Rødstrømpe. (Dominans)
Erotiske noveller skrevet af  HamDér

Udgivet: 28-12-2023 00:01:01 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Bondage | Polyamory | Dominans | Offentlig | Spanking
Antal tegn:15913



Det er en fordel at læse historien fra begyndelsen...
-

Ugen efter var Lisa udfordret. Mest af alt, var hun nået frem til, var hun udfordret af sin egen beslutning beslutningen om at prøve med et ja i stedet for et nej, hvis hun var i tvivl. Det var altså, måtte hun sande, hendes egen beslutning, at hun ikke kunne sige skråt op til Rubens krav om ikke at onanere. Og at få noget skråt op var egentlig dét, hun helst ville. Hendes krop ligefrem dirrede af uforløst lyst. Morgenbrusebadet blev en pinsel i selvbeherskelse. Indtil fredag. Fredag begyndte hun at kæle for sit køn, før hun opdagede, hvad der skete.
Da hun opdagede, måtte hun kæmpe for at få sin hånd til at lystre. Ups!

Lidt over middag kom en sms fra Ruben: "Kommer du her efter arbejde?"
Det var næppe romantisk, men i det mindste ingen ordre, tænkte Lisa, da hun skrev "Ok. Glæder mig. Kys!", men hun havde svaret det samme, hvis det havde været en ordre.
Før fyraften listede hun på toilettet og trak trusserne af. I forventning til, hvad der skulle ske, havde hun taget nederdel på. Problematikken med de røde strømper havde hun ikke gennemtænkt, men den sidste halve time arbejdede hun med røde nylonstrømper. Ingen på kontoret sagde noget.

Ruben var glad, da hun kom. Kysset blev langt, varmt og intenst.
"Har du hygget dig?" ville han vide, da deres munde gav slip. Hans øjne stillede.

"Det... Det var svært," svarede hun.

"Lykkedes det så?"

"Næsten," oplyste Lisa, sært irriteret over, at hun lod ham stille hende til regnskab. Så opdagede hun, at det var Nej-Lisa og ikke ja-Lisa, der stak hovedet frem. Hun sendte ham et opgivende smil.

Han smilede stort. "Jeg kan godt lide, når du er lydig. Men lige nu er det også fedt, at du har været ulydig. Det giver mig anledning til at straffe dig lidt."

Lisas krop overraskede hende med at nikke.

"Du får lov til at bestemme retningen. Du kan få lidt smæk i den bare og stå lidt bundet til ribben. Eller du kan blive udfordret lidt ekstra i aften," opridsede Ruben.

"Ej, det er altså ondt. Skal jeg vælge? Kan du ikke bare afgøre det?" Det valg virkede uoverskueligt for hende.

"Vil du det?" spurgte Ruben.
Igen nikkede Lisa, der var klar over, at hun lige havde lukket en smutvej, som han havde åbnet.

"Jamen, så bliver det da både-og," fastslog Ruben. Og i stedet for at protestere, begyndte Lisa at grine.

"Så fik jeg lært dét," konkluderede hun, og måtte sande, at hun nu kunne se frem til sin første endefuld, at blive bundet, og oveni nogle ikke nærmere bestemte "udfordringer". Det gjorde hende lidt nervøs, men mindskede ikke lysten. Alligevel sukkede hun.

"Klar?" spurgte Ruben.

Igen en af de muligheder, som Ruben gav hende for at sige fra. Men Lisa sank bare og nikkede, så Ruben gik til spisebordet, trak en stol ud, vendte den om og satte sig.

"Læg din nederdel pænt sammen og kom her!" Hans stemme havde pludselig fået snert. "Og lad det gå lidt tjept!"

Hurtigt kom hun ud af nederdelen og lagde den på skrivebordet.

Af en eller anden grund vidste hun, at det foregik ved at hun lagde sig over hans knæ. Kejtet lagde hun sig.

"Armene på ryggen, så hænderne rører albuerne!"
"Løft fødderne fra gulvet!"
"Lig stille, tøs!"
Hurtige, klare kommandoer. Det var anstrengende at ligge sådan.

"Sådan føles det at få endefuld," tænkte Lisa, da hun mærkede smerten af det første slag. Hurtigt måtte hun sande, at smerten steg med hvert slag.

Hurtigt kunne Lisa ikke holde en lyd tilbage, når slaget ramte. Efter 12 slag stoppede han.

"Det klarede du jo fint, tøs," hviskede han. Og på en eller ånde måde blev hun stolt. Hun sukkede, da hans hånd nu søgte ind i hendes skridt, nogle fingre søgte op i hende. Hun sukkede igen, da det viste sig, at det kun skulle være en kort bemærkning.

