit blik. Svend mærkede, at hendes skede trak sig sammen om ham, og det fik varmen i hans krop til at samle sig et sted bag hans navle. Han koncentrerede sig om at fastholde Hannes blik, da hans udløsning væltede ind over ham. Han stønnede højlydt, mens hans krop igen pumpede sæd op i hende.
Hannes blik mistede igen fokus, og hun slyngede sine ben omkring hans hofter, mens hun klamrede sig til ham. Hun spærrede igen øjnene op, inden hun kortvarigt vendte det hvide ud af øjnene, mens hun jamrede og skreg og krammede ham ekstra hårdt ind til sig.

De stirrede fortsat hinanden i øjnene, mens deres kroppe næsten gik i krampe, da orgasmen rev i dem begge. Igen og igen mærkede de begge, hvordan bølger af fryd og uendelig varm lettelse strømmede gennem dem, indtil de følte sig helt tømte. Da faldt deres kroppe til ro, og de lå helt stille ovenpå hinanden.

Hanne var den første, der sagde noget. Det her, kære Svend, det var noget af de vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg tror, jeg kunne se din sjæl, lige da du kom.
Svend var rørt over hendes ord og fik igen en klump i halsen, så han nøjedes med at smile til hende.

De blev liggende ovenpå hinanden, indtil de mærkede, at han gled ud af hende. Jeg kan mærke, at din sæd igen begynder at løbe ud af mig, hviskede hun kærligt, så mon ikke vi skal hoppe ud under din udebruser. Det regner ikke længere.

Svend kravlede hen til shelterens indgang og hoppede ned i det våde græs, og et øjeblik senere stod Hanne ved siden af ham. Se, sagde hun og flyttede sine fødder væk fra hinanden, så hun spredte sine ben. Se, hvordan din sæd løber ned ad mine lår.
Og Svend knælede i det våde græs og så, hvordan en glinsende strøm løb ned ad hendes inderlår. Du burde egentlig selv rydde op, sagde hun med et smil, men nu gør jeg det for dig, sluttede hun og gik op mod udebruseren.
Hun tændte for vandet, og da de lune dråber faldt over hende, samlede hun vandet i sine hænder, så hun kunne vaske sig mellem benene.

Svend stirrede betaget på hende. Han havde aldrig før set en kvinde vaske sig på den måde, og synet virkede enormt ophidsende på ham. Han mærkede, hvordan hans pik langsomt begyndte at vågne, selv om det ikke var mange minutter siden, han havde tømt den op i hende.

Hanne så det og grinede. Du kan godt pakke den der væk, for jeg er faktisk lidt øm nu, men jeg er klar igen til dig senere i dag. Det lover jeg, smilede hun, mens hun drejede sig rundt, så vandet fra bruseren ramte hele hendes krop. Og hvis du ikke kan vente, har du jo et blowjob til gode.
Svend gik hen til hende, da hun et øjeblik stod med ryggen til ham. Han slog armene om hende og lagde hænderne på hendes bryster. Det er vel nok et par dejlige håndfulde, hviskede han og kyssede hende i nakken.
Han slap grebet om hende, og hun vendte sig mod ham. De kyssede hinanden dybt og grådigt. Hun greb om hans pik, og mens de stod og kyssede hinanden inderligt, masserede hun den med den ene hånd, samtidig med at hun med den anden hånd blidt rørte hans testikler. Sådan stod de længe, og efterhånden vågnede Svends pik mere til live.
Ved du hvad, smilede Hanne og slap hans pik. Vi gemmer den til senere. Du skal lige have tid til at samle noget sæd til mig.
Svend sagde ingenting. Han kunne næsten ikke fatte, at han stod her sammen med en skøn, skøn kvinde. Det gav ham en god følelse i sin krop. En varm, dyb tilfredshed, og en varm, dyb følelse af glæde over den pragtfulde kvinde, der blev ved med at byde sig til.

Efter at være blevet skyllet, gik de igen op til terrassen. Alting drev af væde efter regnen, så de satte sig ind i stuen. Det bliver snart aften, begyndte Svend, og vi skal have planlagt noget aftensmad.

