November. En formålsløs, overflødig, lang periode på året, der bare skal overstås; lidt ligesom Fyn, når man besøger familien på Sjælland. Sådan havde hun det med november og med Fyn. Hun havde valgt at afspadsere i dag; hun ville sætte julepynt op. Nisser, kogler, englebasser. Appelsiner blev forsynet med nelliker. Og fra en lille indkøbstur i brugsen havde hun haft dyret med hjem, og den således nyindkøbte julebuk blev placeret på dørtrinnet.
Da hun var blevet tilfreds med sine forsøg på at lave december af november i deres stuer, var hun begyndt at lave brunkagedej i køkkenet, da Mark kom hjem.
"Hej!" sagde hun glad; endelig havde hun fortrængt novembermørket. Mark svarede ikke. Han havde end ikke taget overtøjet af, da han med beslutsomme skridt kom ud i køkkenet.
Uden et ord skubbede han hende ind over køkkenbordet.
"Hey!" protesterede hun; men det medførte bare, at han med én hånd samlede hendes håndled på ryggen. Med den anden hånd åbnede han hendes cowboybukser og trak dem ned.
Hun spurgte sig selv, hvad der skete!
Mark rodede i en skuffe, og hvordan han gjorde det med én hånd, anede hun ikke; men pludselig var hendes underarme bundet uløseligt sammen med vitawrap.
Hun blev lidt betænkelig: "Mark?!" forsøgte hun spørgende. Men han svarede ikke. Han greb en saks fra krukken på køkkenbordet. Klip klip; trusserne forsvandt, og hun stod i bar røv foran ham.
Hun hørte ham åbne sin lynlås, mens han holdt hende nede med den anden hånd. Hun blev mere betænkelig. Skulle hun nu voldtages af sin egen mand? Men samtidig mærkede hun, at hun ikke var helt upåvirket af situation, af den mandighed Mark viste, den magt, han tiltog sig. Måske lignede det, hun skulle voldtages, tænkte hun, men i virkeligheden skulle hun vel bare vildtages, i hvert fald viltages. En finger smuttede op i hende.
"HO-HO, Du er jo våd, min tøs," hørte hun Mark triumfere.
"Ja," klynkede hun. Men tøs? Hun var i hvert fald ingen tøs! Og da hun mærkede Marks manddom mod min sultne kusse, mærkede sine skamlæber give efter for det blide pres, slog det hende, at hun pludselig ikke var andet end en tøs, at kussen vandt over hjernen, at driften vandt over kulturen.
Ulideligt langsomt gled han på plads og fyldte hende. Hans ene hånd begyndte samtidig at nulre hendes klit, at nusse hendes klit, at klemme hendes klit, at stryge hendes klit. De yderste afkroge af hendes anstrengte hjerne blev ramt af stærke impulser. Reelt så stærke, at hjernen blev sat ud af drift og alt i hende samlede sig om, ja, alt i hende var underliv, var kusse og klit. Og imens blev hans stød heftigere, hårdere, hurtigere og dybere, så hvert stød på mystisk vis gik direkte op i hendes krybdyrshjerne. Og da hun genkendte fornemmelsen af, at hans pik ligesom trak sig sammen, parat til skud, kom hun, svedende, klynkende, undrende.
Hans tag løsnedes ikke.
"Du ved godt, hvordan jeg har det med dit juleri, ikke?" spurgte han.
Hun nikkede. Det vidste hun godt.
"Og i år er der kommet et hedensk frugtbarhedssymbol på mit trappetrin i år," konstaterede han.
Igen nikkede hun. ”Det… det har jeg ikke tænkt på…” fik hun fremstammet.
"Nu vil jeg gerne tage dig alvorligt og tage det alvorligt. Så så længe bukken står der, forventer jeg, at du til hver en tid er parat til at indfri det løfte, der ligger i frugtbarhedssymbolet - og lægger krop til. Altid åben og tilgængelig og villig," sagde Mark, som var det den mest naturlige ting i verden.
Hun var så forvirret over det syndige rod, som oplevelsen havde efterladt i hendes hoved. Og så er sex vel også en naturlig ting? Eller?
"Ok," sagde fik hun frem.
Men noget inden i hende stillede spørgsmålet: Er der egentlig nogen, der siger, at bukken absolut skal stilles væk efter jul?
(Dette er en bearbejdet version af en af mine ældre historier)
Erotiske noveller skrevet af HamDérHistorien er rettet af HamDer