"Skynd dig nu skat, toget holder der allerede!" Min mor rykker i mig mens hun småfebrilsk traver hen ad perronen så hurtigt som hendes højhælede tillader det.
"Mor, den har endestation her! Den kører først om fem minutter."
"Skynd dig nu bare, ikke skat? Nej, ikke derind, det er cykelvognen!"
"Jeg HAR altså kørt i S-tog før mor. Man kan sagtens.."
"Kom nu bare, herind." Hun er allerede nede ved den næste vogn og vinker ad mig. Jeg følger efter i et demonstrativt langsomt tempo selvom hun står og skynder på mig.
Det er fredag eftermiddag, klokken er halv fem, første time af hvad der tegner til at blive en ulidelig weekend. Min mor har bestemt at vi skal ud at besøge mormor, og det ser fandeme ud til at jeg kommer til at bruge hele weekenden på det. Mor er sikker på at det vil være sundt og sjovt for mig at komme ud på landet ´i den friske luft´, og se mormor igen. Ikke at jeg har noget imod mormor, men en enkelt eftermiddag kunne vel have været nok? Det er som om min mor stadig tror jeg er den der lille ti-årige pige som ikke kunne få nok af mormors hindbærtærter, og af at se på hestene nede i folden der ligger tæt på huset. Hun har ved gud endda købt et Anders And-blad til mig. Jeg prøvede på at forhindre det, men mor er utrolig stædig når det gælder om at fastholde verden i sit foretrukne billede. Og i mors verden er jeg hendes lille uskyldige pige der læser Anders And, selvom jeg altså ér fyldt femten, og mine bryster er begyndt at vokse.
Vi sætter os overfor hinanden ved vinduet i toget. For et syns skyld slår jeg Anders And bladet op, men jeg læser ikke rigtig i det. I stedet kigger jeg tvært ud af vinduet. Der er stadig et par minutter til toget kører, og det vrimler med folk på stationen. En korpulent midaldrende dame vralter forbi med en lille hvid hund i snor. Jeg følger dem med øjnene, hendes usikre vuggende gang. Hundens røvhul. En beskidt brun plet med lyserødt bulls-eye midt i den glatte hvid pels. Hunde kan tillade sig den slags. At rende rundt uden tøj på, og strutte indbydende med numsen. Jeg kigger rundt på menneskene der haster omkring. Tænker på at de er voksne. At de har sex. Liderlige pikke og fugtige sultne fisser lurer under sommertøjets pæne overflade. Jeg forsøger at forestille mig dem i akten. Hvordan de stønner, sveder, grynter. Hænder der griber om fyldigt kød eller krøllede lagner. Kroppe der støder og stemmer imod. Lysten, begæret, der får lov at udfolde sig diskret, i dunkelt lys, skærmet af lukkede døre og nedrullede gardiner.
Jeg ved at det er overdrevet og for meget. At de faktisk ikke tænker på sex lige nu. At mange af dem måske slet ikke har sex længere. Men jeg kan ikke dæmme op for det. Det er blevet værre og værre i den seneste tid. Tankerne kommer tordnende op i mit hoved, selv i de mest dagligdags situationer. Jeg skulle bare tage mig sammen og komme i gang med sex. Der er sgu fyre nok. Men det sker på en eller anden måde ikke. Måske fordi jeg ikke er særlig høj, og virkelig ligner en lillepige på 12 eller 13. Bortset fra at mine bryster faktisk ér vokset, og endda runder stoffet på min flagrende sommerkjole. I virkeligheden er problemet jo at jeg er så forbistret genert. Og jeg kan ikke finde ud af at gøre noget ved det, selvom det syder og koger inden i mig.
Et ungt par hopper på toget i sidste øjeblik. De er måske 18, måske 20. Fyren indvandrertype, lækker chunky krop, huden lysebrun, håret kulsort, både på hovedet og armene. Hun er etnisk dansk, mellemblond, slank krop, men strutter kækt både fortil og bagtil. Et kønt par. De har store strandtasker med, han et håndklæde over skulderen. De har i hvert fald sex, det kan jeg nok roligt regne med. I aften, når de kommer hjem fra stranden. De står sammen under bruseren, skyller saltet og sandet af, sæber hinanden ind i dvælende dovne bevægelser. Så tørrer de sig hurtigt, måske en smule hektisk, hun tager hans hånd og fører ham ind i soveværelset. Let fugtig hud mod tørre, hvide, velduftende lagener, som senere bliver krøllede, svedige og saftplettede.
Eller måske allerede på stranden? Lidt tilbagetrukket, oppe i klitterne. Klit i klitter, klitter i klitten. Min hjerne leger sløvt med ordene imens toget sætter sig i bevægelse og stationen forsvinder bagud. Jeg lader Anders And bladet falde forover, lægger hænderne i skødet indenunder. Trækker forsigtigt op i kjolen, lader højre hånds pegefinger glide ned over trusserne, lige dér imellem benene. Man skal give sig god tid, kilde ganske forsigtigt uden på stoffet. Så kan man nyde det i lang tid, dovent, diskret, intenst. Mor kan ikke se hvad jeg laver, og er i øvrigt begravet i sit Se og Hør. Jeg lukker øjnene, læner hovedet ind mod væggen ved siden af vinduet, og lader fingrene fortsætte deres forsigtige kildrende bevægelse.
Stranden er sort af mennesker, men heroppe i klitrækken er der mere roligt. Solen brænder uhæmmet på min næsten nøgne ryg, der kun skærmes af bikini-overdelens tynde snor. Jeg trykker mig fladt ned i sandet, og kigger fremad igennem marehalmen der duver blidt i brisen. Den hjælper til at holde mig skjult. De har rullet et stort strandtæppe ud, graver badetøj og håndklæder op af strandtaskerne. Begynder at skifte tøj. Situationen er helt ordinær og uskyldig, og jeg føler mig en smule fjollet ved at ligge her og belure dem. Men så, lige idet de øjeblik hvor de er helt nøgne, stryger hun blidt sine fingre over hans skulderblade, de stopper op i deres bevægelser, og det er som om de lige pludselig får øje på hinanden. Adam og Eva. De stiller sig tæt, ansigt til ansigt, blide kærtegn der hurtigt bliver fastere, grådige. Deres omfavnelse lukker sig tæt, hans brune behårede mandekrop står i kontrast til hendes glatte hvide hud. Jeg kan se musklerne arbejde i hans arme mens han ælter hendes spændstige, struttende baller. Efter et stykke tid gør hun sig fri af ham, rækker ned i strandtasken med et lille, ligesom forlegent smil, og fisker en pakke kondomer op. Jeg kan se at hans lem er helt stift, og stritter lige op i luften. Sirligt ruller hun et kondom på ham. Så stiller hun sig på alle fire på strandtæppet, røven strutter lige imod mig, ligesom hundens. Han stiller sig på knæene bagved hende, trænger ind. Jeg kan ikke længere se hendes krop, kun hendes ben der stritter ud til siderne, og antyder hendes bevægelser. Men jeg kan se hans ballemuskler arbejde mens han støder i hende. Elskovsmuskler. Tænker flygtigt om han mon tager hende i røvhullet? Så havde de vel ikke behøvet kondomet. Hun begynder at udstøde et langtrukkent, nydende ´Mmmmmm´, næsten som en kat der spinder. Jeg tror han tager hende rigtigt. Jeg kan fornemme at hun vrider sig frem og tilbage, som om hun prøver at få ham ud i hjørnerne af sit indre. Forsøger at forestille mig hvordan det må være at have ham oppe i sig. Efter et stykke tid ser jeg hendes ben spjætte, og hun udstøder et lille skrig. Lige efter et tungt abrupt grynt fra ham. Så trækker han sig ud, piller kondomet af, og de lægger sig om på siden, smiler veltilfredse til hinanden.
En hånd glider pludselig op ad læggen på mig, og får mig til at fare sammen med et højt gisp. I en lynhurtig bevægelse vender jeg mig rundt, og sætter mig halvt op, i forsvarsposition. Men der er ikke nogen. Det var bare et vindstød der fik en stor tot marehalm til at stryge over huden. Men nu er jeg afsløret, og føler mig som en kæmpe idiot. "Hey!" råber han, og jeg føler en indskydelse til at springe op og løbe, men jeg gør det ikke. I stedet rejser jeg mig helt op, vender front mod dem, og prøver at servere et forsigtigt, lidt undskyldende smil.
