Af en eller anden grund fulgte jeg studieplanen og kom derved til at indhente de ældre årgange og således også Solvej. Til en forelæsning sad vi ved et tilfælde ved siden af hinanden. Jeg var kommet i sidste øjeblik og havde blot kantet mig ind på den første ledige plads. Og det var pladsen ved siden af Solvej.
Solvej var fra Aarhus, det kunne man tydeligt høre. Forelæsningen var ikke ret gammel, før hun tog mig i armen og hviskede på århusiansk:
”Er han ikke lidt uoplagt i dag?”
”Jo” hviskede jeg tilbage. Men selv om forelæsningerne tit var af dårlig kvalitet, så tvang jeg mig så vidt mulig til at følge dem alle. Solvej begyndte at snakke løs og forstyrre. Jeg klappede roligt hendes hånd og tyssede hende til ro. Solvej trak skuldrene op om ørerne..
I pausen sagde hun undskyld. "Jeg ved ikke hvad der går af mig, sådan er jeg vist bare." Sagde Solvej alvorligt.
"Sådan hvad?" Spurgte jeg.
Solvej så på mig med sine mørkebrune øjne.
"Sådan impulsiv," sagde hun og lod håret falde ned over øjnene.
"Impulsiv og kontrolleret." Tilføjede jeg
Det er svært at forklare. Jeg går normalt ikke og fortæller folk, hvad jeg iagttager, men med Solvej var det noget andet. Jeg kunne ikke lade være. Det er heller ikke sådan, at jeg er menneskekender eller noget der ligner. Jeg havde blot en 6. sans, som gjorde, at alt hvad Solvej sagde, det kunne jeg gennemskue, Jeg kunne fornemme, at der lå noget andet og dybere bag, som hun ønskede var skjult for alle, samtidig med, at hun gerne ville ses, som den hun virkelig var.
Om det var den bevægelse, der fik håret til at falde ned foran øjnene som et tæppe. Jeg ved det ikke. Måske var det måden at grine på. Grinet, der gled over i en rømmen og en let faldende tone, som om hun slukkede for sit gode humør og lod melankolien overtage igen. Tog sig sammen og holdt sammen på stumperne.
"Du har ret. Jeg er ikke særlig impulsiv," sagde hun pludselig trist og jeg anede en dyb sorg. Sorgen blev straks visket væk igen, håret faldt ned over øjnene, og hun sagde:
"Det skal du ikke tænke på.!"
Grinede og rømmede sig med den let faldende tone. Lagde tågeslør ud.
"Du er begge dele, og det er ikke nemt." Hendes impulsivitet tog overhånd, og hun faldt mig om halsen og slap mig så, som om hun havde brændt sig. Hun havde blanke øjne.
Det viste sig, at vi havde en stor fælles interesse. Klassisk musik. Nu er det jo et vidt begreb. Solvej synes nok, at jeg var mest til det populære. Jeg holder meget af Beethoven, Mozart, Schubert. Vi kunne mødes omkring Brahms, men derefter stod jeg af. Richard Strauss, Mahler, Bruckner (jeg kendte intet til hans musik), Sjostakovitj og Stravinskij, med mindre de var kommet til at skrive en ørehænger. Solvej holdt mest af de dystre og tonemættede værker, som jeg ikke kendte.
Sammen begyndte vi at gå til gratis koncerter i Glyptoteket. Kammermusik var heller ikke det, jeg kendte mest til, men det var meget intenst at opleve samspillet mellem musikerne i en trio eller kvartet. Og så ikke mindst at sidde ved siden af Solvej. Der faldt altid knus eller anden kropskontakt af, som derefter blev annulleret igen med den berømte rømmen og et gardin, som blev trukket for. Tættere kom jeg ikke. Jeg måtte tage kontakten, hvis vi skulle ses. Hver gang fik jeg en overstrømmende kærlig og kropslig modtagelse. Selvom jeg syntes, jeg læste hende som en åben bog og ikke kunne lade være med at fortælle, hvad jeg læste, så kom jeg ikke til at kende hende bedre. Hvad gemte hun inde bag sine parader?
