Mens jeg prøver at samle en ny historie, kommer her en historie fra 2013, som jeg tidligere har offentliggjort på en anden side. Hvis du trænger til en historie om et hurtigt knald, så må du nok hellere finde en anden. Hvis ikke, så håber jeg, du kan nyde denne!
Strømsvigt lyder harmløst, men hvis det varer længe nok, bryder meget sammen. Hen ad vejen bliver historien mørkere og mere farlig. (Hvis du skal have det helt rigtige, mørke, strømsvigt-feeling, så kan du jo se "Into the Forest" fra 2015, som du pt (juli 2021) kan se gratis på filmstriben, som handler om et samfund, som kollapser pga... åh ja, selvfølgelig... strømsvigt - men helt så galt går det dog ikke i denne historie. Men nu begynder vi. Sommeren er på sit sidste.
-
Mette trak vejret dybt, da hun og Siri stod ud af rutebilen. Så stod de her i rabatten. Et par drengestemmer fjernede sig næsten lige så hurtigt som rutebilen. Og så kom stilheden, der kun blev afbrudt af fuglekvidder og et kort brøl fra en traktor i det fjerne. Overalt mødte det mørke efterårsagtige grønne den klare blå himmel.
Mette elskede det øjeblik, hvor hun steg ud af rutebilen for at komme i familiens sommerhus. Og Siri lod hende nyde det i fred. Hun så også frem til et par dage sammen med Mette; de vidste begge, at det var sidste gang længe. Og Siri kunne få en klump i halsen ved tanken. Siden anden klasse var der nærmest ikke gået en dag, uden at Mette og hende havde været sammen. Men nu ville det blive anderledes. Nu havde de fået studentereksamen, og hvor Mette skulle begynde at læse i København om knap to uger, skulle hun selv til Australien og være au pair i et år. De her dage i Mettes families sommerhus ville sandt for dyden blive vemodige.
"Nå. Skal vi?" afbrød Mettes stemme Siris tankestrøm. Siri nikkede flygtigt, baksede rygsækken på ryggen og tog den taske, hun havde til alle de ting, der ikke kunne være i rygsækken. Mette behøvede ikke nogen taske. Hun havde altid været lidt mere praktisk.
Siri behøvede ikke nogen forklaring. Hun havde været i sommerhuset mange gange og begyndte bare at traske afsted. For de sidste par kilometer skulle gås. De skulle over en lille ås, før lillebæltspanoramaet åbnede sig for dem, solbeskinnet, optimistisk, storslået. Alene dette øjeblik var gerne rejsen være, syntes Mette gang på gang; nu blev det seriøst tydeligt, at hverdagens trummerum og Ballerup var langt borte.
De havde brugt tre kvarter på at akklimatisere sig i sommerhuset.
"Vi skal handle ind," meddelte Mette.
Siri nikkede. "Du kan tage cyklen. Jeg kan løbe," svarede hun.
"At du gider," sukkede Mette.
"Det er heller ikke altid et spørgsmål om at gide, men om at få det gjort," forklarede Siri.
Og lidt senere var to piger på den smalle vej fra Strandhuse til købmanden i Højby. Mette i ternet skjorte og cowboyshorts på en rusten damecykel, som sagde et metallisk hvin hvert andet øjeblik, med et energisk tråd, som også var nødvendig på denne cykel. Og ved siden af løb Siri i en ærmeløs top, som ville gå i ét med hybenerne på stranden, og stramme, korte tights. Når der kom en bil måtte de på række, og Mette kunne se Siris muskler arbejde under det stramme tøj; de fjedrende bevægelser, bagdelens vuggen op og ned. Mette blev betaget og forfjamsket over, at hun pludselig så Siri sådan; det var nok, fordi det også var sidste gang i lang tid, hun ville se sin barndomsveninde sådan, tænkte hun.
"Jeg går i bad," meddelte Siri, da de senere kom tilbage i sommerhuset og ingredienserne til en let salat med kylling og en flaske rosé var blevet anbragt i køleskabet.
Mette kunne høre vandets plasken og Siris nynnen på badeværelset. Så stoppede vandet. Og nynneriet blev afløst af Siris glade sang. Mette kunne ikke rigtig få ørerne og ikke mindst tankerne fra det. Så gik hun derud. Hurtigt prøvede Siri at skjule bryster og køn med hænderne. Mette smilede: "Du er sjov, Siri. Altid festaben og samtidig dybt blufærdig."
Siri vidste ikke rigtigt, hvad hun synes om situationen. Men Mette havde jo ret. "Jeg er kun festabe ved baren og på dansegulvet. Længere....," famlede Siri efter ordene, "kommer jeg sjældent."
Mette vidste det godt. Det var hende, den stille, kedelige pige, der nok var mere erfaren og alsidig i sit sexliv. Mette smilede igen. Så tog hun det medbragte tørklæde og bandt det for den overraskede Siris øjne. Langsom tog Siri hænderne væk fra bryster og køn og flyttede dem til tørklædet.
"Lad det være," hviskede Mette blidt. Siris hænder sank ned.
"Men ... jeg kan ikke se noget," indvendte Siri forvirret.
"Nej. Det var tanken, smukke," svarede Mette.
Siri kunne ikke lade være at smile. Det burde hun have regnet ud.
"Men ..." ville hun sige, men Mette lagde uendelig blidt en finger på hendes læber. Siri kunne mærke, at Mettes mund kom helt hen til hendes øre.
"Jeg har grebet mig i at beundre din krop, da du løb foran mig. Det er sidste gang længe, vi er sammen. Jeg vil udnytte tiden. Og måske vil jeg så også .... udnytte din krop," hviskede Mette.
Siri kunne høre, at det kostede Mette overvindelse at sige. Hun blev ikke mindre forvirret. Hvad skulle hun sige? Så tav hun.
