Monikas lykkelige dag.
Kim ejede hende ikke og hun ville ikke have mere med ham at gøre. Desværre dukkede han op til det cocktail-party Monika lige nu deltog i og Kim havde allerede fået rigeligt under vesten. Det var ved at komme til en pinlig scene, for han var sammen med et par venner og ville ikke tabe ansigt over for dem ved sådan at blive afvist. Kim havde været meget stolt over at være kæreste med Monika, men når de var på 2 mands hånd var han, for at sige det pænt, træls med tendens til at det blev værre og oven i købet mente at han ejede hende. Monika havde ben nok i næsen til ikke at føje Kim, men lige nu ville han ikke lade sig afvise.
Pludselig stod der en lille slank herre med et velplejet overskæg mellem Monika og Kim; han havde et glas rødvin i højre hånd.
På et komisk sprog af syngende fynsk iblandet franske ord, henstillede herren Kim at lade madame i fred, da hun tilsyneladende ikke ønskede hans selskab.
Kim skulle nok have set herren an et øjeblik og ville så have bemærket det stålhårde blik og den afslappede holdning. I stedet fnyste Kim og ville vifte herren til side.
Kim landede hårdt på ryggen på gulvet. Hvordan det gik til, var der ingen der nåede at registrere, men da Kim åbnede øjnene efter den ublide landing, stod herren i hans synsfelt stadig med vinglasset i hånden.
Partyets vært henvendte sig til Kims venner og henstillede at de tog deres kammerat med og forlod huset, inden nogen kom til skade. I forbifarten gav værten herren et klap på skulderen.
”Mademoiselle!”
Monika fik et nik, inden herren drejede rundt på hælene gik hen mod en gruppe kunstnere.
Monika var ude af ligevægt over episoden, men bemærkede alligevel den fremmede herres gang. Den var spændstig og fjedrende og kunne kun fremkomme ved ekstrem fysisk form.
Senere fik Monika værten på tomandshånd og forhørte sig om herren, Monika kunne ikke få sig selv til at omtale ham som den lille mand eller mand for hans personlighed fyldte for meget, så hun forhørte sig om herren.
Værten førte hende ind i et tilstødende lokale og viste hende to store malerier.
”Det er Jeans værker, eller rettere sagt det er mine malerier, men det er Jean der har malet dem.”
Monika var kunstkritiker ved et af landets førende dagblade og havde høstet stor anerkendelse for sin viden om den kunst hun anmeldte.
Malerierne var forskellige i farvevalg og motiver, men var ensartede i opbygningen. Mange enkelte scener malet med skarpe detaljer var kædet sammen til en helhed på en surrealistisk baggrund. Scenerne var voldsomme og alligevel smukke. Monika fordybede sig ubevidst i malerierne, hun var straks klar over at det var stor kunst hun stod overfor.
”Kan du lide malerierne?”
Monika blev så forskrækket at hun spildte noget af sin vin på gulvet.
”Undskyld mademoiselle! Nu skal jeg hente noget at tørre op med.”
Inden Monika helt var kommet sig over forskrækkelsen var Jean tilbage med en fugtig klud.
”Heldigvis er det trægulv, så der er ikke sket nogen skade.”
Monika var vant til at færdes på bonede gulve blandt kendisser, alligevel følte hun sig som en skolepige til sit første bal i selskab med Jean og da Jean kom tilbage uden kluden og gav hende hånden, mærkede hun at hun rødmede dybt og at hendes håndflade var fugtig.
Den kendte, elegante Monika Vedel reduceret til en rødmende skolepige og da hun mærkede hans faste håndtryk, var hun yderligere reduceret til en viljeløs dukke.
Håndtrykket varede ikke længere end etiketten foreskriver, men i den tid registrerede hun, at hun fysisk var et halvt hoved højere end ham, men i personlighed et helt hoved lavere og helt underkastet hans viljestyrke.
Inden Monika kunne tage sig sammen til at sige noget fornuftigt, undskyldte Jeans sig med at han havde nogle selskabelige pligter at tage sig af.
Monika følte det som om hun var efterladt i et ørkenlandskab, som det der også var illustreret på et af malerierne. Hun blev igen draget af malerierne. Hun ville kunne begå et mindre scoop ved at anmelde de billeder, men måtte sande at der ikke kunne blive tale om objektiv kritik.
Jean var konstant omgivet af mennesker og inddraget i samtaler; hun gik rastløs omkring mellem grupperne og udvekslede spredte bemærkninger, men undlod at involvere sig i samtaler. Det var ikke muligt for hende at få kontakt med Jean; værten var hele tiden ved hans side og introducerede ham i nye grupper. Monika erkendte det håbløse i situationen lige nu, men havde ikke i sinde at lade Jean slippe så let; hun havde en verden af research materialer til sin rådighed og skulle nok få ham støvet op.
