Det er allerede midt i december måned. Butikkerne har været i gang med julen længe. Jeg derimod har dette år slet ikke kunne finde julehumøret frem. Mit sind er ligeså gråt og trist som vejret. Jeg har været småforkølet og uden energi og har alligevel slæbt mig afsted på arbejde i alt alt for mange timer. Ikke at nogen nogensinde vil takke mig for det - selvfølgelig giver man den en ordentligt skalde i denne tid, med masser af kunder i butikken. Det har skisme været et tungt efterår, siden bruddet, jeg gider ikke tænke på det. Jeg trækker det bløde tæppe tættere omkring mig, fryser og kigger lidt rundt i lejligheden, der er rodet i hjørnerne og støvet ligger i et lille jævnt lag i vindueskarmen. Jeg har end ikke orket, at tænde så meget som et enkelt fyrfadslys og intet julepynt har fundet vej ud fra kassen under sengen. Ikke engang radioen har fået lov, til at vække mit julehumør med alle juleklassikerne, der er stille. Helt stille.
Telefonen ringer og det giver det vildeste spjæt i mig. Åhh, det er min mor, hvad vil hun? Jeg gider ikke snakke. “Hej mor” siger jeg alligevel med påtaget glad stemme ind i mobilen. Hun kvidrer hurtigt afsted med sin altid glade stemme, og siger alt det sædvanlige, men jeg kan høre, der er noget hun gerne vil spørge mig om. Og lidt efter lidt får hun kredset sig frem til det opkaldet handler om. Hun fortæller, af hendes mangeårige veninde pludselig er blevet syg, og de skulle have været til julekoncert i aften, og hun har bare glædet sig så meget. Min far er slet ikke til den slags, men måske hun kunne lokke lidt med mig. “Du vil ha så godt af det” siger hun med omsorg. Jeg orker det ikke, endelig en helt rolig lørdag aften uden planer eller arbejde i morgen, jeg vil bare forblive her i mit vinterhi. Jeg prøver, at foreslå nogle andre af hendes venner, men ved også, at jeg ikke kan sige nej.
Jeg har en lille time til at blive klar, der er ikke langt hen til kirken hvor koncerten afholdes. Jeg går på badeværelset, spejlbilledet er enig med mit humør, hun er sgu lidt trist og grå hende jeg ser. Mit hår trænger til at blive klippet, der mangler glød i kinderne. Jeg forsøger, at friske mig lidt op, pepper håret i facon med masser af hårlak, finder en lækker bluse og et par smarte bukser. Iklæder mig en lidt smartere mig, lægger hende uden på, ligesom den vandfaste mascara, der kommer på vipperne. Det er lidt bedre og jeg kan nu give mit spejlbillede et lille skeptisk smil, inden jeg træder ud af døren og låser til lejligheden.
Det er møghamrende koldt, det småregner lidt, er det måske endda slud, vinden pisker de kolde dråber ind mod panden. Jeg vikler tørklædet op omkring hovedet og bøjer det frem og skynder mig den lille kilometer op ad gaden. Jeg ænser ikke den hyggelige julebelysning, skal bare have denne aften overstået.
Jeg kan se min mor lige udenfor kirken, synes hun bliver mindre og mindre med alderen, men hendes personlighed er sprudlende og stor. Hun er, som altid farverigt klædt og trækker altid opmærksomhed, med sit store smil og åbne sind. Hun giver mig et stort kram og kigger på mig “ åhh skatter”, jeg håber, snart du får det lidt bedre” hun ser bekymret ud. Hun borer heldigvis ikke videre i det, for ja, jeg ved da godt, at ingen mand er værd at være så trist over så længe, der har bare været så meget. Ufokuseret hører jeg hende fortælle, at koret der skal synge, er kendt for deres høje humør, og smittende stemning. Jeg tænker, om hendes veninde overhovedet er syg, eller om det bare var en undskyldning for at få mig med.