Jeg har helt glemt at beskrive, hvordan Solvej så ud. Lille og buttet med mørkt og…nej hun havde ikke krøller, men lækkert langt og kraftigt hår. Ikke pandehår, ikke midterskilning, men sideskilning, håret bag øret, en sikkerhedsline, hvis livet blev for intenst. Ansigtet rigtig sødt, runde friske kinder og så de mørkebrune øjne. Det var svært at bedømme, hvor buttet hun var, da hun altid gik rundt i hjemmesyede telte i kraftige farver. Særlig tit havde en hun en blå og violet tunika på i stormønstret bomuld og stak derfor ud fra alle andre studerende. Det var umuligt at vide, om hun var storbarmet, bredhoftet eller langbenet for den sags skyld. Men det sidste virkede trods alt ikke sandsynligt. Hendes telte nåede altid næsten ned til knæene og inden under havde hun bukser. Solvej var for det meste ivrigt gestikulerende, med mindre hun tog sig i det.
En søndag havde vi igen aftalt at mødes. Høj sol, vindstille, frostvejr og et pænt snelag over det hele. Men ikke lige på H.C. Andersens Boulevard, som var sjappet, snavset og grå. Det voldsomme snefald fra i går generede stadig trafikken. Efter koncerten besluttede vi at tage toget sammen ud af byen og gik til Hovedbanegården. På vejen skævede jeg til min yndlingsstatue, Århuspigen, som stod og kiggede over mod Tivoli med sne på hoved og skuldre. Jeg prikkede Solvej i siden og spurgte om, hun havde stået model til den statue. Komplimenten faldt desværre til jorden.
I dyrehaven lå sneen hvid og næsten uberørt. Men på forbløffende kort tid var der menneskespor over alt i den kun 24 timer gamle sne. Knasende sprød, fordi sneen var faldet i forbindelse med en varmfront. Lige nu skinnede solen og temperaturen var steget til minus 5, men med lidt tø i solen. Jeg var i balance og nærmest lykkelig. I hvert fald på det tidspunkt. Sammen gik vi hånd i hånd. Solvej med sine røde kinder, snakkende om musik, vejret og kager. Frokost havde vi ikke fået og efter et par timers gåtur blev det med kagerne mere og mere en besættelse. Solvej inviterede mig hjem til hende. På vejen købte vi to enorme flødeskumskager og mælk og piskefløde.
Jeg havde aldrig været hjemme hos Solvej. Og jeg havde aldrig været så lang tid sammen med Solvej i vores forholdsvis korte bekendtskab. Solvej boede i Blågårdsgade i et hus fra århundredeskiftet. I opgangen slog en fugtig og kold lugt os i møde. Der var en lugt af petroleum og kattepis. Det blev bedre, da vi kom indenfor i taglejligheden. Solvej havde en hule. To små værelser med skrå vægge. På gulvet var et søgræstæppe, som bidrog til den lidt indelukkede luft. Et lille køkken og toilet, men intet bad. Den ene stue havde hun indrettet med et bord og 2 stole. En hel væg med stigereol og gamle læderindbundne bøger. Arvegods? Vinduet og gulvareal var optaget af enorme grønne planter, som holdt det sparsomme vinterlys ude. Et stereoanlæg optog resten af pladsen. Solvej gik i gang med at lave kakao. I soveværelset stod en enorm dobbeltseng, som stort set fyldte hele rummet. Man kunne lige kante sig forbi et gammelt klædeskab og en kommode. Sengen var med en høj gavl i mørkbejdset træ. Skulle sikkert ligne mahogni, men det var det ikke.
"Ja sengen har jeg arvet fra min farmor og farfar. Der hører to sengeborde til samt en hel servante med spejl, men det står i kælderen og rådner op" sagde Solvej, som holdt lidt øje med, hvad jeg så på.
