Mads og jeg mødtes første gang i den lokale håndboldklub. Jeg stod og ventede på, at træningen skulle begynde, da han kom hen til mig med et charmerende smil og rakte hånden frem. “Ny på holdet, hva’? Jeg er Mads,” sagde han, som om han havde kendt mig altid. Der var noget ved hans måde at være på, som fik mig til at slappe af med det samme, som om han åbnede en dør, jeg ikke vidste fandtes. Inden længe var han meget mere end bare en holdkammerat – han blev min ven.
Vi var begge tyve år, med livet foran os og et hav af spørgsmål om, hvordan det hele hænger sammen. Efter træningen satte vi os ofte i omklædningsrummet eller på en bænk udenfor hallen og snakkede om alt muligt. Især fyldte snakken om vores kærester meget. Det var som om, vi havde fundet et sted, hvor vi kunne være fuldstændig ærlige uden at skulle frygte at blive dømt eller misforstået. Vi var meget ærlige overfor hinanden, og når Mads snakkede om sin kæreste, kunne jeg se, at det betød noget for ham, og han kunne altid se lige igennem mig, når jeg prøvede at skjule, hvordan jeg egentlig havde det med min.
“Jeg ved ikke helt, om jeg gør det rigtigt,” sagde han en dag med et lille grin, der dækkede over noget mere alvorligt. “Altså, nogle gange føles det som om, jeg ikke er nok, eller som om jeg ikke helt ved, hvad hun har brug for.” Jeg nikkede, for jeg havde selv haft de samme overvejelser. Det var sjældent, man fandt nogen, man kunne snakke med på den måde – om usikkerhederne og tvivlen, som vi ellers altid skjulte bag selvsikre smil og hurtige kommentarer.
Med Mads var der ingen masker. Han var den, jeg kunne sige alt til, og han vidste præcis, hvornår han skulle tage noget alvorligt, og hvornår han bare skulle lade det ligge og lave sjov med det. Og jo mere vi snakkede, jo mere gik det op for mig, hvor meget det her venskab betød for mig. Vi delte ikke bare en kærlighed til håndbold – vi delte alle de ting, man normalt ikke taler højt om, fordi man ikke vil virke svag eller forvirret.
Vi havde hinandens ryg, både på banen og udenfor, og jeg tror, at det netop var de samtaler – dem hvor vi kunne være helt åbne om vores liv og følelser – der gjorde, at venskabet mellem Mads og mig blev så stærkt, at det kunne modstå hvad som helst.
Mesterskabet havde været årets højdepunkt for os begge. Vi var blevet indlogeret på et hotelværelse sammen, og allerede fra det øjeblik vi smed vores tasker på gulvet og os selv på hver sin seng, så kunne jeg mærke, at det her ville blive noget særligt. Stemningen var intens, spændt, men også fyldt med den særlige energi, der kun opstår, når man ved, at noget vigtigt er på spil.
Kampene gik godt. Vi spillede, som om vi var uovervindelige, og da slutfløjtet lød, stod vi der sammen, Mads og jeg, med sveden løbende ned ad panden og et sejrsbrøl i halsen. Vi havde gjort det – vi havde vundet, og følelserne var ubeskrivelige. Men lige så meget som glæden over sejren fyldte, så var det faktisk samtalerne bagefter på hotelværelset, der virkelig satte sig fast i mig.
Da vi kom tilbage til hotelværelset efter den lange dag, smed vi os udmattede på hver sin seng. Lyset i rummet var dæmpet, og natten udenfor begyndte at sænke sig over byen. Vi lå der og snakkede om alt muligt – små ting, store ting – indtil samtalen atter gled ind på vores kærester og de forhold, vi var i lige nu. Det føltes som et frirum, hvor vi kunne sige alt, uden at skulle veje vores ord. Vi forstod hinandens dilemmaer, og kunne spørge om alt.
“Jeg ved stadig ikke, hvad jeg egentlig får ud af det,” sagde jeg til Mads og kiggede op i loftet. “Nogle gange er jeg bare i tvivl om, hvad det hele betyder. Som om, jeg ikke helt passer ind i den rolle, jeg forventes at spille.”
Mads drejede hovedet og kiggede på mig med et blik, der både var nysgerrigt og forstående. “Hvordan mener du? Jeg troede egentlig, du var ret glad for Sophie.”
“Det er jeg også,” sagde jeg, tøvende. “Men jeg har også tænkt over… altså, det der … du ved, eller det ved jeg ikke om du ved, det der med at være sammen med en mand. Jeg har prøvet det et par gange – mest når jeg har været lidt fuld, men det er ikke så enkelt. Det handler faktisk mere om personen end om kønnet. Nogle gange kan jeg godt føle mig ret tiltrukket af en fyr, eller jeg ved ikke rigtig. Og nogle gange er jeg bange for, at jeg aldrig rigtig finder ud af, hvad jeg egentlig vil.”