"Hov, du er da vist lidt for ung til at kigge med!" siger hun. Fyren har et bistert udtryk i ansigtet, men ser ikke rigtig ud til at vide hvad han skal stille op med situationen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg sætter småfornærmet hænderne i siden, og ser trodsig ud.
"Jeg ér altså fyldt femten!"
"Sikker? Du ser ikke sådan ud."
"Men det er altså rigtigt! Jeg kan vise dig mit sygesikringskort hvis du ikke tror på mig."
"Jaja, så siger vi det. Sig mig, lå du der og lurede på os?"
Jeg kigger lidt forlegent ned i sandet, mærker blodet stige til hovedet.
"Ja.. ja, det gjorde jeg vel."
"Er du da nysgerrig på sex?"
"Ja.. lidt." Det er vist årets underdrivelse.
"Har du selv prøvet at være sammen med en fyr?"
"Nej. Ikke endnu."
"Men du kunne godt tænke dig det?"
"Ja.. ja, det kunne jeg nok."
Hun smiler afvæbnende til mig, og jeg slapper lidt af. Hendes fyr ser stadig lige bister og forvirret ud.
"Jeg havde det på præcis samme måde da jeg var i din alder. Men du skal passe på hvad du gør."
"Undskyld! Jeg.. det var ikke meningen I skulle opdage det."
"Det var ikke det jeg mente. Jeg mener, med fyrene. Da jeg var fyldt 15 kunne det bare ikke gå hurtigt nok, og så var jeg sammen med en led egocentreret stodder. Det gjorde ondt, og dagen efter dumpede han mig, og gav sig til at sige alt muligt pis om mig. Og så mistede jeg totalt lysten fra den ene dag til den anden. Og jeg fik den først igen da jeg mødte ham her." Hun smiler, klapper sin kæreste bagi, og jeg kan se at hans ansigtsmuskler løsner en smule op.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal svare.
"Undskyld.. eller jeg mener.. jeg skal nok.. det er bare så svært. Altså hvordan ved man når noget er.. rigtigt?"
"Det er rigtig svært. Men det er vigtigt at du får en god oplevelse første gang. Har man først haft det, kommer man nemmere over de dårlige."
Hun står stille i nogle sekunder, som om hun tænker. For mig er situationen tåkrummende akavet og pinlig. Så lægger hun hovedet på skrå, og sender mig et frækt, indbydende smil.
"Hvad ville du sige til at prøve det nu?"
"Hvordan.. mener du?"
"Her og nu. Jeg er sikker på at Hassan kan få den op en gang til hvis vi kæler lidt for ham."
Fyren, som åbenbart hedder Hassan, kigger bestyrtet på hende.
"Ida.. det kan vi sgu da ikke. Det er ulovligt og alt muligt!"
"Du hørte selv at hun er fyldt femten!"
"Jamen.. jeg kan da ikke bare.. altså kneppe hende, vel?" Han er en af den type indvandrerdrenge der er optaget af at gøre det rigtige, passe ind. Nu flytter hans pæne hvide kæreste pludselig målstolperne.
"Hvorfor ikke? Når hun er så klar skal hun nok finde ud af noget før eller senere. Er det ikke bedre at hun får en ordentlig oplevelse med en ordentlig fyr som behandler hende pænt?"
"Jamen, jeg mener, hvad med dig? Hvordan skulle du kunne stå og se på at jeg kneppede en anden pige?"
Hun tager fat i hans hånd, stryger blidt sin tommelfinger over håndryggen, samtidig med at hun sender ham verdenshistoriens blideste og sødeste smil.
"Fordi jeg stoler på at du elsker mig lige så højt som jeg elsker dig!"
Jeg kan nærmest se ham smelte foran hende, og suger til mig med åben mund og polypper. Sådan gør man altså dét. Nu hjælper det selvfølgelig at det ikke just er en ubehagelig ting hun beder ham om at gøre. Alligevel er jeg imponeret. Hun vender sig igen mod mig.
"Hvad siger du?"
Jeg tøver et par sekunder. Det her kommer mildt sagt bag på mig. Men tilbuddet er på en eller anden måde for godt til at jeg kan tillade mig at sige nej. Også fordi jeg jo stod og belurede dem lige før. Nu kommer der måske en slags mening med det.
"Ja.. jo, jeg er klar! Hvis altså I er det."
"Ida, altså.." Hassan tager tilløb til at sige noget igen, men Ida affærdiger ham med en håndbevægelse.
"Så, Hassan, læg dig nu bare ned på ryggen, så skal vi nok ordne det her."
Han læner sig tøvende, modvilligt tilbage, ligger udstrakt på ryggen med spredte bøjede ben. Hun vinker mig hen til sig.
"Kig nu godt efter!"
Hun begynder at kæle blidt for hans behårede pung med sin ene hånd. Hans pik ligger slapt, dovent henover maveskindet. Den begynder stille og roligt at stivne og rejse sig mens hun kilder ham mellem benene. Hun tager blidt om den med to fingre, lader dem køre op og ned ad skaftet. Jeg kan se på hans ansigtsudtryk at det er lækkert, selvom han stadigvæk er perpleks og forvirret over situationen.
"Prøv engang at mærke på den." siger hun.
Jeg efterligner hendes bevægelse, lader to fingre glide op ad skaftet, mærker hvor stiv og fyldig den er, udforsker hovedets champignonform. Det kan han vist godt lide.
"Er den ikke dejlig?" spørger hun, håbløst forelsket.
"Jo.." siger jeg, lidt tøvende. Det er en smule skræmmende at den tingest skal op i mig lige om et øjeblik. Men også ophidsende. Jeg kan mærke at det kribler i maven, og videre ud i kroppen.
Ida tager et nyt kondom op af tasken, river pakningen op.
"Vil du selv prøve at sætte det på?"
Det er heldigvis ikke så længe siden vi havde seksualundervisning. Jeg trykker luften ud af spidsen på kondomet, og ruller det forsigtigt ned over Hassans stive lem. Fornemmer endnu engang dets fylde og fasthed mellem fingrene. Så kigger jeg usikkert op på Ida.
"Og hvad.. gør vi så nu?"
"Prøv at skræve over ham!"
Jeg overvejer et øjeblik hvordan jeg skal vende mig, beslutter mig for at sidde med ryggen til ham, så jeg kan se på Ida. Det er trods alt hende der kører showet her. Jeg sætter mig op over ham, med et knæ på hver side. Ida griner af mig.
"Nu ville det jo nok være en god ide hvis du tog trusserne af!"
Jeg rødmer igen, føler mig som en total amatørnisse. Heldigvis kan min bikinitrusse bindes op i siden. Det tager mig kun fem sekunder at få den af vejen.
"Og så sænker du dig bare ned over ham. Det kan godt gøre lidt ondt første gang, men i den her stilling er det dig der bestemmer farten. Du skal ikke gøre andet end hvad du selv har lyst til!"
Hans gummiindpakkede pik stritter nærmest vandret op over maveskindet. Ida sætter en finger under den, retter den op så den er næsten lodret. Det føles utrolig frækt og ophidsende at hans lystne saftspændte stang nu står lige under min åbne fugtige kusse. Jeg sænker mig forsigtigt ned over ham, indtil hovedet møder skamlæberne. Det kilder dejligt. Jeg kører forsigtigt frem og tilbage og rundt, stønner svagt, det er utrolig ophidsende. Det giver et lille gib i mig da hovedet støder mod min klit. Jeg fastholder stillingen, pirrer klitten med ganske små men hurtige bevægelser. Mit åndedræt bliver abrupt, hektisk, mine kinder varme og sikkert ildrøde. Det er så lækkert at jeg kunne blive i det uendeligt. Ida rækker sin frie hånd om bag mig, giver sig til at kilde mig lige omkring røvhullets åbning. Det er virkelig, virkelig lækkert, og jeg mærker et sus i kroppen, en uimodståelig fristelse til at gå videre, finde ud af om nydelsen kan blive endnu mere intens. Jeg sænker mig et lille stykke længere ned, mærker hovedet støde mod skamlæberne, jeg kan nærmest støtte på det. Forsøger at sprede benene lidt mere, åbne helt op. Tager mod til mig, tæller én, to, tre oppe i mit eget hoved, og så trykker jeg mig ned over ham, så pikken presser skamlæberne åbne og trænger ind i mig. Det udløser et jag af vellyst igennem hele min krop, får mig til at spjætte og gispe højlydt.
"Hvad er der, skat?"
Mor kigger forundret op over kanten på Se og Hør. Jeg glipper forvirret med øjnene mod lyset, prøver febrilsk at samle tankerne.
