Maria
Som det er skik og brug, udvælges hvert år enkelte af landsbyens piger, der skal vokse op i templet for at blive oplært som ypperstepræstinder eller tempeltjenerinder eller for at blive beredt til at blive en stormands hustru.
Det var nu den tid på året, hvor udvælgelsen skulle ske, og alle i landsbyen ventede spændt på, hvem der blev udvalgt. Maria var kun seks år gammel, men forstod allerede, at det ville være godt for hende, hvis hun blev udvalgt, og da hun hørte, at tempeltjeneren bankede på døren til hendes fars hus, blev hun meget lykkelig.
Tempeltjeneren medbragte røgelse, og da dagen kom, hvor Maria skulle af sted, brændte hendes mor røgelsen af, for Maria skulle indånde den krydrede røg derfra. Maria følte, at det snurrede i hendes hoved og i hendes krop, og hun kom til at le.
Se, hun jubler, fordi hun nu skal føres op i templet, sagde hendes mor, og alle dansede af glæde.
I de kommende år boede Maria i templet sammen med andre udvalgte piger. Hvert år kom der nye til, og hvert år var der nogle, der forlod templet. Hvor de skulle hen, vidste Maria ikke, og hun spurgte aldrig, for hun vidste, at en dydig og ærbar pige ikke spørger om ting, hun ikke forstår.
Dagene i templet gik med bøn og meditation, afløst af belæringer, hvor ypperstepræsterne fortalte om den store opgave, der ventede dem.
I templet var der bestemte regler for, hvordan pigerne var klædt. De bar altid en kjortel, der dækkede deres krop, så kun hænder og fødder var synlige, og deres hår skulle være dækket at et hvidt klæde. I den kolde årstid skulle de bære en inderkjortel, men den måtte de ikke have på, når de var til Belæring. Til Belæring var tilladt tre klædningsgenstande, kjortel, bælte og klædet, der dækkede deres hår.
Pigerne så kun hinanden, når de var forsamlet for at høre ypperstepræsterne, der belærte dem om, at de var særligt udvalgte, og at de kunne se frem til et godt liv i Herrens eller en stormands tjeneste. Derudover så de kun de tjenerinder, der sørgede for dem.
I den første tid var Maria ensom, men da hun klagede sin nød, forklarede ypperstepræsterne hende, at hun aldrig var alene. Gud er altid hos dig, og du skal bare række ud og åbne sit sind.
Svaret fik Maria til at skamme sig, og efter den tid klagede hun aldrig mere over noget. I stedet voksede i hendes sind en vished om, at alt, der skete i hendes liv, var Herrens ønske. Tanken gjorde hende lykkelig.
Tre uger før Påske skulle den årlige Besigtigelse i templet finde sted. Alle pigerne vidste, at det var en meget stor og vigtig begivenhed, og der var hvert år en spændt forventning om, hvem der blev udvalgt.
Ved Besigtigelsen gjaldt reglen om tre klædningsstykker, og den foregik ved, at tjenerinderne hentede pigerne en ad gangen og førte dem ind i et rum, hvor alle templets ypperstepræster ventede. Rummets vægge var beklædt med hvide gardiner, der bølgende, når man gik forbi dem, og Maria syntes, det så smukt og magisk ud.
I rummet samlede tjenerinderne sig omkring pigen. De tog hendes bælte og hovedbeklædning af, inden de i een bevægelse løftede hendes kjortel op over hendes hoved. Kjortlen blev lagt til side, og tjenerinderne trådte nogle skridt tilbage, mens de tre gange messede: Høje ypperstepræster, tag dette pigebarn i åsyn.
Ypperstepræsterne trådte nærmere og kiggede granskende på den nøgne pige, og nogle af de ældre var så svagtseende, at de var nødt til at mærke på pigerne, for bedre at kunne forstå, hvem der stod foran dem. Var de tilfredse med pigen, nikkede de mod tjenerinderne, der trådte nærmere med en blå kjortel, som blev trukket ned over hovedet på pigen. Var de ikke tilfredse, og det var de ikke, hvis pigen var for lille, fik hun en almindelig kjortel med blåt bånd omkring livet.