Mads nikkede langsomt, som om han virkelig prøvede at tage det hele ind. “Det kan jeg slet ikke forestille mig,” sagde han med et lille smil, “altså, jeg har aldrig tænkt sådan. Jeg ved, hvad jeg vil have – og det er søde piger. Men det er alligevel lidt fascinerende, hvordan du kan være så åben omkring det. Jeg tror ikke, jeg ville kunne klare den form for usikkerhed og uafklarethed.”
Der var en ærlighed i hans stemme, der gjorde mig rolig. Jeg kunne mærke, at selvom han ikke kunne relatere fuldt ud, så dømte han mig ikke. Han var nysgerrig, på den gode måde, og han ville forstå mig, fordi vores venskab også betød noget for ham.
Vi lå der længe og snakkede, og som natten faldt på, blev samtalen dybere. Mads spurgte om ting, jeg ikke havde troet, han ville turde spørge om, og jeg svarede så godt, jeg kunne, ærligt og uden at holde noget tilbage. For første gang føltes det som om, jeg kunne sætte ord på de dele af mig selv, jeg ikke havde delt med andre venner – ja, dårligt nok med mig selv.
Det var en mærkelig lettelse at have ham der – som en, der ikke nødvendigvis forstod alt, men som lyttede og accepterede. Den nat på hotelværelset var noget særligt. Det var som om, vores venskab nåede et nyt niveau, hvor vi begge forstod, at uanset hvad der skete i vores liv, ville vi altid have hinandens ryg.
Jeg tøvede lidt, men så kunne jeg alligevel ikke lade være med at spørge: “Okay, Mads, lad os nu forestille os, altså bare helt hypotetisk, at du ville have en mandekæreste. Hvad ville du så lægge vægt på? Altså, hvad ville være det vigtigste for dig ved en mand?”
Han lo først lidt, et lidt frækt grin, som om jeg lige havde stillet ham det sværeste spørgsmål i verden. Så kiggede han ned på sin pik, men så, da han så mit alvorlige ansigt, holdt han op med at grine og blev stille et øjeblik. Jeg kunne se, at han virkelig prøvede at tænke over det, i stedet for bare at afvise det som en fjollet tanke.
Han kom over til mig, bukkede sig ned, og gav mig et kys i panden. “Jeg ved det ikke,” sagde han til sidst, stadig med det samme smågrin om munden, men så med et mere eftertænksomt blik i øjnene. “Hvis jeg ønskede mig en mandekæreste… så tror jeg, at det vigtigste ville være, at han kunne få mig til at føle mig tryg, ligesom… ja, ligesom man har det med sin bedste ven, bare på et dybere plan. Du ved, en der kunne forstå mig, uden at jeg behøvede forklare alting hele tiden.”
Jeg kunne ikke lade være med at smile. “Så det du siger er, at du ville ønske en kæreste, der er som mig?” drillede jeg, mens han rullede med øjnene, og så lo vi sammen.
“Ja, måske,” sagde han så med et mere alvorligt blik. “Men sex… det kan jeg bare slet ikke se for mig. Jeg tror, jeg ville føle mig totalt malplaceret. Sex mellem mænd er jo ikke noget, der siger mig noget, men jeg kan godt forstå, at det for dig handler om mere end bare fysisk tiltrækning. Det er nok det der med forbindelsen til personen, ikke? For mig er det stadig kun piger, der tænder mig, men jeg kan godt se, at der må være mere i det, når du taler om det.”
Hans ærlighed rørte noget i mig, og jeg mærkede en lettelse over, at han turde være så åben om noget, der måske føltes fremmed for ham. Vi lå der et øjeblik i stilhed, mens vi hver især tænkte over, hvad der var lige var blevet sagt. Det var som om, samtalen bragte os endnu tættere sammen – ikke fordi vi var enige i alt, men fordi vi turde åbne os op for hinandens forskelligheder og lade dem eksistere uden dom. Tænk at jeg er så heldig at have sådan en ven.
“Det handler virkelig om den personlige forbindelse,” sagde jeg til sidst, næsten i en hvisken. “At kunne være sammen med en person, der får én til at føle sig hjemme, uanset hvad deres køn er. Og det er noget, der ikke kun handler om sex, men om at føle sig set og accepteret.”
