06 Hanne.
Jeg havde et problem; måske nok et problem i en vis positiv forstand, men ikke desto mindre var det til tider et problem.
Især i drengenes øjne ser jeg godt ud og jeg var ekstraordinær meget omsværmet i skolen. Jeg er ikke nogen kold jomfru og gav til tider efter for en drengs tilnærmelser.
Det blev næsten kun til korte forestillinger for drengenes vedkommende, for der var ikke rigtig nogen, der formåede at leve op til mine forventninger om en kæreste.
Godt nok er jeg blondine, men det har aldrig forhindret mig i at bruge den indvendige side af hovedet og både skolen og handelsskolen var rimelig let klaret, uden at kunne give mig de udfordringer, der kunne holde mig ordentlig koncentreret og dermed give de topkarakterer mine evner egentlig berettede til.
Jeg kommer fra et akademikerhjem lidt i 68`er stil, hvor jeg ikke havde ret mange regler at rette mig efter. Jeg kan let snakke med mine forældre og de giver da gerne gode råd, hvis jeg spørger, men min opdragelse har primært været baseret på, at jeg selv skulle gøre mig mine erfaringer og lære af mine fejltagelser. Det har gjort mig til en selvstændig person med egne meninger, der ikke bare er hægtet på mainstream. Derfor kom jeg heller aldrig rigtig ind i kliker, men har i stedet haft få men gode venner at omgås. Problemet virkede tiltagende på mig og bestod i de blikke, der altid blev kastet på mig, især fra det modsatte køn. Jeg har det skidt med altid at blive vurderet på mit udseende, især rovdyrenes sultne blikke på mine bryster og røv; der til tider får mig til at isne af ubehag; sådanne blikke vil uvilkårlig udelukke personen fra nærmere bekendtskab med mig.
Jeg gjorde lidt ekstra ud af mit ydre med forventning om, at det var en mand, jeg skulle snakke med, da jeg drog ud til Viby til min første jobsamtale, som var i hovedsædet for en stor dansk butikskæde. Jeg troppede op i firmaet og håbede selvfølgelig først og fremmest på at blive ansat, men med de klare ambitioner, at jeg ønskede at gøre karriere og arbejde mig hen mod en toppost. Jeg ønskede at vise de overlegne og bedrevidende mænd, at jeg som smuk blondine kunne matche dem på deres egen hjemmebane i direktørkontorer og direktionslokaler.
Jeg var virkelig sat op til at tale for min sag, da jeg blev vist ind på et kontor, hvor der sad en kvinde bag skrivebordet og så på mig med antydningen af et smil om læberne.
Kvinden kiggede i længere tid på mig end det egentlig var sømmeligt, og det var en mærkelig fornemmelse, hvor jeg også fik indtryk af, at hun åd mig med øjnene, så jeg i begyndelsen var af den opfattelse, at hun var lesbisk og øjnede et muligt offer.
Hun kiggede kort i papirerne på sit skrivebord, inden hun rejste sig og kom om, gav mig hånden og præsenterede sig som Dorte. En kvinde, der i sin udstråling og kvindelighed, kunne give mig kamp til stregen, og det var ikke en situation, jeg var vant til. Ikke desto mindre syntes jeg umiddelbart godt om hende og jeg kunne heller ikke se mig fri for at æde hende med øjnene.
Med et stort vidende smil og en hånd på min skulder viste Dorte mig plads i en blød stol ovre i hjørnet af kontoret, stillede en bakke med forskellige forfriskninger på sofabordet og satte sig i en tilsvarende stol over for mig, lagde benene over kors og glattede nederdelen ved at stryge en hånd ned over sit lår. Jeg fandt efterhånden ud af, at hun havde en dybere mening med disse strøg, de fangede min opmærksomhed og markerede en begyndelse eller slutning på samme måde, som en statsmand, der løfter hånden på talerstolen.
På handelsskolen havde vi fået træning i jobansøgninger og jobsamtaler og min ansøgning lå formodentlig på Dortes skrivebord, men hun var ikke henne for at checke op med ansøgningen under den samtale, der ikke havde meget lighed med de jobsamtaler, vi var blevet trænet i.
Dorte kørte mig rundt i alle registre; udfordrede min intelligens, provokerede min kvindelighed og førte mig rundt i alskens imaginære situationer, hvor hun tilsyneladende elskede at sætte mig i umulige situationer og få mine følelser og temperament til at koge. Situationen blev så igen normaliseret, når Dorte glattede sin nederdel. Der kom ingen udtryk for, hvordan jeg havde klaret de forskellige situationer.