"Rejs dig, tag skjorte og BH af og stil dig op mod ribben!"
Hun efterkom den klare kommando og spekulerede, hvornår han mon ville tage hende. Skulle det være, mens hun var bundet mod ribben?
Skræmmende rutineret fik han bundet hendes hænder og fødder til hver sit hjørne. Hun stod nu som et x og kiggede ind i væggen.
"Er du ok?" ville han vide. Hun nikkede, men vidste ikke rigtigt, om hun var den rigtige til at bedømme det.

Hun hørte ham rumstere. Når hun drejede hovedet, kunne hun se, at han stillede en symaskine op. Hvad skulle en mand som Ruben med en symaskine, nåede hun at tænke. Så slog det hende, at hun nok ikke var bedre til at slippe kønsrollerne end andre, og hun måtte grine.

"Dejligt at høre dig grine," sagde han og kom hen til hende. Nu stod han lige bag ved hende. Hendes følsomme numse kunne mærke hans cowboybukser og hvad han havde i dem. Hans mund kyssede hendes nakke. Hans hænder greb om hende og søgte hendes revne, strøg blidt hen over den, pirrede hendes klit. Hun kunne høre sig klynke. Så stoppede det. Hun kunne skrige!

I stedet hørte hun hans skridt. Han kom tilbage med en undertrøje, holdt den op mod hendes ryg, mumlede tilfreds og gik igen. Hun kunne høre en saks klippe i stoffet. Det stoppede, og han kom og pirrede hende igen. Og vendte tilbage til symaskinen.

Hun hørte ham sy. Det lød ikke, som om han lavede svinkeærinder. Så brummede han tilfreds.
Han kom hen til hende, trak det, han havde syet over hendes hovede, løsnede hendes ene hånd, trak armen igennem og fastgjorde den igen, så gentog han med den anden hånd.

"Nææh," sagde han tilfreds. Lisa stod i en af hans undertrøjer, som nu kun gik hende til lige under brysterne, og der var ingen elastik til at holde den på plads, måtte Lisa konstatere. Men det så ud, som om det var syet ordentligt. At den ikke matchede til strømpeholder og røde strømper, så ikke ud til at genere ham. Han førte hænderne ind under trøjen og æltede hendes bryster hårdt. Så flyttede hænderne nedefter. Skridtet nussede han til gengæld blidt, så Lisa nærmest smeltede hen. Så løsnede han hende.

"Tag nederdelen på. Vi skal ud at spise!" meddelte han. Nu var Lisa udfordret. Ud over strømperne med kun to stykker tøj, en nederdel og en alt, alt for kort top.

Så billigt udseende havde hun ikke lyst til at vise sig. Mens hun fandt nederdelen, overvejede hun seriøst, om hun skulle sige fra.

Det var, som om Ruben kendte hendes tanker. "Hvis du vil have pik i aften, må du hellere gøre, som jeg siger," bemærkede han smilende.

"OK, jeg er klar," sagde Lisa. Dét argument havde hun ganske simpelt for svært ved ikke at bøje sig for. Hun var vel nærmest desperat af liderlighed.

"Løft nederdelen, før du sætter dig," var næste udfordring. At gøre den slags i en restaurant - eller et hvilket som helst offentligt sted, udfordrede hendes grænser. Hvorfor det var så frækt, selv om hun havde en knude i maven over det, vidste hun ikke. Maden var ikke noget særligt. Fornemmelsen forneden derimod var.

Hendes håb om at de tog hjem for at knalde efter maden, bristede, da han trak hende ind i en café.
Ruben nikkede, da han så Lisas spørgende blik, da de havde fundet et ledigt bord i et hjørne. Hun så sig forsigtigt omkring, da hun løftede nederdelen og satte sig. Hun følte sig særdeles blottet, selvom ingen kunne se det, og også pirret, men på den anden side spurgte hun sig, om ikke alting var pirrende, når hun var så desperat, som hun var.

I og for sig forbløffende, at hun brugte glosen "desperat". Ingen sex i en uge havde ikke været noget problem før. Men nu var Ruben der. Og bare tanken gjorde hende...

Han bestilte en mojito til hende og en danskvand til sig selv. De smalltalkede lidt. Pludselig vinkede Ruben, og før Lisa havde set, hvad der var sket, sad der en anden ung mand ved Lisas anden side.

"Lisa – Frank, Frank - Lisa!" Ruben lavede en håndbevægelse og præsenterede dem for hinanden. Kejtet gav Lisa hånd, nu endnu mere bevidst om, hvordan hun sad.