Da Maria var 13 år, begyndte hun at mærke en ny fornemmelse i sin krop. En slags uro. Samtidig begyndte hun at skyde i vejret, og hun blev snart en af de højeste piger i gruppen.
Og hun oplevede, hvordan hendes krop begyndte at forandre sig. Hun vidste, at hun en dag ville blive kvinde, men ingen havde fortalt hende, hvordan det ville ske. Hun huskede badedagene, fra tiden før hun kom i templet, hvor landsbyens piger og kvinder badede sammen, og hvor hun havde set, hvordan store piger, så meget anderledes ud end de små piger.
Nu oplevede hun, hvordan hun selv ændrede udseende. Hun begyndte at få hår flere steder på kroppen, samtidig med at hendes hofter blev bredere, og hendes barm begyndte at vokse.
Den voksende barm blev efterhånden tydelig mod kjortlens stof, og Maria bemærkede, at når hun var til Belæring, kiggede ypperstepræsterne mere og mere interesserede på hende.
En morgen vågnede hun ved, at hun havde stærke smerter i maven. Det havde hun haft flere gange i den seneste tid, men denne morgen var det ekstra slemt, og da hun rejste sig, opdagede hun blod på sit leje og kaldte bestyrtet på tjenerinderne. Den første, der kom ind til hende, kastede et kort blik på den blodige plet på lejet. Så vendte hun sig om og forsvandt.
Kort efter kom yderligere tre tjenerinder ind. De medbragte et vaskefad, velduftende salver og forskellige stykker klæde, og de forklarede Maria, at hun nu var kvinde. Maria følte sig ikke anderledes, end hun havde været dagen før, og var utilpas ved blodet.
Tjenerinderne forklarede, at så længe hun blødte, var hun uren og kunne ikke komme i templet, men skulle blive hos sig selv. Maria kiggede med afsky på den blodige plet og følte sig snavset.
Nogle måneder senere var det igen tid til Besigtigelse, og Maria stillede op, som så mange gange før. Hun var forlegen, for hendes krop var forandret meget i forhold til tidligere. Hun havde nu en tydelig barm, og sorte hår var vokset frem flere steder på hendes krop.
Da det var hendes tur til at skulle stå foran ypperstepræsterne, rødmede hun og følte sig pludselig meget nøgen. Hun kunne ikke undgå at lægge mærke til, at ypperstepræsterne kiggede på hende med meget stor interesse, mens de mumlede sammen.
Endelig nikkede de til tjenerinderne, og Maria så til sin store glæde, at hun nu fik en blå kjortel. Alt i hende sang af fryd. Nu var hun godkendt, og selv om hun ikke anede, hvad hun var godkendt til, var hun jublende lykkelig.
Nu blev det en ny tid for Maria. Hun blev flyttet til et andet sted i templet og så ikke mere de piger, der var yngre end hende selv. Fra nu af så hun kun de piger, der som hende bar en blå kjortel. Og fra nu af skulle hun ikke deltage i Belæringer sammen med andre piger. En ældre tjenerinde forklarede hende, at hun på syvende dagen efter at hendes næste blødning var ophørt, ville blive ført ind til en af ypperstepræsterne. Hun skulle nu i gang med den helt særlige belæring, der ville gøre hende til en god hustru og tjenerinde for Gud. Den ældre tjenerinde sagde, at sådan ville det blive fremover. Altid den syvende dag og altid alene sammen med en af ypperstepræsterne.
Belæringen foregik ved, at ypperstepræsten tændte et røgelseskar, og når den tykke, krydrede røg steg op, skulle Maria bøje sig ind over røgelseskarret og ånde dybt ind syv gange. Det skulle berede hendes sind til ypperstepræstens belæringer, men gjorde hende samtidig ør i hovedet, og det endte ofte med, at hun måtte lægge sig på tæpperne på gulvet, mens hun lyttede til belæringerne.
