”3 min. Til ankomst til adressen.” Lød aktions lederens stemme i øret på John.
John var klar, det skulle bare være en simpel mission. En lokal narko topmand, som skulle snuppes, og fængsles.
John var med på denne mission, fordi han som en af de fængselsbetjente, der skulle have det daglige ansvar med at holde øje med fyren bagefter, når han kom bag tremmer, havde godt af at se hvilken person han havde været, og for at få et indblik i fyrens metoder til at gemme ting.
Bilen stoppede, alle rejste sig, og John trak sin elefanthue ned, han skulle bare observere, ikke genkendes.
3-2-1- så stormede de ud, pistolerne hævede, klar til kamp.
Aktionen forløb som planlagt, lageret blev tømt på ganske kort tid.
Det var først bagefter da de anholdte sad på fortovet, at John måtte snappe efter vejret, og glæde sig over sin elefant hue, for han genkendte en af fyrene.
Midt mellem de anholdte sad Martin, hans nabo.
Den fyr, som han så mange gange havde stået og drukket øl med, hen over hækken. Den fyr som hjalp ham med at bygge haveskuret. Den fyr som … som … som, hvis kone han i stilhed havde stået og begæret, når hun lå i haven og tog sol.
John havde godt vidst at Martin havde penge, mange penge, men han havde altid fået indtrykket af at han handlede med aktier, Martin var jo altid velklædt, havde ingen tatoveringer, guld smykker, eller omgav sig med folk fra den forkerte side af loven.
Men der kunne ikke være nogen tvivl, Martin erkendte sig oven i købet skyldig i alle tiltaler.
Da Martin var tilbage i sin celle, kom John forbi, og Martin genkendte ham straks.
”Martin, det ser ud til, at vi 2 skal lære hinanden rigtig godt at kende, de næste mange år, så vi kan jo lige så godt få det største spørgsmål af vejen… Hvorfor?” Spurgte John.
Martin smilede sit sædvanlige smil, det smil som John havde set så mange gange før, ”Hvorfor ikke?” Svarede han bare, ”Pengene var jo gode, og risikoen var lille, bare ikke lille nok, åbenbart.”
Og så var der ikke mere at sige om den sag.
Da John kom hjem den aften, havde hans kone som sædvanligt maden klar. Hans sutsko stod i gangen, avisen lå på sofabordet, og huset duftede som det plejede af Ajax, vindues puds, og skurecreme.
Mest af alt, havde John lyst til at smide fødderne på bordet, eller flå konens kjole op, og tage hende ind over køkkenbordet, men som hun plejede, var hun i gang med rengøring.
John kunne ikke på nogen måde klage, ikke over sit proper hjem. Haven hvor selv græsset stod på linje, som små tro soldater. Eller over hendes opførsel, han havde jo godt vidst hvad han gik ind til, da han dengang sagde ”JA”.
Så John fiskede sine cigaretter op af jakkelommen, og gik ud i sin garage, her var det HAM som bestemte. Intet lå hvor det burde, værktøj og gamle jernstumper, flød hvor de sidst var blevet brugt, sammen med de tomme øl dåser som han og Martin havde nydt, i en anden tidsalder, og det askebæger som skulle have været tømt for 14 dage siden.
John tændte sin smøg, tog et dybt sug, og lod røgen fylde sine lunger, mens han lukkede øjnene og prøvede at distancere sig, fra dagens begivenheder.
Men roen kom ikke. I det fjerne kunne han høre gråd, han lukkede øjnene op, og prøvede at præcisere hvor lyden kom fra, så blev han med et klar over det. Det var jo Randi, inde ved siden af… Martins kone.
Han gik over til det lille vindue i garagens side, hvor han kunne se lige over på gavlen af deres hus, og rigtigt nok, der sad hun, ved deres stuebord med hovedet begravet i hænderne, mens hendes krop rystede af gråd.
John var fristet til at gå der over, for at trøste hende, men han var godt klar over at det ikke var smart. Som fængselsbetjent, kunne han ikke tillade sig at blive set, gå på besøg hos en fanges kone, ikke endnu i hvert fald.
John blev stående det meste af aftenen, der ved vinduet ude i garagen. Så over på hende, så hvordan hun græd, hvordan hun efter at havde tømt kroppen for tårer, fik taget sig sammen til at rejse sig, smide tøjet hvor hun stod, og hvordan hun smed sig på sofaen og trak et tæppe over sig.
Hun var tømt for energi, da søvnen overmandede hende.
Det var John til gengæld ikke, han havde stået helt stille, set hende smide tøjet, og han kunne bestemt lide hvad han så. Udsigten til hendes krop gik lige i bukserne på ham, og han måtte tage sig selv i ikke at stå og gnide på bulen.
Det kan da godt være at hun havde fået hjælp fra kirurgi til de bryster og den hjerteformede mås, men han var helt sikker på, at hun kunne ting med den krop, som hans egen kone kun kunne drømme om.
(Eller rettere, som han kunne dømme om, at hun kunne…)
I 3 dage, hørte han hver aften, Randi græde, mens han stod og røg. I 3 dage, stod han i garagens mørke og betragtede hende. I 3 dage, stod han i alt hemmelighed og gned på sin pik, som ikke blev mindre med tiden, for selv om John var gift, og havde en kone liggende inde i sin seng, så var deres sexliv begrænset til missionær stilling, onsdag aften. Hverken mere eller mindre.
