Det er en rigtig god idé at læse historien fra del 1. Så kommer man bedst ind i personerne (og handlingen)…
-
"God morgen," sagde Siri, da hun så, at Mette havde åbnet øjnene.
"God morgen," brummede Mette tilbage.
"Prøv og lyt til vejret," opfordrede Siri, "det ene øjeblik rusker og hyler vinden, i næste øjeblik er der musestille."
Mette lyttede lidt. "Det kaldes vist bare efterår," sukkede hun så og måtte erkende, at det lige nu var slut med varme sommerdage. Hun puttede sig ind under Siris dyne og lod hånden gå på opdagelse.
"Tænker I piger kun på én ting?" sukkede Siri smilende, da Mettes hånd krævende havde fået hende til at sprede sine lår, men fik andet at tænke på, da Mette med et hårdt greb om hendes klit sendte en stærk og direkte impuls direkte til hendes hjerne.
"Glemte du ikke at tale pænt?" spurgte Mette så.
"Undskyld, frøken Mette," mumlede Siri.
"Det er lidt sent at komme på bedre tanker, Siri. Hent isterningebakken!" forlangte Mette.
Nølende forlod Siris nøgne krop den varme dyne. Mette nød at se Siris bagdels flydende og fjedrende bevægelser, mens hun gik ud af rummet.
"Mette... jeg tror ikke, køleskabet virker," lød det pludseligt; så lukkede køleskabsdøren, en kontakt klikkede."Mette, jeg tror ikke, der er strøm," hørte hun Siri sige.
Mette indså, at hun ikke kunne blive under dynen nu. I T-shirt og trusser kom hun ud til den nøgne Siri i køkkenet.
"Intet virker, se!" sagde Siri og trykkede demonstrativt på lyskontakten. Intet skete. Mette nikkede lidt irriteret og gik så og prøvede at tænde lys i stuen og soveværelset. Uden held. Da hun så havde kontrolleret relæet og alle sikringer uden at finde den mindste fejl, vendte hun tilbage til Siri i køkkenet.
"Og?" spurgte Siri.
"Der er bare ikke strøm," sukkede Mette. "Men det kommer sikkert igen," tilføjede hun. Så så hun op på Siri med et listigt smil. "Og der er ingen isterninger til dig lige nu," konstaterede hun.
"Nej, frøken," bekræftede Siri.
"Så må jeg jo finde en anden straf," bemærkede Mette.
"Det behøver .... du ikke," svarede Siri.
"Jojo," svarede Mette blot, og da Siri ikke svarede, opstod der en pirrende stilhed imellem dem. Den blev først brudt, da Mette trådte helt hen til Siri, kuplede hænderne om hendes små bryster og begyndte at lege med vorterne med tommelfingeren. "Sig mig, når jeg siger ´straf´, hvilke billeder får du så i hovedet?" spurgte Mette imens.
Siri sank. Var dette tidspunktet, hvor hun skulle indrømme overfor nogen - for første gang- hvorfor hun tog sin bærbare computer med i seng? Indrømme, at hun sagtens kunne betjene den med en hånd, når hun læste om Juliane, om Lises surprise, om Dea, om overboen og alle de selvstændige piger og kvinder, der kunne lide at blive sat på plads, bestemt og håndfast og intelligent?
Siris hals snørede sig sammen. Hun kunne mærke, at tårerne begyndte at presse sig på. I første øjeblik forstod Siri det ikke selv, men så gik det op for hende, at Mette havde rørt ved noget dybt inde i hende, og at denne berøring ligesom havde "prikket hul på bylden". Siris stemme var helt grødet, da hun omsider kunne sige noget: "Mette, du skal love mig, at det her aldrig nogensinde - aldrig - kommer videre til nogen andre!"
Mette blev klar over, at noget alvorligt var under opsejling. Med sin hånd tog hun fast og kærligt om Siris overarm. "Siri," sagde hun roligt, "selvfølgelig. Har jeg nogensinde fortalt noget, du har betroet mig?"
Siri rystede på hovedet. Hun følte sig sårbar og ... forkert over at være sådan, som hun nu ville indrømme. "Jeg... jeg har de der ... fantasier," fik hun fremstammet.
Mette afbrød ikke hendes kamp for at overvinde sig selv og sige det næste.
"Hvordan skal jeg forklare det?" sukkede Siri: "Der er bare nogen, som .... som bestemmer over mig ... og får mig til at gøre ting, som jeg ikke vil ... som jeg vil ... nej, det giver ikke mening, vel?"