"Leg med dig selv!" hviskede Mette blidt.
"Jamen..." sagde Siri.
"Jamen hvad?" spurgte Mette. Siri vidste ikke, hvad hun skulle svare. Hun fik ikke noget svar frem.
"Jeg kan kun tolke det, at du endnu ikke har sagt ´nej´ eller ´rend mig´ på én måde, smukke." En blid berøring på skulderen sendte uventede ilinger igennem Siris krop. "Leg med dig selv, sagde jeg," oplyste Mette én gang til. Som om Siri ikke kunne huske det! Hendes højre hånd søgte hendes køn, ubeslutsom, uafklaret, om den skulle skjule det eller grave fingrene dybt ind i det, udspændt mellem velkendt skam og nyt begær.
"Hvad...." forsøgte Siri at sige. Fornuften rejste sig op på bagbenene som en anskudt bjørn.
Da Mette hviskede "Bare gør det!", faldt bjørnen endeligt sammen. Uden at Siri kunne bruge sin synssans begyndte hendes højre at gnide hendes revne, usikkert, famlende. Pludselig kunne Siri mærke en hånd på sine bryster. Forsigtigt rørte fingerspidserne hver kvadratcentimeter af hendes bryster for til sidst - endeligt - at nusse de efterhånden stivnende vorter.
"Hvor er de fine, Siri," sagde Mette; og Siris små bryster var virkelig lækre og faste og spændstige.
Siri opdagede, at et klynk undslap hendes mund, der stod halvt åben. Mettes behandling af brysterne havde draget hendes opmærksomhed, og hun opdagede, at hun havde to fingre dybt i sig selv. Hun måtte smile og give op; nu kunne hun ikke tilbage. Hendes bevægelser blev mere og mere heftige, fulde af passion, af lyst, af lider.
"Hold mig!" fik hun fremstammet. Holdt af Mettes arme, tæt på Mettes krop kom hun midt i en oplevelse, hvis mage hun ikke havde haft før.
Mette lod hende sunde sig et øjeblik, så tog hun tørklædet af og kiggede i en rødmende Siris brune øjne. "Var det godt?" spurgte hun. Siri nikkede. Hun smilede genert.
"Det var så smukt, søde," sagde Mette.
"Tak," svarede Siri, der ikke anede, hvad man ellers skal sige i den anledning.
"Jeg vil gerne ... udforske, nyde, udnytte din krop, mens vi er her i sommerhuset," fortalte Mette, der selv var overrasket over sig selv og usikker på Siris reaktion.
"Jaa?" sagde Siri, mere som spørgsmål end som svar.
"Vil du?" spurgte Mette. Så blev der tavshed; ikke en ubehagelig tavshed, men den tavshed der opstår, når det, der skal siges er sagt, og man har den respekt for hinanden, at man giver hinanden tid til at tænke over ordene. Endelig nikkede Siri. "Vil du være lige så lydig som du var nu, mens du er her i sommerhuset?" Mette så Siri i øjnene.
Siri slog øjnene ned. "Jeg vil," sagde hun tonløst.
Havde nogen spurgt Siri hvorfor, ville hun givetvis være rødmet, men hun ville ikke have vidst, hvad hun skulle svare; for hvordan beskriver man denne tilstand af vildrede med sig selv, dette vil - vil ikke - må - må ikke, denne fascination og ængstelse ved det dragende og forbudte?
"Vend dig om!" befalede Mette stille. Hun tørrede resten af vandet af Siris krop og samlede så Siris hænder med tørklædet. Siri lod det ske. "Kom!" sagde hun og førte Siri ind i soveværelset. Med hænderne på ryggen så Siri til, hvordan Mette smed cowboyshorts og blondetrusser og lagde sig på sengen. Mette var helt glat. Siri behøvede ikke mange instrukser, men kom op i sengen og placerede sig imellem Mettes ben.
"Det ... Det har jeg aldrig prøvet før," fremstammede Siri.
"Du er i det hele taget lidt kedelig i sengen, er du ikke?" spurgte Mette med et velgørende grin.
Siri nikkede med et genert smil. "Festabe på dansegulvet, og så ... Jeg tror nok, at der er nogle, der synes, jeg er en narrefisse," svarede Siri. "Du må sige til, hvis jeg gør det forkert."
Mette nikkede, men Siri gjorde det ikke forkert; lidt usikkert og famlende måske, men grundlæggende nød Mette, hvordan Siris tunge behandlede hendes køn. Og snart havde Mette et fast tag om Siris hoved uden sans for andet end tungen på og i hendes køn, der bragte hende nærmere og nærmere højdepunktet. Og da Siri dér blidt nappede til Mettes klit med tænderne, var det sket. Mettes krop stod i en bue, hun rallede et brøl, og da hun havde givet slip på Siris hoved, og det kom til syne igen mellem hendes ben, var hendes ansigt smurt ind i safter.
"Tak," fik Mette fremstammet, mens hun prøvede at få vejret igen.
Siri smilede. "Det var faktisk lidt sjovt at drive dig derhen. Tungen er den muskel i kroppen, der er stærkest i forhold til sin størrelse."
"Ja tak for forelæsningen!" bekræftede Mette.
Da de senere skulle spise til aften på den lukkede terrasse, var Siri så meget inde i sin rolle, at hun ikke stillede spørgsmålstegn ved den sweatshirt, som Mette gav hende at tage på. Efter maden sad de og drak et glas kølig rosé. Det føltes sjovt at sidde på en terrasse og drikke vin med bar røv, mens ens bedste veninde er fuldt påklædt. Og spændende. Men da Mette sagde: "Vi skal også barbere dig", sank Siri alligevel. Så nikkede hun.
Erotiske noveller skrevet af HamDér