Nogle gange kan erotik mislykkes (og dominans), og nogle gange kan det gøre en stærkere som menneske og par.
”God morgen!” Ruben var i køkkenet og lavede morgenmad og madpakker, da Lisa kom forsovet ud i køkkenet.
”Er du klar?” spurgte han, irriterende frisk. Lisa brummede samtykkende uden at vide til hvad.
”Inden du overvejer at begynde på badeværelset, skal du tage to gennemsigtige affaldsposer. I den ene lægger du alle dine rene trusser og binder knude på, i den anden alle de trusser, som er til vask. Forstået?”
Det var mange ord så tidligt, tænkte Lisa. ”Det er jo ikke svært,” brummede hun.
”Men det er morgen og du er dig,” grinede Ruben. I det øjeblik elskede Lisa, at han aldrig tog hendes morgensurhed ilde op. Stadig kun i T-Shirt tussede hun og samlede sine trusser sammen.
”Og det er dem alle sammen? Hvis jeg finder nogen, bliver det værst for dig,” grinede han.
Hun kiggede kort på poserne og nikkede.
”Put dem i muleposen dér, tag dem med på arbejde – i kjole for øvrigt – og afvent instrukser!” Var hans kontante anvisning.
”Hv…. Ja,” sagde hun, da hun havde besindet sig. Hun måtte nok passe på med ikke, at dryppe i dagens løb. Det var så spændende, så liderligt!
Hvordan placerer man – diskret – en mulepose, som indeholder 2 gennemsigtige poser med trusser, i et kontor, man deler med to andre? Hvordan husker man ikke hele tiden at hive ned i kjolen, fordi man er for nervøs over at afsløre noget? Hvordan klarer man en dags arbejde i uafladelig spænding og liderlighed?
Spørgsmålene var særdeles levende for Lisa, som på sin vis også nød forskellen til de ”kedelige” dage forud.
Næste instruks kom 10 minutter i fyraften: ”Tag S-tog til Fuptex i Herlev. Husk muleposen!”
Det var tilpas klart. Ingen spørgsmål. Lisa sad i toget med artigt sammenknebne ben.
”Og?” sms´ede hun, da hun stod foran Fuptex.
”Lås plastikposerne ind i taskeskabet. Brug muleposen til dagligvarer!” Lød næste besked.
Det var med sommerfugle i maven og nervøse blikke i alle retninger, hun tog de klare poser op af muleposen og låste dem ind i boksen.
Lidt forvirret købte hun dagligvarer og tog hjem ad. Hvad havde Ruben mon tænkt med trusserne?
Ruben var hjemme, da hun kom hjem. Pligtskyldigst suttede hun gummipikken og sendte Ruben billedet (i ”Proud Feminist” T-Shirt. Suk!). Bagefter lavede de mad sammen. Ruben nævnte ikke trusserne med et ord.
Tiden gik. De spiste. Ruben nævnte ikke trusserne med et ord. Tiden gik mod lukketid. Lisa kunne se på hans smilende øjne, at han kun ventede på at hun spurgte. Men hun undte ham ikke den sejr. Ikke før 20 minutter før lukketid.
”Øh… trusserne,” sagde hun smånervøst.
”Åh ja, løft op i kjolen!” forlangte han.
”Men …. Fuptex,” forsøgte hun, mens hun løftede op i kjolen.
”Dem kan du hente i morgen efter arbejde,” sagde han, som var det ingenting. Samtidig pressede han et par fingre op i Lisa. Ikke helt uventet gled det ret let. Lisa forstod jo ikke altid sig selv, men hun forstod så meget, at hun skulle acceptere, at hun var, som hun var. Det var heller ikke altid let.