Hun tog sin lette sommerfrakke på og gik ud på fortovet. Desværre stod Kim lidt væk og ventede på hende. De argumenterede først højlydt, inden Kim let vaklende kom imod hende. Pludselig materialiserede Jean sig foran hende og puffede Kim væk. Med et arrigt brøl stormede Kim mod Jean med udbredte arme som et andet lokomotiv. Jean trådte i sidste øjeblik et skridt til siden og trykkede armen nedad samtidig med at Kim fik et håndkantslag på siden af halsen lige ved skulderen og væltede om på fortovet.
”Din øøøh bekendte vil være uden bevidsthed i nogle minutter, men er næppe særlig begejstret når han kommer til sig selv. Kan han finde på at genere dig mere i aften?”
”Det ved jeg ikke, jeg har ikke før oplevet ham så slem.”
”I så fald mademoiselle, insisterer jeg på at du skal overnatte i min lejlighed, der er et ledigt gæsteværelse du skal være velkommen til at benytte.”
Monika vågnede alt for tidligt og så sig om i de fremmede omgivelser. Værelset var enkelt men smagfuldt og bar præg af en kvindes sans for indretning, men Jean havde ikke nævnt noget om kone eller kæreste. Han havde vist hende badeværelset og indholdet i skabene. Der var alt hvad hun umiddelbart havde brug for.
Nu hørte hun det igen. Svage udråb og bump længere inde fra lejligheden. Hun kom til at tænke på Kim. Kunne han mon finde på at troppe op her i Jeans lejlighed? Hurtig stod hun ud af sengen og slog en housecoat om sin næsten nøgne krop og liste ind mod lyden. Hun kom ind i en stor stue; i den anden ende stod en dør på klem og der kom nu mere kamplarm fra værelset bag døren. Hun gik hen og kiggede gennem sprækken; det meste af gulvet var dækket med en stor madras; midt på madrassen stod Jean overfor en meget ung og meget smuk arabisk udseende pige. De var begge i kampsportsdragter, hvorfor situationen hurtig blev afdramatiseret for Monika. Efter at have studeret dem lidt, fandt hun et mønster i deres udfoldelser; de skiftedes tilsyneladende til at være den angribende og forsvarende part, hvor Jean i kommandotone gav korte instrukser på fransk. Fælles for dem begge var, at de var i en formidabel fysisk form og meget spændstige.
Pludselig stoppede pigen og kiggede hen mod Monika og derefter spørgende på Jean. Monika trådte indenfor i værelset, for ikke at virke lurende på de to.
”Godmorgen mademoiselle! Jeg håber ikke vi har forstyrret dig med vore øvelser.”
Jean kom hen mod hende med armene i en beklagende gestus.
”Dette er Valerie.”
Jean slog ud med armen mod pigen.
”Hun er øhhh min pige. Men! mademoiselle hvis du først ønsker et morgenbad, vil jeg i mellemtiden sørge for at have noget morgenmad klar til os.”
Det gibbede i Monika; hun måtte ligne en katastrofe med morgenhår og udtværet mascara.
Hun havde endnu ikke præsteret at sige ret mange sammenhængende fornuftige ord til Jean og nu flygtede hun nærmest ind til gæsteafdelingen.
Da hun kom ind i værelset efter badet, var sengen blevet redt og der lå noget tøj på dynen.
Selv rene trusser var der, samt et sæt tøj, nærmest en slags joggingdragt i et tyndt stof, der fik hende til at ligne en japansk husfrue. Hun manglede bare en bh for at være anstændig påklædt, men med lidt forsigtighed kunne det gå an. Den sorte kjole, hun havde haft på i aftes, var udstyret med skåle specielt tilpasset hende store lidt tunge bryster. Kjolen var blevet hængt op inde i skabet.
Monika var ikke just et ordensmenneske og nu skammede hun sig over at en tjenende ånd havde gjort i stand efter hende. Hun lovede sig selv snarlig bod og bedring og gik ind for at finde sine værter. Egentlig var det alt for tidlig for hende at spise, men hun ville ikke gå glip af det samvær det gav med Jean og pigen.
Morgenbordet var udpræget fransk og Jean forklarede om de forskellige oste og frugter imens vi spiste uden overflødige ordstrømme. Mig og Valerie sad og betragtede hinanden lidt i smug. Jeg undrede mig over at jeg blev så betaget af pigens skønhed. Der opstod en kortere lidt pinlig pause, da alle var færdige med at spise. Jean skulle samle sig lidt, inden han begyndte at fortælle.
”Det er faktisk meget belejligt med dit besøg mademoiselle.”
