Rødstrømpe, parhverdag (Dominans)
Erotiske noveller skrevet af  HamDér

Udgivet: 30-04-2024 00:01:04 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Oralsex | Dominans
Antal tegn:11724
Del 



Det blev som ventet, en lang dag på arbejdet. Det var svært at abstrahere fra duften af sit køn, af sit bund liderlige køn. Heldigvis fortog det sig op ad dagen, hvor det til gengæld pludselig slog Lisa, at der også kunne være den ene eller anden udfordring gemt i hendes madpakke. Det gjorde ikke situationen bedre. Hun måtte virkelig koncentrere sig om jobbet.

Med lige dele lettelse, skuffelse og glæde kunne hun i frokostpausen konstatere, at den eneste overraskelse i madkassen var et lille rødt vingummihjerte. Det var faktisk en velgørende hilsen her, hvor Lisa vidste, at snart, om alt for lang tid, ville det blive hårdt.

Han så ud til at have ventet hende, da hun kom hjem. Hans smørrede smil var ikke til at tage fejl af. Med et ”Kom”, trak han hende til soveværelset. Uden for soveværelsesdøren fik hun bind for øjnene. Så trak han hende ind.

”Du skal huske, at det her er et pædagogisk projekt,” indledte han. Ordene blev ligesom mere nærværende, når man ikke kunne se noget. ”Også når du bor her, skal du huske din plads … eller mine regler, hvis den formulering passer dig bedre,” fortsatte han. ”Så du får nu en lille opgave, som du skal udføre, hver gang du kommer hjem. Det skal du for ligesom at komme ind i det rigtige mindset. ”
Hun nikkede, mest for at sige, at hun var med.

”Du går som det første herind og klæder dig helt af. I dag gør jeg det for dig,” forklarede han. Hun kunne mærke, at han tavst begyndte at knappe hendes skjorte op og trække den af hende. BH’en kom af. Til sidst nederdelen. Så var der ikke mere.

”Så tager du denne på,” fortsatte han og løftede hendes arme. Han trak en eller anden overdel på hende. Det irriterede hende, at hun ikke kunne se.

”Når du har gjort det,” sagde han og tog hendes hånd og trak hende afsted igen. ”Går du ud på badeværelset.” Hun mærkede, hun kom ind på badeværelset. ”Her går du i bruseren,” sagde han og puffede hende derind, ”hvor du lige får det der våde look, der fremhæver dine former.”

Vandet begyndte at løbe. Hun blev våd oven fra. Overdelen klistrede til kroppen. Nødtørftigt tørrede han hendes fødder, da han havde slukket for vandet og trak afsted med hende. Hun kunne mærke, at de kom i soveværelset igen.

”Ned på knæ,” forlangte han. Forsigtigt kom hun ned. Så fjernede han bindet for øjnene. Hun konstaterede, at hun knælede foran det store spejl, som hun havde haft med sig, da de var flyttet sammen. På spejlet var der anbragt en dildo med sugekop. Så fik hun øje på sig selv og begyndte at grine.

”Hold fast, hvor er du strid,” spruttede hun, da hun havde fået kontrol over sig igen. ”Det var edder manme et påfund!”

Foran hende knælede, i en hvid T-shirt i gennemsigtigt wet-look, med numsen bar, specialkonsulent Lisa Stensen fra Ligestillingsnævnet. På T-shirten var der trykt ”Proud Feminist”, og tanken var så åbenlys, at hun skulle sutte den der dildo i dette antræk.

Hun begyndte at grine igen, da hun fik øje på hvad det var, som Ruben havde monteret ved dildoens rod: Det var en kliktæller!

”Er det tanken, at jeg skal … klikke på den med næsen… når jeg tager … den langt ind?” Tanken om at tage den så langt ind i munden var lidt hård, men selve ideen var faktisk sjov. ”Når jeg skal det, hver dag, skal jeg nok huske min plads,” sukkede hun.

”20 gange,” sagde han.

”Hver dag?” Fór det ud af hende. ”Du er ikke ked af det, hva?”

”Det har jeg været. Det er jeg ikke længere,” svarede Ruben. Lisa kom til at huske, hvordan dette startede. Hun nikkede. ”Og jeg vil have en selfie – hver dag,” fortsatte han.

”Billeder?” spurgte hun kritisk. Ruben vidste, hun havde en pointe. Hvis bare et af dem havnede forkert… med hendes job. ”Jeg behøver ikke hele ansigtet.” Ruben så på hende. Så hvordan hun kæmpede.
”Ender det med, at vi skal have sådan en rigtig SM-agtig lædermaske til dig?” Han spurgte, før tanken var tænkt færdig.