Kirken er lun, der er en del mennesker allerede, der er en rolig hyggelig stemning, lyset i de imponerende lysekroner er dæmpet, men oppe på prædikestolen står en stor klar stjerne og sender varme lysstråler ud over kirkerummet. Vi ser en bænk, hvor der kun sidder en enkelt mand, jeg spørger om der er plads, manden nikker først fraværende, vi begynder at kante os ind, jeg først. Han kigger op og jeg ser ind i de smukkeste blå øjne, de er lyse og skinner klart i stjernelyset, de er omkranset af mørke tætte vipper, jeg kan slet ikke slippe de øjne, og mit hjertes banken mærkes pludselig i brystet på mig. Han holder øjenkontakten i et intenst øjeblik, før end han bryder ud i et smil, hans tænder er hvidere og funkler mere end rimfrost i solskin. Hans ansigt er så smukt og behageligt og jeg stirrer nærmest forstenet på ham. Jeg ved ikke, hvad der sker for mig, jeg snapper efter vejret. Hører fjernt min mors stemme, om jeg ikke vil rykke lidt ind. Jeg kommer til mig selv og manden rykker sig lidt længere ind på bænken og klapper imødekommende på sædet. Jeg sætter mig og kan nærmest mærke en varme strømme ud fra ham og omslutte mig. Jeg forsøger, at få lidt samling på mig selv, kigger lidt i programmet, genkender navnene på enkelte af sangene. Skæver forsigtigt lidt til siden, han har pæne grå bukser på, hvid skjorte, og en mørk uldjakke ligger inderst på bænken pænt foldet sammen. Han sidder selv og kigger i sit program, han har store pæne hænder, velplejede negle, de ville være dejlige at blive rørt af. Jeg fornemmer, at han kigger på mig og drejer hurtigt hovedet. Kan mærke varme i min kinder.
Pludselig slukkes alt lyset og stemmerne dæmpes og vi sidder der, i fuldstændigt mørke, jeg hører kun min egen hurtige vejrtrækning, blodet bruser varmt i min krop, for første gang længe. Stjernen tændes igen og man kan høre svag sang fra våbenhuset, døren åbnes stille. Langsomt kommer korsangerne syngende ind, i en rytmisk glad melodi, som jeg ikke har hørt før. Deres ansigter smiler, og deres kroppe bevæger sig til musikken og deres smukke stemmer breder sig ud i alle kroge af rummet. Folk begynder at klappe med på rytmen og rytmen finder vej ind i selv min ret urytmiske krop. De bevæger sig op foran, under den imponerende kirkebue og fortsætter i højt tempo med endnu en sang. Jeg smiler for mig selv.
Nu beder kordirigenten os alle om at rejse os, han er smilende og smittende i sit humør, vi skal hilse på dem, vi ikke kender. “Bare lige et smil - giv hånd - Ønsk dem lige lidt glæde med på vejen” siger han opmuntrende ” Det er næstekærlighed julen handler om.” Jeg vender mig til siden og manden med de smukke øjne, står allerede med en fremstrakt hånd, han er høj og den hvide skjorte bølger sig, som et smukt hvidt snelandskab omkring hans brede skuldre. Hans hånd er varm og blød og det sitrer i mine finger, da de rører den, ”jeg hedder Jakob” siger han med en dyb blid stemme, og jeg føler jeg rødmer dybt og får fremstammet et “Anne”.
Jeg er bevidst om hver eneste bevægelse, der sker ved min side. Der er ikke meget plads på kirkebænken og min krop har sin egen vilje og drages som en magnet til siden, bare for at få flest mulige af de små “tilfældige” berøringer fra Jakob, navnet passer godt til ham. Stemningen er varm og intens og koret er virkelig smittende. Vi hører både gospel, gamle jazzede juleklassikere og nye popsange. De er virkeligt dygtige med deres dybe basser, powerfulde tenorer, de vildeste sopraner og stemningsfulde altstemmer. Sangenes glade budskaber smitter og flere gange får Jakob og jeg smilende øjenkontakt, det snurrer af en begyndende lyst i det nederste af min mave. De inddrager os i deres koncert, vi danser og synger med, vi skal også klappe i forskellige variationer. Først klapper man to klap til den ene side og to klap til den anden side, to klap på egne knæ, to klap i hænderne, det er fjollet og går i det høje tempo helt i kludder. Det er sjovt. Det er længe siden jeg har grinet, smilet og været så glad.
Til slut i koncerten synger koret “When you Wish upon a Star” og jeg sidder fuldstændigt opslugt. Jeg ser for mit blik stearinlysets orange flamme og dråberne af rød stearin, der glider langsomt ned langs lyset, mens alle Disneyfigurerne samles for at lytte. Julestemningen og den glade barnlige forventning indtræder i mit sind. Jeg føler fred og glæde, men med en krop, der bare længes efter berøringer, og jeg ønsker, at jeg er hans.