”I må gerne kalde mig Monika Jean”
Det var vel de første fornuftige ord jeg havde fået sagt til Jean.
”Vui mademoiselle! Øhh undskyld! Monika. Men altså er Valerie min pige og bag den betegnelse gemmer der sig en masse modifikationer. I en vis henseende ejer jeg hende faktisk. Jeg købte hende på et slavemarked et sted i det sydlige Sahara, da hun var omkring 9 – 10 år gammel; jeg kender ikke hendes nøjagtige alder eller fødselsdag og det gør hun heller ikke selv. Navnet har jeg givet hende og hun må så være 17 – 18 år gammel nu.”
For første gang oplevede jeg Jean forlegen og famlende efter ordene.
”Er det helt forkert, når jeg gætter på, at du har været med i Fremmedlegionen?”
”Så meget har jeg lov til at sige, at du gætter ganske rigtigt, men bortset fra det, har jeg ikke lov til at sige ret meget mere.
I forbindelse med nogle ganske specielle omstændigheder, skulle jeg tiltrække mig mest mulig opmærksomhed og da var Valerie netop kommet under hammeren på slavemarkedet. Da hun sidder her ved siden af mig i dag, betyder det at jeg købte hende ved den lejlighed og har taget mig af hende lige siden, mest med hjælp fra gode venner i legionen og deres familier.
Valerie taler sit modersmål og nogenlunde fransk, men kan derfor desværre ikke deltage i samtalen. I hendes begrebsverden er jeg hendes mand og ejer og hun har derfor svært ved at forstå, at jeg undslår mig ved at fuldbyrde ægteskabet. For mig er hun en kær datter.”
Jeg så Jean se på Valerie med en ømhed som jeg havde svært ved at tillægge den mand.
”Vi flyttede til Danmark for knap et halvt år siden, hvor jeg håber at kunne finde mulighed for at afhjælpe noget af det øhhh handikap hun er blevet påført hos sin familie.”
Jeg hørte mig selv skrige, da jeg opfattede hvad det var for et handikap der var tale om.
Valerie så forskrækket på mig og så spørgende på Jean.
Mit franske fra gymnasiet har aldrig været noget at prale af, så jeg forstod kun enkelte af de ord Jean sagde til Valerie.
”Jeg er som bekendt kun en mand og gammel kriger til lige med og har ingen kendskab til den del af jer kvinders liv. Mit håb er derfor at du måske kan hjælpe os lidt på vej eller måske følge Valerie til de rigtige steder og de rigtige personer. Desværre forstår hun ikke selv hvilken skade hun er blevet påført, så der er lidt af et dobbelt problem.”
Nu rødmede Jean.
For satan da! Hvordan kunne nogen udsætte en pige som Valerie for den lidelse; det smukkeste og kæreste væsen jeg havde mødt. Man bliver aldrig færdig med at undre sig over hvilken ondskab og brutalitet vi mennesker udsætter hinanden for.
Jeg holdt først inde, da jeg opdagede at både Jean og Valerie så betaget på mine bryster, imens jeg med fægtende arme fik afløb for noget af den indestængte vrede over det vanvittige indgreb, der var foretaget på Valerie i hendes barndom. Så var det min tur til at rødme.
”Jeg har desværre et presserende ærinde Monika. Jeg håber ikke du har for mange gøremål i dag; Valerie har givet udtryk for, at hun gerne vil have lov til at ordne dit hår og jeg kan nok være tilbage om en times tid.”
Det var søndag i dag og min oprindelige plan havde været at finde en passende partner ved selskabet i aftes og så dyrke en seriøs omgang madrasgymnastik også gerne hele dagen i dag. Jeg trængte noget så forbistret til at blive godt og grundig gennemkneppet.
Dette ville jeg dog ikke have byttet med det jeg nu oplevede hos Jean og Valerie. I dag oplevede jeg Jean fra en helt anden side, end det der havde gjort så voldsomt et indtryk på mig i aftes. Men det styrkede kun min fascination af ham og respekten for ham.
”Bare hun ikke klipper det eller laver andre skader, er der i orden med mig.”
Mit hår er min store stolthed, nærmest kastanjefarvet med naturlige bølger går det ned til skuldrene. Jeg har flere gange fået tilbud om at være model i reklameindslag for diverse hårpleje præparater. Som seriøs kunstkritiker har jeg selvfølgelig måttet afslå tilbuddene.
Valerie førte mig ind på et værelse, der mindede noget om det jeg selv havde lånt men noget større og placerede mig ved et makeup bord med et stort spejl.
Vi måtte konstatere at vi ikke kunne kommunikere på fransk. I stedet slog Valerie over i et helt fremmedartet sprog og demonstrerede hvad hun havde tænkt sig. Jeg skulle have lavet fletninger; mange tynde fletninger.