En dag, mens hun lå og bevægede sig i grænselandet mellem drøm og virkelighed, mente hun at se, hvordan røgen fra røgelseskarret dannede figurer, mens den bølgede op mod loftet. Maria smilede af glæde, da hun så, hvordan bølgende landskaber kom og gik.
Imens sad ypperstepræsten og læste op fra den hellige skrift og kom med formaninger om, hvordan en kvinde skal være og opføre sig. Han kiggede op, da han hørte Maria mumle. Det er så smukt. Hvad er smukt, min pige, spurgte han venligt.
Jeg ser en smuk dal, og jeg ser et smukt landskab, mumlede Maria, og ypperstepræsten kiggede tankefuldt på hende. Kunne det tænkes, at denne pige kan se Himlen, spurgte han sig selv. Er hun udvalgt til noget stort?
Han kiggede alvorligt på hende. Kære Maria. Måske har Herren løftet lidt af sløret for, at du kan se ind i Paradisets have. Måske har han en dybere mening med dig. En mening, som han endnu ikke har åbenbaret for os.
Maria var lykkelig, og hun kiggede på ypperstepræsten med blanke øjne. Hun vidste allerede, at hun var udvalgt af Gud, men at hun kunne se Paradisets have måtte betyde, at hun var udvalgt af Gud til noget særligt. Hvad hun var udvalgt til, havde hun ingen anelse om, men alene tanken gjorde hende lykkelig.
Hun kunne næsten ikke vente, indtil det igen blev tid til Belæring, og da dagen oprandt, var hun helt stakåndet af spænding.
Sådan gik nogen tid, hvor Maria var til månedlige belæringer, og i tiden derimellem var hun som altid fordybet i bøn og meditation.
Under hver belæring messede ypperstepræsten gentagne gange sin sædvanlige remse: Mærk at Gud er hos dig. Mærk at Gud er hos dig. Mærk at Gud er hos dig.
Og Maria mærkede efter, men kunne ikke mærke Gud. Det gjorde hende lidt bedrøvet, men hun kunne jo se ind i Paradisets have, så hun var overbevist om, at hun en dag ville kunne mærke Gud.
Og en dag, mens Maria frydede sig over de skiftende landskaber i røgen, mærkede hun pludselig noget. En helt ny følelse. En følelse, hun tidligere havde anet, men nu mærkede fuldt og helt. Den kom, da hun trak musklerne sammen i sin underkrop. En ny, varm sitrende følelse spredte sig ud fra et punkt lidt under hendes navle og fyldte hendes krop. Det måtte være Guds ånd, der rørte hende.
Jeg mærker Guds ånd røre mig, jublede hun, og ypperstepræsten smilede af glæde. Endelig, tænkte han, endelig mærker denne pige Gud.
I den kommende tid lærte Maria at få følelsen til at komme igen. Også om aftenen, når hun lå på sit leje. Følelsen blev gennem tiden stærkere og stærkere, og Maria blev dygtigere og dygtigere til at få den til at vokse frem. Maria kunne næsten ikke begribe, at Guds ånd rørte hende, og hun boblede indeni af lykke ved tanken om, at hun var udvalgt af Gud.
En dag var ypperstepræsten særligt gavmild med røgelsen, og da Maria syv gange havde indåndet røgen og nu lå og lyttede til ypperstepræstens messende stemme, ville hun få den varme følelse frem igen.
Hun kiggede begejstret på de smukke landskaber, hun så i røgen, og de smukke syner fik hende til at le. Hun begyndte igen at klemme sine muskler rytmisk sammen, som hun havde gjort så mange gange før. Og også denne gang voksede følelsen i hende, men denne gang voksede den sig stærkere og stærkere i hendes krop, indtil den fyldte hele hendes krop med en frydefuld varm lettelse. Hun jamrede af fryd, og hele hendes krop rystede, mens den varme følelse langsomt forlod hendes krop igen.