Mads nikkede, som om han forsøgte at forstå det hele lidt bedre. “Ja, det giver mening, når du siger det sådan,” sagde han stille. “Men jeg tror ikke, jeg kommer til at forstå det helt, men det er også okay. Det vigtigste er jo, at du er glad og har det godt med det, du vil, og at vi stadig kan snakke om alt, som vi plejer.”
Og der, midt om natten på vores værelse efter et vigtigt mesterskab, følte jeg, at vi havde nået et nyt niveau i vores venskab. Et sted, hvor vi ikke længere bare var to unge fyre, der delte håndboldkampe og almindelige samtaler om vores kærester, men hvor vi delte hele os selv – med al den tvivl, sårbarhed og kompleksitet, som vi ellers gemte for resten af verden.
Der blev helt stille på værelset. Den slags stilhed, der nærmest runger, fordi det, man lige har sagt, hænger i luften og fylder hele rummet. Jeg vidste godt, hvad jeg risikerede. Jeg kunne miste ham, min bedste ven, min klippe, den person, der betød alt for mig. Men det var også præcis derfor, jeg ikke kunne holde det tilbage længere.
“Mads,” sagde jeg med en stemme, der var lidt svagere end jeg havde tænkt mig. “Jeg er nødt til at sige det her til dig… Du betyder mere for mig, end du aner. Fra første dag vi mødtes i hallen, har jeg ikke kun set dig som min ven. Jeg er forelsket i dig, og jeg vil rigtig gerne prøve at være sammen med dig. Jeg ved godt, at det måske er meget at lægge over på dig, og jeg forstår, hvis du ikke kan se dig selv i det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der kunne ske, hvis vi prøvede.”
Mads kiggede overrasket på mig. Jeg kunne se, hvordan ordene langsomt sank ind, hvordan han tog en dyb indånding og lod mit erklærede kaos lande i hans egen verden. Hans blik flakkede et øjeblik, som om han ledte efter de rette ord, og jeg kunne næsten se, hvordan tankerne fór rundt i hans hoved, hvordan han prøvede at forstå alt det, jeg lige havde sagt.
“Wow,” sagde han endelig, hans stemme var lav og næsten hviskende. “Det… det havde jeg ikke lige set komme.” Han kiggede ned på sine hænder, og så tilbage op på mig. “Jeg mener, jeg vidste jo godt, at vi havde et tæt bånd, og jeg har altid tænkt, at vores venskab var noget helt særligt. Men det her… jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.”
Jeg følte, at mit hjerte bankede så højt, at det kunne høres gennem væggene. Jeg havde ikke forberedt en million reaktioner, men den usikkerhed, jeg så i hans øjne, var noget, jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle håndtere. Jeg ville ønske, at jeg kunne trække ordene tilbage, gemme dem væk igen, men samtidig følte jeg også en frihed ved at have sagt dem højt.
“Jeg ved godt, du ikke har tænkt på mig på den måde,” sagde jeg, mens jeg prøvede at holde min stemme rolig. “Og jeg ved godt, det er en stor ting at bede om, men… jeg vil bare gerne vide, hvordan du har det. Om der måske er en lille bitte del af dig, der kunne overveje det. Og hvis ikke, så lover jeg, at vi stadig kan være venner, som vi altid har været.”
Mads rystede på hovedet lidt, stadig med det forvirrede udtryk i ansigtet. “Jeg ved slet ikke, om jeg kunne være noget andet end din ven,” sagde han stille. “Jeg har aldrig tænkt på fyre på den måde, og det er ikke noget, der kommer naturligt til mig. Men jeg vil heller ikke miste dig. Jeg vil ikke miste det, vi har.”
Der var en smerte i hans stemme, der næsten spejlede min egen. Vi sad der et øjeblik uden at sige noget, bare to mennesker fanget i en situation, hvor ingen rigtig vidste, hvad der var det rigtige at gøre eller sige.
“Jeg elsker dig virkelig, som min bedste ven,” fortsatte han, hans blik nu fastlåst i mit. “Og jeg vil ikke gøre noget, der kan ødelægge det. Jeg vil heller ikke love dig noget, jeg ikke kan holde. Men jeg sætter så stor pris på, at du er ærlig, og at du tør sige, hvordan du har det. Det betyder virkelig noget.”
Selvom det ikke var den reaktion, jeg måske havde håbet på, var der noget i hans ærlighed, der alligevel gav mig en lille smule ro. Jeg kunne mærke, at vores venskab stadig var der, ikke ødelagt, men måske ændret – styrket af, at vi nu havde delt noget så sårbart og ægte. Hvad der ville ske herfra, vidste ingen af os. Men en ting var sikkert: vi ville finde ud af det sammen, som vi altid havde gjort.
