Det er en fordel at læse historien fra begyndelsen...
-
Efter Papegøjeløbet var Lisas 12-14 årige pigespejdere nærmest dejset omkuld af anstrengelserne, da de vendte tilbage til deres lejr. Lisa var af den faste overbevisning, at piger kunne klare spejderlivets fulde udtræk nøjagtigt lige så godt som drenge, det manglede da bare. Men drenge ville nærmest automatisk påtage sig de mere fysisk krævende spejderopgaver som at bygge med rafter, hvis drenge og piger var blandet. Det var derfor meget bevidst, at Lisa havde valgt at blive leder i en ren pigespejdergruppe. Og det, at de to patruljer fra Lisas gruppe lå så godt i klassementet i den indædte kamp om trofæet, "papagøjepladen", mellem spejdere fra mange grupper fra alle de store korps ved dette års papegøjeløb, viste nok, at Lisa havde ret. Hun havde set et par glimt af Ruben, som var med på løbet sammen med sine spejdere. Det var jo ikke noget tilfælde, havde det vist sig, at de begge var glade for friluftsliv. Men Ruben var blå spejder og i en blandet gruppe.
Med pigerne i soveposerne i teltene, intetanende om de udfordringer, som stævnets stab havde tiltænkt dem ved et overraskende natløb senere samme nat, var dette tidspunktet, hvor lederne kunne slappe lidt af denne tusmørke septemberaften.
En sms tikkede ind. Det var fra Ruben. "Kan du frigøre dig et par timer?"
Lisa skulle lige tænke, om hun kunne det, før hun spurgte en af sine medledere, Mette, lærerstuderende på 23.
Mette strøg en lys lok ud af sit ansigt. "Du?" spurgte hun stille med et underfundigt smil. "Jeg troede kun, at det var os unge ledere, der lavede den slags."
Lisa følte sig som fanget med fingrene i kagedåsen. Hun må være rødmet så meget, at det kunne ses i lejrbålets skær.
Mettes smil blev i hvert tilfælde bredere.
"Gør nu ikke noget, jeg ikke ville have gjort," sagde Mette, før Lisa havde svaret.
”Det... det tør jeg ikke love," mumlede Lisa. Hun sad med telefonen og overvejede stadig sit svar. Det endte med et simpelt "ja".
"Så gør, som du får besked på!" var Rubens næste sms. Den gav et sug i maven, og Lisa var lige ved at fortryde, som så mange gange før. Men den der lyst til at vende om og løbe kendte hun efterhånden, den kunne hun tackle. For hun vidste, at en anden lyst alligevel ville vinde - selv om hun ikke forstod sig selv.
"Ok," skrev hun.
"Gå ca. 250 m mod vest," lød næste sms.
Lisa rejste sig, kiggede på himlen. Hvor var vest? I retning mod solnedgangen! Lisa tøvede et øjeblik. Skulle lige samle sig, vinde over sig selv.
"Smut, sagde jeg altså," tilføjede Mette for at få Lisa afsted.
Lisa begyndte at gå. Var Mette med i det her, kom hun til at undre sig over. Hun så ned af sig selv, og det slog hende lige, hvordan hun så ud. Vandrestøvler. Armygrønne Fjällräven G1000 bukser. Og ja, hun havde trusser på. Det ville Ruben ikke sætte pris på, men det var et vilkår, når hun var på lejr med ungerne. Så havde hun sportsBH og en skiundertrøje under den grønne uniskjorte. Endelig havde hun korpsets mangefarvede tørklæde på. Kort sagt var hun meget lidt sexet.
Hun kom til en skovsti. Her stod en Golf, og lænet mod den stod en pige, måske på Mettes alder, og på trods af lejrpåklædningen og den blå skjorte lille og yndig, omtrent modsat af, hvad Lisa følte sig.
"Er du Lisa?" spurgte pigen. Hendes stemme var overraskende dyb. Dét måtte Lisa medgive, og pigen gjorde tegn til, at Lisa skulle sætte sig ind.
Golfen kunne lige så godt have været en af deres yngre lederes bil. Der stod en åben patruljekasse på bagsædet og en plastkasse med mærkat "Stormkøkken II". Kvinden smilede, men sagde ikke noget, og de kørte ikke længe, før hun drejede ind ad en anden skovvej og standsede.
"Nu skal du stige ud og klæde dig af," meddelte hun.
Det var noget nølende, at Lisa steg ud.
"Alt," understregede kvinden, da Lisa stod i trusser og BH.
Det var med en vis bæven, at Lisa smed det sidste.