Ypperstepræsten kiggede længe på hende. Helt tavs. Synet af den unge kvinde, der lå på tæppet og vred sig i noget, der lignede ekstase, skabte en uro i hans krop, og han trak vejret dybt. Så nikkede han for sig selv, mens han med tungespidsen fugtede sine læber. Sådan havde han også set skøger have det, når de var til renselse i templet, men Maria var ikke en skøge. Maria var jo udvalgt til noget mere. Noget større.
Maria, du har tidligere mærket Guds ånd, men det, du lige har oplevet, er, at Gud rørte dig. Han har behag i dig og viste det for dig. Du er nu en helt særlig kvinde, for du har mærket Gud røre dig.
Maria var jublende lykkelig. Gud selv havde rørt hende, og følelsen havde været så intens og dejlig, at hun ikke kunne beskrive den. Men hun vidste, at hun meget gerne ville opleve den igen, og det kom også til at ske.
Der var nu gået tre år siden den første gang, Maria havde mærket, at Gud rørte hende, og det var sket flere gange siden da. Maria var lykkelig, for hun var nu helt overbevist om, at hun var udvalgt til noget særligt.
En dag, mens vinterkulden lå som en dyne over landet, lå Maria som sædvanlig omtåget på gulvet hos ypperstepræsten, der messede sine belæringer. Maria forsøgte ihærdigt, at få Gud til at berøre sig, men denne dag skete det ikke.
Ypperstepræsten kiggede med bekymring på den unge kvinde, der lå på gulvet lige foran ham og led så åbenlyst. Han kendte udmærket til kvinder fra de mange gange, hvor en skøge havde været i templet for at få renselse, og han vidste, at kvinder kunne bringes i ekstase, ved at man berører deres køn på en helt bestemt måde. Det havde han gjort for dem flere gange, men det havde altid været for en skøge og altid for at hjælpe dem. Aldrig for en af templets udvalgte kvinder. I hans sind rasede en strid. Hele hans krop ønskede at berøre denne unge kvinde foran ham, men noget i ham sagde, at det ville være forkert.
Ønsket om at berøre Maria vandt. Han vidste, at Maria selv var overbevist om, at hun var udvalgt, og at hun ville føje ham, så han afgjorde med sig selv, at han ikke gjorde noget forkert ved at røre hende. Ved at hjælpe hende, rettede han straks sig selv.
Han slikkede sig om munden. Jeg tror, sagde han tøvende, at Gud har en mening med det, der sker nu. Jeg tror, han sender os et budskab. Jeg tror, at det er hans vilje, at jeg skal udføre hans værk. Jeg er jo hans ydmyge tjener, og hvis han ønsker, jeg skal udføre hans bud, så må jeg gøre det.
Maria forstod. Sådan måtte det være, så hun lå bare stille og smilede saligt i de bølgende røgskyer fra røgelseskarret. Hvad, der skete, var Guds vilje, og hvad ypperstepræsten gjorde, gjorde han for Gud. Og om lidt ville Gud igen røre hende.
Ypperstepræsten knælede ved siden af hende og løftede langsomt hendes kjortel op og foldede den, så hendes underliv var blottet. Han kiggede på den blottede underkrop. Mavens lysebrune hud og de slanke ben. Og en trekant af kulsorte hår. Det var tydeligt, at Maria ikke længere var en lille pige. Synet gjorde ham svimmel, og han havde svært ved at koncentrere sig. Men han havde jo sagt til Maria, at han var Guds redskab, og hun lå nu smilende og afventende foran ham.
Det susede for hans ører og han mærkede, hvordan han svedte, mens han rømmede sig, inden han fortsatte, Spred dine ben lidt min pige, så Guds finger kan komme til at hjælpe dig.