"Øøh, jeg tror måske jeg blundede lidt. Og så føltes det lige pludselig som om jeg.. faldt. Og det gav ligesom et sæt i min krop."
"Ja, det kender jeg godt." Mor vender næsen ned i bladet igen, og jeg ånder lettet op. "Lad nu være med at sove for dybt, husk vi skal skifte på Østerport."
Jeg læner mig tilbage i sædet, og prøver på at slappe af. Pinlig situation afværget. Udenfor glider forstæderne forbi. Jeg mærker at mine to fingre mellem benene er lidt fugtige, af væde som er trængt hele vejen igennem trussernes bomuldsstof.
"Goddag, må jeg have lov at se kort eller billet?"
Konduktøren kommer ind ad døren bag os og lirer sin remse af. Jeg tørrer de fugtige fingre af mod inderlåret, famler så i tasken efter mit rejsekort. Det er en midaldrende usoigneret mand, lidt fedladen, og med halvlangt grånende hår. Da jeg præsenterer kortet for ham synes jeg at han kigger lidt længere på mig end han havde behøvet. Måske er det bare noget jeg bilder mig ind. På den anden side, han ligner en mand der ikke får for meget. Og mellemrummet mellem mine bryster er synligt i sommerkjolens udskæring. Hvad mon han tænker? Fantaserer han om at gøre et eller andet ulækkert ved mig? Eller er jeg bare en uinteressant lille pige der er ude at køre tog med moar?
Jeg læner igen hovedet op ad væggen ved siden af mig. Der er nogle stationer endnu til Østerport. Skulle jeg gå på Messenger? Nej, de andre piger i klassen er i fuld gang med at forberede sig til Martins fest, og jeg orker simpelthen ikke at høre om det. Prøver at læse lidt i det forbistrede Anders And blad. Andersine er vred på Anders, og siger ´hrmmmpfff!´. Det er simpelthen så lamt. Jeg lader igen bladet falde ind over skødet, og fingrene glide tilbage mellem benene. Men jeg kan ikke genkalde billedet af det unge par, tanken om at den klamme midaldrende konduktør nu går og fantaserer om mig fylder på en eller anden måde for meget.
Jeg bevæger mig tøvende ud på baneterrænet, forsøger at genkalde mig hans anvisninger. Det virker for mærkeligt at de skulle have lagt kontoret her. Jeg kan ikke se andet end en lav træbygning, men den ligger godt nok der hvor han forklarede. Jeg føler mig usikker, og lidt som en idiot. Han skrev mig for 750 kroner. Jeg havde virkelig ikke regnet med at der ville komme kontrol på det tidspunkt. Da jeg ynkede mig, sagde han at jeg kunne kigge forbi kontoret, og så kunne de måske gøre noget. Jeg kunne godt tænke mig at gøre noget, har sgu ikke lige 750 kr. at give til DSB. Og endnu mindre lyst til at skulle fortælle mor at jeg har kørt på røven i S-toget. Så skuffet hun ville blive over sin lille pige. Så længe jeg ville komme til at høre for det. Nej, lad os hellere se lidt på det der kontor.
Jeg går op ad en trætrappe med tre trin, og åbner døren til skuret. Med det samme jeg træder ind kan jeg se at det er helt forkert. Det her er ikke et kontor, snarere en slags varmestue. Men konduktøren sidder der godt nok, den eneste person i lokalet. Det giver et ubehageligt sug i maven. Han kigger op fra sin avis, mønstrer mig først tvært, men så glimter genkendelsen i hans øjne.
"Øøøh, goddag.." siger jeg usikkert. "Er det her kontoret for.. øøh.." Ja, kontoret for hvad, egentlig? Eftergivelse af bøder for dumme teenagetøser?
"Åh, det var dig der kørte uden billet nede ved Emdrup i forgårs, ikke?"
"Joeh.. det var det."
"Og du synes ikke du skulle betale kontrolafgiften?"
"Altså.. hvis vi kunne gøre noget.. så ville jeg selvfølgelig gerne være fri?"
"Jamen det må vi jo så se om vi kan!" Han lader bemærkningen hænge i luften. Jeg er helt forvirret, er det mig der skal sige et eller andet nu?
"Jaøh.. men hvad kan man så øøh.. gøre?"
"Ja det er jo lidt et spørgsmål om hvad du er villig til!"
Nu er jeg helt sikker på at det er helt forkert. At jeg burde dreje om på hælen og gå ud af døren lige med det samme. Løbe, faktisk. Men jeg gør det ikke. Det er en form for nysgerrighed. Man hører jo om den her slags ting. Men hvordan ser det egentlig ud? Hvad har han tænkt sig at sige? Vil han prøve at retfærddiggøre sig selv, og i givet fald hvordan? Det gad jeg faktisk godt at se. Og det er jo ikke rigtig farligt endnu. Jeg kan sagtens nå at løbe ud af døren. Desuden er jeg stærk, selvom jeg ikke er så stor, og jeg ved et par ting om selvforsvar.
"Hvad mener du? Altså, villig til hvad?"
"Ja, det er jo det. Ville du for eksempel være villig til at vise mig dine bryster?"
Nå, mere avanceret var det altså heller ikke. Jeg føler mig næsten skuffet. Men jeg drejer stadig ikke rundt på hælen og går min vej. Der er trods alt 750 kroner på højkant. Og hvad gør det mig egentlig hvis han ser mine bryster? Vi er trods alt i 2022, ikke i 1922.
"Ingen billeder!" Dét er faktisk lidt vigtigt. Og meget 2022-agtigt.
Han holder hænderne op foran sig. Så fisker han sin mobil op af lommen, lægger den på bordet med skærmen nedad.
"OK!" siger jeg så, gør mig umage for at gøre stemmen klar og tydelig.
"Det er en god begyndelse. Det kan vi arbejde ud fra. Men der skal noget mere til. Ville du også lade mig røre ved dem?"
En stemme oppe i mit hoved siger nej! Det er for grænseoverskridende. Men jeg kan ikke rigtig forklare det for mig selv. Hvad sker der egentlig ved at han rører ved mine bryster? Vel ikke mere end ved at han ser på dem. 750 kroner er mange penge.
"Ja. Jo. Det er også OK." Min stemme er ikke helt så selvsikker mere, men jeg formår stadig at sige det højt og klart.
"Udemærket. Det begynder at ligne noget. Ville du mon også tage din nederdel af?"
Det gibber i mig. Jeg tænker igen på flugt og selvforsvar. Hvis jeg først begynder at smide tøjet er jeg sårbar. Jeg tænker i et par sekunder.
"Nej! Men jeg vil gerne løfte op i den."
Jeg har selvfølgelig gennemskuet hvad han har gang i. Han prøver at flytte mine grænser lige så stille, bid for bid. Men jeg fastholder overfor mig selv at det ikke gør noget så længe jeg selv kan trække en streg i sandet. Og det gør mig i princippet ikke noget at løfte op i nederdelen. Ikke mere end det gør at blotte mine bryster. Det afgørende bliver hvad hans næste træk er.
"Jeg tror vi er ved at finde hinanden. Ville du lade mig røre ved dig uden på trusserne?"
Jeg mærker min krop stivne. Her er grænsen vist. For selvfølgelig ved jeg hvor han har tænkt sig at røre ved mig. Men hvilken side af grænsen står vi på? Uden på trusserne, for 750 kroner? Ingen billeder, ingen film? 750 kroner. Et overgreb. Men stadig uden på tøjet. 750 kroner. Det er ikke sex. Måske ikke engang ubehageligt. 750 kroner. Men på en eller andet måde er det jo alligevel sex. 750 kroner. 750 kroner. 750 kroner..
"Ja.. ja, du må godt.. røre ved dem." Jeg stirrer ned i gulvet, min stemme er næsten uhørlig. Han fornemmer at han har nået min grænse, at han ikke vil komme videre.
"Udemærket. Det kan vi godt arbejde med. Kom herover!"
Jeg føjer ham, går langsomt hen til det lille bord som han nu har rejst sig fra. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige.
"Begynder vi nu?"
"Hvis du er klar?"
Jeg nikker langsomt, overvejer hvordan jeg skal gribe det an. Jeg har en let hvid nederdel på, ovenover en tætsiddende top med tynde skulderstropper. Jeg krænger stropperne ud over skuldrene, og trækker toppen ned indtil brysterne strutter frit. Han stirrer skamløst på dem. Selvfølgelig. Det var jo ligesom det der var meningen. Det knuger i maven på mig. Sådan føles det altså at være et offer. Et offer for hans magtmisbrug.