Noget henne i forløbet opdagede jeg, at jeg nød at tage de udfordringer op, lige så meget, som Dorte syntes at nyde at give mig dem. Hun kom dertil, hvor hun også brugte beskidte kneb, sådan at imens jeg var ved at udrede en vanskelig situation, krydsede hun sine ben om eller satte sig op i stolen, så hendes bryster blev presset mod den tynde bruse og viste aftegninger af hendes brystvorter.
Efter at nederdelen igen blev glattet, var der ingen naturlig overgang; Dorte meddelte, at hun var blevet sulten og inviterede mig med til frokost i firmaets kantine.
Jeg kunne nu konstatere, at vores samtale havde varet i over to timer og undrede mig over, hvor hurtigt tiden var gået. Jeg var inde på et toilet og få lettet og nettet mig, imens Dorte kontrollerede de beskeder, der var kommet ind på hendes pc. Vi mødtes ude på gangen og med en hånd under min arm, førte Dorte mig ned til kantinen.
Vi gav anledning til en del opmærksomhed under vejs og især nede i kantinen og mest fra de mandlige medarbejdere. Dorte lod sig ikke påvirke af det udover et par hånlige bemærkninger. På det tidspunkt vidste jeg godt, at hun var gift og at hendes mand hed Karl, selv om hun altid omtalte ham som Kalle. Måden hun omtalte sin mand på, aflivede min teori om, at Dorte skulle være lesbisk; lidt bifil måske, men bestemt ikke lesbisk. Det var nok mere den sensualitet, hun udstrålede, der påvirkede mig og den påvirkede mig noget mere end jeg selv kunne fatte.
Under spisningen fik jeg en bred orientering om firmaet. Hun nødede mig til at spise rigeligt og tog også selv godt fra ved buffet’en. Jeg fik en kort redegørelse om balancen mellem kalorieindtag og ditto forbrug. Her åbnede Dorte lidt op for, hvad hendes største forbrug af kalorier gik ud på og gik åbenbart ud fra, at min situation var nogenlunde den samme.
Hun blev mildest taget forbavset over at høre, at jeg ingen kæreste havde i øjeblikket. Hun havde ved adskillige lejligheder kommenteret og komplimenteret mit udseende, uden at give udtryk for om det var til skade eller gavn for min videre karriere.
Kemien fungerede fantastisk og vi havde ikke lyst til at tage afsked med hinanden endnu, så Dorte fik mig med ud på den veltrimmede græsplæne udenfor kantinen. Igen kom Dortes hånd ind under min arm og hun kiggede sig omkring, for at sikre sig at ingen kunne høre os.
”Du er mere end kompetent til den stilling, du søger og du kan om ønsket få jobbet. I stillingen skal du igennem en masse oplæringsfaser og senere vil du opleve en masse frustrationer, når du skal til at stige i graderne. Her er det mænd, der dominerer og de vil ikke kunne se det potentiale, du rummer, da de vil være forblændet af dit ydre sammen med vanetænkningen.
Ude i Skåde Bakker sidder min mand i vores kælder og kører et enmandsfirma samtidig med, at han tager sig af vores lille adoptivdatter. Han er ikke selv opmærksom på det, men han mangler en medhjælper for at kunne tage ordentlig vare på firmaet.
Du; Hanne, er i sjælden grad kvalificeret til at træde ind i det firma og med dine evner forvaltet med omhu, vil du kunne drive det meget vidt sammen med Kalle.
Uden at have aftalt noget med ham i forvejen, tør jeg love dig sikker ansættelse og en løn, der bedre matcher dine evner.”
”Jamen!”
”Der er ingen jamen! Kalle vil se dig og allerede her, vil han være særdeles positiv indstillet. Når du så også har vist ham dine andre kvaliteter, vil han være ovenud begejstret og din karriere burde være sikret og om et års tid, kan du køre rundt i den BMW, du går og drømmer om.”
”Det var ellers mere en Mercedes jeg havde tænkt mig….
Hør! Jeg har da ikke snakket om bil!”
”Hvorfor tror du, jeg har den stilling, jeg har? Det er ikke for at ansætte Hanne med forvisning om, at cheferne vil gnide sig i hænderne og ønske at få dig som pynt på deres forkontorer.
Allerede nu kender jeg dig godt nok til vide, at det mere er BMW, du skal satse på.”