Maria spredte lydigt benene lidt og mærkede, hvordan ypperstepræsten blidt strøg sine fingerspidser op langs hendes inderlår. Følelsen sendte en gysen af velvære gennem hendes krop, og hun spredte uvilkårligt benene lidt mere. Ypperstepræstens fingre fortsatte op ad hendes lår, indtil de nåede hårene, der dækkede hendes køn. Forsigtigt rørte han ved de stive hår, mens han genkaldte sig, hvad der var, skøgerne havde vist ham. Imens lå Maria bare med lukkede øjne og smilede.
Ypperstepræstens fingre forsatte med forsigtigt at berøre hårene, inden han lod sin ene finger glide ind i hendes revne. Maria mærkede, hvordan hans fingre langsomt og forsigtigt begyndte at gnubbe på den lille knop øverst i hendes revne, og hun mærkede den velkendte følelse vende tilbage. Den følelse, hun kendte, fra når hun kneb musklerne sammen. Men denne gang var følelsen kraftigere end før. Hun åbnende øjnene og så ypperstepræsten sidde med åben mund, mens han stakåndet gned på hende.
Den varme følelse i hendes krop voksede sig større og større, og fyldte snart hendes krop. Stille hviskede hun til ypperstepræsten: Jeg tror, Gud er nær. Jeg kan mærke hans nærhed.
Og så rørte Gud hende, og den varme følelse i hendes krop blev udløst med et ryk. Hun skiftevis jamrede og græd, mens hendes krop rystede, og bølge efter bølge af fryd strømmede gennem hende.
Hun faldt afkræftet sammen, og ypperstepræsten rettede sig op. Ahem.... begyndte han. Det er Guds vilje, at dette skulle ske. Forstår du det?
Maria nikkede svagt, for hun var stadig i en rus af velvære.
I ypperstepræstens krop rasede en uro, og han mærkede en stærk lyst til at være tæt på den unge kvinde. Så tæt, som man er, når en mand ligger med en kvinde. Men det kunne han jo ikke. Han trak vejret dybt og gjorde sit bedste for at lyde bestemt og myndig, da han fortsatte, Gå nu, men kom igen i morgen. Jeg vil nu gå til mit kammer og bede Gud om råd.
Maria rejste sig på rystende ben og forlod ham, mens hun følte, at hendes krop sang af glæde over det, der var sket.
Næste dag mødte Maria igen op hos ypperstepræsten. Jeg har fået det råd fra Gud, at jeg fortsat skal være hans redskab. Men gå nu og kom tilbage til næste Belæring.
Maria følte, hvordan alt i hende glædede sig til næste Belæring, og da dagen kom, var hendes krop fyldt af en spændt forventning om, hvad der skulle ske. Hun lænede sig ivrigt ind over det tændte røgelseskar og indåndede røgen syv gange, inden hun lagde sig på tæpperne foran ypperstepræsten.
Det susede i hendes hoved, og hun mærkede en kriblende uro i sin krop. Uroen var stærk, så hun sansede ikke helt ypperstepræstens mumlende belæringer. Uroen tog til, og hun trak selv sin kjortel op, så den lå som en bred dyne hen over hendes mave.
Ypperstepræsten kiggede lidt tøvende på hendes nøgne underkrop. Han var bekymret over, at hun så ivrigt havde blottet sig for ham, for han var jo endnu ikke færdig med dagens belæringer. Måske er hun en skøge? Måske er hun bare en sanselig kvinde, som kvinder er flest?
Han vidste, han burde tale med de andre ypperstepræster om det, men opgav hurtigt tanken, for de ville sikkert sende hende bort fra templet og tilbage til hendes faders hus, og det ønskede han ikke. Han ønskede at være tæt på denne unge kvinde, og han ønskede at berøre hende.
Han trak vejret dybt og knælede ved siden af hende. Forsigtigt tog han om hendes kræ og trak blidt hendes ben fra hinanden, mens han tryllebundet kiggede på de sorte hår mellem hendes ben. I det dunkle lys i templet kunne han se, hvordan dråber af fugt glimtede i hårene.
