Dagens frustrationer og afmagt fylder mit sind, sætter sig som spændinger og vrede i min krop og gør mine bevægelser abrupte og aggressive. Du kommer mig i møde, kan se trodsen lyse ud af mig og ved med det samme, at jeg er klar til kamp. Du stopper lige foran mig, så tæt på at alle grænser brydes. Mine øjne lyner og mine hænder er knyttet langs siden. I dag slår jeg ikke blikket ned, i dag bøjer jeg mig ikke.
Du står stille, står som en massiv mur foran mig. Dine øjne kigger lige i mine, og dit øjenbryn løfter sig som i et spørgsmål. Som om du uden en lyd spørger mig om jeg virkelig er klar til den kamp, om jeg er helt sikker på fornuften i at trodse dig.
Min krop ved det er en kamp jeg aldrig kan vinde, men i dag kan jeg ikke bakke ud. Vreden og frustrationerne skal ud, og du er den eneste hvor det er sikkert. Ikke uden konsekvenser, men alligevel sikkert.
”Ned!”, ordren kommer fast og bestemt fra dig. Jeg nægter, løfter i stedet hænderne og banker dem ind i din brystkasse. Dine hænder griber om mine håndled, holder fast uden at klemme til. Jeg forsøger at vriste mig fri, men du er for stærk. Dine hænder og øjne holder mig fast. ”Sidste chance” siger du. ”Ned Nu!”.
Du ved allerede at jeg ikke vil lystre, jeg er langt forbi der hvor jeg kan give efter.
I en hurtig bevægelse drejer du mig rundt, og holder nu mine arme fast på ryggen af mig. Du skubber mig mod soveværelset. Jeg yder modstand, forsøger at få armene fri, raser lydløst mod den mur af styrke der møder mig. Ubønhørligt nærmer vi os soveværelset. Jeg ved at kommer vi derind, er jeg fanget. Der ligger båndende klar, lænkerne til mine håndled og ankler, og der er straffen sikker.
Vi kommer over tærsklen og jeg tøver en smule, men det er ikke nok. Dagens urimeligheder ligger stadig på lur i mit hoved, og jeg kan ikke give slip. Du trykker mig ned på sengen, og holder den ene arm fast med at knæ, mens du lukker lænken om den anden. Så kommer turen til den anden arm. Jeg forsøger med hele min krop at vride mig fri, forsøger at kæmpe nok til i det mindste at se dig kæmpe lidt også. Men nej, du fortsætter stille og roligt.
Med mine arme låst til sengen er der ikke meget jeg kan gøre, men trodsen lyser stadig ud af alle min krops bevægelser. Siden vi stod i gangen, har du ikke sagt et ord, blot handlet. Der opstår en kort pause, som et stormens øje.
Du går tilbage til mig, og med korte effektive bevægelser, låser du den ene arm fri, trækker den fri af min bluse, og låser den fast igen. Derefter får den anden arm samme tur. Selvom jeg prøver, har jeg ikke en chance for at komme fri. Du trækker blusen over mit hoved og træder et skridt tilbage.
Du står bare og betragter mig, det rodede hår, desperationen i mine øjne og vreden der ulmer bag det hele.
Så er det buksernes tur. Jeg forsøger med benene at skubbe dig væk, jeg sparker dig ikke, så langt ude er jeg trods alt ikke, men jeg gør det så svært for dig som jeg kan. Din reaktion på det, er et hårdt slag på først det ene og så det andet bryst.
Jeg ømmer mig højlydt og dine øjne finder mine. ”Stop det skuespil, jeg er slet ikke startet endnu” siger du. Jeg kigger væk, ved du har gennemskuet mig for længe siden. Ved at du vil straffe min trods, og give mig den forløsning jeg har brug for.
Mens mine tanker og mit fokus gik på vandring et øjeblik, har du ikke spildt tiden. Jeg finder brat tilbage da pisken finder min hud. Du har vist alligevel en smule medfølelse med mig, du er startet med den bløde flogger, og dit første slag ramte fast men ikke hårdt hen over mine bryster. Du lader flere slag falde, og med armene låst kan jeg ikke dække for brysterne, så alle slagene finder sit mål. Slagene stiger i styrke, og mine bryster bliver hurtigt røde og ømme. Denne gang er det uden skuespil at jeg ømmer mig. Jeg slår langt om længe øjnene ned, men kamplysten ses stadig i kroppens holdning.