Det forløb vi nu kom ind i, har jeg gennemlevet i tankerne utallige gange siden. Jeg har analyseret det på kryds og tværs uden at komme nærmere et svar. Man taler meget om kemien mellem mennesker og kemien mellem Valerie og mig den søndag formiddag må have været helt ekstrem. Vi har stort set været uadskillelige lige siden. Jeg har hørt vi bliver kaldt de siamesiske tvillinger ude i byen.
Valerie startede med at tage sin kimono af og var så kun iført et par trusser. Jeg sad tæt på spejlet og kunne følge Valerie på nært hold og beundre hendes perfekte, glatte, lysebrune hud med dens ungdommelige spændstighed og musklernes spil under huden; som næsten alt andet var hendes bryster perfekte; de kan ikke beskrives anderledes. Mest af alt følte jeg hendes nærhed og duften fra hende; en duft som et eksotisk krydderi man har lyst til at begrave hele ansigtet i. Mod forventning kunne jeg abstrahere fra det vanvittige indgreb Valerie havde været udsat for og som trusserne dækkede over. Valerie pludrede muntert på det mærkelige sprog; vore øjne mødtes tit i spejlet og vi smilede til hinanden hver gang. Jeg tog hendes hånd og kyssede håndryggen, når jeg syntes hun gjorde det godt. Vi udviklede et slags fælles sprog, der ikke bestod af ord, men vi var glade i hinandens selskab og vi faldt grinende hinanden om halsen efter at Valerie først pludrende og dernæst demonstrativ havde taget om mine bryster og bevæget dem, som de bevægede sig dengang jeg havde mit vredesudbrud.
Det var klædelige fletninger Valerie kunne frembringe og hun var næsten færdig i den ene side, da Jean stak hovedet indenfor. Da han havde konstateret at alt var i den skønneste orden, lavede han fagter, der sagde at han ville gå ind og male. Vi nøjedes med at vinke til ham og var straks efter tilbage i fællesskabet.
Jeg gav Valerie hendes første lektion i dansk. Jeg tog hendes ene finger og sagde finger og gjorde hende begribelig at hun skulle sige finger. Vi gentog begge ordet indtil hendes udtale var nogenlunde korrekt. Så var det hånd, arm, skulder, kind og så videre, indtil vi kom til bryst. Valerie faldt næsten om af grin og kom med en spruttelyd, der mindede om bryst, men havde svært ved at styre munterheden. Valerie var længe om at kunne forme ordet bare nogenlunde og det meste af tiden havde jeg en hånd på hendes ene bryst. Da jeg fattede at der var et seksuelt element i at sidde og tage Valerie på brysterne, var vores intimitet så stor at det ikke spillede nogen rolle hvor vi rørte ved hinanden. Valerie holdt sig heller ikke for god til at tage mig på brysterne når hun uopfordret gentog ordet.
Jeg ville nødig bryde fortryllelsen, men efterhånden havde jeg et meget presserende ærinde. Det var ikke så svært at få Valerie til at forstå hvad mit ærinde drejede sig om. Det var næsten i sidste øjeblik jeg fik sat mig på toiletsædet og kunne få lettet trykket. Da jeg efterfølgende tørrede mig, kunne jeg forbløffet konstatere at jeg var stang liderlig; et par fingre ned over klitten bekræftede det fuld ud og efter nogle få strøg mere kom de dejlige sammentrækninger.
Jeg skammede mig over at blive påvirket på den måde af Valerie, især ved tanken om at hun måske ikke på samme måde kunne føle lyst eller få orgasme. Det var som at have udnyttet en intetanende pige.
Døren til det bagerste værelse stod åben, madrassen lå sammenrullet inde ved den bagerste væg og Jean stod og malede henne ved det store vindue. Jeg gik inden for døren til værelset og betragtede hans arbejde. Der var noget energisk og sammenbidt over ham i den situation. En hånd lagde sig på min skulder og duften af Valerie besatte mig; jeg lagde en arm om hendes liv og trak hende lidt tættere ind til mig. Jean kiggede skiftevis på lærredet og os, indtil han pludselig blev helt febrilsk og begyndte at rode efter noget og bandede på fransk.
”Bliv stående sådan der, jeg skal lige hente et kamera.”
Jean var nærmest grædefærdig da han kom ind med et kamera i hånden og konstaterede at vi havde stillet os op til almindelig fotografering. Han prøvede at dirigere os på skiftevis dansk og fransk, men kunne ikke genskabe den ønskede situation.