Hun trak vejret dybt. ”Ja tak, herre,” sagde hun stille. ”Du er altså håbløs.” Der var kommet smil i hendes øjne og mundvige igen, måtte Ruben med lettelse konstatere. Men hun skulle nu ikke helt slippe: ”Indtil vi har skaffet masken, sender du mig en lydoptagelse i stedet. Sæt i værk!”

Til Rubens store overraskelse, rejste Lisa sig. ”Jeg skal da finde min telefon,” oplyste hun, da hun så hans spørgende blik. Med hektiske skridt forlod Lisa soveværelset og efterlod et spor af dråber efter sig. Med lige så hektiske skridt kom hun tilbage, telefonen i hånden og placerede sig på alle fire foran spejlet, foran dildoen.

”God fornøjelse,” sagde Ruben med et smil.
Lisa nikkede og tog en dyb indånding. Hendes mund fandt gummipikken og førte den ind mellem læberne. Langsomt og forsigtigt begyndte hun at kneppe gummipikken med munden. Lidt længere ind hver gang. Hun så sig selv. Halvnøgen, med en ”Proud feminist” T-shirt på. Hun sukkede. Pludselig mærkede hun en finger mellem sine ben.

”Du er våd,” konstaterede Ruben triumferende. Hun vidste det. Hun forstod det ikke. Hun hørte Ruben gå. Hun mærkede dildoen langt ned. Kunne det passe, at hun skammede sig, tænkte hun. Det var noget fis. Det var da hendes liv. Det skulle hun ikke skamme sig over.

Det var lige før næsen kunne nå tælleren.

Hun hørte sig sige en gurglelyd og tændte for optagelsen.

”Ngng!” Lød det, hver gang hun tog den dybt ind. For hun vidste ikke hvilken gang, bestemte hun sig for, at hun ikke ville skamme sig over måden, hun var sammen med Ruben på.
”Ngng!”

Hun var jo ikke mors lille pige! Hun var en stærk kvinde! Hun bestemte selv… at hun ikke ville bestemme noget.

”Ngng! Klik!” Det lykkedes at ramme tælleren. Hun måtte samle sig, før hun kunne få den så dybt ind. Hver gang og tyve gange var mange.

Det var faktisk en underlig stolt Lisa, som forsigtigt åbnede døren til Rubens værksted. Han var heldigvis alene. ”Må jeg tage tøj på?” spurgte hun, da hun var trippet hen til ham.

Han smilede: ”Tøj? Nej! Men du skal hænge den våde T-shirt til tørre. Så skal du varme dig i sengen. Og ve dig, hvis din fjams ikke siger smaskelyde, når jeg om en halv time eller tre kvarter stikker min pik i den!”

Skulle hun virkelig mærke hans pik nu? Det rigtige sted? Med et stort smil vendte Lisa sig om for at gå i seng.

”Hvad siger man så, frøken?” Afbrød Ruben hendes forehavende.

”Undskyld! Ja, herre! Tak herre!” skyndte hun sig.

”Det var bedre,” konstaterede han. ”Vil du så kysse mine sko nu, eller skal jeg finde en mere sofistikeret straf senere?”

Lisa var ikke i tvivl. På alle fire kyssede hun først den ene, så den anden skosnude. Hvad gjorde hun ikke for pik?

”Tak,” mumlede hun.

”Det var bedre. Glæder mig til senere,” sagde han.

”Også mig,” svarede hun og rødmede af en eller anden grund. Hun undrede sig over, hvad Ruben kunne få hende til og hvor våd hun kunne blive, uden at han rørte hende.

Hun rystede på hovedet. Hun forstod bare ikke altid, hvordan hun virkede. Hun smuttede i den varme seng.
Da hun begyndte at nulre sit køn, stoppede hun et øjeblik og grundede over, om hun egentlig havde fået lov til at røre ved sig selv. Hun havde jo kun fået besked på at være våd. Men den slags ”snydeordrer”, som man kunne læse om i nogle historier, som så gav Herren anledning til at straffe slavinden, havde Ruben aldrig givet sig af med. Selvfølgelig måtte hun røre ved sig selv, når hun skulle være våd, så hun fortsatte sit forehavende. På den anden side; når man først var gået med til konceptet med en Herre, kunne man aldrig vide. Det var egentlig et retssikkerhedsmæssigt problem, konstaterede cand. jur. Lisa Stensen med et lille grin. Han kunne jo gøre, som han ville. Hun opdagede, hvor aktive hendes hænder var. Måske var dette ”problem”, denne uvished med til at gøre hende så liderlig. Og nej, hvor hun ønskede sig Rubens pik lige nu.