"Nu tager du sokker og støvler, tørklæde og uniskjorte på igen!" Lisa måtte tvinge sig selv til en rolig vejrtrækning, men gjorde, som befalet. Så kørte kvinden.
Den fornemmelse, Lisa fik, da det gik op for hende, at dér kørte hendes tøj, var ubeskrivelig. Det var ikke sjovt, det var fuldstændig vildt. Og med et slog det hende, at hun ikke anede, hvad hun skulle. Alene i en skov, halvnøgen og forvirret i et mørke, som kun blev tættere.
Hun så sig omkring. En lygte blinkede. Øjeblik. Hvordan var mønsteret nu? Fire korte. Pause. Én kort. Pause. Én kort, én lang, én kort. Lang pause. Fire korte. Én kort. Morse altså. Lisa granskede sin hjerne: H- E og ... Øh... R. Her! Bare det nu gjaldt hende.
Hun satte sig i bevægelse mod lyset. Mon hendes spændte brystvorter kun skyldtes kulden? Hvorfor knasede skridt så meget i mørket? Hvad ventede hende?
Spændingen var næsten ubærlig, da hun, så stille, som hun nu kunne, bevægede sig igennem mørket. Hun kom nærmere og nærmere til lyskilden. Konturerne af en lysning begyndte antydningsvist at aftegne sig mod himlen. Og pludselig begyndte konturerne af et menneske at aftegne sig foran hende. Det var Ruben.
"Dejligt, du kunne komme," sagde han.
"Tak," mumlede hun. Hendes hjerne var sådan i vildrede over situationen, at hun ikke kunne tænke to sammenhængende tanker. Spænding. Angst. Liderlighed. Usikkerhed. Ydmygelse. Pik. Ikke mindst pik!
Selv om de var stille, kunne Lisa høre, at der var andre tilstede. Men hvem? Ruben stod lige foran hende og løsnede hendes tørklæde, men kun for at binde det om øjnene på hende. Så kyssede han hende. Grådigt. Lisa var alt for opslugt af situationen til at gengælde kysset ordentligt.
"Jeg er lige her. Og jeg bliver her," sagde Ruben stille. Lisa kunne mærke, at de ord var som balsam på hendes oprevne hjerne. Men de øgede uroen på en anden front.
Mærkeligt, han kunne virke sådan. Hun kunne fornemme aktivitet omkring sig. En hånd kom på hver arm, og hun blev blidt, men også bestemt, ført fremad. En kvart drejning til venstre, så blev hun ført hen til noget, som rørte hendes mave. En gren? Hun blev bøjet hen over, og hun kom i tanker om (hvordan havde hun kunnet glemme det?) hvor nøgen hun var. Hun mærkede reb om sine håndled og ankler. Snart blev hendes arme trukket frem og hendes fødder ud til siden.
De var længe om venstre fod. En mandestemme sagde: "Skal vi ikke bare bruge et råbåndsknob?"
En mørkere stemme svarede: "Det må da være et pælestik."
Drengespejdere! Lisa sukkede. De ville lege med rafter, men kunne oftest ikke klare simple besnøringer.
"Hvad med et dobbelt halvstik eventuelt med rundtørn," kunne hun ikke dy sig at foreslå.
Der var nogen, der grinede. Efter en kort pause mumlede den ene stemme: "Halvstik... selvfølgelig," og øjeblikket efter sad foden fast.
"Så værsgo!" hørte han Ruben sige .
Hvor mange er de, nåede Lisa at tænke.
"Er du sikker på, at det er ok?" spurgte en stemme, råbåndsknobet.
"Det må du jo nok fortælle dem, Lisa," mente Ruben.
"Hvad?" spurgte hun. Stillingen var umage.
"At de må gøre, hvad de vil," forklarede Ruben.
Lisa sank. "Det... det tør jeg ikke," svarede hun. "Måske hvad du vil. Dig kender jeg." Lisa lyttede vantro på sine egne ord. Havde hun lige givet Ruben carte blanche? Og gjorde det så overhovedet nogen forskel, om det var dem eller ham? Det gjorde det, for Ruben stolede hun på, nåede hun frem til, da hun hørte pælestikket sige: "Hun har også en lækker røv!"
"Men den er min!" hørte hun Ruben sige. Hun blev lettet og rædselsslagen. Skulle han derind, måske endda i aften? Men hellere ham end...
Hendes tanker blev afbrudt af fingre, der problemløst invaderede hendes fisse. Så forsvandt de igen.
"Hun er altid våd," hørte hun Rubens stemme. "Se!"