"De er flotte!" siger han anerkendende.
"Tak!" Komplimenten får det faktisk til at kilde en lille smule i maven på mig, selvom det er latterligt. Om et øjeblik vil han begynde at rage på mig. Og jeg kan ikke stikke af, medmindre jeg vil punge ud med de 750 kroner.
Han går rundt om mig, stiller sig tæt bag mig, rækker hænderne om, og omslutter ganske blidt mine bryster. Mærker forsigtigt på deres fylde og fasthed. Det er på en eller anden måde forvirrende. Jeg havde forventet grove, kluntede, ubehagelige gramserier. I stedet kæler han for mig som om jeg var et sjældent og nuttet dyr han lige havde opdaget. Eller måske en fornem violin der skal stemmes og stryges med stor forsigtighed og omhu. Samtidig kan jeg tydeligt fornemme hans ophidselse. Hans åndedræt er blevet tungere. Og det pirrer mig faktisk. At han begærer mig og min lille faste ungpigekrop. Det falder mig ind at jeg også udnytter ham. At jeg lige nu er en led bitch der bruger min krop og min - eller hans - seksualitet til at snyde DSB for 750 kroner. Vi misbruger begge to situationen til egen vinding, og det er faktisk ret frækt og også lidt ophidsende.
Efter et stykke tid stopper han med at kærtegne mine bryster, og stiller sig om foran mig igen. Han siger ikke noget, men viser med en håndbevægelse at det er tid til at gå videre. Jeg tager fat i nederdelen, samler stoffet i hænderne, får til sidst løftet det hele op, så mine trusser er blottede hele vejen rundt. Det er fine, glatte, mørkeblå silketrusser med blonder og en smule glans. Hvorfor har jeg egentlig taget dem på? Havde jeg en underbevidst forudanelse om det her?
Hans hænder rækker igen omkring mig, fingerspidserne stryger meget blidt over min bagdel, og det kilder lækkert igennem silken, mere end jeg måske synes det burde gøre. Hans fingerspidser cirkler over ballerne, udforsker deres buer. Så tagere han fastere om dem, ælter dem i bløde, rolige bevægelser. Jeg må anstrenge mig for ikke at stønne højlydt. Han skal helst ikke mærke at jeg er ophidset. Måske kan jeg slippe med at blive befølt på ballerne. Det ville være en lettelse. Tror jeg nok. Men et eller andet sted ved jeg godt at det er et naivt håb.
Efter et stykke tid lader han sine hænder glide omkring mine hofter, og begynder at kæle for mine trusser forfra, over venusbjerget. Tanken om hvad han nu er på vej til får det til at suge dybt i mellemgulvet, og jeg mærker fugten trænge ud i trusserne. Vil han kunne mærke det igennem dem? Mærke hvor liderlig den lille pæne teenagetøs er inde under sit fine undertøj? Han lader langsomt to fingre glide nedover venusbjerget i bløde cirklende bevægelser, lidt længere ned for hver omgang. Min krop er anspændt, dirrende, lysten vokser op i underlivet, det er forventningen der driver det, snarere end selve berøringen, der endnu ikke har ramt de rigtig kildne steder. Hvad end hans forhistorie er, så er han slet ikke nybegynder hvad det her angår.
Omsider lader han fingrene glide ind mellem mine ben, og jeg kan ikke holde en svag stønnen tilbage da de glider henover skamlæberne, stadigvæk udenpå det glatte silkestof, men det kilder så sindssygt dejligt at blive berørt igennem det. Jeg er ikke længere i tvivl om at han kan mærke hvor våd jeg er. Han registrerer også det lille sæt det giver i min krop da han trykker på klitten. Hans finger bliver hængende, pirrer den nysgerrigt, registrerer mine små tilbageholdte reaktioner. Den kildrende vellyst bevæger sig fra underlivet og ud i hele kroppen. Jeg ville ønske han holdt op. Jeg håber ikke at han holder op.
"Det er rigtig fint!" siger han til sidst, da hele min krop dirrer af ophidselse. "Du har holdt din del af aftalen, og jeg holder også min. Du behøver ikke at tage dine trusser af." Han holder en lille kunstpause. "Medmindre du selv har lyst til det."
Jeg hader ham! Det er galt nok at han tror jeg selv har lyst til at smide trusserne for ham. Men det er endnu værre at jeg faktisk HAR lyst. Virkelig. Meget. Lyst. Godt nok er der en stemme i mit hoved der råber at jeg har givet ham hvad jeg skulle, fået hvad jeg kom for, at jeg skal trække nederdelen ned og toppen op, og se at komme ud af døren. Men stemmen har ikke rigtig forbindelse til min krop. Jeg tøver i nogle sekunder. Så tager jeg fat med hænderne i hver side af trusserne, og krænger dem stille og roligt ned over hofterne, sætter dem helt ned om knæene, og hiver på ny op i nederdelen. Hans fingre glider ind mellem mine ben igen, mærker nu de drivende våde skamlæber direkte, glider op imellem dem, begynder at pirre mit indre nysgerrigt, søgende. Han rammer et eller andet sted der kilder helt vildt godt, og jeg kan ikke skjule min reaktion. Han begynder at pirre mig dér, små hurtige bevægelser, vedvarende. Min krop er porøs af lidenskab, jeg fornemmer knæene blive bløde under mig, er ikke sikker på at jeg kan holde mig stående ret meget længere. Stemmen i hovedet konstaterer opgivende at det er den helt forkerte slags selvforsvar jeg har lært.
"Det er virkelig meget fint!" siger han. "Vi behøver overhovedet ikke at bolle, hvis ikke du synes."
Stemmen i mit hoved skriger. Jeg skal trække de trusser op LIGE NU, og se at komme UD af den dør! Men stemmen er helt afkoblet fra den fysiske virkelighed. Min krop, ikke jeg, drejer sig rundt, trækker trusserne helt ned, og træder ud af dem så den kan sprede benene ordentligt, læner sig ind over bordet og støtter hænderne på det, så numsen strutter frækt bagud, ligesom hundens. Jeg skælver ubehersket af ophidselse, lyst og forventning. Først hører jeg lynlåsen i hans bukser. Så mærker jeg hans pik støde forsigtigt mod skamlæberne. Min krop tager fat om hovedet, fører det ind mellem skamlæberne, stemmer imod da han støder til, trænger op i mig, sprænger mig åben. Det gør lidt ondt, men det gør også utrolig godt, floder af lyst strømmer igennem kroppen, benene ekser under mig, han tager fat om mine hofter for at holde mig stående, støder dybere, dybere, dybere..
"Vågn op, sovetryne! Vi skal skifte nu!"
Mor har allerede rejst sig halvt op, og jeg mærker at toget er begyndt at bremse. Jeg prøver febrilsk at få samling på mig selv og mine tanker. To af mine fingre er langt oppe i skødet, filtret ind i mine trusser, og det kilder vildt, intenst og dybt. Det er en overvindelse at hive dem ud. De er drivende våde, jeg forsøger hektisk at tørre dem af på sædets grove stof. Toget stopper helt op. Min mor vinker utålmodigt af mig.
"Hvad laver du? Kom nu, vi skal over på en anden perron!"
Jeg rejser mig langsomt, lysten tindrer og kildrer i hele min krop, jeg må bevæge mig forsigtigt for ikke at udløse.. et eller andet. Jeg forsøger at gå med lidt spredte ben, så skamlæberne ikke gnider mod hinanden, men uden at vralte for meget. Gradvist fortager det sig, og jeg kommer op i fart, mens vi går op ad trapper, ned ad andre trapper, og min mor hele tiden skynder på mig. Så er vi nede ved regionaltoget. Der er selvfølgelig masser af tid. Perronen er ikke nær så fyldt som ovre ved S-toget, men der er alligevel nogle mennesker der vil ind i landet her i sommervarmen.
To veninder står og tager afsked med hinanden foran en af togets indgange. Den ene er høj og slank, med et flot, korngult, bølgende hår. Den anden er lille og tæt, mørkt småkrøllet hår der går langt ned over skuldrende. De krammer. Jeg lægger mærke til at den blonde lader sine hænder glide ned over venindens ryg, og klemmer til omkring hendes baller. Nå, sådan! Jeg kigger en ekstra gang på deres omfavnelse, så går vi ind i toget, finder igen vinduespladser, nu med et lille bord imellem os. Den gyldenblonde pige kommer ind i samme vogn, sætter sig skråt overfor mig, sender fingerkys ud mod sin kæreste. Så sætter toget igang, og vi er undervejs.