Dorte fulgte mig lidt på vej; jeg skulle med bussen, men ønskede først at gå lidt og fordøje min første, og skulle det vise sig, eneste jobsamtale. Da vi var ude af syne fra firmaet, fik jeg et afskedsknus af Dorte, der eliminerede de sidste rester af betænkelighed.
Alligevel brugte jeg de to dages aftalt betænkningstid, inden jeg ringede til Dorte på et direkte telefonnummer. Jeg måtte ikke sige noget i telefonen. Vi aftalte at mødes på en frokostrestaurant i midtbyen dagen efter.
Ved nærmere eftertanke måtte jeg give hende ret i, at det nok var BMW, jeg skulle satse på. For at det ikke skal være løgn, havde jeg brugt noget af den mellemliggende tid til at kigge ud til nogle bilforhandlere.
Siden afskeden ude i Viby havde mit indre været besat af indtrykkene af Dorte. Hendes ydre var i sig selv rigeligt og hun havde formået at sætte mere gang i mine hormoner end nogen af mine mandlige bekendtskaber endnu havde formået, og jeg havde hidtil ingen formodning om, at jeg kunne tænde på piger. Hendes fremtoning og væsen udstrålede sex; som de gange, hun havde ladet mig få et glimt af et stykke bart lår over de selvsiddende strømper eller hun skød brysterne frem, så vorterne stod aftegnet mod blusen og Dorte var bevidst om, hvor mine øjne søgte hen.
Jeg var irriteret, gal, frustreret, men lysterne kom til mig i sengen og jeg turde ikke gøre noget ved det, for et eller andet sted, var jeg overbevist om, at Dorte så ville kunne se på mig, at jeg havde onaneret med hende i tankerne. Hvor tåbelig kan man være? Alligevel holdt jeg hænderne oven på dynen.
Da jeg sad i bussen på vej ind til Århus midtby, var det efter tre frustrerende nætter, hvor jeg havde været mere liderlig end nogensinde før og hvor jeg ikke havde turdet gøre noget ved det. Jeg havde den kjole på, der præsenterede mine yndigheder bedst, uden at være alt for udfordrende og i et øjebliks klarsyn, havde jeg stoppet et par reservetrusser i min taske. Jeg kunne allerede nu mærke, at der sandsynligvis ville blive brug for trusserne. Ovenover strålede dog min forventning om det forestående møde med Dorte.
Tøjet var noget andet, men det fremhævede Dortes udstråling på samme måde, som det hun havde haft på under vort første møde, ellers var det den samme Dorte, som storsmilende kom hen til mig i restauranten og trykkede sine læber mod min kind, inden hun satte sig over for mig og vinkede efter en tjener.
Dorte var selvfølgelig på fornavn med tjeneren og bestillingen foregik delvis på fransk, som for største delens vedkommende lå udenfor det pensum, jeg havde gennemgået i sproget og menukortene blev ikke taget i brug. Hun så et par gange spørgende på mig og jeg accepterede uden at vide, hvad jeg accepterede.
"Ikke alene smager det godt, men det går også direkte i pumpen. Franskmændene har virkelig sans for, hvad der er godt her i livet."
På det tidspunkt vidste jeg ikke bedre end, at Dorte mente hjertet, når hun omtalte en pumpe. Ved den efterfølgende smalltalk fremgik det tydeligt, at hun havde draget sine erfaringer og nu satsede på at nyde livets glæder fuldt ud. Uden på nogen måde at blive vulgær, fremgik det med indpakkede hentydninger, at det især var underlivets glæder, hun fandt nydelse i; helt i tråd med hendes udstråling.
For mit indre så jeg en stakkels udslidt, tidlig ældet mand køre rundt med sine nosser i en trillebør.
Under spisningen blev indpakningen skrællet af og hun udbredte sig begejstret om morgenknaldets lyksaligheder og den indflydelse det havde på den kommende dag. Hun så min forlegenhed og skepsis og grinede.
"Når du når min alder, min kære Hanne, vil du ikke drømme om at springe morgenknaldet over! De andre knald i løbet af dagen skal man selvfølgelig ikke kimse af, men morgenknaldet..!"
Dorte afsluttede sætningen med en megetsigende gestus.
I mit indre blev fantasimanden noget mere krumbøjet.
Jeg turde ikke spørge om, hvad det egentlig var, vi spiste; det så mærkeligt ud, men smagte forbavsende godt.