Og mens Ruben begyndte at fingerkneppe hendes kusse, mens blodet stille sev fra hendes hjerne til hendes fisse, og tankerne mere og mere blev brudstykker af tanker, slog det hende, hvad der havde stået på taskeskabet. Og i takt med hendes vejrtrækning blev mere og mere staccato – og hendes tanker også … hun… Ååh … indså hvad … det indebar… Jaah… at skabene … Uh … tømmes efter lukketid .. Åh … og glemte … Aah .. effekter kan afhentes … Jaah … i kiosken …. Kiosken! Fuck … Ååååh … ”Må…. Må jeg komme, Ruben!” Hun nærmest skreg det ud.
”Fordi straffen slet ikke er begyndt endnu,” sagde han mildt.
Et skrig forkyndte en tiltrængt orgasme efter en arbejdsdag fuld af liderlighed. Da hun kom til sig selv, følte hun sig manipuleret på en måde. Morgendagens opgave syntes hun var frygtelig. Trusserne var i klare poser! Nogle af dem ikke vaskede! Og hun skulle hente dem! Og nu havde Ruben – igen – formået at forbinde dette med stor nydelse i hendes hjerne, med tiltrængt orgasme, med befrielse.
”Du tænker,” konstaterede Ruben smilende.
Lisa nikkede bare. Sådan var det måske med meget i deres forhold, spekulerede hun. At det ubehagelige på en måde var forbundet med det behagelige. Hun kiggede ned på sine bryster og mærkerne på dem: Sex, orgasmer, lidelse, ydmygelse, underkastelse..
Det… det var nok bare den kombination, hun tændte på; ikke enkeltdelene men pakken, som jo også indbefattede frihed for ansvar … (eller for pligten at have hæmninger?) og ikke mindst Rubens pik – og resten af Ruben.
Hun rystede på hovedet af sine tanker, åbnede sine øjne, og så ind i Rubens. Pludselig mærkede hun også, at Ruben havde slået armene om hende. Det var trygt.
”Har du nået en konklusion? Er jeg fyret?” spurgte han drillende.
”Hvad? Nej. Og i hvert fald nej!” svarede hun.
”Skulle du så ikke tage at være lidt høflig?” spurgte han.
Lisas hjerne skulle skifte spor. Hvad mente han? ”Nårh ja!” udbrød hun, da hun havde luret det. ”Tak! Tak, herre!”
Besynderligt, hvorfor en orgasme uden kontrol virkede så stærk. Men det gjorde den. Selv om hun med hovedet syntes, at han var grov. Hovedet, ja! Det var vel egentlig først, efter hun havde mødt Ruben, at Lisa havde indset, at det der hoved ikke var hele virkeligheden, men kun var en del af den. Den dybe tilfredsstillelse fandt hun mere, når det var ”slået fra”.
Det var underligt, hvilke tanker morgendagens opgave havde igangsat. Måske… tænkte hun… måske måtte… nej skulle hun opleve, at det alligevel ikke nyttede at have kontrollen, for at hun ikke prøvede at fastholde kontrollen. Skulle hun tvinges ned i det skidt, hun ikke selv ville røre ved? For hvis hun bestemte selv, så vidste hun, hun ville sige nej. Hun ville ikke!
”Sludder!” hørte hun sig selv sige.
”Sludder?” spurgte Ruben.
”Jeg tænkte bare højt,” oplyste hun.
Ruben nikkede. ”Du siger, hvis der er noget, jeg skal vide eller tænke over, ikke?”
Rubens omsorg glædede hende. Men det var altså noget sludder, for hun bestemte jo selv. Hun bestemte jo selv, om hun ville være lydig! Det havde hun jo bestemt! Sommerfugle i maven, nervøsitet, ydmygelse, endda smerte, var et valg, hun havde truffet. Derfor suttede hun gummipik daglig. Derfor ville hun troppe op i Fuptex i morgen. Derfor ville hun sandsynligvis finde sig i meget mere.
”Du er så tænksom i dag,” sagde han stille.
”Det er en hård opgave, du gav mig,” sukkede hun og opdagede, hun stadig stod lydigt med spredte ben. ”Må jeg tage solbriller på?”