Lisa vidste, at Ruben triumferende kunne vise våde fingre frem nu.
"Så hvis I vil vide, hvordan en grøn pigespejder føles," fortsatte han, "er dette reglerne: I knepper hende i fissen, det I har lyst. Så går i om og hun slikker jer stiv igen. Så kan I tage hendes mund. Der har hun nemlig et forbedringspotentiale!"
´Forbedringspotentiale´?! Hun kunne have slået ham! Men pudsigt nok blev hun ikke tør, længtes bare mere efter den første pik. Den første af hvor mange? Hun vidste det ikke, før hun mærkede nogen nærme sig. Fingre spredte hendes skamlæber. En pik blev sat ved åbningen. To hænder tog ved hendes hofter, og pikken gled stille ind.
"Hun er jo virkelig våd," konstaterede nogen overrasket.
"Det er jo, hvad jeg siger," hørte hun Ruben.
Noget i hende skammede sig. Men lige nu og her kunne hun ikke andet end at nyde. Det var mærkeligt, hvor dejlig pik var blevet, efter hun havde mødt Ruben, hvor hun ikke længere selv skulle træffe beslutninger, hvor hun ikke længere kunne adlyde skammen, men i bund og grund bare tage imod. Som nu... Åh ... Ham her vidste, hvad han gjorde... Små kvikke bevægelser ved skedeindgangen... Seje dybe stød... Og så en overraskende finger på klitten.. Så nosser, der støder imod.
"Aah!" Hun hører sin egen stemme. "Ja, tag mig hårdt!"
Han skifter gear. Dybere, hårdere, hurtigere. Fingre, som borer sig ind i hendes hofter, og når de giver slip, så kun for at give hendes balder et slag.
"Av!" Hun kan mærke... hun ved ikke, hvad hun kan mærke... Skotterne i hendes hjerne brister. Alt flyder sammen og bliver til et skrig. Og han er stadig i gang, da hun begynder at registrere noget igen. Rebene holder hende. Det rykker i pikken i hende. Med et brøl tømmer han sig i hende. De næste hænder om hofterne. Den næste indtrængen. Sex som aldrig før! Og med et er pikken foran hende. Hun åbner munden, parat til at tage imod ham, mens hun bliver kneppet bagfra.
"Nej vent," sagde han, "jeg vil se dine patter!"
I næste øjeblik var hendes uniform åbnet, hendes bryster prisgivet tyngdekraften og hans blikke.
"Et ordentligt yver," udbryder han grinende. Lisa kan ikke begribe, hvorfor hun tændes af den slags ord. Og pikken pumper videre i fissen. Hun vil ikke. Hun vil. Hun skal. Og nu er pikken klar ved munden, som hun lydigt åbner.
"Slik den stiv igen," forlanger han. Hun kan kun svare med et grynt med en pik i begge ender.
Hun sutter. Hun kan smage den let syrlige smag af sig selv, mens der pumpes. Hun får den stiv igen. Han tager fat i hendes hoved og begynder at kneppe hendes mund. Støde til. Dybt. Ubehageligt dybt. Hun bliver ikke spurgt. Og hun kan bare tage imod. Og imens arbejder pikken i grotten. Nosser klasker mod hendes klit. Lisa opgiver at have kontrol med noget som helst. Hendes hjerne bliver, ligesom hendes krop, fyldt med pik. 2-3 mænd, nej 2-3 pikke, evnede hun at holde styr på. Men havde det været 4 i alt? Havde det været 5? Havde hun fået 3 orgasmer?
Hun anede det ikke, da hun blev løsnet fra sin umage position af mange hænder.
Så blev hun anbragt på knæ. Hendes hænder blev fæstnet til hendes ankler af bløde hænder, hurtigt og effektivt. En kvinde?
"Nu må det være min tur!" Den dybe stemme - det er kvinden fra bilen. Hænderne tager om Lisas hoved, trækker hende mod kvindens køn.
"Jeg tror, du ved, hvad du skal!"
Det ved Lisa og stikker tungen ud. Hun rammer kønnet. Hår! Hun får et irriterende hår på tungen og prøver at spytte det ud, uden held.
"Slik!" kræver kvinden. Lisa må finde sig i sin skæbne og må slikke. Et kort øjeblik overvejer hun, om det mon er derfor, at hun skal være glat. Så vender hendes tanker tilbage til virkeligheden her og nu: At slikke en kvinde - hvor uvant og mærkeligt. Hvordan ville hun selv gerne slikkes, måtte hun overveje og kommer til at nyde tanken om Rubens tunge. Det hjalp på vej. Lange strøg langs skamlæberne, hårde "klap" på klitten, tungen så langt op i kvinden som hun kunne. Så suge lidt på klitten med læberne.