”Lægger du dig selv, eller skal dine fødder også i lænker?” spørger du. Jeg tøver et øjeblik, og det var åbenbart svar nok. Du vælter mig ned at ligge og spænder anklerne fast også. Låst fast på den måde, flyder kampen ud af mig, og kroppen giver efter. Jeg ligger stille og afventende, jeg ligger nu på maven og kan ikke se dig bag mig. Kan blot vente med tilbageholdt åndedrag på at næste slag vil falde.
Du lader mig ikke vente længe. Du lader floggeren falde igen og igen, rammer hele bagsiden af min krop og fordeler slagene jævnt over det hele. Langsomt skifter huden farve og bliver rød.
”Spred benene”, din kommando gjalder i mit hoved, og uden at tænke lystrer kroppen. Du forsætter en tid, rammer jævnt og rytmisk. Rammer balder, lår, inderlår og ryg. Inden jeg når at slappe for meget af, skifter slagene karakter. De kommer hårdere, mere ujævnt. De falder uden rytme og holder mig konstant i uvished.
Næste slag rammer, og smerten brænder sig gennem min krop. Du har skiftet til bambusstaven. Næste slag er stumpt og kommer som et chok, endnu engang bliver jeg kastet ud i uvisheden. Du har nu bambusstaven i den ene hånd, og bæltet i den anden. Slagene kommer ujævnt, og falder ikke nødvendigvis skiftevis mellem de to. Smerten er som en overvældende bølge inden i mig, og med de skrig du driver fra mig, kommer også alle mine frustrationer. Skrigene tager al min vrede og slipper den ud i det fri, lader mig tilbage med roen og forløsningen.
Min krop ryster og en hulken undslipper mig. Slagene stopper og bliver erstattet af dine hænder som langsomt kærtegner alle de mærker der nu er afsat på min hud. Du løsner mig og vender mig om. Din hånd stryger blidt tårerne af min kind og stryger ned over min krop. Du lader mig hvile et øjeblik i din favn inden du igen med fast stemme siger ”Ned”.
Denne gang lystrer jeg og falder på knæ foran dig. Jeg sidder på knæene med spredte ben og sænket blik. Mine hænder hviler løst på mine lår. Jeg sidder roligt, nu helt i balance igen og venter på din ordre.
Du trækker dine bukser ned og lader din pik komme fri. Den står spændt og hårdt lige ud for min mund. ”Åben munden”, jeg åbner villigt og lukker dig ind. Lader dig fylde min mund og trænge helt ned i min hals. Du presser hårdt på, og glider så langt ned at min hals begynder at krampe om spidsen.
Du holder presset et øjeblik inden du lader mig få luft. ”Leg med dig selv”, mine fingre finder mit våde og varme køn, rammer den lille perle der er så sensitiv. Jeg masserer først blidt og så med mere kraft og fart, alt imens du betragter mig og langsomt knepper min mund.
Du har ikke travlt, nyder bare min mund om pikken, og tungen der leger om glansen. Jeg svæver helt væk i følelsen af din pik i min mund, og mine fingre i mit køn. Det varer ikke længe før jeg kan mærke orgasmen nærme sig, og du kan se det på mig. ”Du må gerne” siger du, og jeg giver helt los.
Orgasmen rammer med et brag, og jeg stønner højt. Vibrationerne fra mine lyde forplanter sig til din pik, og jeg kan mærke den vokser og spænder op. Du holder ikke igen, men eksploderer og skyder din ladning langt ned i mit svælg.
Jeg kæmper for ikke at spilde en dråbe, ved at du vil blive skuffet hvis jeg spilder din gave og nyder smagen af dig. Jeg får det hele med og sørger for at slikke dig helt ren inden jeg kigger op på dig. Med et blik at ren nydelse og hengivenhed hvisker jeg ”tak Herre”.
Erotiske noveller skrevet af AlphaSub