Må jeg ikke få den opgave, jeg vil gerne vise dig, at jeg kan finde ud af andet end elskov, sagde Hanne. Hvad mon du har i dit køleskab og i din fryser.

Et par timer senere sad de overfor hinanden ved Svends spisebord. Hanne havde fundet noget kylling i fryseren, som hun havde tilberedt rigtig lækkert sammen med en pastasalat, og Svend havde tryllet en flaske rødvin frem. Mens de spiste, kiggede Hanne flere gange på Svend. Hun mærkede dybt inde i sig en sympati for den mand, hun sad overfor, og hun tænkte, om det mon var en begyndende kærlighed. Hun kiggede på ham, mens hun langsomt sagde, Kære Svend, i morgen skal jeg af sted, for jeg skal jo på arbejde mandag. Hvis du vil køre mig og min cykel til stationen i Middelfart eller Odense, vil det være rigtig fint. Så tager jeg toget til Slagelse og cykler til Kalundborg derfra.

Skal jeg ikke bare køre dig helt hjem, spurgte Svend.

Nej tak, begyndte Hanne, jeg tog af sted hjemmefra på denne cykeltur, fordi jeg ville afprøve mig selv, og fordi jeg ville se, om jeg kunne få nyt indhold i mit liv. Som jeg sagde tidligere, så føler jeg lidt, at mit liv går i tomgang. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg også cykler hjem igen. Det gør ligesom turen komplet. Kan du forstå det?
Svend vidste ikke, om han helt forstod, så i stedet spurgte han, har du så afprøvet dig selv, og har du fundet nyt indhold i dit liv?

Hanne kiggede på ham. Svend, begyndte hun, for det første, har jeg bevist overfor mig selv, at jeg helt alene kan gennemføre en 2 ugers cykeltur ud i det blå og med minimal oppakning, så det ved jeg nu, at jeg kan klare. Og med hensyn til at finde nyt indhold....... jeg har fundet dig, og jeg håber, at der er plads til mig i dit liv. Jeg ved godt, at vi kun har været sammen nogle få dage, men jeg fornemmer en samhørighed, som jeg ikke har fornemmet med andre mennesker. For ved du hvad Svend. Når jeg er sammen med dig, føler jeg en varme i min krop. Og nej, Svend, det er ikke bare din varme sæd, jeg kan mærke, når du igen-igen sender en portion op i mig. Det er noget andet og mere. Noget dybere. Jeg føler mig tryg i dit selskab, jeg føler mig værdsat, og jeg føler, jeg betyder noget for dig.

Svend følte igen en klump i halsen. Han mærkede sommerfugle i maven og en stærk trang til at beskytte denne kvinde mod hele verden.
Han rejste sig og gik rundt om bordet. Hanne rejste sig op, og de tog om hinanden. Der er plads til dig i mit liv, sagde Svend med en stemme, der knækkede over. Jeg vil rigtig gerne, at vi skal blive ved med at ses.
Ja, smilede Hanne, og gerne mere end det.

De satte sig igen ved bordet og nød det sidste af rødvinen. Der var ikke så meget mere at sige. Alle de vigtige ord var sagt, og begge følte de en ro og en samhørighed med den anden.
Svend brød tavsheden. Skal vi ikke rydde det sidste af og så gå i seng?

Ti minutter senere lå de sammen under den varme dyne. Begge mærkede den andens varme krop mod sin. Tiden stod stille, og de lå bare og nød hinandens nærvær. De kunne begge mærke, at Svends krop var klar, og efter nogen tid hviskede Hanne, skal vi ikke prøve at elske, som vi gjorde i shelteret? Bare med den forskel, at jeg sidder ovenpå dig.
Svend smilede til hende og kyssede hende, gerne min ven, men jeg kan ikke love lyn og torden, når jeg trænger ind i dig.
Det er heller ikke det vigtigste, hviskede Hanne, det vigtigste er at jeg mærker dig, og at du mærker mig.