Han trak nu hendes ben så langt fra hinanden, at han kunne se den lyserøde hud inde i hendes revne. Synet startede en uro i hans krop, og han mærkede, hvordan han svedte. Han havde svært ved at få luft, og hans læber blev tørre, så han måtte fugte dem med sin tunge. Så flyttede han sig, så han knælede mellem hendes ben og begyndte igen at berøre hendes inderlår.
Maria sukkede ved hans berøring, og snart mærkede hun igen, at Gud rørte hende.
Maria lå gispende og nød den varme, behagelige følelse, der fyldte hendes krop, da hun med eet mærkede, hvordan en finger undersøgende rørte hendes revne ganske forsigtigt og nænsomt, inden den til sidst blev stukket lidt ind i hende. Hun kiggede forskrækket på ypperstepræsten, men han smilede bare beroligende til hende, mens han forsigtigt bevægede sin finger rundt i hende. Fornemmelsen var behagelig, og fik hende til at mærke, at Gud stadig var hende nær, og hun begyndte at slappe af. Gud er mig stadig nær, hviskede hun og stønnede let. Ypperstepræsten kiggede lidt på hende og begyndte så at gnubbe på knoppen øverst i hendes revne, samtidig med at han havde sin finger stukket lidt ind i hende.
Maria mærkede, hvordan Guds ånd igen fyldte hende, og da Gud igen rørte hende, fik det hende til at jamre af fryd.
Siden den dag stak ypperstepræsten altid et par fingre ind i hende, mens han gnubbede på hendes knop.
Når ypperstepræsten efter en Belæring sad i sit kammer, var hans tanker og sind fyldt af synet af Marias nøgne underkrop. Han mærkede i sin egen krop en uforløst spænding, som han vidste, at han ikke selv måtte udløse, og han håbede, at en af skøgerne ville komme til templet. Men der kom ikke nogen, og den uforløste spænding voksede i ham og gjorde, at han til sidst ikke kunne tænke klart. Kære Gud, bad han hver aften, hvad skal jeg gøre. Send mig et tegn.
Marias sind var fyldt med glæde over, at Gud ville røre hende, og selv om den forløsning, der skete, fyldte hendes krop med velvære, havde hun stadig et uforløst savn efter noget. Hun anede ikke, hvad det kunne være, men det var, som om der manglede noget. Som om Gud ikke rørte hende helt og fuldt. Hun betroede sig til ypperstepræsten, der tankefuldt kiggede på hende. Kan det tænkes, at dette er Guds svar til ham? Eller er Maria ligesom skøgerne? Er hun, som kvinder er flest? Han kiggede strengt på den unge kvinde og sagde, Jeg vil bede Gud om råd, sagde han så. Du vil høre mere ved næste Belæring.
Allerede dagen efter havde han taget sin beslutning.
Da det blev tid til næste Belæring, mødte Maria frem i spændt forventning. Ypperstepræsten tændte røgelseskarret, og mens Maria indåndede den krydrede røg, voksende spændingen i hendes krop. Hvad havde Gud sagt til ypperstepræsten?
Det sædvanlige ritual gentog sig. Maria lå på gulvet med kjortlen trukket op, og ypperstepræsten knælede mellem hendes ben, mens han forsigtigt berørte hendes inderlår. Og snart begyndte hans fingre at gnubbe hendes knop øverst i hendes revne samtidig, med at han førte to fingre ind i hende.
Da hun mærkede, at uroen bredte sig i hendes krop, vidste hun, at Gud var nær.
Jeg kan mærke Guds ånd og Guds nærhed, hviskede hun, og hendes ord fik ypperstepræsten til at smile for sig selv. Det er nu, tiden er kommet.
Ypperstepræsten rømmede sig og kvækkede med grødet stemme. Gud har sagt mig, at han ønsker at bestige dig, som en mand bestiger en kvinde. Maria, der var omtumlet af røgen fra røgelseskarret, vidste udmærket, hvad dette betød, men hun nikkede bare, og da ypperstepræsten trak hendes ben længere fra hinanden, hjalp hun til og spredte sine ben så meget, hun kunne.