Mine øjne hviler dovent på hendes krop. Hun har et par løse råhvide elastikbukser på, dog ikke mere løse end at man kan ane konturerne af hendes bagdel indenunder. Frækt. Hendes top sidder helt tæt, og rundes af et par flotte fyldige bryster. Jeg kan ane brystvorterne gennem stoffet. Tænker på at den mørkhårede måske har kysset dem. Hvad mon sådan to piger egentlig gør? Bliver de ophidsede af at se på bryster, ligesom fyrene gør? Hvordan kæler de for hinanden? Og hvordan.. går de videre? Prøver at forestille mig de to i en tæt omfavnelse, de kysser, begynder at trække tøjet af hinanden. Så ser den lyshårede pludselig op, kigger lige over på mig, måske har jeg stirret lidt for længe og åbenlyst. Jeg vender blikket ud af vinduet, forsøger at gøre bevægelsen roligt, upåfaldende. Forstæderne flyver forbi, bliver til åbne solbeskinnede marker. Lidt efter ser jeg hende sidde med lukkede øjne og musik i ørerne. Mit blik hviler på hende igen indtil jeg tvinger det væk. Anders And bladet ligger på ny henover skødet på mig, og mine fingre er ligesom naturligt havnet nede imellem mine lår. Jeg mærker på trusserne, de er stadigvæk fugtige. Tænker at det altså blev lidt for meget der i S-toget, mens jeg forsigtigt lader en fingerspids glide ned over det fugtige bomuldsstof på det kildne sted.
"Nå, hvad synes du så om dem?"
Den lyshårede har pludselig slået øjnene op, og kigger direkte på mig. Jeg rødmer svagt, føler mig flov og skyldig over at stirre på hende. Samtidig gør spørgsmålet mig forvirret.
"Øøøh, synes om hvad?"
"Mine bryster, selvfølgelig! Nu har du stirret på dem i 20 minutter, så du må vel snart have dannet dig en mening."
Det gibber i mig, hvad har hun gang i? Hvor pinligt er det her lige? Så kigger jeg mig omkring, ser til min overraskelse at vi er de eneste mennesker tilbage i vognen, selvom der i hvert fald er en halv time endnu til endestationen. Udenfor er mørket faldet på. Vognen er en lille isoleret boble af lys i et uendeligt sort univers, hvor vi to sidder helt alene skråt overfor hinanden. Hun rejser sig, kommer hen og sætter sig yderst på sædet overfor mig, lige udenfor kanten af det lille bord. Uvilkårligt rykker jeg mig ud så jeg sidder lige overfor hende.
"Så hvad synes du?" spørger hun igen.
"Øøh, altså, de er da flotte. Jeg bliver helt misundelig!" Jeg prøver at sige det i et let, humoristisk, afvæbnende tonefald. Men jeg kan ikke lade være med at stirre på det stramt hvælvede stof der nu befinder sig mindre end en halv meter fra mig, de små men tydelige spidser fra brystvorterne.
"Du har ikke noget at være misundelig på. Dine kommer til at blive endnu flottere. Da jeg var 13 var de knap nok begyndt at vokse ud."
"Jeg er altså fyldt femten!" siger jeg igen.
"Virkelig? Okay!" Hun ser først lidt overrasket ud, sender mig så et sødt smil. "Så er du jo både lækker og lovlig!"
Det kribler lidt i maven på mig. Det er hendes flotte korngule hår, hendes bryster, hendes indbydende smil. Men også tanken om at hun synes jeg er.. lækker. At hun måske ligefrem er tiltrukket af mig.
"Jeg så dig.. tage afsked med din kæreste." begynder jeg forsigtigt.
"Ja, det gjorde du jo!"
"Bliver du sådan.. seksuelt ophidset af at se på kvinder?"
"Hvad tror du selv, søde?"
"Bliver du ophidset af at se på mig?"
"Måske!" siger hun i et drillende tonefald, stadig med det der smil spillende om munden. "Hvis du virkelig er fyldt femten, har du så været sammen med nogen?"
"Nej.. nej, ikke endnu."
"Men du kunne godt tænke dig det?"
"Ja! Ja, det kunne jeg. Der har bare ikke rigtig.. altså jeg har ligesom ikke.. fundet nogen endnu."
"Er du meget kræsen da?"
"Det synes jeg ikke. Måske er jeg bare lidt.. genert!" Min tilbageholdenhed forekommer mig pludselig latterlig og pinlig når hun sådan ser den udefra.
"Er det drenge eller piger du kigger efter?"
Jeg ville normalt have svaret drenge uden tøven, men et eller andet gør mig forvirret. Hendes brystvorter, hendes øjne, hendes smil, sommerfuglene i min mave der ikke vil holde op med at baske.
"Det.. ved jeg ikke helt endnu. Altså, jeg er jo kun lige fyldt femten!"
Hun rækker en finger ud, og rører mig forsigtigt på den bare hud lige under halsen.
"Da jeg var femten vidste jeg det allerede. Og det tror jeg også at du gør. Du har bare ikke helt erkendt det endnu." Mens hun siger det vandrer hendes finger ned over min brystkasse, indtil den når kanten af kjolestoffet, midt imellem mine bryster. Det kilder på huden, og længere ind i kroppen. Vi har uvilkårligt lænet os lidt frem imod hinanden, der er vel ikke mere end 15-20 centimeter imellem vore ansigter.
"Når du er sammen med din kæreste.. kysser I så?"
"Det kan du tro!" Hun smiler bredere, selvom jeg godt selv kan høre at spørgsmålet er herrelamt. Mit blik hænger ved hendes læber, de er fint buede, og en anelse fyldige.
"Rører I også ved hinandens bryster?"
"Mmm-hmm!"
"Og hvad.. gør I så? Altså hvordan gør man, to piger?"
"Vi gør mange forskellige ting. Har du lyst til at prøve noget af det?"
Det gibber i mig. "Hvad med din kæreste?"
"Hun har ikke noget imod at jeg gør en god gerning i ny og næ."
"En god gerning?"
"Som for eksempel at hjælpe en ung kvinde til at erkende at hun tilhører vores art." Det føles godt og lidt spændende at blive kaldt ´kvinde´ i stedet for ´pige´.
"Hvad ville du gøre ved mig.. hvis det nu var?"
Hun læner sig en smule tættere mod mig. Der er kun få centimeter imellem vore næsetipper nu.
"Har du prøvet at kysse nogen?"
Jeg tænker et øjeblik.
"Ja.. nej. Altså jo, men ikke sådan.. rigtigt!"
"Kunne du tænke dig at kysse på mig?"
Svaret giver næsten sig selv, mit blik er stift rettet mod hendes læber. Usikkert læner jeg mig frem mod hende, de er dejligt bløde og varme, og det kilder hele vejen ned i maven på mig. Vi trykker dem mod hinanden, jeg mærker hendes tunge komme frem, stikker min egen ud, tungespidserne mødes, nu kribler og krabler det i hele kroppen. Mit åndedræt bliver tungere, også hendes. Så trækker hun sig tilbage, retter kroppen op.
"Kom her, sæt dig ovenpå mig."
Jeg rejser mig tøvende, hvis jeg går videre nu vil jeg ikke kunne stoppe igen. I virkeligheden er det allerede for sent. Jeg sætter mig overskrævs på hende, med et sammenbukket ben på hver side. Hun sætter hænderne under min numse så jeg kan støtte lidt på dem, det er ret lækkert. Jeg kigger ned på hendes bryster der runder sig lige under min hage.
"Har du lyst til at røre ved dem?"
"Ja!" hvisker jeg, en smule stakåndet. Hun tager hænderne fra min numse, lader armene hænge ned langs siden så jeg kan krænge ned i hendes top indtil brysterne strutter runde og faste ud i den frie luft. Jeg lader fascineret mine hænder glide over dem, mærker deres bløde fylde, brystvorternes hårde spidser. "Uuuhmm." siger hun dæmpet. Jeg bukker hovedet nedad, omslutter en brystvorte med læberne, lader tungen spille mod den. Mærker små sæt i hendes krop, hører hendes åndedræt blive tungere. Efter lidt tid løfter hun forsigtigt mit hoved op igen, og kigger længe på mig med et ømt og kærligt smil. Det går pludselig op for mig at toget er standset, vi er ved en station, det er heldigvis ikke endestationen, men et par passagerer står af på perronen. I den oplyste togvogn må vi være synlige for enhver som kigger. Mærkeligt nok skræmmer det mig ikke, men gør mig tværtimod endnu mere ophidset.