"Kan vi ikke sidde i sengen og drikke kakaoen" foreslog jeg.
"Fint" sagde Solvej ude fra køkkenet. "Kan du ikke finde stearinlys?"
Det var ikke svært. Der var lysestager overalt, hvor der ikke var planter eller nips. Jeg samlede en del sammen og stillede dem rundt omkring i soveværelset, hvor der nu var plads. Tændte dem og satte mig op i sengen. Solen var ved at gå ned, og jeg var ved at gå til af sult. Jeg havde stadig ikke fået andet end morgenmad. Over sengen fik jeg øje på et krucifiks. Var Solvej religiøs? Sengen var dækket af et fint gammelt patchworktæppe. Flere og flere detaljer i soveværelset dukkede frem og sagde mere og mere om Solvej. Detaljer som pegede i mange retninger.
"Er det din mor og far?" Spurgte jeg og pegede på nogle fotografier, da Solvej kom med bakken.
"Ja" sagde Solvej kort og satte sig op i sengen til mig.
"Er dine forældre gamle?" Fortsatte jeg nysgerrigt.
"Ja de var begge over 40, da de fik mig, spis nu noget kage."
Vi gik i gang med kagen, kakaoen og flødeskummet. Det var ikke nemt i skrædderstilling i en blød seng. Det gik mirakuløst uden at spilde.
"Er du enebarn?" Begyndte jeg igen.
”Nej, jeg har en storebror.” Hun tog hurtigt bakken og gik ud i køkkenet. Mon jeg havde sagt noget forkert, tænkte jeg.
Solvej kom tilbage med blanke øjne. Kastede håret så det dækkede hendes ansigt og vendte sig derefter om igen og gik ind i stuen og satte noget musik på.
Da hun kom tilbage havde hun genvundet fatningen og satte sig.
"Nu skal du bare lytte."
Fra stuen begyndte Brahms ”Ein Deutches Requiem”. Rundt om os lyste 8-10 stearinlys og sammen med musikken slappede vi af igen. Solvej tog mig i hånden og smilede saligt.
2. sats begyndte efter et stykke tid. Vi havde diskuteret den ude i Dyrehaven. Jeg synes, den lyder som et roligt åndedrag, som gemmer på en enorm smerte.
Vi tav og lyttede til det langsomme crescendo.
"Puh ha, hvor har jeg det varmt." Sagde Solvej pludselig.
Solvej tog sit telt af. Hun havde dog stadig meget tøj på. Langærmet T-shirt + undertrøje, bh, men nu kunne man da se lidt.
Solvej var ikke rigtig tyk. Men hun ville have været et hit i rokokotiden. Uden tøj på ville hun ligne et erotisk maleri fra solkongens hof. Hendes hænder var uden knoer. På Solvej var der lagt et 1 cm lag af det fineste fedt. Tilsyneladende over det hele. Det var det, der gjorde, at hun havde babyhud og "elastikker" om håndleddet. Hvalpefedt. Et mareridt for en læge, hvis han skulle finde en blodåre, der kunne bruges til at tage en blodprøve. Men der var tilsyneladende kun lidt bildæk eller cykelslange på hendes mave. Bh’en skar dog ind i sulet. Det måtte være ubehageligt at have sådan en på.
Solvej tog fat i min hånd igen.
Vi lagde os ned, og jeg lagde mig tæt på Solvej, uden at hun anede uråd. Jeg lagde som den naturligste ting min hånd på hendes bryst. Jeg gav hende et kys på halsen lige under øret. Solvej fandt sig i det.
"Hvorfor skjuler du din dejlige krop til daglig?" Spurgte jeg dristigt.
"Fordi min krop er grim," sagde Solvej stille.
"Pluddersludder" sagde jeg og kyssede Solvej igen.
"Hvor er det trist, at så mange kvinder mangler selvtillid og ikke kan lide deres krop."
”Men selv om du gemmer dig, må der alligevel være noget i dig, som du ønsker vi skal se?