Ypperstepræsten kiggede formanende på den unge kvinde. Du må forstå, at du ikke må se, når Gud bestiger dig. Du vil måske tro, det er mig, der gør det, men jeg er kun Guds redskab.
Maria bed sig i læben og ventede på, at han fortsatte. Hun mærkede i sin krop en længsel, som hun aldrig tidligere havde følt, så hun lå helt tavs og kiggede på ypperstepræsten. Så nikkede hun. Jeg har aldrig ligget med en mand, men hvis det er Guds vilje, så må det være sådan, hviskede hun og lukkede øjnene.
Ypperstepræsten trak langsomt op i hendes kjortel så den dækkede hendes ansigt. Nu kunne hun intet se. Ypperstepræsten kiggede på den unge kvindekrop, der lå forventningsfuldt foran ham. Han betragtede den kulsorte trekant under hendes mave og han kunne ane antydning af hendes barm. Jeg retter lige kjortlen, så den ligger helt rigtigt, sagde han med en stemme, der var hæs af begær, og trak kjortlen lidt højere op, så han kunne se den mørke vorte, som digteren kalder kvindens blomst.
Jeg mærker Gud er nær, sagde han og satte sig til rette mellem hendes ben.
Maria mærkede, at ypperstepræsten knælede mellem hendes ben, som han havde gjort mange gange før. Denne gang var anderledes, for hun mærkede, at han rykkede nærmere. Hun lå afventende, og hun mærkede nu, at noget, der var større end hans finger, rørte ved hendes revne. Maria anede, hvad det var, og jublede indvendig, da hun mærkede, hvordan noget blev presset ind i hende. Hun åbnede øjnene, men kunne intet se for kjortlen. Hun forestillede, hvordan ypperstepræsten med stive arme holdt sin krop løftet over hendes, samtidig med at han pressede sig op i hende.
Maria bøjede let i sine knæ, da hun fornemmede, at det gjorde det lettere for ypperstepræsten at presse sig ind i hende.
Jeg gør det her for Gud, stønnede ypperstepræsten, og gled langsomt længere ind i hende, mens han nød den varme følelse, det var at være inde i en kvinde.
Maria mærkede en kortvarig smerte, men den forsvandt snart igen, og hun smilede lykkeligt. Gud bruger mig som kvinde. Jeg ligger med Gud, som en kvinde ligger med en mand. Hun slappede helt af, mens ypperstepræsten fortsatte med at presse sig ind i hende. Endelig var han så langt inde i hende, som han kunne komme.
Ypperstepræsten lå helt stille nogen tid, mens han nød følelsen af at være inde i en kvinde. Han begyndte med sin ene hånd at gnubbe på Marias knop, mens han stadig holdt sin krop helt i ro.
Maria mærkede snart efter, hvordan Guds ånd igen var nær samtidig med, at hun kunne mærke, at Gud fyldte hende ud, og da Gud efter nogen tid rørte hende, gik hun næsten i krampe af fryd. Hendes muskler trak sig sammen, og så kunne ypperstepræsten ikke længere styre sin krop. Det må være den almægtige Guds vilje, tænkte han, og lod det ske.
Maria, der lå i den sædvanlige rus af røgelse og nydelse, mærkede en helt ny følelse i sin krop, da ypperstepræsten langsomt bevægede sig frem og tilbage inde i hende.
Jeg mærker Guds nærhed, stønnede han kort efter og gryntede, mens han huggede sig underliv frem og tilbage.
Maria mærkede, hvordan presset inde i hende efterhånden aftog, og kort efter trak ypperstepræsten sig ud af hende, og hun fornemmede, at han rejste sig.
Hun lå stille og ventede. Hun kunne mærke en kildrende rislen langs sit ene lår og ned mellem sine balder, men slog det hen.