Den 4. dag, tog han mod til sig, og gik gennem hullet nede bag i hækken, ind til Randi´s havedør og bankede forsigtigt på.
Hun kikkede op fra bordet hvor hun sad og græd, tørrede øjnene og kom over og lukkede op.
Hun nærmest faldt ham om halsen, græd ved han skulder og fortalte ham det hele. John lod hende snakke, han var jo godt klar over det, men det var først da han bare sad og nikkede, at hun pludselig kom i tanke om: ”Jamen.. du er jo fængselsbetjent ik?.. Har du set min mand? Har han det godt? Hvornår kan jeg besøge ham? ”John måtte pruste som en hest, og stoppe hende. ”Ja, ja, ja og det er slet ikke op til mig..”
Randi lignede et stort spørgsmålstegn, så han udybede:
”Ja, jeg er fængselsbetjent. … Ja. Jeg har set din mand… Ja. Han har det godt, og det er som sagt, slet ikke op til mig, hvornår du kan besøge ham.”
Hun smilede, ”nej selvfølgelig, du har ret.” Hun kikkede ned i gulvet, løftede hovedet brat, og spurgte så, direkte og uden det mindste svig i blikket: ”Hvem skal jeg kneppe, for at få lov til at se ham?”
Johns underkæbe ramte gulvet, men han samlede den hurtigt op, grinede og sagde i sjov: ”Ja du kan jo starte med mig…” Endnu engang tog hun pusten fra ham, da hun rejste sig, trak blusen over hovedet, og åbenbarede at hun ingen Bh havde på.
Hun trådte rask hen og faldt på knæ for ham, begyndte at knappe hans skjorte op, hun havde fået åbnet 3 knapper, da det endelig lykkedes ham at få mælet tilbage. Han greb om hendes hænder, stoppede hende, og udbrød: ”Det var kun for sjov, kun for sjov, jeg kan ikke gøre noget for at fremskynde, at du kan komme ind og se ham.”
Hun smilede bare, ”måske ikke, men så kan du nok bruges til andet…” Vred sine hænder løs, og forsatte.
Knap efter knap, til hun flåede hans skjorte op, kørte sine lange fingre gennem hårene på hans brystkasse, og endte ved hans bælte, som kort efter også var åbnet.
Med en voldsomhed som slet ikke passede til den lille spinkle pige, (nå ja, så kvinde da, hun var jo snart 40), - rev hun buksernes flapper til side, og blotlagde Johns bule, og den var bestemt ikke blevet mindre af den hårdhændede behandling.
Hun så ham lige i øjnene, da hendes hånd erfarent og velbekendt gled ind under elastikken på hans boksershorts, og trak hans pik ud i det fri. Hun pressede elastikken ned under pungen, hvor den kunne sidde og bremse lidt for blodtilførsel, så pikken forblev stiv.
Hun havde stadig ikke sluppet hans blik, da hun begyndte at spille den, heller ikke da hun langsomt rejste sig og, lidt kluntet bevares, hun havde jo kun en hånd, fik bakset sin nederdel ned. Trusserne røg samme vej, og nu kunne han for alvor nyde synet. Jo vist, havde han da luret på hende over hækken om sommeren siden de var flyttet ind på villavejen, men sådan helt nøgen, helt tæt. Han kunne bestemt lide hvad han så, og effekten udeblev da heller ikke.
I lange stød, som John ikke havde troet det muligt, den slags havde han kun set på film, fik hun med små klem de rigtige steder, hans pik til at sprøjte, sådan rigtig sprøjte, langt op i hendes hår, ud over hendes bryster, og ud på gulvet. En sådan dybfølt orgasme havde John ikke følt i mange år. Hans underliv krampede kort, og slap så års sammensparet glæde, ud på et sekund, brusende gennem hans krop som en lavine, en lavine i en hjemmelig favn, en udtømning som efterlod ham slatten, og med sitrende nosser.
Javel, han var da ”kommet” i sin kone hver uge, men det var mange år siden han havde fået ”Orgasme”.
”Hold da op, hvor den kan.” smilede hun. ”Mon den kan igen?”
”Ikke lige nu.” Fik han fremstammet.
”Det findes der midler til…” Sagde hun, rejste sig, og fandt køkkenrullen, mens hun tørrede det værste af sine bryster og sit hår, trippede hun ud af stuen, og kom snart efter tilbage med et lille glas blå piller. ”Troede du kun min mand solgte narko?” Smilede hun.
John, blev en kende forarget, ”Står du der og tilbyder en betjent ulovlige piller?” ”Nej da, jeg tilbyder min nabo, en uforglemmelig aften.” Svarede hun, stadig med et smil på læberne.
Den kunne John ikke rigtigt argumentere imod. Hvis resten var på højde med indledningen, så ville det helt klart blive ”uforglemmeligt”.
John var jo kun en mand. En mand styret af de æld gamle primære instinkter, som ligger i dem alle, og udsigten til at få sex, overskyggede pligten til at sladre, så John tog imod en af de blå piller.
Hun kyssede ham på kinden, på brystet, på maven, og hans fedtede pik, fik også et kys, mens hun hviskede:
”Gå ind og få dig et bad, og når din kone er gået i seng, kommer du tilbage til mig igen, så skal jeg vise dig hvad sex er.”
Og John, gjorde præcis som hun havde sagt.
Kl. 22.00 stod han ude i garagen, listede langs hækken ned til hullet, og op til Randis havedør...
Erotiske noveller skrevet af Bine