”Hvad tænker du på?” Spurgte Solvej
"Jeg tænker på at dit tøj altid er meget farvestrålende og iøjnefaldende, og frem for alt har du din egen personlige stil."
"Det er nok rigtig nok. Det tænker jeg ikke så meget over."
Solvej var lidt utilpas over at være i centrum. Noget sagde mig, at hun også nød opmærksomheden.
"Har du en kam og nogle sløjfer, jeg vil prøve noget ved dit hår."
Solvej hentede en kam og nogle røde silkebånd. Vi satte op i sengen, og jeg begyndte at frisere Solvejs lækre mørkebrune hår. Solvej smilede spændt.
"Hvad vil du gøre ved det?" spurgte hun.
"Allerførst skal du have midterskilning. Det vil give nogle helt andre muligheder."
Jeg tog kyndigt kammen og trak en linie og redte derefter håret til hver side. Jeg samlede en håndfuld hår til en rottehale. Solvej forvandlede sig straks til en skolepige. Noget jeg selv fandt sexet. Solvej kasserede forslaget øjeblikkeligt.
"Du skal have sat håret op, så man kan se dit smukke ansigt og din hals."
Der var nu ikke meget hals, Solvejs jyske bondegener havde forsynet hende med en meget kort hals. Lidt stærk og tæt overkrop og korte ben. Det ville blive meget svært at skabe en Carmen eller en Cindy Crawford.
Jeg gik i gang med at flette håret og satte røde sløjfer i. Solvej lignede stadig en skolepige.
Jeg prøvede at rulle fletningerne til nogle frikadeller, men dels var det ikke symmetrisk, dels så det tåbeligt ud. Solvej var ved at flække af grin, fordi jeg var så klodset.
"Vi må prøve noget mere enkelt." Fletningerne blev friseret ud igen og jeg samlede håret i en hestehale. Det var nok det nærmeste, jeg kom en forbedring. Nu kunne man se ansigtet og der var styr på håret. Jeg prøvede at få Solvej overbevist.
Solvej rejste sig og så sig selv i spejlet i entreen. Gik derefter ind i stuen og lagde noget andet musik på. Jeg genkendte straks musikken: Faure´s Rekviem.
"Det var en god idé," sagde jeg. "Jeg troede ikke, du havde den i din pladesamling?"
Solvej satte sig igen i sengen tæt på mig og gjorde nu noget overraskende. Hun tog T-shirten og undertrøjen af. Derefter bh og bukser. Trusserne beholdt hun på. Solvej var ingen side 9 pige. Alligevel havde jeg aldrig set noget så smukt. Der kan man se, hvad Fauré, forelskelse og stearinlys kan gøre.
"Vil du med ned under dynen?" Spurgte hun.
Det ville jeg selvfølgelig godt. Jeg smed tilsvarende mit tøj på nær underbukserne og krøb ned til Solvej.
Solvej var afsindig blød. Ærbødigt lagde jeg mig på samme måde som før, nu med en hånd på hendes nøgne bryst. Det var stort og blødt. Sådan lå vi i lang tid og lyttede til tonerne fra stuen. Jeg flyttede forsigtigt hånden fra brystet og lod den glide ned over maven. Solvej stivnede.
”Er det OK?”
"Sssh" sagde Solvej, "Lyt til musikken!"
Solvej flyttede min hånd tilbage til sit bryst. Jeg lå tæt ind til hende. Hun måtte kunne mærke min tilstand. Lige pludselig kunne jeg mærke at hendes hud blev klam.
"Hvad sker der?" Spurgte jeg.
"Jeg bliver bange" sagde Solvej. Den århusianske dialekt slog kraftigere igennem.
"Det kan jeg godt forstå. Du ligger her halvnøgen sammen med en lysten mand, der kan finde på hvad som helst" sagde jeg så kærligt som muligt.
Solvej tog en dyb indånding og rømmede sig.
"Jeg har aldrig været i seng med en mand - og nu ligger jeg her."