Der manglede temmelig meget i, at jeg kunne være på linje med Dorte. Mit beskedne sexliv blev sat i relief og jeg kunne kun deltage sporadisk i samtalen. Hun fattede situationen og tog angergivende min hånd over bordet.
"Undskyld! Hvis jeg roder i et ømtåleligt emne Hanne. Når du får en kæreste, så sørg for, at det er en, der også vil elske med dig om morgenen!"
Det var så afslutningen på spisningen og vores smalltalk. Dorte havde ikke nævnt noget direkte, men jeg var klar over, at det særlige jobtilbud skulle behandles diskret i forhold til hendes firma og jeg kunne nu meddele, at jeg var varm på at prøve det særlige tilbud, jeg havde fået. Dorte lyste op og forsikrede mig, at jeg ikke ville komme til at fortryde valget, men at det oprindelige job ellers ville være åbent for mig.
"Vi kører sku ned til Kalle med det samme! Jeg har godt nok ikke nævnt noget om din mulige ansættelse for ham, men så kan vi jo give ham en behagelig overraskelse."
Efter indfaldet var Dorte overstadig og kunne ikke hurtig nok komme af sted. Under vejs fortalte hun om deres adoptivdatter og firmaet i almindelighed.
Fra gårdspladsen var der direkte adgang ind til kælderkontorerne. Ude foran holdt en stor elegant Lexus og en stor potent Nissan offroader; et godt spejlbillede af den mand jeg nu skulle møde. Han vandt ikke ved første blik, men det kom så rigeligt efterhånden, som jeg lærte Kalle bedre at kende. Billedet af min fantasimand var det første, der blev visket ud, det næste var, at jeg så, hvor godt Dorte og Karl klædte hinanden; og senere kom der mange flere indtryk.
Kalle åd mig med øjnene, da han rakte en hånd frem imod mig og han havde en storsmilende Dorte ved sin side. For en gangs skyld følte jeg mig ikke ilde berørt af at blive overbegloet og vurderet og det havde ikke noget at gøre med, at Dorte stod ved siden af ham. Det var ikke et rovdyrs blik for et godt bytte, men varme øjne, der nød det, de så. Hun stod oven i købet og skamroste mit udseende for sin mand uden at nævne noget om mine egentlige kvalifikationer.
Efter den første korte præsentation, begyndte jeg at forstå noget af dette pars særkende. Det var umuligt at overse, hvordan de søgte hinanden, deres hænder, der af sig selv kom kælende ind under en bluse eller op over en ryg og de var lige gode om det. Lysterne til hinanden nærmest gnistrede mellem dem. Indtrykkene blev noget distraheret, da en lille pige på omkring 4-5 år kom frem ved siden af Kalle og alle mine moderinstinkter begyndte at vibrere. Hun var noget af det kæreste, jeg nogensinde har set og jeg satte mig på hug for at møde hende i barnehøjde og rakte imødekommende en hånd frem mod hende. Hun kiggede på mig, som kun et barn kan tillade sig at kigge og denne gang var det til behagelig afveksling ikke en kødvægt, jeg blev vurderet på.
"Kan du sige pænt goddag til Hanne, Lana," kom det fra Kalle.
Jeg fik kortvarigt lov til at trykke hendes venstre hånd, inden hun holdt en dukke frem mod mig, som hun havde i sin højre hånd.
"Det er Lise."
"Skal jeg også sige goddag til Lise?"
"Ja!"
Kort efter var jeg inddraget i Lana’s leg med dukken og blev trukket med over i det hjørne, som var indrettet til Lana og hendes legetøj.
Dorte skulle tilbage til sit arbejde og kom hen og tog afsked med Lana og mig. Vi så begge, hvordan Dorte og Kalle gramsede hinanden på balderne under deres afskedskys og Lana grinede vidende til mig, da hun så, at jeg også havde set det.
Kalle ordnede nogle ting på sit skrivebord, inden han kom hen til os.
"Må jeg godt snakke med Hanne nu?"
"Nej!", kom det konsekvent fra Lana.
Jeg fandt en bog mellem hendes legetøj, tog den og tog Lana ved hånden hen til et mødebord, hvor Kalle anviste mig plads.
Lana sad ved mig og Karl og jeg lavede noget fingerteater mod bogen og kunne snakke lidt sammen samtidig med.
Min ansættelse og kvalifikationerne blev ikke nævnt, men han ville gerne vide, hvor jeg boede og så, hvordan jeg havde tænkt mig at komme på arbejde. Mine eneste muligheder var at kombinere cykel og bus, hvis jeg ikke skulle cykle hele vejen.