Ruben nikkede efter at have tænkt sig om et øjeblik. Helt sikker på, at det havde været smart, var han ikke. Men så godt kendte han Lisa, at deres sexliv, ja, at Lisa selv ikke trivedes, hvis han kun gav hende behagelige opgaver. Hun havde brug for at… mærke, at hun skulle adlyde. Hun havde brug for at opleve, at hun kunne give slip – på den pæne pige, på kontrollen. Og alligevel mildnede han opgaven.
Hun nikkede taknemmeligt. Solbriller var dog noget.
Lisa sov uroligt den nat, mens Ruben om morgenen lå på nøjagtig samme måde, som da han faldt i søvn aftenen før. Han var, ikke uventet, irriterende frisk, da han vågnede og gik bare ud i køkkenet for at fikse morgenmad.
Lisa følte sig mest udkørt. Lidt bedre efter badeværelset end før. Da hun stod foran klædeskabet og valgte tøj, som Ruben skulle godkende, gav det et sug i maven, som forplantede sig i fissen, da der ingen trusser var. Det blev selvsiddende strømper, ternet nederdel i uld, BH og en støvet grå lambswoolbluse.
Hun skulle løfte op, da hun kom i køkkenet, følte sig lille og dum og sexet. Ruben nikkede, de spiste, og lidt efter var hun på vej til S-tog og arbejde, trusseløs igen.
En arbejdsdag, hvor hun nærmest dirrede af forventning. Hvorfor tændte det hende så voldsomt? Men hun ville ikke, måtte hun indrømme over for sig selv, undvære det. Og hun vidste godt, at det lød dybt weird.
Først kort før fyraften indløb en sms. ”Du må selv vælge: Solbriller på, BH af. Eller solbriller af. BH på. (Og i øvrigt: BH´en skal af, før du forlader arbejdet).”
Lisa læste igen. Åbenbart vidste han, igen, hvad hun ville vælge. Selv om han vidste, at hun ikke brød sig om at færdes med dinglende bryster. ”Og hvorfor nu det?” ville han nu have sagt, ”er der noget galt med at være kvinde?” Og han havde jo ret.
15.55 smuttede Lisa på toilettet. Hendes løse bryster var alt for synlige under lambswoolblusen, syntes hun selv, men bedre end alternativet, at hente poserne helt uden at kunne gemme sig.
Boing, boing. Hvert skridt ned af trapperne gjorde hende ekstra opmærksom på sin påklædningstilstand. Hvert skridt til S-toget gjorde det ikke bedre. Alle måtte da kunne se det, tænkte Lisa, som måtte minde sig om, at hun både havde jakke og nederdel på. Tilbage var tanken, irriterende pirrende, at alle kunne se det.
Til gengæld blev hun mindre og mindre for hvert skridt hen imod supermarkedet. Pludselig gik det op for hende, at hun ikke havde nogen pose at bære de klare poser i. Så først gik hun ind i supermarkedet og købte en liter minimælk og et rugbrød og en pose, mens hun blev irriteret over, at hun ikke havde mod til bare at købe en pose. Totalt åndssvagt!
På med solbrillerne, og så kom den tunge gang til informationen.
”Undskyld,” fik hun frem. Hun stod overfor en ung kvinde i supermarkedsuniform - og tørklæde. Der stod Ayse på navneskiltet.
”Jeg… jeg glemte vist nogle poser i skabet i går,” stammede hun.
”Kan du beskrive dem nærmere?” spurgte Ayse. Hun fortrak ikke en mine.
”Det var… sådan nogle klare poser.” Lisa prøvede at lyde fast. Hvem ville hun egentligt narre?
”Klare poser? Hvad var der i?” Igen røbede mimikken ikke noget.
Lisa mærkede, hvordan hun skiftevis rødmede og blev bleg. ”Trusser,” nærmest hviskede hun.
