Ruben var irriteret, eller måske snarere frustreret. Det var nu fem-seks uger siden, at Lisa var flyttet ind. Måske havde håbet været lyserødt, men nu var det som om, at det han tidligere havde haft med Lisa, på en eller anden måde havde spændende, seksuelle undertoner. Mens rigtig meget nu pludseligt var blevet rigtig hverdagsagtigt på den ufede måde, rigtig trist. I et eller andet omfang måtte det nok være sådan, når man boede sammen, at der var noget hverdag, det var Ruben godt klar over. Men da bestemt ikke i en grad, som han oplevede nu.
Lisa var taget på aftenskole. (italiensk for begyndere af alle ting) Det var fint nok, og det var ikke bare en talemåde. Det VAR fint nok. Lisa skulle helst have et liv. Det var faktisk ikke den selvstændige Lisa, der irriterede ham. Det var deres samvær. Eller rettere: Den seksuelle del af deres samvær. Hvordan kunne det gøre sexlivet vanskeligt, at de var flyttet sammen? Det gav ingen mening. Og hvordan skulle han løse det problem?
Det var en velfornøjet Lisa, der kom hjem efter italienskkurset. Men hun fornemmede hurtigt, at noget var galt, da hun kom ind i stuen.
”Er der noget?” Spurgte hun og skulle til at sætte sig ved siden af Ruben i sofaen.
”Bliv stående,” forlangte han stille. Hun nikkede og blev stående.
”Der er noget, der har irriteret mig på det sidste,” indledte han. ”Det er lidt, som om du ikke tager mit grundlæggende præmis for vores samliv alvorligt.”
”Hvad mener du?” Spurgte Lisa. Overbevist om at hun ikke havde gjort noget så grundlæggende forkert.
”Tag for eksempel, hvad du har på lige nu.” Lisa kiggede ned af sig selv, og Ruben fortsatte: ”Hvornår har du taget det på?”
”Før jeg tog på arbejde,” svarede Lisa.
”Og hvor var du, efter du kom hjem fra arbejde og før du gik til italiensk?” Det var et ledende spørgsmål, han stillede.
”Det var kun tre kvarter – en time, jeg var hjemme og jeg skulle også spise.” Protesterede Lisa, som anede hvor det bar hen.
”Hvad er reglen for din påklædning, når vi er sammen?” Forlangte Ruben at vide.
”Hør nu her: Det skal også være praktisk,” påstod hun.
”Er du flyttet sammen med mig for at det skal være praktisk? Come on, så dum er du ikke! Hvad er reglerne Lisa?”
”Kjole eller nederdel. Ingen trusser.” Mut kiggede hun ned i gulvet.
”Og du har heller ikke nu gjort anstalter til at efterkomme det. Sådan er det vel nærmest hele vejen rundt.” Hævdede en frustreret Ruben.
Lisa stod og tænkte, og Ruben lod hende.
”Du… du …har nok ret, skat,” mumlede hun. Så slog det hende, at hun vist ikke havde taget de ord, der var hendes næste indskydelse i munden, siden hun var flyttet ind hos Ruben. Ordene virkede pludseligt underligt fremmede og svære at sige. Men det bekræftede sådan set bare Rubens påstand. Hun gav sig selv et puf: ”Må… må jeg bede om en straf?”
Lisa følte sig dum. Hvorfor havde hun ikke opdaget det?
”Jeg har heller ikke gennemskuet det før nu,” sagde Ruben, som om han havde gennemskuet hendes tanker. ”Og straf? Du kan få en straf for at du stadig ikke har rettet din påklædning nu.”
Febrilsk begyndte Lisa at tage sine cowboybukser og trusser af. Da hun stod foran ham med numsen bar fortsatte han: ”Det andet; at vi begge ikke tog vare på vores forhold, vil jeg ikke præcist straffe dig for. Men jeg tror, at vi gør klogt i at minde dig om din plads. Så du vil nok opleve mig krævende og hård.”
”Ok?” Mumlede Lisa. Det var nok mere et spørgsmål end en accept.
”For at motivere dig lidt ekstra, vil du ikke få besøg i din aldeles lækre fjams, før jeg synes du er på rette spor.”
Her tabte Lisa underkæben et øjeblik. Dét var hård kost. Hun elskede at mærke Rubens pik i sig.
”Ok,” sagde hun, da hun havde sundet sig. Hun rettede det selv til: ”Ja, Herre” øjeblikket efter. ”Men hvis det ikke er straf, så ved jeg det ikke,” tilføjede hun lidt mut. Hun syntes faktisk, det var en hård straf.
Ruben så spørgende på hende. Så smilede han. ”Egentlig er jeg glad for, ved nærmere eftertanke, at du opfatter det sådan. Tænk hvis du ikke gjorde. Så ville jeg virkelig være i problemer og uden at røbe alt for meget, så er det heller ikke super behageligt for mig.”