Hanne skubbede ham blidt om på ryggen og satte sig med et ben på hver side af hans mave. Hun løftede sin krop, og Svend mærkede, hvordan hun tog fat om hans pik og placerede den, så den netop rørte hårene på hendes skamlæber. Kig på mig, når jeg sætter mig på dig, hviskede hun og stirrede ham stift i øjnene. Svend kiggede ind i hendes blå øjne, og han syntes, han så gnister i dem, da han mærkede, hvordan hun lod sig glide ned over ham.
Nu skal du ligge helt stille, hviskede Hanne, og så lade mig om det her. Svend lå helt stille og kiggede på den nøgne kvinde, der sad ovenpå ham. På hendes bryster og hendes lyse hår, der faldt ned over hendes ansigt. På hendes smil og på hendes blå, blå øjne. Og så kunne han mærke, hvordan hun med musklerne i sit underliv masserede hans pik, og da hun langsomt begyndte at rotere sine hofter i samme takt, havde han svært ved at koncentrere sig om at stirre hende i øjnene. Hele hans opmærksomhed var fokuseret på følelsen af den bløde, varme massage af hans pik, synet af den nøgne kvindekrop og hendes smil, mens hun med sine hofter stille masserede dem begge.

Efter nogen tid mærkede Svend, at spændingerne og varmen bredte sig gennem hans krop, og mens han stirrede hende dybt i øjnene, udstødte han en fnysende lyd og sendte sin sæd dybt ind i hende.
Hanne både så, hørte og mærkede hans udløsning, og nød at se og opleve ham nyde det, hun gav ham med sin krop. Hun roterede fortsat sit underliv ganske lidt, mens hun betragtede, hvordan han lidt efter lidt faldt til ro.
Men hun havde ikke fået udløst det begær, der næsten fik hendes krop til at koge, og hun stønnede, Jeg er ret tæt på, min ven, må jeg rykke længere op, så du kan slikke mig?
Svend gispede noget, der skulle gøre det ud for et ja, og hun løftede sig, så hans slappe pik gled ud af hende. Hun kravlede op over hans mave og brystkasse og efterlod et spor af deres fælles safter, inden hun anbragte et knæ på hver side af Svends hoved.
Svend lod sin tunge spille hen over hendes skamlæber og klitoris, samtidig med at han suttede deres fælles safter i sig. Et kort sekund tænkte han, at det var hans egen sæd, som drev ned over hans hage, men han var ligeglad.
Hanne rettede sig lidt op og greb om sine bryster, og mens Svend suttede og slikkede hendes skamlæber og klitoris, kælede hun for sine bryster og klemte sine brystvorter. Hun mærkede, hvordan det bruste i hendes krop, og da Svend sugede hendes klitoris ind og blidt nappede i den med sine læber, bøjede hun nakken tilbage og skreg sin orgasme ud, mens hun huggede sit underliv op og ned.
Stop, stop, gispede hun lidt efter, jeg kan ikke mere lige nu. Hun løftede sig og kravlede ned og puttede sig ind til ham. Tak for en skidegod orgasme, gispede hun. Det gik ikke, som da vi var i shelteret, men pyt. Den tur, jeg lige har fået, var super god.

Næste morgen vågnede Svend ved den uvante følelse af en varm nøgen krop ved sin side. Han slog øjnene op og så, at Hanne var vågnet. Godmorgen, min ven, har du sovet godt?
Jeg har sovet pragtfuldt, smilede Svend og gav hende et hurtigt kys. Men nu skal jeg simpelthen tisse, grinede han, og forsvandt ud på badeværelset.

To minutter senere lagde han sig igen ind under dynen til hende. Han mærkede, hvordan hendes bløde hånd greb om hans pik, og han lukkede kort øjnene af fryd, mens han mærkede hendes bløde hænder massere pikken, der hurtigt voksede. Da hun var tilfreds, smilede hun til ham og trak ham hen over sig og ind i sig.
Stille og blidt elskede de, for de vidste begge, at der ville gå nogle dage, før de igen ville ligge i samme seng. Da de begge havde fået det, de ville, lå de længe og holdt om hinanden. Det var, som om de ikke kunne slippe hinanden. Som om, de begge ville have mest muligt ud af den anden.

Efter morgenmaden pakkede Hanne sine ting, og Svend kørte hende til banegården i Middelfart. På perronen gav de igen hinanden et kram og et kys, mens Svend hjalp med at få bakset hendes cykel ind i toget.