"Indtil vi har fundet en anden til dig, kan du bruge den gamle Nissan, der holder ude i gården. Jeg er lidt øm over den, så vi finder en anden bil til dig en af dagene.
Lana skal starte i børnehaven om et par uger; i første omgang om formiddagen, men det er meningen, det skal være fuldtids, når hun har vænnet sig til den. Så bliver der bedre tid til det, som det egentlig drejer sig om her på kontoret."
Så fik jeg en lang forklaring på, hvad det hele gik ud på. Det var åbenbart kun mig, der syntes, at forklaringen var spændende, for Lana sad og faldt i søvn hos mig. Karl kom om og tog hende op. Her fik jeg en forsmag på nogle af de prøvelser, jeg herefter blev udsat for. Hans hænder, der trængte ind under Lana og efterlod brændende aftryk på min mave og lår.
Jeg blev bekræftet i min formodning: Den rette mand kunne få de rigtige følelser frem i mig. Karl var Dortes mand, men der måtte være en anden Karl, jeg kunne få i stedet.
Situationen var mildest talt kaotisk og havde jeg haft mine sansers fulde brug, var jeg løbet skrigende bort. Konen fik min fisse til at tapløbe, manden satte min krop i brand og deres datter fik alle mine moderinstinkter til at reagere.
Men det var virkelig et drømmejob eller nærmere et job jeg ikke engang havde turdet håbe på. Jeg brændte allerede efter at komme i gang, bruge mine evner og vise, hvad jeg duede til.
Karl var dygtig på sin måde og hans store erfaring hjalp ham yderligere til at løse opgaverne.
Jeg var frisk fra handelsskolen og her havde vi blandt andet lært, hvad den nyeste software kunne præstere som hjælpemiddel, når den rette person sad ved tastaturet. Det var det fag, der havde min største interesse på skolen.
Jeg så også mit drømmesenarie: at kunne være med i direktionsværelset og redegøre overfor en flok savlende tåber, hvad de havde begået af fejl og dumheder og hvad de burde gøre i stedet.
Jeg er ingen rutineret bilist og havde taget turen hjem gennem yderområderne. Der blev lagt friskt brænde på bålet, da Kalle demonstrerede bilens automatgear og efterfølgende flere gange grinende måtte flytte mit venstre ben væk fra bremsepedalen. Under vejs fattede jeg efterhånden automatgearets lyksaligheder og drømte allerede om egen bil med automatgear; gerne BMW.
Dortes indflydelse var kommet noget ud i periferien, så jeg følte, at der nu var fri bane. Det kunne kun gå for langsomt med at komme ind i soveværelset og få lettet nogle af de spændinger, der var blevet samlet op i mig de seneste dage.
Kjolen endte på gulvet og trusserne fulgte efter, imens jeg lagde mig til rette oven på dynen. Min fisse var allerede mere end klar til at modtage mine fingre og jeg kunne mærke, at det ville gå alt for hurtigt. Jeg brugte to fingre oppe i mit indre, imens jeg i tankerne gennemgik de seneste dages indtryk af Dorte og dagens indtryk af Karl. Væden sivede ned over min røv, da jeg med de tilsvarende fingre på den anden hånd, tog min klit under behandling. Jeg brugte fingrene på mig selv og jeg kneppede mine fingre, der var lagt op til en god orgasme, men ikke umiddelbart en af de virkelig store, før min fantasi kunne fokusere på, hvad Karls fingre kunne gøre ved mig. Jeg måtte igen tage den lidt med ro og få hele registeret til at fungere samlet.
Det lykkedes! Det blev bedre end nogen sinde tidligere. Fantasien var låst fast og fingrene kunne fremkalde hidtil ukendte lystfølelser, der fik mig til at gå i bro, imens mit underliv cirklede og huggede. Jeg kunne fastholde alt det dejlige og havde ikke travlt med at komme, det var allerede så dejligt som under en af mine mindre gode orgasmer. Der var lagt op til en af de store og oplægget skulle fastholdes, så jeg måtte modstræbende arbejde mig hen mod udløsningen.
Intet paradis uden slanger: De voldsomme trækninger var ebbet ud og jeg samlede benene om mine hænder i fissen og gled om på siden; desværre var det ude ved kanten af sengen, så jeg fortsatte videre ned på gulvet. Det ødelagde efterdønningerne, men selve orgasmen var der bestemt ikke noget i vejen med.