Vi blev nu igen og igen dirigeret til at spille hele scenen som ved en filmoptagelse. Efterhånden gled Valerie og mig naturlig sammen i omfavnelsen imens vi så på det halvfærdige maleri. Jean kom nu med tilfredse franske ord og kameraet snurrede lystigt, men alligevel skulle scenen gentages flere gange.
”Undskyld mig Monika men da jeg så jer stå der og betragte maleriet, udtrykte i en spontan og helt unik fællesskab, som jeg ved en senere lejlighed vil forsøge at overføre til et lærred. Fællesskabet er måske allerede rodfæstet, for det lykkedes jer flere gange at genskabe lige netop det jeg søgte.
Nu vil jeg bruge det sidste af formiddagens gode lys til at male.”
Nogle brikker faldt på plads i min træge hjerne.
”Hvor meget kommer Valerie ud og møder andre mennesker?”
”Du jokker på min dårlige samvittighed Monika; alt for lidt er jeg bange for.”
”Kan hun og jeg så ikke gå en tur imens du maler?”
”God ide! Så har jeg frokosten klar til os ved et-tiden.”
Jean forklarede planen på fransk og Valerie syntes at bifalde det.
Valerie kom ind på mit værelse i en praktisk trøje og halvlang nederdel; ikke lige den gængse mode blandt hendes jævnaldrende, men det kunne vi vende tilbage til ved en senere lejlighed.
Jeg havde selv fået partykjolen og de højhælede sko på; ikke det mest velegnede udstyr til en gåtur, men det kunne ikke være anderledes.
Valerie kom helt hen til mig og tog kjolen i nærmere øjesyn. Der var åben ned langs hele kavalergangen og hun kunne ikke forstå hvordan kjolen kunne sidde som den gjorde. Da hun løftede skålen fri af det ene bryst udstødte hun et ”Aha”. Hun gramsede det blottede bryst og sagde noget i retning af ”bras” og grinede imens hun fik skålen på plads igen.
Da vi kom ned på gaden, brast der noget i mig. Denne vidunderlige smukke pige måtte ikke blive væk fra mig. Valerie mærkede tilsyneladende min spirende panik og accepterede umiddelbart at vi skulle gå med fingrene flettede eller holde hinanden om livet. Jeg var bedøvende ligeglad med hvordan det blev opfattet eller om jeg blev genkendt.
Vi gik og så på butikkernes udstillinger og kom nærmere og nærmere min lejlighed; vi mødte tilsvarende flere af mine bekendte og her bemærkede jeg at flere demonstrativ undlod at hilse på Valerie. Så faldt tiøren; i deres øjne var hun bare en fejlfarvet. Forbandede idioter! At være så indskrænket, men jeg ville ikke spilde tid med at forklare om Valerie til den slags mennesker.
Valerie så spørgende på mig, da jeg åbnede gadedøren; jeg tog om hende og førte hende blidt ind i trappeopgangen og op til min lejlighed. Inden jeg nåede at tænke, havde jeg smidt sommerfrakken på en stol. Jeg ville have noget mere passende tøj på og gik sammen med Valerie ind i soveværelset. Snart stod jeg i de bare lånetrusser og rodede i garderobeskabene, Valerie kom hen til mig; imens jeg rodede videre, repeterede vi de danske ord for de forskellige legemsdele ved at Valerie rørte mig. Jeg konstaterede pludselig at mine arme godt nok rodede i skabet, men at alt andet var koncentreret om det sted Valeries hånd rørte mig og at jeg var blevet så liderlig at jeg dirrede. Jeg måtte bryde denne onde cirkel og krammede hende hårdt ind til mig. Valerie måtte have fornemmet min tilstand; hendes ene hånd søgte ned på de lånte trusser og fingerspidserne fandt det sted jeg mest trængte til at blive rørt. Jeg stønnede mod Valeries skulder og kunne ikke lade være med at trykke underlivet mod hendes hånd. Valerie førte mig nu rolig og sikkert til en af de bedste orgasmer jeg nogensinde havde fået. Jeg kunne næsten ikke stå på benene bagefter og trak Valerie med ned på min dobbeltseng og knugede hende ind til mig. Det var ikke det hun gjorde ved mig, der gjorde orgasmen så kraftig, men at det var Valerie der gav mig den. Jeg blev pludselig overmandet af følelser og græd som pisket mod hendes trøje. Her greb en indædt vilje mig; Valerie skulle hjælpes med alt hvad moderne teknologi kunne mønstre, så jeg kunne komme til at gøre gengæld for det hun lige havde gjort for mig.
Vi fik sat os op i sengen; Valerie havde et afventende usikkert udtryk. Klokken var ved at være mange og vi skulle skynde os, hvis vi skulle nå frokosten i tide. Jeg tog om Valeries hoved, kyssede hendes læber og trak mig så lidt væk igen.