”Ikke komme, Lisa!” En lysende klar tanke rev hende ud af hendes næsten orgasmiske verden. Hendes hjerne måtte koncentrere sig om at stoppe hænderne. Hun var stakåndet. Åh Gud, hvor var hun grydeklar!

Det var lige før, hun ikke turde fortsætte og lige før, hun ikke turde stoppe. Hendes hjerne var totalt i vildrede med sig selv, da Ruben kort tid efter kom ind. Uden at spørge slog han dynen til side. Artigt spredte Lisa sine ben. Da Ruben smed bukserne, vippede Rubens køn op ad, strunk og glinsende. Så kom han ned i sengen og placerede sig mellem hendes lår. Han placerede sig ved hendes skamlæber og så pressede han sig bare problemløst ind.

”Det sagde ikke smaskelyde,” konstaterede han smilende.

”Men det var vådt,” prøvede Lisa at retfærdiggøre sig.

”Det var det,” medgav han. ”Hvordan har min lille rødstrømpe det med, at jeg bare tager hende uden forspil?”

”Hun siger tak.” Lisa vidste godt, at hun for få måneder siden ville have sagt noget om kvinders ret til et forspil. Men det var lige meget nu. Hun mærkede Rubens pik i sig og så slog det hende, at hele hendes liv var forspil.

”Du kommer ikke uden lov,” afbrød han hendes tankerække.

Hun nikkede, stønnede, klynkede. Lidt senere kom der små skrig. Hendes stemme knækkede over, da hun spurgte: ”Må jeg godt komme?”

”Ikke tale om!” svarede Ruben og vedblev at kneppe Lisas hungrende køn.

”Åh Gud,” klynkede hun og lukkede øjnene. Et øjeblik efter blev hendes krop gennemrystet af en eksplosion af opsparet lyst. Rubens lår blev våde.

”Undskyld,” stønnede Lisa og hev efter vejret.

”Tror du, du slipper så let?” Svarede Ruben anstrengt. Hans pik arbejdede i Lisas kusse.

Det troede Lisa ikke. Det var ikke de manglende smaskelyde, der havde bragt hende i problemer. Men en orgasme uden lov, var værre. Vel ikke bare uden lov, men i modstrid mod en direkte ordre.

Noget vådt og varmt ramte hendes kind. Ruben havde trukket sig ud. Hans ladning havde ramt hendes mave, bryst og ansigt.

Han lagde sig ved siden af hende og lagde sin arm om hende. Han smilede.

”Tak for orgasme og tak for din sæd,” sagde hun stille. Så ræsonnerede hun sig frem til, at hun lige så godt kunne springe ud i det. ”Må jeg bede om en straf?”

”Hey! Du kan jo godt og vil jo godt,” fastslog Ruben glad. ”Man får jo altid lyst til at udfordre dig lidt på jobbet, når du giver en den slags chancer,” sagde han smilende.

”Åh…” udbrød hun, meget lidt begejstret. At blive udfordret på arbejde, var hun ikke glad for. Helst så hun, at hun var fredet på arbejdet. Hun vidste, at Ruben ikke var uenig; men af og til demonstrerede han, at det var ham der bestemte.

”Må … Kan…. det ikke blive noget andet?” Forsøgte hun, usikker på om Ruben ville være lydhør.
Han så undersøgende på hende. Smilet var der stadig. De var tavse sammen en tid. ”Det ville jo have en pris,” oplyste han stille.

”Hårdere?” ville Lisa vide.

Han nikkede. ”Og du skal ikke regne med, at det bliver en straf, som kun vi to bliver vidner til, hvis det nu skulle have betydning,” oplyste han.

Hun sank. Dét, at andre kunne se hende umyndiggjort og ydmyget, var svært for Lisa, som til daglig syntes, hun var en stærk og selvstændig kvinde. Men hun slap nok ikke. Hun sukkede dybt. ”Må… må jeg bede om den hårde straf?” Nu var hun gået ud på gyngende grund.

Ruben nikkede: ”Du skal nok opdage, hvornår det sker,” bemærkede han.



Erotiske noveller skrevet af  HamDér



Del 
12345


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(1)
(4)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

FlotteLotte(K) 16-05-2024 12:39
Sikke et par: Ruben og Lisa. 5 stjerner herfra




Bestemt Mand(m) 01-05-2024 10:50
:)


RG61(m) 26-04-2024 08:00
interessant plot og godt skrevet




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer3
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger5160
Udgivet den30-04-2024 00:01:04