Samme aften fik Svend en sms. Min kære elsker, begyndte den, nu er jeg hjemme i Kalundborg. Jeg savner dit smil og dit selskab, men i aften må jeg sove alene. Øv.
Svend læste beskeden flere gange, inden han svarede. Kære kvinde, tak for nogle dejlige dage og nætter. Jeg glæder mig til at se dig igen.

Den følgende weekend kørte Svend til Kalundborg. Han fandt let den gade, hvor Hanne boede, og da han langsomt kørte ned ad gaden, så han på lang afstand, at hun stod og vinkede ivrigt til ham.
Hun var klædt i en let sommerkjole, og Svend syntes, hun så bedårende ud. Hun fløj ham om halsen, så snart han steg ud af bilen. Hvor har jeg savnet dig, sagde hun smilende og gav ham et langt, dybt kys.
Efter nogen tid trak de sig lidt væk fra hinanden, og han kiggede ind i hendes tindrende blå øjne.
Kom med ind, inviterede hun, og han greb sin taske og fulgte med ind. Hun viste ham rundt, og stillede sig så foran ham.
Kys mig igen, sagde hun, og da de bagefter stod tæt sammen, sagde hun hviskende, jeg tror, jeg har glemt at tage trusser på i dag. Kigger du ikke lige efter.

Svend løftede op i hendes kjole og kiggede, så løftede han lidt mere op og sagde grinende, jeg tror, det gik lidt hurtigt, da du skulle have tøj på i dag. Du har da også glemt din bh.
Og hvad er dog det, fortsatte han, og lod en finger glide gennem hårene på hendes venusbjerg. Jeg tror minsandten, at det er spindelvæv.

Ja, sukkede hun, det er så længe siden, der har været gæster der. For et par uger siden var jeg inde i en rigtig god rytme med en gæst, der kom på besøg flere gange dagligt, men i den seneste uges tid har der ikke været en eneste.
Det går da ikke, smilede Svend og trak hende med ind i soveværelset. Det går da slet ikke.

Nogen tid senere lå de ved siden af hinanden i den brede dobbeltseng. Begge glade og tilfredsstillede.
Det her, begyndte Svend, det trængte jeg godt nok til.
Også mig, hviskede Hanne, der stadig var lidt stakåndet, og jeg tænker da, at vi tager en tur mere lidt senere i dag.

Den følgende tid var de sammen næsten hver weekend. De havde en herlig tid med masser af elskov, men også med stunder, hvor de sad i lange dybe snakke om, hvad de hver især ønskede af livet. De opdagede, at de langt hen ad vejen havde de samme drømme, og som tiden gik, kom de meget tæt på hinanden, og en god og intens ´vi-følelse´ var ved at vokse frem mellem dem.

Et par måneder efter deres allerførste møde var Hanne på weekend hos Svend. Det var fredag, de havde fået en god middag, og de havde snakket så længe, at de havde tømt to flasker rødvin. Da de senere tumlede i seng, var de så tilpas berusede, at de ikke elskede, men hurtigt faldt i søvn.

Hanne vågnede ved at solen skinnede ind gennem en sprække mellem gardinerne. Hun missede lidt med øjnene og vendte sig så mod Svend, der lå ved siden af hende.
Han lå med lukkede øjne, og Hanne gættede på, at han sov dybt. Hun kiggede længe på ham og mærkede en dyb varme i sin krop. En følelse af samhørighed og en følelse af at være kommet hjem. Hun havde den største lyst til at kysse ham, men ville ikke risikere at vække ham.

Stille hviskede hun, Jeg elsker dig Svend. Straks hun havde sagt det, mærkede hun i hele sin krop, at det var sandt. Hun følte en dyb tilknytning til den mand, der lå ved hendes side og sov fredeligt, og hun vidste, at det var ham, hun ville dele sit liv med.

Men Svend sov ikke. Han hørte tydeligt hendes ord, men blev liggende, som om han sov. Hele hans krop boblede af glæde, og han vidste med sig selv, at han havde de samme følelser for hende. Men han ville vente lidt med at sige det. Det skulle være på det helt rigtige tidspunkt, og tidspunktet lige nu var ikke hans. Det var hendes.
Han mærkede, at Hanne stille listede ud af sengen, og han hørte døren til badeværelset klikke. Lidt senere hørte han, at hun gik hun i køkkenet, og han kunne høre, hvordan hun begyndte at lave morgenmad.