Hun løfter sine hænder lidt, rækker dem ind under min sommerkjole, hendes fingre stryger pirrende op ad mine inderlår, op ad trusserne, frem og tilbage over skamlæberne. Jeg stønner tungt, kan næsten ikke være i det længere. Hun må kunne mærke gennem trusserne hvor våd og ophidset jeg er. "Hvad har vi her?" spørger hun drillende. Så læner hun sig ind imod mig igen, og hvisker svaret blidt i øret på mig mens hendes fingre fortsætter deres arbejde:
"En fræk og liderlig lille tøs med drivvåd kusse!"
Pludselig mister jeg kontrollen. Hendes kærtegn mellem mine ben, hendes dirty talk, den kildende fornemmelse af hendes hvisken i mit øre, jeg kan slet ikke styre det. Forsøger at vælte hende om på sædet netop som toget sætter i gang på ny, men det er alt for smalt, og vi tumler i stedet ud på gulvet i midtergangen. Det er køligt og lidt beskidt, men vi ænser det ikke. Jeg kravler henover hende, skræller elastikbukserne ned, derefter trusserne, helt ned så hun kan sprede benene ordentligt ud. Hendes behårede venusbjerg hvælver sig under mig, jeg omslutter hendes baller med hænderne, mærker deres fylde, ælter dem, rækker hovedet ned mod hendes saftige fisse. Men samtidig flår hun trusserne af mig, trækker mit underliv ned over sit eget hoved, lader tungen spille over min fisse. Hun er rutineret, finder min klit på få sekunder, søde ildtunger skyder igennem mig. Jeg er alt for kort til hende, kan ikke længere få hovedet ned imellem hendes ben. Men så bøjer hun underlivet opad og rundt, så hendes ben ligger ind over ryggen på mig, og hendes fugtige skød peger lige ind i ansigtet på mig. Jeg har stadig hænderne om hendes baller, bruger dem til at støtte og trække hende det sidste stykke ind mod mig. Spiller med tungen mod hendes skamlæber, jeg har aldrig prøvet det før, men jeg forsøger ikke at tænke, bare følge mine instinkter. Jeg finder hendes lille lystne bønne, pirrer den krapt med tungen, mærker hendes reaktion. Det er som om vi smelter sammen, hendes lyst strømmer over i mig, og min i hende. Hun udforsker mig med tunge og fingre, finder frem til mine gode steder, indeni, udenpå, mellemkødet, det følsomme område omkring røvhullet. Vildere og vildere bølger af lyst og ophidselse skyller igennem mig. Til sidst skælver hele min krop, på kanten af en forløsning jeg aldrig før har kendt til, hun holder mig der, længe, jeg når at tænke at jeg måske slet ikke kommer i mål, men så gør hun pludselig en hurtig bevægelse med de to fingre der er langt oppe i mig, en intens, vidunderlig krampe går gennem min krop, og jeg stønner og grynter dybt, højlydt.
"Men barn dog, hvad sker der med dig?"
Min mor har rejst sig halvt op i sædet, stirrer forfærdet på mig med åben mund. De andre passagerer kigger også på mig. Min hjerne er helt lammet. I hvert fald min bevidsthed. En eller anden ubevidst del arbejder til gengæld imponerende hurtigt. Jeg krummer min krop sammen ind over bordet, og krøller ansigtet i et forpint, lidende udtryk.
"Hhhnng! Jeg... ved ikke.. det gør pludselig helt vildt ondt!"
"Hvad gør ondt? Hvor gør det ondt skat?"
"I maven!" Jeg retter mig op, fastholder det lidende udtryk. Samtidig bliver jeg ildrød i kammen, kan slet ikke kontrollere det. Hold kæft hvor er det pinligt! Orgasme lige midt i regionaltoget. Kære gud, hvis du findes, og hvis jeg får held til at snakke mig ud af det her, så lover jeg.. et eller andet. Aldrig mere at onanere i offentlige transportmidler måske.
"Du er jo helt rød! Har du feber, lille skat?"
"Det.. tror jeg ikke. Jeg havde det fint for lidt siden. Det er bare maven der gør ondt."
"Det lyder som en madforgiftning." siger en af de andre passagerer. "Har du spist noget for nyligt?"
Jeg prøver at gribe åbningen og freestyle lidt.
"Jeg.. jeg havde en tomat med i skole, der smagte lidt mærkeligt. Det kan godt være den har været dårlig." For et syns skyld bukker jeg sammen igen, og stønner lidt forpint. Min mor er helt oppe at køre.
"Vi må stoppe toget, så vi kan få dig på hospitalet!"
Jeg skal aldeles ikke på noget hospital og undersøges af læger der vil konstatere at jeg intet fejler. Heldigvis får jeg hjælp af den anden passager.
"Hvis det er en madforgiftning skal hun bare have ro og fred, så går det snart over."
Min mor lader sig ikke pacificere uden videre.
"Jamen, skal jeg så ikke ringe til vagtlægen i det mindste?"
"Jeg tror bare jeg skal ud og sidde lidt på toilettet!" stønner jeg. Vi er heldigvis ikke så langt fra mormor. Hvis jeg bare kan trække den nogle minutter endnu er der håb om at faren driver over.
"Skal du kaste op?"
"Det tror jeg ikke, men jeg vil godt lige ud at sidde lidt."
"Jeg går med dig, skat!"
"Nej mor, det skal du altså ikke!" Jeg vifter hende af, mit omhyggeligt forpinte ansigtsudtryk får hende til for en gangs skyld at finde sig i det. Jeg bevæger mig ud på toilettet under de andre passagerers medlidende blikke. Lægger mærke til at pigen med det korngule hår stirrer nysgerrigt, koncentreret på mig.
Ude på toilettet får jeg tørret mine fingre og inderlår, og sidder stille i nogle minutter mens jeg pligtskyldigt udstøder små lidende lyde fra tid til anden. Toget standser ved stationen før mormors, sætter i gang igen. Jeg går tilbage i kupeen inden mor begynder at blive urolig. Siger at det går lidt bedre nu, og vi kommer af toget uden at der bliver ringet til vagtlæger eller noget. Mormor tager imod på stationen. Hun er min redningskvinde, rolig og snusfornuftig. "Hvis hun har dårlig mave så skal hun bare ind og ligge på gæsteværelset med en spand ved siden af sengen!" Min mor protesterer spagt, men mormor affærdiger hende. "Lad nu bare barnet være lidt i fred, så skal det nok gå!" Mormor, du er fandeme min helt!
Kort efter ligger jeg på gæsteværelset for nedrullede gardiner, med en gulvspand stående ved sengekanten. Jeg kan slet ikke komme mig over at jeg faktisk gjorde det der. At jeg overhovedet ikke kan styre mig selv, og skelne mellem fantasi og virkelighed længere. Nå, men i det mindste gik det ikke så galt som det kunne have gjort. Hvis mor havde fået mig på hospitalet.. jeg prøver at forestille mig hvor pinligt det var blevet, kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Alligevel bliver mine tanker ved med at kredse om det. Jeg trækker dynen op over hovedet, hvis bare jeg dog kunne sove lidt.
Overlægens kontor er rummeligt, et svært mørkbejdset egetræsskrivebord står i midten af lokalet. Bagved arkivskabe og skuffer, i hjørnet den obligatoriske skeletmodel, ovre langs væggen til højre for mig en briks i noget sort kunstlæder på justerbare metalben. Hun sidder ved skrivebordet, jeg sætter mig på stolen overfor. Hun er i fyrrerne, tror jeg, mørkhåret, et smalt ansigt med fine træk. Jeg tænker at hun nok var slank da hun var ung, men senere er hun vokset, man kan tydeligt ane barmens runding under den hvide kittel. Det gør hende faktisk kønnere, mere feminin, i hvert fald for mig at se. Men jeg er overrasket og lidt bekymret over at hun tager sig tid til at se mig. Jeg burde jo ikke fejle noget. Har de mon fundet et eller andet alvorligt som jeg ikke var klar over?
"Godmorgen Frederikke!" siger hun. "Har du sovet godt?"
"Ja, jeg har sovet rigtig fint."
"Udemærket!" siger hun og bladrer lidt i nogle papirer på skrivebordet. "Vi har fået alle dine prøvesvar nu, og de er alle sammen negative. Fra vores synspunkt er du fuldstændig sund og rask!"