I det samme, mærker jeg hans varme hånd, der forsigtigt lægger sig ovenpå min, han klemmer den forsigtigt, jeg får en klump i halsen, min mave og mit underliv snører sig fuldstændigt sammen, i glædesfyldt lidenskab og begær. Mit skød det brænder, overvejer om det er muligt at komme, bare ved at holde i hånden. Jeg kigger på ham, smiler og vi sidder der, fuldstændigt opslugt i hinandens øjne, som var vi de eneste to i kirken.
Efter lang tids klappen og et smukt ekstranummer bevæger folk sig langsomt ud af kirken, min mor snakker begejstret foran mig og bag mig mærker jeg Jakobs hånd på min ryg, selv igennem den tykke jakke, får jeg kuldegysninger af begejstring, og en ophobet længsel strømmer til mit underliv. Jeg kan mærke mine kinder blusser og jeg kan knapt stå på benene så meget snurrer min krop. Jeg ved ikke, hvad der skal ske, men kan mærke, at jeg er lidt bange for, at han forsvinder, så snart vi træder ud af kirken. At det slet ikke er sket i virkeligheden, men bare var koncertens magi.
Udenfor er regnen slået over i sne og der ligger nu et tyndt hvidt lag på de brede grusgange, og store snefnug sejler ned fra himlen og oplyses af gadens lys, jeg snapper efter vejret, der er smukt og idyllisk. Min mor snakker opstemt og jeg har svært ved at få hende til at forstå, at jeg ikke vil med hjem og have en kop kaffe. Jeg siger, at jeg bare vil hjem, hun har intet opdaget af, hvad der er sket på bænken ved hendes side. Og “Nej” hun skal ikke køre mig, jeg vil gerne gå. Hun skulle bare vide. Jeg kan se Jakob stå henne under en gadelampe, alene, udenfor flokken af snakkende publikummer, han kigger tålmodigt afventende på mig.
Jeg får givet min mor et kram og sendt hende hjemad, og bevæger mig med bankende hjerte over mod Jakob. Han smiler og rækker en hånd frem mod mig, jeg tager den og træder ind i hans favn, løfter mit ansigt mod hans og vores læber mødes i en blid sanselig berøring. Vi går langsomt gennem byen, snakker, griner, stopper og kysser under træerne, der er smukt viklet ind i gyldne lyskæder, sneen falder omkring os og dæmper alle byens lyde. Jakob stopper ved en rød murstensbygning, ved siden af døren er en hjerteformet lyskrans, han peger op på vinduet med en stjerne i vinduet, “der bor jeg - vil du med ind” spørger han blidt. Jeg nikker, uden nogen form for tvivl i mit sind. På vej op ad de få trapper fortæller han nærmest undskyldende, at han elsker jul, så hans lejlighed er altså ret pyntet.
Han låser døren op og vi træder ind i en dejlig varme, jeg kigger mig rundt, imens jeg tager jakken af og bliver helt stille. Vindueskarmene er fyldt af omhyggelige julelandskaber, på væggene hænger der sirligt flettede hjerter, der hænger 3 store stjerner ned fra loftet i hvert et hjørne. Jakob går langsomt rundt og tænder stearinlys og langsomt breder der sig et smukt gyldent lys, som giver masser af rolige skygger. Det er alt for meget, men alligevel fuldstændigt fantastisk at træde ind i, for det er gjort med omhu og elegance.
Han byder mig et glas vin og stiller en lille skål med hjemmelavede fyldte chokolader frem og vi sætter os tæt sammen og drikker i stilhed. Vinen er dejlig, den er blød og rund i smagen og man fornemmer en sart krydret smag, af de egefade den er lagret på. Hans hånd stryger mig langsomt på huden på min hånd, på min arm, på min kind, på mine læber, på min hals og min hud sitrer, bølger af begær flyder i min krop. Jeg vender mit ansigt mod hans og vores læber mødes i en undersøgende dans. Langsomt og med brusende indre lægger jeg mig ned på sofaens grå hynder, mærker hans krops styrke og nyder vægten, da jeg presses ned mod det bløde underlag. Han kysser med varme læber på min hals og over mig drejer stjerner rundt og jeg er ør af overvældende følelser og lidenskab, der længe har været gemt væk. Jeg bliver langsomt og med nysgerrig ømhed klædt af og hans øjne og hænder betragter med tålmodighed min krop, Hans hænder er varme og blide, de glider rundt på min hud, fingerspidser og håndflader veksler imellem fjerlette strøg og faste tryk, og ingen plet bliver overset i en nydelsesfuld stimulering.