”Valerie! Du er det bedste der nogensinde er overgået mig; jeg vil blive ved med at sige det til du forstå hvad jeg mener og når du forstår hvad jeg mener, vil jeg alligevel blive ved med at sige det.”
Jeg tog en mere praktisk kjole på og tilsvarende sko.
Vi nåede det lige til tiden. Jean så undersøgende på os men sagde ikke noget og strakte i stedet armen ud mod det dækkede bord. I stedet for at sætte sig hen til bordet, trak Valerie mig ved hånden med ind på sit værelse og lukkede døren; hun rodede lidt i en kommodeskuffe og holdt så et par trusser frem mod mig magen til dem jeg allerede havde på.
Hun tænkte da også på alt. Da jeg fik de andre trusser af, kunne jeg se de store indtørrede skjolder. Min hjerne var tømt for normalitet og fyldt med Valerie og også noget af Jean.
Under frokosten var jeg afskåret fra konversationen, da Valerie i et væk pludrede på fransk med den fremmedartede accent. De så flere gange over på mig og det var tydeligt at jeg var hovedpersonen i Valeries ordstrømme. Vi var færdige med at spise, da ordstrømmene ebbede ud og Jean så meget forlegent på mig.
”Du må forstå Monika, at Valerie kommer fra en fremmed kultur med fremmede traditioner og levevis. Imidlertid insisterer hun på at jeg skal sige til dig, at hun ønsker at jeg skal tage dig som min anden kone.”
Imens Jean udpenslede det umulige i sådant et arrangement, snurrede tankerne rundt i hovedet på mig som hjulene i en spilleautomat. Hjulene stoppede et for et på jackpot.
Den gamle selvbevidste Monika Vold var død og begravet. Jeg så Jean direkte i øjnene.
”Ja!”
”Ja hvad?”
”Jeg vil gerne være din anden kone.”
”Jamen du kan da godt forstå Monika, at et sådant arrangement er umuligt og så i Danmark.”
Jeg stoppede Jeans indvendinger og bemærkede at Valerie nærmest sad på nåle og med skinnende øjne fulgte vores samtale.
”Er du måske officielt gift med Valerie med attest og hele pivtøjet?”
”Nææ!”
”Er du ikke interesseret i at blive gift med mig?”
”Joo! Måske nok, men.”
”Hvem siger at vi ikke kan arrangere et bryllup til ære for Valerie med eller uden attest?”
Jean var ikke i stand til at svare mere. Jeg smilede konspiratorisk til Valerie.
”Jean! Jeg vil gerne prøve at forklare Valerie om de indgreb vi er ved at planlægge for hende og om betydningen. Jeg vil have lov til at gøre det på min egen måde og det betyder at din nærhed ikke er ønsket imens. Du har vist også fået en del andre ting at tænke på, så hvad med at gå en rigtig lang tur?”
Jeg smilede afvæbnende til Jean.
Jean tog af bordet imens han famlende forklarede Valerie om vores samtale. Valerie kunne ikke forstå hvorfor Jean bagefter lod os alene i lejligheden. Jeg trak Valerie med ind på gæsteværelset og lukkede døren; her følte jeg mig lidt mere på hjemmebane. At jeg først stod og forklarede det hele på dansk, var kun for at styrke mig selv, til det der herefter skulle komme.
Jeg fik Valerie til at lægge sig på ryggen på sengen, tog mine sko og kjolen af og satte mig ved siden af hende. Valeries fingerspidser søgte ned og kælede udenpå trusserne. Hun måtte ellers hjertens gerne give mig en orgasme mere, men det var ikke det det drejede sig om lige nu, så jeg tog hendes hånd og kyssede den, imens jeg rystede på hovedet; løftede så hendes nederdel op over hendes trusser og stålsatte mig til det der skulle komme.
Der manglede noget, men ellers var det en normal ungpigefisse. Heldigvis var der ingen skæmmende ar eller misdannelser. Den Valerie som jeg elskede så højt, var nu engang indrettet som hun var, det var mit udgangspunkt. Hun så mærkelig undersøgende på mig imens jeg spredte hendes ben og lagde mig til rette på maven imellem dem. Mine fingerspidser kælede med hende bløde glatte hud på inderlårene imens jeg vænnede mig til synet af hendes fisse. Hun skulle ikke se mig få negative impulser ved hendes fisse fra nu af. Jeg havde sat mig for at undersøge om Valerie kunne få nogen lystfølelser og i givet fald hvor meget og hvordan. Først skulle jeg dog fuldstændig vænne mig til hendes fisse. Jeg så uafbrudt på den imens mine læber og fingerspidser kælede lige uden om. Gad vide hvordan Valerie opfattede det jeg gjorde ved hende lige nu? Noget af svaret kom umiddelbart efter, da jeg mærkede hendes hænder stryge mig over håret og hun spredte sine ben lidt mere for mig. Først da mine læber nappede hendes ene skamlæbe og min langefinger søgte indenfor i hendes skede, kom der en reaktion jeg ønskede; hun stødte fingeren længere ind.