"Jamen, det er jo bare dejligt." siger jeg og sætter et afvæbnende smil op. Jeg har faktisk ikke sovet særlig godt, har følt mig dybt pinlig og urolig for hvad den her historie kan føre til. Jo før jeg kommer ud herfra, jo bedre.
Overlægen ser mig direkte i øjnene med en alvorlig mine. Mit smil stivner.
"Frederikke, har du tænkt dig at fortælle mig hvad det her i virkeligheden handler om?"
"Øhh, hvad mener du..øøøh.. De..?" Hvordan tiltaler man egentlig en overlæge i 2022?
"Når vi får patienter ind med symptomer som ikke eksisterer i virkeligheden er det næsten altid fordi der er noget andet galt. Så jeg vil gerne vide hvad det handler om for dig? Har du nogle problemer som du måske har behov for at tale om?"
Jeg tøver, føler trang til at fastholde min historie. Men jeg føler også at hun ser igennem mig. Jeg ved jo ikke præcist hvad det er for prøver og analyser hun har foran sig, hvad de fortæller hende. Jeg kan ikke bare påstå hvad som helst længere.
"Har De.. du.. egentlig tavshedspligt i sådan en samtale her?" Jeg taler dæmpet, og lidt usikkert.
"Selvfølgelig, Frederikke. Du kan trygt betro dig til mig!"
"Altså, det er måske ikke så meget.. men her i den seneste tid har jeg bare tænkt rigtig meget på.. ja, på sex! Og har lyst til det.. nærmest hele tiden."
"Ja?" siger hun, som om det da var den naturligste ting af verden.
"Og så da vi sad i toget i går, altså min mor og mig, så kom jeg til at.. ja.. at onanere lidt." Tavshedspligt eller ej, det er en overvindelse at sige det.
"Jamen det lyder da dejligt!" siger hun med et imødekommende smil, og selvom bemærkningen kommer lidt bag på mig giver det mig også mod til at fortsætte.
"Og så blev det måske lidt for meget, og jeg fik.. en orgasme, der i toget. Jeg tror jeg spjættede lidt, og.. sagde en eller anden lyd. Og min mor troede jo at der var noget galt, og jeg havde ikke lige lyst til at sige hvad der i virkeligheden foregik, så jeg lod som om at jeg havde fået et maveonde."
"Og så lod du dig indlægge?"
"Jeg prøvede virkelig at forhindre det! Men min mor kan altså være ret umulig engang imellem."
Jeg fornemmer straks at den sidste bemærkning var en fejl. Overlægen er jo på mors alder, og har sikkert selv børn.
"Din mor er bekymret for dit helbred. Sådan er det at være mor. Det må du ikke lægge hende til last."
"Nej, det ved jeg godt.. men altså, situationen var jo bare så PINLIG!"
Hun stirrer igen alvorligt på mig i nogle sekunder.
"Frederikke, du må ikke skamme dig over din seksualitet! Det er en fuldstændig sund og naturlig ting i din alder." Hun smiler lidt igen. "Også i min alder for den sags skyld."
"Jamen.." begynder jeg spagt, hun må da kunne indse at jeg var nødt til at finde på et eller andet i den situation. Men jeg kommer ikke videre, for jeg ved jo at hun har ret. Det er ikke min seksualdrift der er noget i vejen med, og heller ikke min mor. Problemet er at jeg ikke kan snotte mig sammen til at gøre noget ved det. Jeg skulle jo aldrig have onaneret i det tog. Hellere været lidt modtagelig da Martin spillede op til mig. Martin, eller måske Emma, som kigger så længe på mig når vi er i bad efter idræt.
Overlægen tager ordet igen, nu med en bestemt mine, og en lidt hård undertone i stemmen.
"Hvis du endelig vil skamme dig over noget skulle du hellere skamme dig over at være her!"
"Hvordan mener du.. De..?"
"Jeg burde sikkert ikke sige det her, men hospitalsvæsnet er helt i knæ, fordi vores latterlige politikere ikke tør fortælle deres vælgere sandheden. Alene i det sidste halve år er tre af mine kolleger gået ned med stress. Tre! Så får resten af os endnu mere travlt. Vi har patienter med livstruende sygdomme der risikerer at dø fordi vi ikke når at behandle dem i tide. Og vi har andre patienter der får varige mén som de ikke havde behøvet hvis vi kunne have taget dem ind hurtigt nok. Helt ærligt, det sidste vi har brug for er patienter der først skal undersøges for sygdomme de ikke har, og derefter udredes for hvad der i virkeligheden er galt med dem!"
Jeg bliver ildrød i hovedet, og mine tæer krummer i skoene så det næsten gør ondt. Det her har udviklet sig præcist lige så pinligt som jeg frygtede. Min krop begynder at skælve, og jeg får tårer i øjnene, kan slet ikke håndtere det længere. Pludselig vælter det ud af mig.
"Jamen jeg BESTILLER snart ikke andet end at skamme mig! Jeg skammer mig over at jeg har lyst til sex, og over at jeg ikke tør at have sex. Og jeg skammer mig over at være lille og kikset og genert, og jeg skammer mig over min mor, og at jeg manipulerer hende og ikke værdsætter hendes omsorg, og at jeg får det danske sundhedsvæsen til at bryde sammen. Skam, skam, skam, men jeg kommer jo ikke VIDERE af det!" Jeg nærmest råber de sidste ord ud, mine øjne løber i vand så synet af overlægen flyder ud.
"Ja, det der ser vi rigtig meget af." siger hun roligt, hendes kølige professionalisme står i skærende kontrast til mit spontane følelsesudbrud.
"Moderne mennesker har utrolig svært ved at håndtere skyld og skam. I gamle dage havde en pige som dig jo sikkert fået nogle drøje rap over enden, og det havde nok været ledt og ubehageligt, men så var du også kommet videre. I dag, hvor det hele skal være så perfekt og ordentligt har man ingen steder at lægge sin skam og skyldfølelse, og så får det bare lov til at bygge sig op og op."
Jeg stirrer forbløffet på hende. "Så du.. De.. altså, siger De at jeg trænger til at få en endefuld?"
"Det er overhovedet ikke det jeg siger. Det var bare et eksempel. Der er masser af dårlige ting ved korporlig afstraffelse. Det er meget sjældent noget vi anbefaler."
Nu er jeg totalt forbløffet. "Vil det sige at I nogle gange.. anbefaler det?"
"Det er et terapeutisk værktøj i kassen. Det er det da. Men det er virkelig sjældent at vi bruger det. Og vi holder MEGET lav profil med det. Du kan selv forestille dig de historier medierne ville skrive."
Det kan jeg udemærket forestille mig. Men tanken har på en eller anden måde bidt sig fast i mit hoved. Måske fordi jeg er helt overvældet af al den her skamfølelse, og desperat for at komme ud af den. En endefuld? Intens overvældende smerte. Soning. Måske er det vejen frem. Men det er ikke kun det. Det har også noget at gøre med den rolige og myndige autoritet som overlægen udstråler. Og med den faste fylde i hendes underarme, og den moderlige runding i hendes barm.
"Så hvad skal der til for at I vil.. anbefale det?"
"Først og fremmest skal vi vurdere at det er en vej frem. Og patienten skal selv ville det. Altså, virkelig ville det. Der skal udfyldes en samtykkeerklæring."
Jeg tøver nogle sekunder. Da jeg taler gør jeg mig umage for at holde stemmen rolig, tydelig og klar.
"Jeg vil det! Jeg vil det virkelig meget! Der er så meget lort der kører rundt inde i mit hoved. Jeg tror det kræver en.. stærk oplevelse hvis jeg skal ud over det."
Hun kigger tænksomt på mig i nogle sekunder.
"Er du sikker på det? Du skal vide at det er nødt til at være ret ubehageligt, ellers virker det ikke."
Jeg er overhovedet ikke sikker, men på en eller anden måde ved jeg alligevel hvad jeg vil.
"Ja! Jeg er sikker på at jeg gerne vil forsøge det."
Hun rejser sig lidt tøvende, går over og roder i en af arkivskufferne bagved skrivebordet.
"OK, så skal vi bruge et eksemplar af formular 32-5B. Lad mig se, det er meget længe siden jeg sidst havde den fremme.. her!"
Hun lægger papiret på bordet foran sig, udfylder hurtigt nogle ting med kuglepen, skubber det så over til mig.
"Du skal skrive under på den nederste linje. Giv dig bare god tid til at kigge på det hvis du synes."