Svend lå lidt og nød varmen under dynen. Deres fælles varme. Et kort øjeblik ærgrede han sig over, at hun var stået op, for han kunne sagtens forestille sig, at de nød hinanden under den varme dyne, men det blev altså ikke her til morgen.

Med et suk stod han op og gik ud i køkkenet. Han blev et øjeblik stående i døren og nød synet af den nøgne blonde kvinde, der vimsede rundt og var i fuld gang med at dække morgenbordet. Solen skinnede skråt ind gennem vinduerne, og hver gang hun gik igennem en solstråle, skinnede hendes blonde hår som en glorie.
Hvor er hun smuk, tænkte han, og gik hen til hende. Han slog armene omkring hende, mens han sagde, Godmorgen, skat, har du sovet godt.
Jeg har sovet dejligt, smilede hun og fortsatte, også selv om jeg ikke fik sex, inden jeg skulle sove. Og hvad med dig, har du sovet godt.
Åh, jeg har sovet som en sten hele natten, og ved du hvad. Det er faktisk længe siden, jeg har følt mig så veludhvilet og klar, som jeg gør nu. Kender du den følelse, hvor man bare føler sig så klar til nye eventyr. Sådan har jeg det nu til morgen.
Hun undrede sig lidt over hans ord, og kiggede undersøgende på ham. Gad vide, om han alligevel havde hørt, hvad hun hviskede til ham, inden hun stod op, tænkte hun kort, men hun så ingen tegn på, at han havde hørt hende.

Hun slog ud mod det veldækkede bord. Der er morgenmad om et øjeblik. Jeg fandt nogle boller i din fryser, og de får nu nogle minutter i ovnen. Og som du kan høre, er kaffen næsten færdig.
Svend smilede til hende. Måske er det sådan en morgen, hvor vi skal have en morgendram. Jeg tror, jeg har en flaske Gammel Dansk, så hvad siger du?

De sad længe ved morgenbordet, og ingen af dem tog længere notits af, at de var nøgne. Deres weekendbesøg hos hinanden startede næsten altid med en omgang jeg-er-glad-for-at-se-dig-sex, og det blev hurtigt en helt naturlig ting for dem ikke at tage tøj på, når de steg ud af sengen eller rejste sig fra sofaen, eller hvor de nu havde haft sex.

Mens de nu sad ved morgenbordet, snakkede de om mange ting, men Svend ville stadig ikke røbe for Hanne, at han havde hørt, hvad hun hviskede til ham, lige før hun stod op. Ikke endnu.

Resten af weekenden kørte Hannes hviskende ord rundt i Svends hoved som et kært ekko, og når han elskede med hende, var det med en ny endnu dybere inderlighed.
Svend følte, at noget meget stort var sket i hans liv, for aldrig tidligere havde en kvinde sagt, at hun elskede ham. Han ville reagere på hendes ord, det var han sikker på, men han var bare ikke sikker på, hvad han skulle gøre.
Lige med eet vidste han det, så da Hanne mandag morgen rejste tilbage til Kalundborg, kørte han ind til en guldsmed i Fåborg. Han havde set flere af Hannes smykker, og han mente at kende hendes smag. Hos guldsmeden valgte han en smuk guldring, som hun skulle have. Den var ret dyr, men Svend var ligeglad. Han glædede sig til at give hende den, og da han den følgende fredag sad i hendes hyggelige stue, kiggede han på hende.