"Ej, du krydser vel ikke benene?" spurgte Ruben, da Lisa havde gjort netop dét.

Lisa rødmede og tog forsigtigt benene fra hinanden. Ruben sendte hende et strengt blik. Lisa slog øjnene ned. Frank så fra den ene til den anden. Så vendte han sig mod Frank: "Hun er ellers en rigtig frækkert. Altid liderlig." Dette var dybt pinligt, syntes Lisa.

"Er du ikke også?" spurgte Ruben Lisa. Hun nikkede stille og anede ikke, hvad hun skulle sige.
"Spred benene mere og spørg, om Frank vil mærke," krævede Ruben.

"Men... Nej," fik Lisa frem. Ruben løftede et øjenbryn. Så bøjede han sig frem til Lisa og hviskede hende i øret: "Det er i orden. Du bestemmer selvfølgelig selv, og jeg kan også tage fejl med hensyn til dine grænser. Det ville bare tænde mig enormt og gøre mig stolt, hvis du lod tingene ske. Og du kan stole på Frank. Men jeg fastholder også noget af det, jeg sagde allerførst: Min pik. Mine regler!"

Lisa tog et solidt tag i hans nakke, så han ikke kunne trække sig tilbage. Så hviskede hun i hans øre: "Og nu tænder sejrherren helt vildt på at vise den ydmygede taber frem som et trofæ?"

Han nikkede efter et kort øjeblik: "Det er nok omtrent så primitivt," medgav han.

"Og jeg burde vel protestere," spurgte hun.

Han nikkede, men tilføjede: "Medmindre du er tændt ved tanken. Eller villig til at gå på kompromis for at få pik."

"You better be worth it," hviskede hun med et udtryk, som mindede Ruben om, at Lisa var alt andet end en svag kvinde. Frank så desorienteret lidt ud. Lisas greb om Rubens nakke løsnedes.

Hun vendte sig mod Frank: "Min herre befaler, at jeg spørger dig, om du vil mærke, hvor liderlig jeg er. Vil du?" Samtidig spredte hun benene under bordet. Hun var selv overrasket over ordene i sin mund.

Frank kiggede spørgende på hende.

"Skal jeg sige værsgo´?" spurgte hun spidst. Men da var Franks allerede ankommet ved Lisas skød, og det gav et sæt i Lisa, da han strøg over skamlæber og klit.

"Fugtig," sagde han stille. Lisa tav. Det kom så ikke bag på Lisa, at to fingre passerede skamlæberne. Alligevel blev hendes krop overrasket, og hun greb fat i bordkanten.

"Velsmurt, må jeg sige," bemærkede Frank. Lisa modsagde det ikke, men måtte konstatere, at de undersøgende fingre var blevet til stødende fingre. Hun lukkede øjnene af frygt for at se på nogen. Hun blev kneppet på en café af en, hun ikke kendte. Og hun måtte kæmpe, for at holde lydene tilbage. Det her... Det her var for vildt. Så forkert. Så dejligt. Så vildt. Og det gik op for hende, hvad der var ved at ske. Hendes hænder holdt fast hårdere, hendes mund blev sammenbidt. Og alligevel kom der et uundgåeligt klynk, da hun kom, hvor hun et øjeblik var ligeglad, hvordan det så ud.

Da hun åbnede øjnene igen, så det ikke ud til, at nogen havde set noget. Folk i cafeen var stadig optaget af hinanden og musikken. Undtagen selvfølgelig Ruben og Frank, som sad med de brede smil fremme. Aldrig havde hun oplevet noget lignende.

"Det trængte du vist til," bemærkede Ruben. Lisa kunne ikke modsige ham. Og hun måtte i sit stille sind sande, at det ikke mindskede lysten eller oplevelsen at være under pres. Og det gjorde hende "altid liderlig", som Ruben havde udtrykt det. Hun forstod ikke sig selv.

Lidt senere forlod de cafeen sammen. To blokke henne trak Ruben hende ind i en port. Frank fulgte med.
"Sæt dig på hug mod væggen. Nu kan du gøre lidt gengæld," kommanderede Ruben.

"Men.." indvendte hun, da hun så sig selv sidde i porten og slikke Franks pik. Men et blik fra Ruben fik hende på andre tanker. Eller måske var det slet ikke blikket fra Ruben, der gjorde det. Men blikket fra Ruben fik hende til at mærke sine egne fornemmelser.
Lydigt satte hun sig på hug.

"Og du holder din top oppe imens," krævede Ruben. Ydmygende udstillet og alligevel tændt af sin situation tog hun imod Franks pik. Den var kortere, men tyk. Det gik lige at have ham i munden, og hun slikkede det bedste, hun havde lært. Og kort tid efter tømte Frank sig. Den salte, slimede masse smagte anderledes end Rubens. Hun sank.