Der var en næsten en elektrisk stilhed i rummet, da jeg tog en dyb indånding og kiggede Mads direkte i øjnene. “Hvad hvis vi bare gik i bad sammen?” spurgte jeg forsigtigt, næsten som om jeg var bange for, at ordene ville bryde en usynlig barriere mellem os. “Og… måske ser, hvor det fører hen? Jeg har tænkt på det så mange gange, når vi har stået der efter træningen – og jeg har drømt om at kunne give dig et blowjob. Jeg ved godt, at det her er meget, men jeg vil bare være ærlig om, hvad jeg føler for dig.”
”Jeg har kigget på dig og din lækre krop, beundret din flotte pik og de faste nosser. Jeg har drømt om at holde om den, og måske se dig når du barberer dig forneden. Bare det at opleve, at du står og fjerne dine hår – i badet sammen med mig – det kan gøre mig totalt liderlig.”
Mads tog en dyb indånding, og jeg kunne se, at han kæmpede med tankerne, prøvede at få styr på sine følelser og sin egen usikkerhed. Men han tøvede ikke længe, han nikkede, først forsigtigt, som om han også prøvede at overbevise sig selv. “Okay,” sagde han med en stemme, der var lidt lavere og lidt mere alvorlig end før. “Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan gengælde det – altså, jeg kan bare ikke se mig selv gøre det samme for dig. Men hvis du virkelig har brug for at prøve det, så… ja, lad os se, hvor det fører hen.”
Vi rejste os fra sengene, og der var en akavet spænding i luften, da vi gik ud mod badeværelset. Vandets lyd fyldte rummet, og dampen begyndte hurtigt at sprede sig, indhyllede os i en tåge, der gjorde det hele mere uvirkeligt. Vi stod der, begge to, med hjertet hamrende og blikkene undgående, men alligevel fuld af en slags uudtalt forståelse for, at det her øjeblik betød noget helt særligt – noget der kunne ændre vores forhold for altid.
Da vi trådte ind under bruserens varme vand, føltes det som en slags skærm, der adskilte verden udenfor fra det, der nu foregik mellem os. Jeg kunne mærke min nervøsitet blandet med en intens følelse af begær og spænding, som jeg aldrig før havde følt så stærkt. Min pik var allerede stiv som stål, og liderlig som aldrig før.
Jeg bevægede mig forsigtigt tættere på Mads, og jeg kunne se hans blik stadig var tøvende, men også fyldt med nysgerrighed og en vilje til at forstå, hvad det her kunne blive til.
Jeg stod nu tæt på den krop og den lækre pik, som jeg havde beundret på afstand, som jeg havde fantaseret om, tænkt på mens jeg onanerede hjemme under dynen eller på et toilet. Det var den pik som jeg nu skulle lege med. Min pik stod ud i luften, og jeg gned blidt på den for at sikre, at den måske blev lidt ekstra attraktiv for Mads. Han kiggede på min pik, og jeg aner ikke hvad han tænkte.
Jeg lod min hånd glide forsigtigt ned ad hans krop, mærkede varmen fra hans hud under mine fingre, og han stod helt stille, lod mig tage initiativet, selvom jeg tydeligt kunne mærke hans nervøsitet. “Er du sikker på, du vil gøre det her?” spurgte han med et svagt smil, der både var ængstelig og lidt lettet over, at jeg tog styringen.
“Ja, helt sikker – jeg har aldrig været mere sikker,” hviskede jeg. “Jeg har aldrig været mere sikker”, gentog jeg. ”Om der så aldrig sker mere, så vil jeg ikke fortryde det vi gør. Det betyder meget mere for mig, end du aner.”
Jeg sank langsomt ned på knæ foran ham, kiggede op på ham en sidste gang for at sikre mig, at han stadig var okay med det, og så lænede jeg mig fremad, klar til at tage det skridt, jeg havde drømt om. Mads lukkede øjnene, og jeg kunne se, at han kæmpede med sin egen forvirring og overraskelse, men der var også en skjult accept – en slags tillid til mig og til det, vi prøvede at finde ud af sammen.
Da jeg greb fat om hans pik var den endnu ikke helt stiv, måske lidt, men da jeg begyndte at køre lidt frem og tilbage, og forhuden gled til side, så mærkede jeg en reaktion hos Mads, og pikken tog form. Jeg befandt mig midt i en drøm, som jeg ikke håbede, at jeg pludselig vågnede fra.