Lisa smilede det der smil, som gjorde, at Ruben vidste, at han ville få svært ved at holde sit løfte. Den kvinde var svær at holde nallerne – og ikke mindst pikken – fra. Men på den anden side havde han jo nogle andre muligheder.
”Du bestemmer,” var Lisas korte kommentar. Hendes smil voksede, selv om tankerne væltede rundt i hovedet. Så vendte hun sig om og gik. Hendes nøgne numse vrikkede lidt demonstrativt. Ruben greb sig i at stirre. Han ærgrede sig over, at Lisa ikke havde spurgt, hvad han havde tænkt sig at gøre. Han ville virkelig have nydt, ikke at ville fortælle hende det.
Lisa følte sig usikker, uvis på hvad der ville komme. Samtidig kunne hun stadig ikke helt forstå, hvorfor hun bare lod det ske og lod ham bestemme. Men hun kunne mærke at hendes fisse, selv uden udsigt til besøg, kunne lide det.
Da hun havde lagt sit tøj på plads, gik det pludselig op for hende, at hun havde glemt at spørge Ruben, om hun måtte tage nederdel på. Ruben havde ret, for pokker: De gamle regler, som nu den med ikke at dække sig uden lov når de var sammen, sad ikke længere på rygraden.
Han rystede på hovedet, da hun kom ind i stuen og spurgte. ”Kom herhen!” Forlangte han i stedet. ”Hænderne i nakken!”
De let spredte ben klarede hun stadig automatisk. Han fugtede kort en finger og skilte uden varsel hendes skamlæber let. Den uventede berøring gav et sæt i hende.
”Nogen, der trænger?” spurgte han fornøjet og kendte selv svaret. Blidt strøg han over den voksende klit. Lisa sukkede.
”Men det er ikke det, vi skal.” Konstaterede Ruben og flyttede sin finger, hvor den uden varsel masede sig forbi hendes lukkemuskel. ”Det er dét vi skal. Hent glidecremen!”
”Det mærkelige med dig er, at du kan lide, at jeg bestemmer, selv om jeg bestemmer noget, du sådan helt officielt ikke kan lide.” Det var hans smile-stemme, hun kunne høre, da han havde bukket hende ind over spisebordet.
”Hvor har du nu det fra?” Gad Lisa godt vide. Det var underligt at føre den slags diskussioner, mens man blev smurt i røven.
”Tja, hvad skal jeg sige? Dine skamlæber er afslørende fugtige,” sagde Ruben. ”Så hvis du hævder, at du helt og holdent ikke kan lide det, lyver du.”
”Der er ikke så meget i livet, som …Ååh,” udbrød hun, da finger nummer to fandt plads. ”…Ikke så meget, som er helt og holdent. Det meste har nogle gråzoner.”
”Ja,” medgav han. ”Åbn mine bukser!”
Hun rakte bagud, måtte koncentrere sig om at åbne livremmen og åbnede bukserne. Uopfordret trak hun hans underbukser ned, så Rubens lem fjedrede op og nærmest slog hendes numse.
”Du er heller ikke upåvirket,” konstaterede hun fornøjet.
”Nemlig.”
Hun mærkede pikken ved sin røv. ”Det er jo ikke uden charme, at kunne være hård ved dig,” tilføjede han.
”Ååh,” stønnede hun. Uanset hvor forberedt hun var, var selve indtrængnings øjeblikket altid en ubehagelig forskrækkelse for hende. Krævende tiltvang Rubens pik sig adgang igennem både hendes første og andet forsvarsværk, magtfuldt, uden det blev vold og uden at det blev behageligt. Da hans pikhoved havde passeret begge ringmuskler, hvilket hun var meget bevidst om, lod han hendes krop vænne sig til besøget.
Åh, hvor han kendte hende, hvor han spillede hende som et musikinstrument. Hvor han vidste, at analsex var en helt anden snak, når hun havde fået det der tilvænningsøjeblik.
Efter et par langsomme, seje stød, blev hans bevægelser hurtigere, fastere, mere selviske. Det var svært, ikke at være påvirket af det. Hun vidste at hendes fisse sejlede nu. Hun hørte sig selv stønne. Med den ene hånd pressede han hendes kind mod bordpladen. Den anden hånd førte han om hofterne og greb fat i hendes følsomme klit. Ved hvert stød trak det i den. Det var ubehageligt. Det var ubeskriveligt. Hver en kringelkrog i hendes hjerne var fuldstændigt klar over, at hun blev holdt på klitten. Klit og røv; mere var der ikke i hendes hjerne. Mere var der ikke plads til. Holdt fast mod bordet! Taget! Det hele var ved at smelte sammen for hende, da hun mærkede hans udløsning i sine tarme. Hun var helt forpustet, da han trak sig ud. Forpustet, forvirret og uforløst.