”Vi havde jo nok spekuleret over, hvis det var,” sagde Ayse og fiskede dem op under disken. Med poserne i hånden var det, som om hun studsede: ”Du ligner en, der lige nu har lyst til at gå med burka. Er du i knibe? Tvinger nogen dig til noget? Skal jeg skaffe hjælp?””
Lisa rystede forskrækket på hovedet.
”Jeg er ikke sikker på, jeg forstår det her… men jeg vil gerne have, at du tager solbrillerne af og ser mig i øjnene og gentager, hvis du ikke har brug for hjælp,” fastholdt Ayse med bekymret mine.
Langsomt tog Lisa solbrillerne af og sagde, at hun ikke havde brug for hjælp.
Med en hovedrysten gav Ayse hende poserne. Lisa skyndte sig at tage poserne og putte dem i den nyindkøbte fuptexpose, ned til mælk og brød. Så styrtede hun ud af forretningen. Det var først, da hun var kommet væk fra forretningen, at hun og hendes hjerne standsede op.
Hun følte sig ynkelig og lettet på samme tid. Lettet, for det var overstået. Ynkelig, for hun var faret ud af butikken, uden den mindste form for pli. Ikke engang tak havde hun sagt. Og her havde denne kvinde med tørklæde, et stykke tøj, som Lisa hidtil havde set som kvindeundertrykkende, afsløret over for hende, at Lisa måske i virkeligheden var selvundertrykkende. Ja, hun ville nok gerne have haft burka på. Det var jo latterligt. Hvorfor ville hun ikke stå ved sig selv? Alle kvinder, stort set, brugte trusser! Hvordan gik det hen og blev så pinligt – og liderligt – at glemme dem, hvis det ikke var, fordi hun selv syntes at hendes seksualitet var pinlig? Hun rystede opgivende på hovedet. Hun måtte hjem til Ruben, den spade, og mærke ham. Mon ikke hun kunne få lov til det, når hun nu havde været så artig?
”Artig…” Hun grublede over sit ordvalg på hjemvejen.
”Er du ok?” Ville Ruben vide, da hun kom hjem. Det var hun. ”Har du været artig?” var næste spørgsmål.
Og så brugte han lige det ord, hun gik og tænkte på! Ruben så ikke hendes smil, da hun svarede: ”Jeg har trusserne.”
”Det… det var grænseløst pinligt,” tilføjede hun.
”Mærkeligt, ikke? Der er da ikke noget odiøst i trusser,” indvendte Ruben.
Lisa rystede på hovedet. ”Nej,” fortalte hun stille, ”men jeg skammede mig. Så tydeligt at ekspedienten, som selv bar tørklæde, mente at jeg lignede en, der havde lyst til at gå i burka. Hun var faktisk bekymret for at jeg blev udsat for et eller andet afpresning eller sådan noget. Så ud over, at jeg nu vil brokke mig over, at jeg sådan bliver udstillet overfor totalt sagesløse, og at det var en totalt åndssvag idé, så var det så pinligt, at jeg glemte at sige farvel og tak.”
Ruben så alvorligt på hende. ”Du har ret. Det var nok ikke så gennemtænkt. Undskyld.” Men så løsnede alvoren i ansigtet sig lidt. ”Men altså: Det er ikke trusserne, der var pinlige, men dit sexliv eller… din form for seksualitet, som hun jo strengt taget ikke kunne se,” sagde Ruben med blød stemme.
Efter en tænkepause nikkede Lisa. ”Hvorfor mon man er sådan?” spurgte Lisa lige så meget sig selv som Ruben.
Han trak på skuldrene. Så rystede han antydningsvis på hovedet. ”Jeg ved ikke, om man kan gøre noget ved det – eller skal,” filosoferede han. ”Det kunne have nogle andre uheldige … mere sociale… konsekvenser, hvis du holdt op med at skamme dig og skjule det,” mente han, mens Lisa nikkede og smilede. ”Desuden,” fortsatte han, ”kan jeg godt være i tvivl, om det ville være lige så sjovt.”