"Tak for oplevelsen," sagde Frank, da han placerede pikken i bukserne igen.

"Skulle det være en anden gang," hørte Lisa Rubens stemme, før hun havde fundet noget at sige. Målløs gloede hun på Ruben. Han smilede bare og var lige med ét for meget. Frank vinkede med en hånd, og så var han væk.

"Du er vred," konstaterede Ruben.

"Det tror jeg nok - lidt," svarede hun. Hun vidste ikke, hvor det der "lidt" var kommet fra.

"Hvis du er vred, har jeg begået en fejl, og det er jeg ked af," sagde Ruben. Den slags havde han ikke problemer med at indrømme, og det slog hende, hvor ukompliceret Ruben egentlig var.
"Hvis jeg skal undgå den slags fejl fremover, kan du så ikke fortælle mig, om det er dig eller din stolthed, der er blevet krænket?" ville han vide.
Kunne man skulle de to ting ad, spekulerede Lisa et øjeblik. Måske gav det mening.
"Jeg er ikke noget objekt," prøvede hun som forklaring. De havde lige så stille forladt porten og gik langsomt i retning af Rubens lejlighed. Ruben nikkede tænksomt.
"Bliver man til et objekt, når man lægger krop til sin liderlighed? Bliver man et objekt af at have sex med flere mænd?" spurgte Ruben forsigtigt, efter de var gået et par skridt.
"Du får det til at lyde så simpelt. Og umiddelbart får man lyst til at sige "nej". Men så simpelt er det bare ikke. Blowjob, blive befamlet, det her tøj, endefuld, være bundet. Bare dit legetøj," mumlede Lisa lidt tvært.

Ruben stoppede hende og betragtede hende med et intenst blik: "Lisa, fortæller du mig, at det var for meget?"

"Måske... Jeg... Jeg gik jo selv med til det hele... og... og det var ikke væmmeligt som sådan. Der var bare ikke meget... øh ... Lisa-nyder-Ruben og omvendt." Lisa tav.

Rubens tilstedeværelse var stadig intens. En mærkelig mand, tænkte hun. "Er det mere nærhed, mindre liderlighed du efterlyser?" Ruben prøvede at forstå.

"Det er det nok, og..." begyndte Lisa. Pludselig holdt Ruben om hende. Så rettede hun sig selv: "Det kan være, at mere nærhed giver mere liderlighed. Jeg ved det ikke." Der kom et trodsigt smil på hendes ansigt.
"Det tænder mig jo. Jeg indrømmer, men det kan jeg ikke leve af."

"Altså helt officielt opgradere fra bollevenner til kærester?" spurgte Ruben. "Gerne for mig," svarede han selv. Lisa kunne mærke hans hånd i nakken. Han kyssede hendes pande, hendes øjenbryn, hendes næsetip, hendes overlæbe, og endelig bød hans tunge sig til mellem hendes læber. Beslutningen om at tage imod den var ikke svær. Sådan stod de længe.

De var begge lidt kulrede, da de løsnede sig fra hinanden.
"Ruben, hvad vil du med en gammel kælling som mig?" ville Lisa vide, når de nu var i gang med alvoren.

"Uha," sagde han og grinede. Så blev han alvorlig: "For det første vil jeg ikke noget med en gammel kælling som dig. Jeg vil noget med dig! For det andet bryder jeg mig ikke om at høre dig tale sådan om dig selv. Hvor blev min rødstrømpe lige af? For det tredje er det måske ikke lige, hvad jeg vil, der tæller lige nu. Du har i hvert fald klart udtrykt visse forventninger til mig lidt tidligere."

På en eller ånde måde følte Lisa sig elsket og irettesat. Sjov kombination. Hun smilede. "Oh yes, you better be worth it," sagde hun. "Kender du til præstationsangst?" spurgte hun drillende.

"Nu gør jeg," sagde han stille og tog hendes hånd. Så gik de.




Erotiske noveller skrevet af  HamDér





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(4)
(9)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

prosit(m) 01-01-2024 15:39
👩‍🦰 😋




FlotteLotte(K) 29-12-2023 10:08
Der er ski noget over ham Ruben..


asger53(m) 28-12-2023 23:56
Dejlig pirrende sød fræk og ophidsende novelle som gjorde mig liderlig og fik lyst til at læse forsættelsen


Submis68(K) 28-12-2023 01:11
Tak for den gode tegnsætning og den meget levende fortælling.




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer5
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger5397
Udgivet den28-12-2023 00:01:01