Det føltes som et øjeblik uden tid, et sted hvor alt andet blev skubbet til side, og kun vi to eksisterede. Det var både sårbart og intenst, fyldt med noget råt og ægte, som vi aldrig før havde delt med hinanden. Jeg vidste, at uanset hvad der skete bagefter, så havde vi krydset en grænse, hvor vores venskab aldrig ville være helt det samme igen. Men måske – måske var det okay. Fordi vi gjorde det sammen, ærligt og uden masker, ligesom vi altid havde gjort.
Og da det skete, da hans pik gled ind i min mund, var der en blanding af intensitet og ømhed, som jeg ikke havde forestillet mig. Jeg suttede det bedste jeg kunne, og hørte ham stille gispe. Jeg tror han nød det. Han stod måske og forestillede sig kæresten der suttede hans pik, men tænkte han også det inderst inde – tænkte han, at noget nyt var ved at ske – hans bedste ven gjorde noget godt for ham?
Jeg legede med hans nosser, og det kunne han vist godt lide. Hans hænder gled rundt i mit hår, og nu pressede jeg min pik længere ind i munden på ham – både for min egen skyld, men også for at give ham et endnu bedre blow.
Han begyndte at mundkneppe mig, og han begyndte at stønne liderligt og dybt. Han nød det, jeg var ikke længere i tvivl. Åh, gid det var noget vi kunne gøre en gang imellem. Jeg mærkede hvordan han pressede hele sin pik længere ind.
Og så mærkede jeg ham give efter, og da han kom i min mund, var det som om, alt gik i stå et øjeblik. Han nærmest krampede, og jeg tog imod hver en dråbe fra min allerbedste ven, og nød smagen af øjeblikket og af den nye forbindelse, vi lige havde skabt. Det var mere end bare lyst, mere end bare noget fysisk – men det var også en måde at vise, hvor meget han betød for mig, en måde, der ikke kunne udtrykkes i ord.
Jeg kunne høre lyden af hans åndedræt, tungt og næsten overrasket, som om han også var overvældet af, hvad der lige var sket. Men da vi atter stod og fornemmede vandet fra bruseren, og mærkede vandet skylle ned over vores maskuline håndboldkroppe, så vendte han sig mod mig med et blik, der var anderledes end før. Mere sårbart, men også mere åbent. Og så gjorde han noget, jeg aldrig havde troet, han ville gøre.
Han smilede, lænede sig frem og kyssede mig. Ikke bare et flygtigt kys, men et kys fyldt med dybe følelser. Han lod al sin tvivl, sin nysgerrighed og sit behov forstå, at dette havde været noget ægte. Jeg kunne mærke varmen fra hans læber mod mine, mærke hvordan han gav sig hen, og jeg kunne næsten ikke tro, at det var virkeligt. Han kyssede som en rigtig mand – og min hele egen ven.
Jeg trak mig en smule væk, bare for at betragte hans ansigt, og han smilede til mig – et smil, der var både lidt forvirret men også lettet på samme tid, som om han også prøvede at finde hoved og hale i det, der lige var sket mellem os. “Du er så fucking fræk,” sagde han pludselig, og hans ord fik mig til at grine på en måde, der var så ærlig og uforfalsket, at jeg kunne mærke glæden boble i mig.
“Og hvis jeg var biseksuel,” fortsatte han med et glimt i øjet, “så er jeg ikke længere i tvivl – du ville blive min første kærlighed.” Ordene ramte mig lige i hjertet, men ikke på en såret måde. De var ærlige, på den måde som kun Mads kunne være. Han havde stadig sine grænser, sine egne følelser, men han havde givet mig så meget mere, end jeg nogensinde havde troet muligt.
Jeg vidste godt, at der stadig var en vej, vi begge skulle finde ud af at gå ud. Men lige nu, i det her øjeblik, var det hele ligegyldigt. For jeg vidste, at han forstod mig, at han ikke afviste mig, men i stedet mødte mig med en form for kærlighed og respekt, som kun få mennesker kunne give.
Da vi kom hjem fra denne mesterskabsweekend, forsøgte vi at finde tilbage til vores hverdag. Vi snakkede om det, der var sket, åbnede os stadig for hinanden og vi grinte lidt akavet over, hvor surrealistisk det hele føltes. Vi forsøgte at finde balancen, at lade tingene være, som de plejede, selvom vi begge vidste, at vores venskab havde ændret sig på en måde, som ikke bare kunne pakkes væk.
Og så, et par uger senere, stod Mads pludselig foran min dør. Jeg kunne se noget i hans øjne, noget, der ikke helt var som før – en blanding af uro og beslutsomhed. “Må jeg komme ind?” spurgte han. Hans stemme lød næsten skrøbelig, og jeg nikkede, lod ham træde ind i min lejlighed, mens en nervøs fornemmelse voksede i min mave. Hvad var der sket?