”Det her var ikke sjovt,” protesterede Lisa, og hun vidste, at Ruben i næste øjeblik ville gribe mellem hendes ben og lidt efter triumferende vise hende en våd finger eller to. Men… han så bare afventende på hende.
”Ok… lidt måske,” indrømmede hun stille.
”Måske?” spurgte han bare.
”Ok, ikke måske. Det var sjovt… på en måde.” Straks hun havde sagt det, vidste hun, hvad hans spørgsmål ville være. Og - på en eller anden måde - var det irriterende, når hun gav ham chancen for at være så overlegen.
”På en måde?” spurgte han med et drillende smil fra øre til øre. Men så kom han hende til undsætning: ”Og denne måde var ikke grine-måden, men mere sejle-måden?”
Hun nikkede.
”Hvorfor er jeg ikke overrasket?” sagde han. ”Det skal vi måske kigge på, når du har suttet det, du skal på badeværelset i dag. I dagens anledning med plug i. Er du måske ligefrem trængende?”
”Ja for helvede,” svarede hun på vej ud. Ruben vidste, at udtrykket ikke gjaldt ham, men hendes egen liderlighed.
Fysisk fik han strengt taget intet ud af, at Lisa gik ud, trak i ”Proud feminist” T-shirten og tog koldt brusebad for efterfølgende at sutte ihærdigt på plastikpikken med en plug bagi. Jo, måske fik han det ud af det, at Lisa var blevet virkelig god til at tage ham langt ind. Men i dag kiggede han ikke engang på det. Og alligevel nød han. Nød hendes underkastelse. Nød også hendes kamp. Nød at hun gav sig til ham. Han satte sig i lænestolen for at vente.
”Stadig trængende?” spurgte han, da hun kom tilbage.
Hun nikkede. Der var et skær af desperation i hendes øjne.
”På en skala fra 1 til 10?” spurgte han.
”Over 8,” sukkede hun.
Han nikkede. ”Kom herhen og gå på knæ!”
”Hænderne i nakken!” forlangte han, da hun knælede. ”Vil du gerne komme?”
Hun nikkede ivrigt (På det punkt var hun faktisk ret nem).
”Hvis du beder pænt, kan du få lov til at bruge min skosnude,” sagde han og lagde det ene ben over det andet.
”Du… vil have… at jeg… beder om lov til at gnubbe mig… på din skosnude?” spurgte Lisa vantro.
”Kun, hvis du gerne vil komme,” oplyste Ruben.
Lisa kunne se, at det morede ham. Det irriterede hende, men uanset dette var der ingen tvivl om den prioritering, som hendes krop havde valgt.
”Må… må jeg godt… gnubbe mig … på din skosnude?” Det irriterede også Lisa, at hun automatisk kiggede ned.
”Måske skulle du omformulere dit spørgsmål,” indvendte han. ”Hvorfor vil du gnubbe, og hvad vil du gnubbe? Og kig mig i øjnene imens!”
Lisa sank og nikkede stille. Det krævede koncentration at se ham i øjnene og stille det spørgsmål, hun skulle stille: ”Må… må jeg gnubbe min… fisse… på din sko, så jeg… kan få orgasme?”
”Værsgo,” sagde Ruben bare. Og om ikke feministen Lisa, så ikke sad på knæ foran ham og gnubbede sin våde fjams mod hans skosnude. Dette var så ydmygende, og alligevel måtte hun adlyde sin lyst. Eller måske var det netop derfor, hun måtte adlyde. Rubens skosnude blev vel nærmest blankpoleret af hendes fisse. Og det glatte læder mod hendes opsvulmede klit og blodfyldte skamlæber, Rubens kærlige, strenge blik. Impulser, hun ikke kunne styre. Hun kunne nok styre sine bevægelser, men ikke de impulser, det gav.