Mette kunne ane lidt fortvivlelse i Siris blik.
"Jo, jeg forstår det," sagde hun stille.
Siri nikkede taknemmeligt.
"Og hvad får de dig til?" spurgte Mette.
"De ... de får mig til ... øh ... sex. De får mig til ... at lade mig bruge... De får mig til at ... nyde det; for jeg kan jo ikke andet," forklarede Siri, lettet over, at det var ude nu og dog spændt på, hvordan Mette ville reagere.
"Hvorfor kan du ikke andet?" spurgte Mette.
"Fordi jeg ville blive straffet, hvis jeg ikke gjorde som forlangt." Siri slog blikket ned.
"Hvordan straffet?" fortsatte Mette forhøret.
"Jeg er jo en pæn pige, der gør, hvad hun får besked på. Det er bare tanken om, at jeg bliver det, der får mig til at makke ret. Men det er ikke vold. Måske bliver jeg bundet. Måske får jeg nogle slag i måsen. Måske skal jeg gøre noget, der er pinligt eller ydmygende." Forsigtigt kiggede Siri op og måtte konstatere, at Mette ikke stod og rystede på hovedet; tværtimod smilede hun.
"Men det bestemmer du vel ikke selv?" spurgte Mette.
"Men .. men ... men ... jeg tror, at mine drømme på en måde viser, hvad... hvad jeg vil. Selvom ... selv om jeg ikke vil det." Siri rødmede over denne indsigt og indrømmelse.
"Jeg tror, jeg forstår," svarede Mette.
Pausen, det fulgte, var lidt akavet. Det tog lidt tid, før det for alvor gik op for Mette, at Siri havde sagt, hvad der skulle siges. Men så trak Mette en stol frem og satte sig på den. "Kom herhen og læg dig over mit skød!"
Tøvende efterkom Siri Mettes ordre.
"Spred de ben! Du skal ikke lukke dig for mig!" befalede Mette. Siri spredte benene lidt i den umage og uvante stilling.
Mettes hånd ramte prøvende Siris ende. "Du kan jo ikke straffes med isterninger," forklarede Mette.
Slagene blev fastere. Små støn af ubehag undslap Siris læber. Men pludselig mærkede Siri ikke Mettes hånd lande hårdt på sin numse, men stryge blidt henover sin grotte.
"Du ligger her og bliver straffet, fordi du ikke talte pænt nok til mig. Du ligger her og bliver forkælet, fordi du er en dejlig pige," forklarede Mette, og Siri kunne i det samme mærke to fingre trænge op i sig. Siris hjerne var fyldt af de billeder, der var kommet frem, da hun havde forklaret Mette om sine fantasier og drømme. De stød, som Mettes fingre gav Siris velsmurte grotte, var derfor lækre - og helt anderledes suk undslap Siris mund.
Lige så pludseligt, som slag med flad hånd var blevet til fingre i fissen, ligeså pludselig skiftede Mettes hånd tilbage fra nydelse til smerte. Klask- klask- klask sagde det, og fingrene trængte ind i Siri igen. Mette holdt Siri fast i krydsfeltet mellem smerte og nydelse, som, selv om Siri sagtens kunne kende forskel på fornemmelserne, på en underlig måde flød sammen i Siris underliv og sammen nedbrød hendes selvkontrol. Så da Siri kom, skete det faktisk i en byge af slag på Siris efterhånden lyserøde numse.
Da Mette havde givet Siri, der stadig lå over Mettes knæ, en stund til at komme sig, spurgte hun med et smil: "Og hvordan vil du forklare det?"
"Helst ikke, frøken. Jeg ved det ikke," stønnede Siri, hvis krop sitrede, da Mette med dunlette bevægelser strøg to fingerspidser over Siris følsomme numse.
Strømproblemet løste desværre ikke lige sig selv. Da de senere sad sammen, opdagede de, at der ingen mobildækning var overhovedet.
"Tror du ikke, vi skal købe stearinlys og lommelygtebatterier?" foreslog Siri. Mette nikkede, og sammen gik de op til købmanden i Højby. "Lukket p g a strømsvigt" stod der på en seddel i døren til den mørklagte butik.
"Fuck!" hvislede Mette mellem tænderne.
Og Siri begyndte at se bekymret ud.
Erotiske noveller skrevet af HamDér