Herinde var der noget smørelse jeg kunne bruge til at få fingeren til at glide glat. Det jeg ikke kendte til den kvindelige anatomi fra mig selv, havde jeg læst mig til; således også at klitten svarer til spidsen af et pikhoved og at klitten fortsætter ind om g-punktet. Så teoretisk skulle jeg kunne give Valerie orgasme ved at gnide overkanten af skedeindgangen og hendes g-punkt. Fingeren søgte og gned stederne; smørelse var der ikke mere problemer med. Der kom en lykkefølelse op i mig, da Valerie begyndte at reagere mere på mine kærtegn; jeg satte mig op for bedre at kunne komme til og Valerie tog min hånd og styrede den i sin fisse. Min arm blev efterhånden helt følelsesløs af træthed, men jeg ville ikke give op. Valerie lå med hovedet drejet væk og klynkede svagt og ville have tempoet på mine gnidende fingre sat op. Jeg var på nippet til at give op, da der startede en serie af spastiske vip i hendes underliv, der gav mig nye kræfter til at føre hende igennem hele orgasmen. Valerie skelede forsigtig ned mod mig, da hun igen var faldet til ro. Jeg lagde mig op over hende; lidt efter knugede hun mig ind til sig og opdagede vist ikke at jeg græd.
Med foruroligende lethed vendte Valerie mig om på ryggen og satte sig op ved siden af mig. Hun udstødte et ”Oohh” og lod fingrene glide ned over mine trusser. Jeg så derned og opdagede den store våde plamage på trusserne. Jeg håbede at hun havde masser af rene trusser.
Valerie ville til at give mig en ny orgasme, ved at gnide mig udenpå trusserne. Jeg var et øjeblik fristet til at lade det ske, for orgasmen var ikke ret langt væk, men tog mig så sammen og fik trusserne trukket af. Valerie skulle nu se hvordan jeg var indrettet dernede og lære hvad en klitoris betød for en kvindes seksualitet og evne til at få orgasme. Hun måtte allerede have nogen viden, siden hun så let og sikkert havde givet mig orgasme hjemme i min lejlighed.
Jeg åbnede helt op for min fisse og brugte tommelfingrene til at blotte klitten, den var foruroligende stor og følsom lige nu. Valerie fik noget af mine rigelige afsondringer på spidsen af pegefingeren og holdt den op, så jeg kunne se min slim; hun lod så fingerspidsen glide hen over den blottede klit, så der gik et jag gennem min krop; hun prøvede så igen, men mindre hårdhændet og fik mig i stedet til at stønne. Nu måtte jeg holde en pause fra de pædagogiske øvelser og fik Valeries hånd dirigeret over på fissen og viste hende hvordan hun skulle gnide mig. Hun var knap kommet ordentlig i gang da en orgasme overmandede mig, men jeg var for alvor blevet liderlig og kunne ikke nøjes med den ene og fik Valerie til at fortsætte med at gnide mig. Hendes ferme, følsomme fingre søgte min seksualitet og fandt en masse af den og kunne føre mig frem til noget, der langt overgik hvad hun tidligere havde præsteret.
Jeg trak Valerie op over mig, jeg var dejlig tilfredsstillet og afslappet, men Valerie kunne ikke ligge stille. Hun fik fat i min hånd og førte den ned mellem sine ben. Der var vådt og glat i hendes fisse.
Hold dog op! Valerie var blevet liderlig uden at jeg havde gjort noget aktivt for det. Hurtig fik jeg hende ned på ryggen at ligge og satte mig til rette mellem de indbydende spredte ben. Jeg prøvede først at gnide hende der hvor hendes klit burde have været, uden at der dog kom nogen særlig reaktion fra hende. Okay! Så måtte det blive på den sædvanlige måde. Da hun var kommet lidt op at køre med den ene finger, forsøgte jeg forsigtig om hun kunne klare en finger mere. Jeg var hysterisk bange for at gøre hende ondt, men Valerie var meget ivrig efter at få begge fingre op og hjalp aktiv til. Da først der var to gnidende fingre på hendes g-punkt, blev Valerie meget levende under mine fingre.
Det lykkedes virkelig at give Valerie nogen der lignede en normal orgasme, hvor hendes skede pulsede om mine fingre i orgasmens karakteristiske rytme. Det var ubeskriveligt at opleve det.