Vi satte os i stuen, og der var en ulidelig pause, før han endelig tog en dyb indånding og begyndte at tale. “Jeg har tænkt rigtig meget på det, vi havde sammen,” sagde han langsomt, næsten som om han prøvede at vælge sine ord med omhu. “Og jeg ved godt, at jeg sagde, at jeg ikke kunne se mig selv være sammen med en fyr. Og… jeg bliver nødt til at være ærlig overfor dig.”
Jeg sank og frygtede hvad der nu ville komme ud af hans mund. Jeg var lige ved at græde, og tænkte om jeg virkelig havde ødelagt vores eller ubrydelige venskab.
Han kiggede på mig, hans blik var intenst og sårbart på samme tid. “Jeg har drømt om det. Jeg har drømt om os, om det, vi lavede i bruseren. Om dine tanker om mig, og det var ikke bare en enkelt gang. Det er sket flere gange, og hver gang føltes det mere ægte. Så rigtigt. Jeg troede, jeg kunne skubbe det væk, men det bliver ved med at dukke op. Det er ikke et mareridt, for jeg vil faktisk gerne drømme de drømme igen og igen. Og hver gang er jeg vågnet, badet i sperm.”
Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører. Sagde han virkelig det jeg hørte. At høre Mads sige de ord, mærke hvordan hans tanker havde kredset om mig, gjorde alt endnu mere virkeligt og følsomt. “Og ikke kun det,” fortsatte han, “jeg tænkte på dig, da jeg var sammen med min kæreste. Jeg ved godt, det lyder forkert og skørt, men det var som om, jeg ikke kunne lade være. Jeg forestillede mig, at det var dig. Og nu… nu ved jeg, at jeg vil have mere af dig.”
Jeg sad der, målløs et øjeblik, mærkede hans ord synke dybt ind i mig. Jeg kunne se, hvor meget det kostede ham at sige det højt, hvor svært det var for ham at indrømme over for sig selv, at han havde ændret sig. At noget i ham havde rykket sig - på grund af mig.
“Mads…” sagde jeg langsomt, mens jeg prøvede at finde de rigtige ord. “Du aner ikke, hvor meget det betyder at høre dig sige det. Jeg har drømt om dig i så lang tid, og jeg troede aldrig, du ville kunne se mig på den måde. Men jeg vil ikke presse dig til noget, du ikke er klar til.”
Han rystede på hovedet og rakte ud efter min hånd, greb den med en fasthed, der overraskede mig. “Jeg er klar,” sagde han. “Jeg ved ikke, hvad det her betyder for mig, eller hvor vi ender, men jeg ved, at jeg vil finde ud af det sammen med dig. Jeg vil have dig, og jeg vil have mere af det, vi har delt. Ikke bare som min ven, men som noget mere.”
Hans ord fyldte rummet med en ny slags håb, en mulighed for noget, jeg aldrig havde turdet håbe på. Vi sad der, hænderne sammenflettede, med en følelse af, at vi begge trådte ud over kanten af noget ukendt, men alligevel helt rigtigt. Vi var ikke bare venner længere, og hvad det end ville betyde for os fremover, så vidste jeg én ting med sikkerhed: Vi ville finde ud af det sammen.
Jeg mærkede hans hånd på min krop, han kælede for mig, og trak mig nu helt ind til sig. Kiggede mig i øjnene, og kyssede mig dybt og inderligt. Vi kyssede rigtigt, på en måde jeg kun havde håbet på. En måde, hvor jeg mærkede ham endnu mere end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig.
Mads’ hånd gled ned til mit skridt, og jeg mærkede varmen og spændingen skyde gennem min krop. Jeg var allerede hård, og da hans fingre kærtegnede mig forsigtigt. Det føltes som om, al kontrol smuldrede. Vi smed tøjet, som om vi ikke kunne få det af hurtigt nok, som om hver eneste barriere mellem os skulle væk nu. Hans øjne mødte mine, og vi kunne begge se den samme lyst, den samme nysgerrighed og begær, spejlet i hinandens blikke.
Jeg nåede knap nok at tage det hele ind, før jeg så, at han også var klar – lige så tændt som jeg. Han rakte ud og rørte ved mig med en intensitet, der fik min vejrtrækning til at blive tung og ujævn. Hver eneste berøring fra ham var som et elektrisk stød, og jeg kunne mærke, hvordan hele min krop reagerede på ham. Der var ingen tilbageholdenhed i hans berøring, ingen tøven. Det var, som om han endelig havde givet sig selv lov til at være lige så sårbar og åben som jeg.