Rejs dig, sagde ypperstepræsten, og Maria slog kjortlen der dækkede hendes ansigt til side. Hun missede mod lyset og rejste sig. Kjortlen faldt ned og dækkede hendes krop, men hun kunne stadig mærke en kildrende fornemmelse, som om en dråbe løb ned ad hendes inderlår. Hun kendte fornemmelsen, fra når hun havde sine blødninger, men det havde hun jo ikke nu, så hun undrede sig over, hvad det kunne være. Ypperstepræsten kiggede mildt på hende. Guds ånd har været dig nær i dag. Maria kiggede taknemmeligt på ham med tindrende øjne. Tak fordi du vil være Guds redskab. Og så vendte hun blikket mod loftet og faldt på knæ. Tak Gud, fordi du har udvalgt mig.
Ypperstepræsten kiggede undersøgende på hende. Han vidste, at det, der netop var sket, var forkert, men så længe pigebarnet troede, det var Guds plan med hende, så ville han fortsætte. Han kiggede bestemt på hende, Gå nu og rens dig, som du gør efter dine blødninger.
De næste dage tilbragte Maria med bøn og meditation, men hver gang, hun kom til at tænke på, hvordan Gud havde brugt hende som kvinde, kunne hun mærke fornemmelsen i sin krop, og hun smilede lykkeligt.
Da hun nogle dage senere fik sin blødning og derfor var uren, gjorde det hende ikke ulykkelig, for hun vidste, at hun var udvalgt af Gud.
Tre dage efter hendes renselse efter sin blødning modtog hun bud om, at hun skulle gå til ypperstepræsten for at modtage sine belæringer.
Da Maria kom til ypperstepræsten, så hun, hvordan små svedperler glinsede i hans skæg. Hun satte sig overfor ham og slog blikket ned, som en dydig jomfru skal gøre. Han rømmede sig og tog en dyb indånding. Så rømmede han sig igen.
Gud har vejledt mig, begyndte han tøvende, og han ønsker, at jeg to dage før hver sabbat skal ligge med dig, som en mand ligger med en kvinde. Jeg skal være hans redskab. Han tav og kiggede spændt på den unge kvinde.
Maria kiggede på ham med tindrende øjne. Gud ønsker stadig at bruge mig som kvinde, tænkte hun lykkeligt. Han har valgt mig, hvor han kunne have valgt en af englene. Maria smilede lykkeligt og mumlede svagt til ypperstepræsten, Gør hvad du skal, jeg er klar til at ligge med Gud.
Ypperstepræsten nikkede og slikkede sig igen om munden. Han kunne næsten ikke selv tro det. I hans hjerne kværnede kun een tanke rundt. Jeg skal ligge med Maria, for det er Guds bud.
Så den næste tid gik Maria til ypperstepræsten to dage før sabbatten. Og de lå sammen, som en mand ligger med en kvinde. Og det gjorde de så de næste fem måneder. Undertiden rørte Gud dem, når de lå sammen, men for det meste rørte Gud først ypperstepræsten og dernæst Maria. I den tid var Maria i en rus af lykke.
En morgen vågnede Maria med kvalme. Hun slog det hen, men da det fortsatte de næste dage, samtidig med at hun ikke fik sin månedlige blødning, forstod hun, at hun var frugtsommelig.
Hun fortalte det til ypperstepræsten, der bestyrtet kiggede på hende. Sæt dig, befalede han, og Maria satte sig lydigt. Han stirrede hende stift i øjnene. Det barn, du bærer under dit hjerte, begyndte han, det barn er Guds barn. Forstår du det? Du synes måske, at du har ligget med en mand, men det har du ikke, for jeg har kun været Guds redskab. Du har ligget med Gud, og du er jomfru, for du har aldrig ligget med en mand. Det er Guds ånd, der har været i dig og gjort dig frugtsommelig. Det ved du. Alt det, der er sket, har været Guds vilje, så det er Guds barn, du skal føde.
Nu forstod Maria, hvad det særlige var, som hun var udvalgt til.
Hun skulle føde Guds barn.
Erotiske noveller skrevet af Asterionella
en smuk og dejlig fantasi.