Ruben så ret tilfreds ud, da han hørte hende stønne. Det plejede at være begyndelsen til enden for hendes selvbeherskelse, hendes sidste kamp for at bevare en smule værdighed. Det var nu, den pæne Lisa i hende gav op, og kun den liderlige Lisa var tilbage.
Liderlige Lise forcerede hastigheden, blev mere stakåndet, slog ikke længere øjnene ned, blev et med sin liderlighed, kom i harmoni med sin fisse.
Ruben nød altid dette øjeblik, hvor Lisa blev som voks. Og fordi hun kunne blive som voks i hans hænder, måtte han passe bedre på hende og på dem. Men lige nu nød han, at hun kastede hovedet frem og tilbage i sit ridt på hans sko. Hendes sjove hulkelyde, kom dybt nede fra maven.
”Jaaa!” hørte Lisa sig brøle. Instinktivt vidste hun, at hun ikke havde langt igen. ”Må…. Må jeg komme?” fik hun frem.
Hvis Ruben var ærlig, så havde hun fortjent det. Men der var en gnist af ondskab, som holdt ham tilbage.
”Hvis du klemmer dine patvorter,” hviskede han.
Lisa reagerede som en robot, styret af sit underliv. Mekanisk flyttede hun hænderne op og tog om sine brystvorter. Hun klemte sammen. Smerten fra brysterne, læderet mod hendes køn, hele situationen, gav den kortslutning i hjernen, den eksplosion, hun så desperat havde trængt til.
Hun ligesom fandt sig igen lænet ind over Rubens skød. Forpustet og ør. Hun havde klemt hårdt, kunne hun mærke.
”Det er fint, du har din mund lige dér, men jeg har altså andre planer,” sagde han.
Forvirret rettede hun sig op.
”Har du smurt dig ordentligt, da du satte plug i?” Ville han vide. Hun nikkede tøvende. Ruben mærkede hendes tøven.
”Hent cremen,” forlangte han.
Hun trissede ud, kom tilbage med cremen og rakte ham den.
”Tak,” sagde han, og fortsatte: ”Ned på gulvet, enden i vejret, ansigtet mod gulvet.”
Lisa efterkom ordren.
”Træk pluggen ud og spred dine balder for mig!”
Det var sgu underligt at ligge her sådan, fordi han forlangte det. Det var også en underlig fornemmelse at trække pluggen ud, men ikke så underlig. Og så lå hun der i den mest ydmygende stilling og udstillede sig for ham. Og ventede på, at han skulle tage hende i røven. Og når han tog hende i røven, følte hun sig virkelig ejet.
”Hvor er det egentlig godt!” hørte hun sig sige, efterfulgt af et veltilfredst suk.
Ruben stoppede et øjeblik i sin bevægelse mod hendes ende med en klat glidecreme til fingeren. Det var ikke sex hun mente, ikke kun i hvert fald, for hendes favorit blev analsex nok aldrig. Og skulle han være helt ærlig, var han ikke helt sikker på, at han bedre kunne lide numsen end missen – bevares, der var det der bestemte ryk i forhuden, når man trængte ind, men… - men han gjorde det mest for at ”vise” sin magt. En magt, han kun havde, fordi hun lod ham have den, og det var skønt. Og at hun synes, det var godt, var endnu skønnere. Men skønnest var dog hun, den kloge, vidunderlige, selvstændige kvinde, der gav sig hen til ham og lige nu lå og ventede på at tage imod ham. Og endnu bedre, som også gjorde det, selv om han havde været dum. Tilgivelse er nok ikke noget, man skal snakke om, det er noget, man skal gøre.
”Tak,” svarede han. Han fandt ikke bedre ord.
Lisa brummede tilfreds, da hans finger ramte det snævre hul. Hendes snævre hul. Og også hans snævre hul. Fordi hun var hans Lisa, hans kvinde, hans rødstrømpe, hans tøs. Og hvad mere kan man(d) forlange?
Erotiske noveller skrevet af HamDér