Han ville det her og nu bøjede han sig ned og begyndte at kysse mig overalt. Det var som om verden snævrede sig ind til bare os to. Jeg kunne ikke lade være med at lukke øjnene og give mig hen til følelsen af hans læber mod min hud, til måden han bevægede sig på, som om han forsøgte at udforske hver en centimeter af mig.
Og så krøb han længere ned. Jeg kunne næsten ikke tro, at han var klar til at tage det skridt, men da jeg mærkede hans læber omkring mig, eksploderede al kontrol. Jeg lod et lavt støn undslippe, kunne ikke holde lyden tilbage, fordi det føltes så rigtigt, så intenst. Han gjorde det med en blanding af forsigtighed og ivrighed, og jeg kunne se i hans øjne, at han virkelig prøvede at forstå, hvad det var, vi delte.
Han løftede sig lidt op og kyssede mig igen, denne gang dybere, mere lidenskabeligt. Det var ikke bare et kys – det var som om han hældte al sin forvirring, sin begær og sine følelser ned i det. Jeg kunne ikke længere smage hans tvivl, men fornemmede tydeligt hans længsel, og det gjorde kysset endnu mere intenst.
Så lagde han sig ovenpå mig, vores kroppe blev presset sammen, hud mod hud, og jeg kunne mærke hans vægt, hans varme, hvordan vores hjerter slog i takt. Jeg så ind i hans øjne, så det lille glimt af usikkerhed blandet med en beslutsomhed, der sagde, at han var lige her, sammen med mig, og at han ville finde ud af, hvad det hele betød.
“Jeg vil have mere af dig,” hviskede han hæst, hans stemme var fyldt med noget råt og ægte. “Jeg ved ikke, hvad det er du gør ved mig, men jeg vil ikke stoppe. Ikke nu.”
Der var nu den forbindelse mellem os, der kun var blevet stærkere end bare et venskab, noget dybere end ord kan udtrykke. Det var mere end lyst, mere end nysgerrighed – det var begyndelsen på noget, der kunne være større end os begge. Og lige dér, i det øjeblik, vidste jeg, at vi havde krydset en grænse, hvor intet ville være som før. Men jeg var mere end klar til at tage springet sammen med ham, uanset hvor det ville føre os hen.
Jeg så på ham, mit blik var fyldt med både glæde og begær. Med et lille smil, der næsten dirrede af forventning, hviskede jeg: “Hvis du vil, så tag mig. Jeg vil gerne mærke dig inde i mig. Jeg kan næsten ikke tro, at det her sker.”
Jeg kunne se et glimt af usikkerhed i hans øjne, men det blev hurtigt overskygget af en beslutsomhed og en intens lyst. Han nikkede stille, hans hænder begyndte at udforske min krop med en ny form for selvtillid, som om han endelig tillod sig selv at give sig helt hen til øjeblikket. Jeg kunne mærke hans nervøsitet, men også den ild, der brændte bag hans blik.
Han legede med min pik og mine nosser. Han lod en finger glide ned til mit forventningsfulde hul, legede med indgangen, og slikkede lidt inden et par fingre fandt vejen ind. Han var lidt inde i mig nu, men jeg kunne næsten ikke vente til jeg mærkede ham på den rigtige måde.
Nu lagde han sig atter ind til mig, og jeg mærkede tydeligt at stive pik. Han vidste hvad der skulle til, og jeg var klar til at modtage den pik, som jeg havde drømt om masser af gange, og da han endelig var inde i mig, var det som om tiden gik i stå.
Smerten blandede sig hurtigt med en bølge af intens nydelse, og jeg lukkede øjnene, gav mig fuldstændig hen til følelsen af ham. Han bevægede sig med en ivrighed, en sult, som om han havde ventet på dette øjeblik lige så længe som jeg havde. Og alligevel var der noget ømt ved måden, han rørte ved mig på – noget omsorgsfuldt, som om han forsøgte at balancere sin egen nydelse ved at sørge for, at jeg også var med hele vejen.
Vi bevægede os sammen, skiftede positioner, vores kroppe fandt hinanden på nye måder. Jeg kunne mærke hans rutine, hans erfaring, den måde han vidste, hvordan han skulle bevæge sig, hvilket helt sikkert kom fra hans samvær med kæresten. Og alligevel var der noget anderledes, noget som kun var for mig. Han gav sig hen til mig med en intensitet, der fortalte mig, at jeg ikke bare var en erstatning, men noget helt nyt – noget, han havde lyst til at udforske med alt, hvad han havde i sig.