Mine øjne skimmer hurtigt hen over teksten. ´...samtykke til korporlig revselse over blottede endeballer´ og blabla. Jeg mærker et sug i maven. Lader kuglepennen svæve over den stiplede linje et par sekunder, så tager jeg mod til mig og skriver under. Lige idet jeg rækker papiret tilbage ser jeg at der øverst på siden er en krydsliste med lægefaglige begrundelser for behandlingen. Hun har afkrydset ´overdreven skyldfølelse´, men også noget mere som jeg ikke helt når at se, ´udredning´ af et eller andet.
"Udemærket!" siger hun. "Skal vi komme igang?"
Hun har rejst sig op, og går en håndbevægelse over mod briksen ved væggen. Jeg går tøvende derhen, det suger dybt i maven. Nervøsitet, men også en form for.. forventning.
"Læg dig op på maven!"
Jeg adlyder, lægger mig til rette på det kølige kunstlæder. Hun lægger en lille hård pude ind under mig, så min bagdel strutter lidt i vejret. Så løfter hun op i min sommerkjole, tager med to fingre i hver side af trusserne, og krænger dem ned så numsen er blottet. Den lille uartige møgtøs får den bare hale i vejret. Klar til at tage sin vejfortjente straf. Jeg skælver af nervøsitet, og min puls ræser afsted. Hun lægger en hånd over min lænd, på en gang både blidt og fast. Det beroliger mig en smule.
"Når jeg nu tager fat om et øjeblik, så husk at det er fuldstændig i orden at føle skam og ydmygelse lige nu. Og når vi er færdige så er vi færdige, og du er videre!"
Jeg nikker svagt, mumler samtykkende. Det føles på en eller anden måde rigtigt hvad hun siger. Hun lægger sin hånd på min venstre balle, mærker sig dens runding. Så løfter hun hånden, og et svidende slag smælder mod huden. Hun gentager roligt proceduren på den højre balle. Jeg kan allerede mærke en varm snurrende fornemmelse brede sig i dem, og det er som om et eller andet løsner op i maven på mig.
Hun begynder at smække mig kontinuerligt, det svider og brænder, hun sætter tempoet i vejret og gør slagene fastere, sætte tre-fire stykker ad gangen på hver balle, så den svidende smerte kan bygge sig op. Jeg forsøger at gå ind i skammen og ydmygelsen, mærke på den, acceptere den. Men smerten i min ende vokser mere og mere, bliver overvældende, altgennemtrængende, skyller skam, skyldfølelse og alle andre tanker og følelser ud af hovedet. Jeg begynder at klynke og vride mig over briksen, hendes faste hånd over lænden holder mig på plads. Jeg ved ikke præcist hvor længe det varer, efter et par minutter eller noget er jeg helt inde i en smerteboble uden fornemmelse for tid og sted. Da hun omsider holder op ligger jeg skælvende og stakåndet på briksen, min bagdel føles kæmpestor og brændende, min krop gennemstrømmes af et kæmpe adrenalinrush. Men jeg skammer mig ikke længere.
"Hvordan har du det nu, Frederikke?" spørger overlægen.
"Jeg.. det gør ret ondt. Men jeg har det også.. bedre. Med mig selv. Jeg føler mere.. ro." Min vejrtrækning er stadig hektisk, og jeg famler for at sætte ord på mine følelser. Det er rigtigt at jeg føler en form for ro, men der er også noget andet, en sitrende spænding som bliver mere og mere tydelig efterhånden som smerten i bagdelen trækker sig tilbage.
"Må jeg spørge om du også føler dig erotisk opstemt?"
Spørgsmålet rammer dybt. Det går pludselig op for mig at det er lige præcis det jeg gør.
"Ja. Jeg er faktisk MEGA LIDERLIG!" stønner jeg sagte.
"Udemærket. Jeg tror vi er godt på vej til at få udredt din seksualitet." Selvfølgelig! Det var dét der stod på formularen!
"Hvis jeg skal gå videre til vaginal stimulering skal vi strengt taget udfylde en ny samtykkeerklæring. Men hvis du ønsker det kan vi godt gå videre nu, og så ordner vi papirarbejdet bagefter?"
Min stemme er dyb, hæs og guttural. "Gør det, nu! Jeg skriver under på hvad som helst!"
"Glimrende!" siger hun, går over og åbner en ny skuffe. "Så skal jeg lige høre, er din mødom intakt?"
"Øøh, ja, jo, det er den!" Den gamle mand i varmestuen tog den jo faktisk, men det skete måske ikke helt i virkeligheden.
"Godt, så skal vi bruge vibrator nummer to. Det danske sundhedsvæsen giver sig ikke af med at deflorere unge jomfruer!"
Hun kommer over til mig med vibrator nummer to i hånden. Den ligner nærmest en champignon med et stumpt rundet hoved, og en meget kort stilk. To små tapper stritter ud fra stilken. Der er også en fjernbetjening.
"Prøv at sprede benene ud."
Jeg spreder benene så knæene går ud over siden af briksen. Der er nogle små aflange puder monteret parallelt med lejet i en lidt lavere højde, som jeg kan støtte knæene på. Min fisse og mit røvhul strutter indbydende i vejret nu, og jeg kommer igen til at tænke på hunden. Overlægen sætter vibratoren på plads, champignonshovedet presser sig ind mellem skamlæberne, men uden at nå op til mødommen. Hun sætter den så de to små tapper stimulerer henholdsvis klitten og mellemkødet. Det giver allerede små sæt i min krop. Så begynder hun at bruge fjernbetjeningen, og vibratoren kommer til live med en brummende lyd. Det kilder dybt, intenst. Hun kan justere både styrken og frekvensen af vibrationerne. Hun prøver sig frem med frekvensen, finder et punkt hvor den ligesom passer med en rytme der ligger dybt i min egen krop. Tunge lystbølger går igennem mig, bygger sig op, som om min krop og vibratoren er ved at gå i selvsving. Så begynder hun at skrue op for styrken af vibrationen. Lystbølgerne spreder sig ud i hele kroppen, og det er som om jeg på en eller anden måde er løsnet op, og modtagelig for stimuleringen og nydelsen på et dybere plan. Jeg begynder at skælve, spjætte og klynke, næsten som da jeg fik endefuld for lidt siden. Lysten er meget intens nu, den bygger op, og bygger op, lidt som da jeg lå på gulvet i toget med den lyshårede pige, bare endnu vildere, noget kæmpestort nærmer sig, vokser inden i mig.
Hun lader igen sin hånd stryge over min bagdel, mærker efter hvordan ballerne former sig i den nye stilling. Min hjerne er spaghetti, jeg fatter først hvad hun har for da det første slag smælder, og sender et elektrisk stød hele vejen op igennem min rygsøjle. Det næste får mit underliv til at eksplodere, derefter følger eksplosioner overalt i kroppen mens slagene regner ned over min ende. Jeg opløses i en sky af små bitte Frederikke-atomer der spreder sig ud i et uendeligt tidløst univers af lykke, for så langsomt at samle sig igen til en slap ungpigekrop der gennemstrømmes af et tungt og dovent velvære som strækker sig helt ud i hårrødder, fingre og tæer.
En stribe af lys viser sig i gæsteværelsets dunkle halvmørke, min mors ansigt dukker frem i døren.
"Hvordan har du det, skat?"
Jeg når lige at hive dynen op over mig, forsøger igen at samle tankerne. Mine fingre, inderlår og lagenet nedenunder er alt sammen drivvådt, som om nogen havde sjasket vand udover. Tænk at den latterlige og groteske fantasi kunne lave så meget ravage. Mor skal helst ikke for tæt på nu.
"Det går.. bedre. Jeg tror det er ved at gå over. Jeg er sikkert frisk i morgen!"
"Er du sikker? Det lød som om du havde ondt lige før?"
"Hmm, det ved jeg ikke. Jeg tror at jeg sov lidt. Måske har jeg drømt et eller andet, og vendt mig, eller sagt noget i søvne."
"Tror du ikke mor skulle prøve at tage din temperatur?"
Mor skal aldeles ikke tage min temperatur. Den må mindst være fyrre grader, eller måske halvtreds. Jeg ville ryge lige direkte på intensiv. Og det danske sundhedsvæsen ville gå under.
"Nej mor, jeg har ikke feber. Jeg tror bare jeg skal prøve at sove lidt mere."
"Er du helt sikker?"
"Ja, mor. Jeg har det altså virkelig meget bedre nu!"
Erotiske noveller skrevet af Anonym
(5 inkluderer tvang)