Bortset fra det ydre har jeg altid betragtet mig selv som en normal kvinde med normale behov. Indtrykkene fra Dorte og Karl gav anledning til at tage denne normalitet op til et nærmere serviceeftersyn.
Yderdøren var låst og gardinerne trukket for. Jeg foretog alle de normale dagligdags ting for at opretholde et normalt liv, bortset fra, at jeg denne dag foretog dem nøgen. Min hud var unormal følsom og mine hænder vandrede gang på gang ned over hofterne eller kuplede brysterne. Jeg var besat af den familie, som jeg var havnet hos og som jeg skulle omgås i en ukendt del af min fremtid. Jeg kunne simpelt hen ikke betragte det som et normalt ansættelsesforhold.
Inden jeg igen fordybede mig i Dorte og Karl, var der en anden detalje, der krævede et eftersyn. Jeg er ikke helt ukendt med at omgås børn, men Lana satte noget i gang i mig, som ikke hørte under normalbegrebet. Det gik videre end moderfølelse og beskyttertrang. Hun var kommet til Danmark til Dorte og Karl og kunne se frem mod en god og tryg tilværelse, men bagude var der en sort mur; en sort mur, der var opstået inde i hovedet på mig ved kontakten med Lana. Jeg ville beskytte Lana mod denne mur og det kunne jeg bedst gøre ved at holde hende tæt ind til mig. Lana følte måske denne beskyttelsestrang, for hun var ikke sen til tilsvarende at søge ind til mig.
Kalle var meget opmærksom på mig. Det første, han kom ind på næste dag, var, om jeg havde penge at klare mig for indtil første ordinære månedsløn. Han skyndte sig at rette det til, at han syntes, jeg skulle have løn forud, ligesom man praktiserer i banker. Dorte havde foreslået ham, at jeg skulle have overenskomstmæssig løn gange en faktor ét komma fem; om jeg var tilfreds med det i hvert tilfælde i starten?
Det havde jeg bestemt ingen indvendinger imod.
Karl skulle på kundebesøg det meste af formiddagen. Der var en ekstra arbejdsplads, men noget primitivt indrettet og med udstyr af ældre model. Han ringede med det samme til et firma, der solgte kontorudstyr og beordrede en sælger ud med kataloger over alt, hvad jeg kunne få brug for. Inden han skulle køre, nåede han at koble mig op på firma-netværket med besked om at kigge mig godt omkring, så jeg efterfølgende kunne komme med forslag til ændringer og forbedringer.
Lana fik lov til at bestemme, om hun ville med sin far eller blive hjemme hos mig. Jeg havde forsikret ham om, at jeg ikke havde noget imod at passe på hende, imens han var væk. Lana valgte så at blive hos mig.
Jeg havde fået et godt overblik over pc’ens og serverens indhold, da sælgeren fra kontorfirmaet kom. Det var heldigvis en yngre kvinde, og hun fik min fulde sympati, da hun først faldt for Lana’s charme og troede, det var min datter og hun fik bagefter et stort plus oveni, da det viste sig, at hun var godt inde i de produkter firmaet forhandlede og kunne give kompetent vejledning. Det blev en ret omfattende bestilling, som kvinden telefonerede ind til firmaet med ordre om øjeblikkelig levering, da vi begge mente, at vi havde fået alt med.
Vi hyggede os med Lana og kaffe, imens vi ventede på varerne. Sælgeren ville selv overvåge, at alt var i orden ved leveringen og hjælpe med at klargøre pc udstyret, koble det på netværket og installere alt nødvendigt og ønsket software.
Karl kom tilbage, imens vi afprøvede den nyeste office-pakke; han var først noget afdæmpet, men da først han havde fået demonstreret nogle af de mange muligheder, skulle han også have programmet installeret på sin egen maskine.
Jeg var måske gået over stregen med nyanskaffelser set med Karls øjne, så derfor satte jeg mig for at udvikle nogle regneark, som kunne blive til stor hjælp i vores analysearbejde. Handelsskolen havde velvilligt stillet programmet til rådighed til hjemmearbejde og jeg kunne derfor i ro og mag sidde ved min hjemme pc og lave de første prototyper. Karl og jeg skulle i fællesskab tilpasse programmerne, så de kunne blive nyttige hjælpemidler.
Erotiske noveller skrevet af ColdHistorien er rettet af Bagmand