Han samler opmærksomheden mod mit brændende skød, lader sin tunge glide forsigtigt på mine kønslæber og omkring min klitoris, og tilbage igen, jag af intens nydelse skyder igennem min krop. Jeg klynker af velvære og mit skød vrider sig i ubevidste bevægelser, for at fange hans tunges tryk lige der, hvor nydelsen er størst. Jeg åbner mit våde indre for hans fingre og han finder det nubrede g-punkt samtidigt med, at hans tunge fortsætter sin udfordrende leg omkring Vulva. Jeg stønner højt og kaster mit hoved tilbage i puderne, da min krop snart efter gennemrystes af lystens forløsende krampetrækninger.
Jakob betragter med omsorg mit ansigt, da jeg fortumlet vender tilbage fra orgasmens favntag. Han rækker mig sin hånd og jeg kommer op at sidde. Han giver mig et stykke chokolade, som smelter i en smagfuld eksplosion i min mund, ”dejlig chokolade” siger jeg og smiler lykkeligt til ham. Han er stadig fuldt påklædt, og nu presser jeg ham tilbage i puderne. Jeg knapper med rystende fingre hver en knap i hans hvide skjorte op og blotter en muskuløs brystkasse, min finger glider forsigtigt rundt om hans lille markerede brystvorte og han lukker øjnene og stønner sagte. Jeg lader mine læber omslutter vorten og tungen driller den lidt. Jeg nyder den let salte smag af hans hud og lader min mund og fugtige læber følge musklernes landskaber. Jeg åbner hans bukser og trækker dem ned over faste baller og med min krop, hænder og tunge undersøger jeg, hvert et stykke af hans hud. Fornemmer hvor hans følsomste steder er, før mine læber omslutter hans stolte lem, som ligger smuk og hård op ad maven. Jeg sutter ham blidt og roligt, mundens fugtige varme og tungens drillende livlighed stimulerer ham, så han dyrisk brummer af tilfredshed, da jeg tager ham dybt ind i bunden af min mund.
Jeg kan mærke den fugtige varme i mit skød og sætter mig overskrævs på hans mave, kigger ham intenst i øjnene og ser ikke andet end nydelse og begær. Lader ham smage sig selv igennem et dybt inderligt kys, imens at jeg sænker mit skød langsomt ned over hans svulmende pik. Jeg fletter mine fingre i hans og rider ham langsomt, mens vi kigger hinanden dybt i øjnene. Føler hvordan han fylder mit underliv ud, hvordan skedevæggen spændes, giver sig og igen klemmer tæt omkring ham. Han griber om mine bryster og lader sine fingerspidser klemme dem, så en behagelig sviende smerte forplanter sig ud i min krop, og han mærkes endnu mere intenst i mit skød. Jeg fornemmer, at han snart vil komme, og holder en pause i min rytmiske stimulering, læner mig frem og holder om hans stærke overkrop, hans arme omslutter mig tæt, min mund hviler mod hans hals, og vi ligger så tæt sammenslyngede, som to mennesker kan ligge uden at være et. Det er et intenst øjeblik. Snart bevæger vi os igen rytmisk frem mod et fælles forløsende klimaks.
Jeg vågner tidligt, efter en lang dejlig nat, glider ud af hans velduftende dyne, han sover tungt med et smil om læberne. Jeg går ud i hans julepyntede stue, smiler for mig selv, aldrig har jeg før set sådan et hjem, kniber mig selv i armen, finder mit tøj, og klæder mig på. Jeg finder en kuglepen og skriver mit telefonnummer på en seddel, tegner et lille flettet julehjerte. Mon vi skal flettes mere ind i hinanden? Går ud af lejligheden. Jeg håber.
Solen er ved at stå op, og skinner i den hvide sne, der ligger i et tykt lag på træer og tage. Fortryllende ser det ud. Det må have sneet det meste af natten. Jeg svæver afsted, mine kinder brænder og smilet kan ikke forsvinde fra min mund og mine øjne, og jeg siger frisk “godmorgen” til de enkelte mennesker, der allerede er ude og skrabe fortov. Jeg er fuld af energi, og der er en lethed i min krop, og de få ømheder der er, giver bare minder om kys, hænder og nattens nydelse. Jeg gør hele lejligheden rent i et snuptag, finder kassen med julepynt, og ud af højtalerne lyder:
Have yourself a merry little Christmas
Let your heart be light
From now on your troubles will be out of sight......
Telefonen ringer jeg tager den i åndeløs spænding. “Hej smukke, det er Jakob” lyder det..
So have yourself a merry little Christmas, now..
Erotiske noveller skrevet af Centaurea