Lisa kom i tanker om mange muligheder ved tanken om Rubens tunge. Og kvinden gav sig, grebet om Lisas hoved løsnedes, blev mere skælvende. Støn blev til suk blev til klynk blev til skrig blev til... Skyllen overraskede Lisa. Ikke orgasmen, men hvor våd den var. Og kvindens hænder begyndte mekanisk og fraværende at kærtegne Lisas hoved og ansigt. Lisa kendte selv den tilstand, kvinden var i… hun var der, og hun var der ikke. Det ville snart gå over. Og få øjeblikke efter fik kvinden også sagt, måske snarere sukket, "tak".
Kvinden tog tørklædet fra Lisas øjne. Hun gik på hug, gav Lisa et kys på panden og løsnede med et enkelt træk i hver side Lisas bånd (Dét var ordentlige knob!)
Så rejste hun sig igen. Lisa kom skælvende op og stå.
"Og ingen af jer drenge har vel tænkt på at sætte trangiaen op og varme lidt vand, så hun ja vaske sig - og måske få en kop the?" sagde kvinden.
5 mænd i blå skjorter kiggede samtidigt i jorden og mumlede et eller andet.
"I havde måske alt for travlt med at se, om jeg også havde en fisse?" fortsatte hun.
"Tja", sagde Ruben og nikkede, "Pinligt, men det må vi vel indrømme."
"Mænd altså!" sagde hun, henvendt til Lisa.
Lisa nikkede udmattet. "Men de kan nu godt bruges til et og andet," tilføjede hun med et smil om læberne. Et træt smil, men et smil.
"Helt afgjort!" bifaldt kvinden og så sig om efter sine bukser og fandt dem. I mellemtiden var der kommet lidt aktivitet hos herrerne. To satte trangiaen op. Én lagde et tæppe om Lisa, som fortsat kun havde en åben uniskjorte samt sko og støvler på.
"Vil du have dit tøj tilbage?" spurgte kvinden.
"Det må jeg nok hellere," svarede Lisa.
"Ruben?" sagde hun, da kvinden kom med tøjet. "Må jeg dække mig?" Når der var andre, var det altid hårdt at overholde Rubens regel om, at hun ikke måtte dække sig uden tilladelse, når de to var sammen. Men lidt senere sad hun påklædt med et krus dampende te blandt de 6 blå spejdere.
"Er du ok?" ville den ene vide.
Lisa nikkede: "Hvis jeg ikke var, var det så ikke lidt sent at spørge?"
Han blev tydeligvis pinlig berørt.
"Jeg er ok," bekræftede hun. Det føltes lidt underligt, at det føltes så godt, at blive brugt på den måde. Men eet havde Lisa indset: Hun behøvede ikke forstå. Hun kunne nøjes med at være.
Efter en kort afskedsscene med Ruben blev hun kørt tilbage.
Mette sad ved lejrbålet. Hendes øjne studerede Lisa interesseret. "Du har fået pik," konstaterede hun stille. Glimtet i hendes øjne var ikke til at tage fejl af. Lisa kunne mærke, at hun rødmede igen. Hun nikkede bare.
"Hvad hedder han så?" ville Mette vide.
Så slog det Lisa, at hun kun kendte navnet på én af dem.
"Det... det er lige meget," fremstammede hun.
"Ok," mumlede Mette.
Det var en noget træt Lisa, som kort tid efter stod post på natløbet. Og hendes brugte skridt syntes, det var langt at gå derhen.
Alt dette var dog knapt så vigtigt næste formiddag, hvor alle spejderne stod opmarcheret til løbets afslutning. Dét blik, Lisa sendte Ruben, da hendes patrulje gik på plads igen, efter at de havde modtaget tredjepræmien, alt imens Ruben selv, hans patrulje og hans gruppe måtte nøjes med at klappe høfligt ved hele præmieoverrækkelsen, gjorde ham helt blød i knæene.
Det blik sagde meget blandt andet ´Kom ikke her, drenge!´.
Den sms, han fik kort efter, sagde muligvis endnu mere: "Når man har ledere, der er så dårlige til knob, at man ikke engang kan binde nogen, der ikke yder modstand - med 4 mand, må man ikke undre sig over, at man ikke får præmier."
Ruben måtte grine. Så kløede han sig i nakken. Var dette mon en udfordring?
Erotiske noveller skrevet af HamDérHistorien er rettet af HamDer