"Hvordan har du kunnet undgå det?" Spurgte jeg vantro.
"Er du ikke 23 år?"
"Du behøver ikke ligefrem at vade i det."
Vi tav et stykke tid. Tusinde tanker myldrede gennem mit hoved.
Solvej var den, der brød tavsheden.
"Jeg er træt af at ligge på ryggen.”
Solvej rullede om på maven, Jeg begyndte at kærtegne Solvejs ryg. Den var lækker og blød. Jeg satte mig oven på hende og gav hende massage af skuldre og nakke. Solvej sukkede og nød mine kærtegn. Jeg var grundig og fik lyst til at røre ved mere. Jeg rykkede baglæns og sad på hendes ben og koncentrerede mig om den nedre del af ryggen og derefter hendes baller, der stadig var dækket af hendes trusser.
Musikken var stoppet. Jeg tilbød at vende pladen og stod ud af sengen. På vejen tilbage ledte jeg i min brystlomme i jakken og fandt det jeg søgte. Et kondom. Jeg lagde kondomet på kommoden og krøb ned til hende. Solvej så det.
”Det er rart at have indenfor rækkevidde, hvis nu?”
"Jeg ved ikke om jeg kan." sagde Solvej beklemt.
"Det bestemmer du. Det behøver jo ikke være perfekt første gang, men på et eller andet tidspunkt skal du vel starte?"
Solvej rullede om på ryggen og grinede, og grinet gik som sædvanlig over i en rømmen.
Vi lå lidt stille Jeg kyssede Solvej på halsen.
Pludselig tog Solvej hænderne ned til trusserne, løftede bagdelen og trak dem ned. Med lidt behændighed fik hun fødderne ud og derefter viftede et par trusser lige forbi min næse idet hun smed dem ned på gulvet.
"Du må ikke kigge." Sagde Solvej tydeligt genert.
Jeg smed også mine underbukser.
Solvej lå igen på ryggen. Jeg følte mig draget mod hendes skød og bevægede hånden fra brystet og ned mod hendes kusse.
Solvej lå helt stille og sagde ingenting. Måske åndedrættet blev lidt tungere, men det var ikke meget. Jeg krøb ned under dynen og kyssede den ene brystvorte. Var brystet blødt var det intet i mod Solvejs inderlår. Jeg kørte en finger langs kanten af revnen. Mærkede varmen og fugten på afstand. Lod så langemand glide ned og ind i noget, der føltes som en søanemone. Folderne var spændte og glatte og ikke særligt store. Jeg fulgte folderne til de mødtes og stødte på en lille forhøjning, som jeg begyndte at trykke på i rytmiske bevægelser. Tog så hele hånden og holdt fast om hele venusbjerget og holdt hånden som en beskyttelse mod fremmed indtrængning. Med langemand begyndte jeg derefter at massere den lille knop. Solvej begyndte stille og roligt at bevæge hofterne mod min hånd, mens safterne flød i rigelige mængder. Jeg kyssede hende samtidig på munden og mærkede Solvejs lille bløde tunge.
Faure´s rekviem var nu nået til finalen, som lyder som et englekor - er det den døde, der er kommet i himlen?
Solvej drejede sin krop, så jeg måtte trække hånden til mig. Solvej søgte mod min pik med sine små buttede fingre. Jeg bildte mig ind, at hun var lidt betaget. Med kejtede bevægelser lod hun hånden glide op og ned ad stangen, som strittede som aldrig før. Jeg kunne mærke, at Solvej begyndte at få premierenerver. Hvad skulle næste skridt være? Solvej rømmede sig og kiggede over på kondomet, der lå kommoden.
”Skal vi prøve?” Spurgte jeg forsigtigt. Jeg havde i den grad lyst til Solvej, men fornemmede, at jeg befandt mig i et minefelt, hvor et forkert skridt ville have fatale følger. Solvej nikkede. Hun havde hårdt brug for sit hår til at skjule sit ansigt, men hestehalen forhindrede det.