”Du har to minutter til at gnubbe din klit. Hvis du ikke når at komme, bliver det ikke i dag.”
Der gik kostbare sekunder, før beskeden trængte igennem hendes hjerne og blev omsat til handling. Hendes hånd fandt klitten. Hendes hjerne nærmest ikke ænsede det unormale i, at hun skulle stå og onanere foran ham. Hun gik i gang med klitten. Det var skønt at røre sig der. Hun nærmede sig. ”Jaah!” hørte hun sig sige.
”Så er tiden gået,” oplyste Ruben tørt.
”Hvad?” Lisa kunne slet ikke fatte det.
”Tiden er gået,” grinede han.
”Årh please,” bad hun.
”Niks. Selv ikke, når du prøver at lyde som en teenagetøs… pliiiizz..” imiterede han.
Magtesløst sænkede hun sin hånd. Ruben rejste hende op og vendte hende om. Hans hånd søgte hendes nakke. Hun slog armene om ham. Deres munde søgte hinanden og fandt hinanden i et langt og inderligt kys.
Hele aftenen prøvede hun at gøre sig til, så meget hun mente hun kunne, uden at det fik konsekvenser. Lige meget hjalp det. Hun var ikke i tvivl om, at Ruben elskede hende og hun blev hurtigt klar over, at Ruben ikke havde tænkt sig at give hende sex. Og han kunne være ret stædig. Øv!
Ingen sex. Men hver berøring, hvert kærtegn, hvert kys fra Ruben fik hende til at sejle. To dage senere kunne hun ikke længere være i sin egen utålmodighed.
”Kunne du ikke bare lade en antydning falde?” spurgte hun smådesperat, da de lavede aftensmad sammen, to dage senere.
Ruben løftede hovedet fra spækbrættet og smilede. ”Utålmodig?”
Hun nikkede.
”Det er jeg også. Men ser du, når vi går i gang, gør vi det ikke drypvis. Så får du den fulde pakke,” forklarede han tålmodigt. ”Men jeg har bestilt tre forskellige pakker. To af dem afventer jeg stadig. Den ene af dem måtte jeg bestille i Amerika.”
”Sexlegetøj?” ville Lisa vide.
”Tjae, ikke det hele. Ikke i klassisk forstand i hvert fald og du vil hade mig for det.” Oplyste han med et smørret grin.
Lisa sukkede. Uden at vide mere end før, var hun temmelig sikker på, at hun ville elske ham for det; men på en eller anden måde også hade det. Det var så mærkeligt. Så sukkede hun, da hun kom i tanker om endnu en dag uden, at mærke hans lem glide frem og tilbage i sig.
Det viste sig ikke at være helt sandt. Da de var gået i seng, tog han hendes hoved og placerede hendes mund over pikken. Han gav ikke slip, så der var grænser for, hvor langt han kom ud, men bestemt ingen grænser for, hvor langt han kom ind. Han sprøjtede langt op i halsen på hende. Det var jo ikke dét, hun trængte til, længtes efter. Så lysten fastholdt sit greb i hende og sammen med uvisheden, gjorde det hendes søvn urolig de næste par nætter.
De havde spist morgenmad og mens hun gik og børstede tænder og tog trusser på, fiksede Ruben hendes madpakke. Hvordan den mand på ingen tid kunne fremtrylle lækre og afvekslende madpakker, forstod hun ikke. Men hun satte stor pris på, at han gjorde det. Hun kunne høre, at Ruben fik en besked. Da hun kom ud i køkkenet stod han med telefonen i hånden og smilede – fælt.
”Løft op i nederdelen,” forlangte han. Nølende efterkom hun ordren.
”Tag trusserne af,” var det næste han krævede. ”I dag bliver uden.”
”Men jeg skal på arbejde,” forsøgte hun sig.
Hans blik fik hende til at tage trusserne af.
”Pakken er kommet,” informerede han. ”Så nu må du hellere se at være en god pige. Du kan jo straks begynde at lære, at ordrer ikke er til diskussion!” Med disse ord greb han mellem hendes ben, nussede hendes køn et kort øjeblik og stak en finger op i hende.
”Våd allerede,” konstaterede han. Trak den glinsende finger ud og lugtede til den. Så tørrede han den af over hendes overlæbe, lige under næsen.
”Ikke vaske! Og kan du se at komme på arbejde!” Han sendte hende afsted uden mere information eller kærtegn. Til gengæld lugtede hun fisse. Og kun fisse. Sin egen, stangliderlige fisse. Det værste var, at hun ikke anede, hvor meget menneskene omkring hende kunne lugte af det. Der var ingen der reagerede i S-toget, men dér gjorde man sig jo også umage med ikke at reagere på andres mærkeligheder. Det ville blive en laaaang dag på jobbet.
Erotiske noveller skrevet af HamDér