Jeg har aldrig været den store tv-kigger, men i foråret, hvor Coronatruslen tvang os til at blive hjemme, blev jeg glad for DR’s arkiv med serier, når nu det var umuligt at komme i teatret og biografen. Der var især en dansk dramaserie fra begyndelsen af 00’erne, som jeg genså med stor fornøjelse, gerne et afsnit eller to om dagen. Det var serie-tv på højt niveau, og i alle rollerne, store som små, var der udelukkende castet skuespillere af fineste karat.
I en af de mest fængslende episoder, som endda strakte sig over to afsnit, studsede jeg pludselig. Kvinden, som havde gæstehovedrollen, virkede bekendt. Hendes fine, symmetriske ansigt. De mandelformede øjne. Kindbenene. Og ikke mindst den fyldige mund med masser af store, flotte tænder. Der var noget ved det indtagende hestesmil, jeg genkendte.
Skuespillerindens navn dukkede op blandt rulleteksterne til sidst, og jeg lavede en lynsøgning på Facebook, hvor jeg fik bekræftet, at det var den samme Anne, jeg havde gået på dramahold med i ungdomsskolen i 8. klasse. Vi er født med få ugers mellemrum samme år, så vi var 14 år gamle det skoleår, hvor vi sammen med 30 andre unger fra byen var med til at skabe et teaterstykke med manuskript, kulisser, kostumer, sange, lyd og lys. Vi havde alle sammen drømme om teaterscenen, musik, forfatterskab og det store tekniske overblik. Og Anne havde altså taget den hele vejen og var endt blandt de store kanoner i branchen. Jeg havde fuldstændig glemt hende, men ved gensynet på tv-skærmen dukkede minderne op. Jeg smilede ved tanken om både Annes succes og om den fjortenårige udgave af mig selv og de fantasier, jeg havde om piger dengang. Deriblandt om Anne.
Set i tilbageblik var det en ekstrem tid. Hormonerne rasede døgnet rundt. Usikkerheden var enorm, og det samme gjaldt følelsesudsvingene. Kønsdriften var så stærk, at jeg bogstaveligt talt kunne tænde på alt, der havde en puls og to X-kromosomer. Alle piger, jeg kendte, blev testet i fantasiland, når jeg var alene. Ethvert træk ved deres udseende, krop, påklædning og udsmykning blev registreret og memoreret. De piger, der tændte mig mest og gav de bedste orgasmer, blev hentet frem igen og igen. Anne kendte jeg kun i mindre end et år, men i den tid tænkte jeg tit på hende, når jeg tilfredsstillede mig selv. Hun var stjerne i min private biograf, mange år før hun brød igennem professionelt. Selvfølgelig. En pige, der var så smuk og indtagende, ventede da kun på at blive opdaget.
Det, der brød isen mellem Anne og mig, var vores fælles humor. En aften på dramaholdet skulle vi gennemprøve en scene, hvor et ældre ægtepar var fanget i en presset situation. Inden vi skulle spille scenen, besluttede Anne og jeg at bytte roller, så hun var den dominerende, hundsende ægtemand, og jeg spillede den kuede, karaktersvage kone. Det var hysterisk morsomt for os alle sammen. Humoristisk sans har alle dage været en helt afgørende egenskab hos de kvinder, der har tiltrukket mig.
Men Anne var også smuk og sexet. Hendes store tænder puffede mundpartiet udad, og hendes læber lignede en rose. Hun manglede kun en sommerkjole og en stor, blød hat, så havde hun været klar til en rolle i en fransk 70’erfilm. Hendes lange, glatte hår dækkede hele ryggen, og hun duftede dejligt. Fysisk var hun som så mange andre fjortenårige piger: Vims, tynd og med små bryster, der kun akkurat ville kunne fylde mine drengehænder ud, hvis jeg fik mulighed for at gribe om dem bagfra. Det var ofte den vej, mine fantasier gik.
Mine sexfantasier var aldrig voldsomme. Blot den mindste erotiske antydning var benzin til mit bål.
Jeg tænkte for det meste i billeder; sjældent i scener eller forløb. Det kunne være billedet af mig og Anne, hvor vi stod alene i dramasalen med mig bag hende med hænderne lukket blidt om hendes bryster uden på tøjet. Hendes krop tæt på min. Hendes hoved lænet mod mit bryst. Lukkede øjne, rosenmunden parat til at blive kysset. Vores synkrone, ophidsede åndedræt. Store børn, der så småt var ved at blive voksne.
De eneste pornohjælpemidler var de mange år gamle blade fra 70’erne, en af mine venner havde fundet i sine forældres ungdomsgemmer, eller de nyudgivne Rapportblade, vi af og til samlede mod til at købe på tankstationen. Den grove og klichéprægede filmpornografi, som senere blev let tilgængelig, havde jeg slet ikke adgang til. Sexfantasier var en mosaik af still-billeder og enkelte stumper af erotisk dialog fra almindelig spillefilm, hvor man kun så meget lidt og måtte tænke sig til resten. Billederne blev lånt fra bladene, og i min indre Photoshop blev Anne og jeg indsat i de motiver, der ramte mig stærkest.
Der var aldrig noget ”sut min pik, kælling” i mine fantasier om Anne. I billederne af Anne og mig var hun altid øverst i sengen. De motiver var de mest ægte for mig, fordi hendes skønhed, krop og ansigt var klarest fremstillet. Noget helt andet end hvis min krop var øverst og dækkede hendes. Eller den upersonlige bagfrastilling på alle fire. Hvorfor skulle Anne drejes væk fra mig, når det netop var hendes helt specielle ansigt med mandeløjnene og det enorme, glade tandsæt, der var hendes særkende?
Billederne handlede udelukkende om hende og mig. Omgivelserne var ligegyldige, blot der var en seng til Anne og mig. Lokalet kunne ligne et spartansk hotelværelse eller en fængselscelle, det var lige meget. Annes spinkle pigekrop, der red på mig, mens hendes øjne forblev lukkede, og hendes rosenmund hele tiden var den dragende magnet i hendes ansigt.
I fantasierne var der intet møde, intet forspil, intet klimaks. Det var stærke, løsrevne billeder af Anne og mig, som elskede. Det hele var på samme tid blidt og feberagtigt flammende i mit indre.
De eneste gange, hvor jeg drømte om at trænge op i Anne bagfra, var når jeg forestillede mig at vores elskovssted var en sofa. Anne satte sig ovenpå mig med ryggen mod mig, så jeg kunne holde om hendes bryster og glemme mig selv i kaskader af velduftende, langt hår, der rørte mit ansigt, når Anne lænede sit hoved ind mod mig, mens vi elskede.
Hundredtusindvis af tv- og filmseere har set den voksne udgave af den kvinde, som jeg i en kort periode beundrede på afstand i de tidlige pubertetsår. Annes skønhed og talent fortjente at blive delt med hele verden. Og det var dejligt at blive mindet om de smukke og blide tanker, Anne skabte i mig.
Erotiske noveller skrevet af Hoppen og HingstenHistorien er rettet af Hoppen og Hingsten