Jeg brød pakningen og rullede kondomet på. Det gav et uheldigt dyk i stemningen, så jeg lagde mig ned til Solvej og ventede på, at vi begge følte os godt tilpas. Jeg kyssede hende på munden og tog hende på brysterne. Jeg kunne mærke, hun slappede af, da jeg igen rørte ved hendes kusse. Hun var pladdervåd.
Jeg lagde mig oven på hende, og hun spredte villigt sine ben. Jeg satte pikken mod hendes kusse og prøvede forsigtigt at komme ind. Der var ingen modstand. Det så heller ikke ud til at gøre ondt på Solvej. Men jeg ved ikke, om hun nød det. I stearinlysets skær kunne jeg se, at hun havde lukket øjnene og var meget koncentreret.
Jeg var meget forsigtig, selv om jeg mest havde lyst til at banke den i bund med det samme.
Solvej stønnede ikke. Heller ikke da jeg begyndte at bevæge mig langsomt frem og tilbage, så kærligt jeg nu kunne. Der gik et stykke tid. Så blev jeg nødt til at ligge helt stille, så dejligt var det. Jeg havde mine læber ved hendes lille dunede øreflip og kunne dufte hendes kraftige hår. Jeg kunne mærke hendes bløde bryst mod mit og kontakten med hendes krop på min mave. Hendes afsindigt bløde inderlår var spredte og tog så blidt i mod mig. Jeg pressede pikken den sidste ½ cm ind og lod spidsen af min pik kysse hendes livmoder. Hendes bløde og våde skedevægge omsluttede min pik på den mest intense måde. Jeg kunne mærke hendes bløde arme holde om min krop. Så tæt på den dejligste pige!
Det tog faktisk helt overhånd, så smukt var det. Det var som at stå ved et spejlblankt hav uden bølger, hvor man pludselig hørte at vandet trak sig tilbage og stenene i vandkanten begyndte at trille. En kæmpebølge var på vej og jeg prøvede af al magt på at bremse den. Jeg var i bund og lå helt stille, prøvede at holde mig, men måtte give slip. Bølgen brækkede og kastede vandet langt op på stranden med et øredøvende brag. Jeg blev fyldt med en sjælden lykkefølelse, noget af det bedste jeg nogensinde havde oplevet, selv om jeg godt var klar over, at Solvej ikke havde været med.
"Det virkede ikke som om det var første gang?” Sagde jeg tankeløst, da jeg var kommet til mig selv.
"Der var jo ingen modstand, da jeg kom ind", forklarede jeg, da der ikke kom noget svar. Allerede da ordene kom ud af munden, kunne jeg mærke, at den var helt gal. Men det er svært at holde kæft med tilbagevirkende kraft. En stille hulken fortalte mig, at Solvej græd. Hun rullede om på maven og gemte hovedet i puden, for at skjule sig. Jeg stak næsen ned i Solvejs hår og hviskede et dybfølt undskyld, selv om jeg ikke vidste, hvad jeg undskyldte for. Solvejs gråd steg til en ukontrolleret hylen. Det var ikke muligt at komme i kontakt med hende. Jeg måtte lade hende rase ud og bare holde om hende. Hvad skulle jeg gøre?
Omsider stilnede det af og Solvej vendte tilbage til rummet.
"Du skal ikke tage dig af mig, vil du ikke høre noget mere musik?" Solvej havde nu så meget kontrol, at hun kunne slippe ud af kniben. Solvej stod ud af sengen i al sin nøgenhed. Nu tilsyneladende uden at være genert. Snart startede Mahlers 5. symfoni, 4. sats. Da hun kom tilbage tog hun tøjet på igen.
"Ja, det var det," sagde hun som om ingenting var hændt. Sløjfen i håret havde hun taget af.
Jeg kom aldrig tættere på Solvej. Vi kom ikke til flere koncerter sammen. Hun forsvandt mod min vilje ud af mit liv. Der var noget med den bror…
Erotiske noveller skrevet af Jahatten