Hans vejrtrækning var tung, hans hænder greb fat i mig med en blanding af ømhed og styrke, som om han ikke ville give slip. Vi elskede, skiftevis langsomt og så hurtigt igen, som om vi prøvede at finde den rytme, der passede os bedst. Hver bevægelse, hvert suk, hvert kys mellem os blev som en ny måde at udforske hinanden på, at opdage det nye.
Da han endelig nærmede sig klimaks, kunne jeg se, hvordan hans ansigt ændrede sig – hvordan han gav slip på al kontrol og lod sig selv blive fanget i øjeblikkets ekstase. Jeg holdt ham tættere på, følte varmen fra hans krop, mærkede hans hænder, der trak mig ind til ham, som om han aldrig ville lade mig gå.
Han fyldte mig med eksplosionen af den store pik jeg kun havde beundre på afstand, jeg mærkede tydeligt hvor han pumpede mig fuld af al den sperm, jeg kun havde drømt om. Han gled stadig blødt ud og ind, og nød hver af de indre berøringer. Og da han trak sig ud, mærkede jeg dråberne følge efter.
Da vi nu lå side om side, begge med hurtige åndedrag og hjerter, der stadig slog i takt. Så kiggede han på mig med et blik, der var fyldt med både tilfredshed og en dyb usikkerhed, men også noget mere – noget, der tydeligt lignede kærlighed, selvom ingen af os sagde det højt.
“Jeg kan stadig ikke tro, at vi gjorde det,” sagde han med et forsigtigt smil, “men jeg ved én ting – det føltes så rigtigt. Og det føles mere end ægte.”
Jeg trak ham tættere på mig, kyssede ham blidt og vidste, at uanset hvad der ventede os forude, så havde vi noget ægte sammen – noget, der ikke kunne benægtes længere.
Jeg lå der og mærkede stadig varmen fra vores samvær, men en ting stod klart – jeg havde endnu ikke fået min udløsning. Jeg begyndte selv at tage over, greb om mig selv og gned på min meget liderlige pik, indtil Mads med en beslutsom mine straks tog fat i min hånd og stoppede mig.
“Det der klarer jeg lige,” sagde han med et glimt i øjet og et selvsikkert smil. “Du skal da ikke selv, når du lige har givet mig den bedste udløsning længe.” Hans ord fik mig til at føle mig både set og værdsat, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage til ham, stadig lidt overrasket over, hvor meget han gav sig hen.
Han bevægede sig hurtigt, lænede sig henover mig, og jeg mærkede hans varme ånde mod min hud, før han tog mig i munden. Det var, som om han havde gjort det her, hele sit liv – hans mund arbejdede med en intens ivrighed, hans tunge legede med mig, og jeg kunne næsten ikke tro, at dette var den samme fyr, der havde sagt, at han aldrig kunne se sig selv med en mand. Han suttede, ivrigt og lidenskabeligt, som om han ville give mig alt, hvad han havde.
Samtidig lod han sine hænder finde vej ned til mit hul, fingrene, der forsigtigt, men målrettet udforskede mig. Han legede med mig på den måde, der fik hele min krop til at sitre af nydelse, og det føltes som om hver eneste berøring trak mig tættere og tættere på kanten. Hans selvsikkerhed, hans ømhed, den måde, han lod sine hænder og mund arbejde sammen, var intet mindre end magisk.
Min vejrtrækning blev tungere, og jeg kunne mærke mig selv komme tættere på. Det var som om, jeg svævede mellem ren ekstase og forundring over, hvordan han kunne være så naturlig, så instinktiv i det, han gjorde. Jeg kunne næsten ikke fatte, at han aldrig havde været sammen med en mand før – han elskede som en drøm, hver bevægelse var perfekt afstemt til at give mig den største nydelse.
Da udløsningen endelig kom, var det med en kraft, der overvældede mig fuldstændig. Jeg lod et højt støn undslippe, og min krop krøllede sammen. Mads holdt fast, lod mig komme i sin mund, og han tog imod mig med en hengivenhed, der efterlod mig helt målløs.
Jeg lå tilbage, helt udmattet og forpustet, og kiggede op på ham. Han smilede til mig, et smil der var både selvsikkert og blødt, som om han vidste præcis, hvad han havde gjort. “Hvordan kan det være, at du aldrig har været sammen med en fyr før?” spurgte jeg åndeløst, stadig ikke helt i stand til at forstå det.
Han trak på skuldrene med et lille smil, “Lidt bi er vi nok alle,” sagde han, og blinkede til mig, som om alt nu gav mening. Og i det øjeblik vidste jeg, at uanset hvor vi gik hen herfra, så havde vi skabt noget sammen, der ikke kunne rulles tilbage. Noget ægte. Noget, der betød det hele.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980