Kære Hanne, begyndte han, jeg har engang læst, at vi alle har en soulmate. Altså en person, som man på alle måder er særligt meget på bølgelængde med, og som supplerer en på de områder, hvor man er svag. Altså en person, med hvem man tilsammen er hel.
For et par måneder siden dumpede du ned i mit liv. Jeg ved godt, at tingene har udviklet sig hurtigt, men jeg ved også, at da jeg mødte dig, blev min tilværelse hel. Du har givet mig så meget glæde, at jeg næsten ikke kan forstå det, og dit lyse sind og dit væsen passer lige præcis til mig. Jeg bliver glad, når jeg tænker på dig, og når du kysser mig, mærker jeg himlen.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kan sige det, men jeg håber og tror, at du er den kvinde, jeg skal leve sammen med. Jeg er ikke god til at bruge store ord – det ved du jo allerede – og ordet ´elske´ er så stort, at jeg næsten bliver skræmt af det.
Men ikke, når jeg tænker på dig, Hanne. Jeg ved dybt inde i mit hjerte, at jeg elsker dig. Dybt og inderligt.

Hanne kiggede på ham med sine blå, blå øjne, og Svend så, hvordan tårer løb ned ad hendes kinder, da han fortsatte, og kære Hanne, jeg vil gerne give dig et symbol på min kærlighed til dig. Jeg håber derfor, at du vil tage imod min gave, sluttede han og rakte den lille pakke frem mod hende.

Hanne rakte en hånd frem og tog mod gaven. Hendes hænder rystede, da hun pakkede den op, og da hun åbnede æsken og så den smukke ring, kunne hun slet ikke holde tårerne tilbage.
Åh Svend, snøftede hun, hvor er den smuk. Og tak for dine smukke ord. Og du skal aldrig være i tvivl om, at jeg også elsker dig.
Hun rejste sig og gik hen til ham, og de faldt hinanden om halsen. Mens de klamrede sig til hinanden, vidste de begge, at de var kommet hjem.


Her forlader vi Hanne og Svend og siger tak til dem, fordi de lod os kigge med i deres liv, som det forløb i sommeren og det tidlige efterår i 2022. I løbet af november mødte de hinandens familier flere gange, og deres omgangskreds betragtede dem snart som et par.
Og her for nyligt er der sket spændende nyt i deres liv, for Hanne har fået et godt job i en større virksomhed i Odense, så i løbet af juli i år flytter hun permanent ind i Svends hus. Huset er i øvrigt bygget en del om, for – som Hanne siger – det ikke længere er en ungkarl, der bor her.

Så hvem ved. Måske lader de os kigge indenfor en anden gang.


Erotiske noveller skrevet af  Asterionella





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(11)
(8)
(2)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Basse70(P) 10-12-2024 18:52
rigtig god historie




heldige mig(m) 18-04-2024 08:13
Rigtig godt skrevet


GentleSir2023(M) 20-11-2023 14:25
Dejlig historie🤗😅


bule(M) 24-07-2023 13:38
God -spændende hvad der videre sker


jyka(m) 02-07-2023 15:31
Simpelthen den bedste historie jeg har læst på SW.

Du har formået at skildrer to menneskers tilfældige møde, og så føre læseren med fra deres første kneppetur til den absolutte elskov og helt til muligt ægteskab.

Det er så perfekt og medrivende skrevet at man næsten føler siger som fluen på væggen.

Du må nøjes med 5 stjerner skønt 50 var mere passende.

Mlh Jyka


husvenmb(m) 01-07-2023 01:17
lækkert




Nøgen_i_naturen(p) 30-06-2023 21:57
Smuk fortælling.
Godt skrevet


vikkdk(p) 29-06-2023 18:54
Tak for en dejlig novelle, Elske din måde at skrive og beskrive på. Du får 10 Stjerner.


Bimmers(m) 29-06-2023 14:27
Det er sgu da kærlighed, sådan!!!


årgang1964(K) 29-06-2023 13:34
Smukt.


Katten01(K) 29-06-2023 11:04
Flot historie!




Fingernem(M) 29-06-2023 09:10
Så smuk og meget genkendeligt for det, der skete i mit liv da årgang1964 gik ind af min dør.


llcoolc(m) 29-06-2023 07:47
Sød romantisk erotisk fortælling…med fine beskrivelser af stemningerne/følelserne. Herfra er der 🌟🌟🌟🌟🌟


Taurus68(m) 23-06-2023 21:15
Flot, flot og detaljerig trilogi. Skønt med en novelle, hvor man lærer personerne godt at kende, og som samtidig når at udvikle sig, mens de har dejlig og sensitiv elskov.




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer14
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger9272
Udgivet den29-06-2023 00:01:05