Vi skyllede hinanden af under bruseren, inden vi begge fik et par rene trusser på og satte os ind på sofaen i stuen og kiggede i familiealbums. Jeg sov med hovedet i Valeries skød da Jean kom hjem. Gad vide hvad han tænkte, da han så os to næsten nøgne piger i sofaen.
Valerie vækkede mig da aftensmaden var klar. Jeg satte mig fortumlet op.
”Jeg må vist hellere få noget tøj på.”
”Ikke for min skyld Monika, nu har jeg lige vænnet mig til at se jer i denne øhh mundering.”
”Nå så pyt da! For det bliver formodentlig slet ikke sidste gang du ser os sådan.”
Jean havde svært ved at holde øjnene fra sine piger under spisningen, men ellers forløb den nogenlunde normalt. Han var simpelthen et unikum til at frembringe lækre retter og han måtte gerne blive ved med at være vores kok.
På en klinisk måde fortalte jeg bagefter Jean, at jeg mente at Valerie godt kunne hjælpes til at få et bedre liv, underforstået sexliv. Jeg betingede mig bare, at hvis jeg skulle inddrages i behandlingen, skulle alt foregå på mine præmisser, men at han selvfølgelig ville blive holdt fuld orienteret.
”Først og fremmest skal Valerie stole 100% på at jeg kun vil hende det bedste og at hun er helt klar over hvilken behandling jeg ønsker hun skal gennemgå og kunne give sin tilslutning til den. I mellemtiden vil jeg undersøge hvilke muligheder der gives.
Sådan en behandling er sikkert ikke billig; jeg har noget friværdi i min lejlighed der kan belånes.”
Her brød Jean protesterende ind, men jeg bad ham om at holde kæft indtil det blev hans tur.
”Så kunne jeg godt tænke mig at skrive en artikel om dig og dine malerier til min avis. Det vil ganske givet skærpe interessen for din kunst og give prisen på billederne et gevaldigt løft.”
”Jeg fornemmer at hele beslutningsprocessen er ved at glide mig af hænde.”
”Nej! slet ikke, du kan til enhver tid få lov til at bestemme hvad vi skal have at spise.”
”Tak!”
”Det sidste punkt jeg gerne vil have lov til at nævne lige nu er; at om en uge kommer jeg og frier til dig igen og så vil jeg gerne have et svar på, om jeg kan blive din anden hustru eller ej.”
”Hvis vi rigtig skal giftes, bliver du min første hustru.”
”Uanset hvordan det kan og skal arrangeres, vil jeg kun acceptere at rangere som din anden hustru, under din første hustru Valerie og nu vil jeg oven i købet hjælpe dig til at få en attraktiv første hustru.”
”Du er sku en hård nyser at forhandle med Monika.”
Så kunne Jean ikke holde munterheden tilbage.
Under hele forløbet havde Valerie set forvirret på os.
”Jeg må hellere gå hjem nu, jeg skal på arbejde i morgen tidlig. Jeg kommer ind forbi lige efter fyraften og giver jer en briefing om hvad jeg har fundet ud af.”
Jeg fik Valerie til at rejse sig op og gav hende en lang og hård knuser, hvor vore bryster næsten var presset flade mod hinanden; derefter fik Jean en af samme slags, hvor hans stive krop gradvis løsnedes og mine bryster kunne mærke den senede overkrop bag den stribede skjorte. Jeg ville komme til Jean, når han var parat til at modtage mig.
Valerie fik endnu en knuser. Det krævede hele min overvindelse at slippe hende igen.
Jeg kom med det samme til at føle ensomheden i min lille lejlighed og gik i seng næsten med det samme og kunne kun tage mig sammen til at tænke på denne dag.
Er du da blevet fuldstændig sindssyg Monika? Droppe det liv du har opbygget gennem 28 år for at blive anden hustru for en halvgammel soldat og underlagt en afrikansk første hustru du ikke engang kan snakke med og så dyrker i oven i købet lesbisk elskov, du som er erklæret hetero?
Svaret var enkelt; var jeg blevet sindssyg, så havde jeg det godt med det og ønskede ikke at blive helbredt.
For første gang af mange gennemgik jeg nu i tankerne forløbet hvor Valerie lavede fletninger i mit hår og indtil hun stod her i min lejlighed og gav mig den første orgasme.
Så fik jeg ideen. Hun skulle have en speciel gave af mig i morgen. Med Valerie i tankerne gned jeg min klit uden på trusserne og havde ikke svært ved at komme. Tilfredsstillet mærkede jeg mine safter trække ud i trussestoffet; med denne hilsen skulle Valerie have sine trusser tilbage i morgen.
Erotiske noveller skrevet af Cold