I løbet af de næste dage forsøgte hun flere gange at arrangere, at hun og Hans kunne mødes inde i skoven, men det lykkedes ikke. Efterhånden som dagene gik blev hun igen rastløs, og det var ikke bedre af, at hun nu vidste, hvad der kunne udløse spændingen i hendes krop. De høstede stadig på deres egen mark. Hendes og Hans" familie hjalp hinanden med at høste, og i morgen skulle de høste på en af herremandens marker, sammen med de andre fæstebønder. Mon han ville være der? Hun fortabte sig i et drømmesyn om hans stærke muskuløse krop og kunne mærke, at hun blev varm og våd mellem benene.
Hun havde ikke set ham siden den morgen, hvor hun havde mistet sin mødom. Hun vågnede brat op af sine dagdrømme, da faderen bad hende bestille noget. Rødmende samlede hun nogle strå op og samlede dem i et neg. Da hun vendte sig om, så hun, at Hans stod og kiggede lystent på hendes bagdel. Hun kunne se, at der var en bule i hans bukser, og hun smilede til ham, mens hun tænkte: "Snart".
Næste dag var de mange bønder, der høstede på den store mark. Det var hårdt slid, men Marianne gik og glædede sig til at herremanden forhåbentlig ville ride forbi, for så ville hendes fader bede hende om at gemme sig, og så ville hun sørge for, at Hans kom med! Hun rettede sig op og tørrede sveden af panden med den ene arm, mens hun kiggede hen mod en gruppe landarbejdere, der nærmede sig. Han var med. Hun blev hed i kroppen, da han blinkede til hende. Glemt var Hans, og hun mødte landarbejderens blik flere gange i løbet af de næste timer.
Pludselig kom faderen hen til hende og bad hende om at løbe ind i skoven, for nu kom herremanden ridende. Faderen havde hele dagen kigget sig over skulderen for at advare hende i tide. Hun samlede op i kjolen og løb over mod skovbrynet. Skjult mellem træerne satte hun sig på knæ og kiggede ud på sceneriet foran sig. Han så nu godt ud ham herremanden - selvom han selvfølgelig var gammel.
Hun udstødte et gisp og vendte forskrækket hovedet, da hun mærkede et par hænder på sin bagdel. Det var landarbejderen, der var fulgt efter hende ind i skoven. Han smilede til hende, imens han trak op i hendes kjole, så hendes baller lå blottede foran ham. Hun lod det ske og ventede med tilbageholdt åndedræt. Han æltede hendes baller og bad hende sprede benene en anelse, så han bedre kunne komme til. Hans fingre gled ned mellem hendes ben og fandt igen knoppen og masserede den. Hun kunne mærke, at hun blev våd og hed mellem benene, og lidt efter kunne hun mærke, at han prøvende stak én og så to fingre op i hende.
Våd og villig som sædvanlig, drævede han og kørte fingrene frem og tilbage. Hun stønnede, og hendes fingre greb fat i mosset i skovbunden. Hans fingre forsvandt og efterlod et tomrum, men hun kunne høre ham rode med sit tøj og vidste, at tomrummet snart skulle blive fyldt ud. Et øjeblik spændtes hendes krop i erindringen om smerten, der fulgte med sidste gang, men så slappede hun af igen.
Han spredte hendes nederste læber, og i et langt hug var hans pik i bund. Hun gispede og udstødte et grynt. Det gjorde ikke ondt, men hun blev et øjeblik overrasket over styrken, han trængte ind i hende med. Hun mærkede hvordan han tog et fast tag om hendes hofter, så han kunne styre hendes krop, som han trak hurtigt og hårdt frem og tilbage over sin hårde pik. Hun tog et fastere tag i skovbunden, så hun ikke mistede balancen. De stønnede begge to.
Hun havde aldrig set sine forældre gøre det på denne måde, men det var ikke dårligt. Det var som om hun blev fyldt helt ud, når han hamrede pikken op i bunden af hendes grotte. Lystfølelsen steg og steg i hende, og hun måtte bide sig i læberne for ikke at skrige, så de derude på marken kunne høre hende. Hun kiggede op et øjeblik og så, at herremanden var på vej væk fra marken, og at hendes fader kiggede ind mod skoven, for at finde hende og gøre tegn, så hun kunne komme ud og arbejde videre. Hun håbede ikke han kunne se hende, han ville slå både hende og landarbejderen ihjel, hvis han så hvad de lavede.
Stønnende lukkede hun øjnene, så hun kunne koncentrere sig om lystfølelsen, der samlede sig i underlivet. Om så herremanden selv kom hen til dem, så kunne og ville hun ikke stoppe nu, hvor udløsningen var så nær. Landarbejderen havde sat tempoet op, og hans pik gled som et stempel ud og ind af hende. Pludselig kom han med en lavmælt brummen, og hun kunne mærke, at han eksploderede inde i hende. Hun klynkede skuffet, men han stødte tungt nogle få gange mere, og så kom hun selv i en rystende orgasme, så hun faldt sammen på albuerne med panden hvilende ned i mosset. Hivende trak hun efter vejret og mærkede, at han gled ud af hende, gav hende et let klap på den ene balle og forsvandt.
Da hun havde sundet sig nogle minutter, kiggede hun ud på marken og så, at han allerede var i gang med at høste. Hun kunne se på sin faders holdning, at han var både vred og bekymret over, at hun endnu ikke var kommet ud af skoven. Hun rejste sig op, rettede på kjolen og børstede mos og kviste af sig, hvorefter hun gik ud i solen. For sent opdagede hun, at sæden løb ud af hende og ned af lårene. Sidste gang havde hun badet bagefter, men med hendes manglende erfaring havde hun ikke tænkt på, at hun skulle tørre sig. Nu var det for sent, for hun var synlig for alle ude på marken. Hun rankede sig og gik på lidt stive ben hen til sin plads.
Hos herremanden Del 3
Høstarbejdet var overstået, landarbejderne rejst videre, og Hans var kommet i lære hos smeden inde i byen. Nu var der gået flere uger, og hun mærkede længslen i kroppen næsten som en fysisk smerte. En dag skulle hun hente nogle urter hos den gamle Maren, der boede alene ude i skoven. Nogle betragtede hende nærmest som en heks, men hun var venlig og rar og gjorde ingen fortræd. Hun havde forstand på lægekunst og helbredende urter og var tillige synsk.
Herremanden lod hende bo i huset i skoven - hun var ikke farlig, og der var ikke så megen sygdom hos bønderne, når de tog hendes urter. De betalte hende med mad, og på den måde overlevede hun. Marianne syntes, det var spændende at besøge hende. Hun kom der ikke så ofte. Heldigvis var de meget sunde i hendes familie. Maren kiggede op på Marianne, mens hun fandt urterne frem. - "Nå min pige, du kunne nok ikke vente. Du har smagt på den forbudne frugt!" Marianne kiggede først uforstående op på hende og rødmede derefter dybt, da hun forstod hvad den gamle kone mente. - "Hm... hun ser jo godt ud og vil snart ende i herremandens seng." Maren mumlede til sig selv og nikkede, mens hun kiggede på hende, og Marianne følte det, som om hun så lige ind i hendes sjæl.
"Du har stærke lyster min pige. Nogle gange er det godt - nogle gange ikke så godt. Jeg er lidt i tvivl i dit tilfælde. Jeg kan ikke se så meget." Hun nikkede igen og lagde hovedet på skrå. - "Du må selv finde vej, men først skal vi hjælpe dig, så du ikke farer vild." Hun nikkede igen og gik hen til et skab og tog nogle urter frem og begyndte at brygge en te. Marianne sad som forstenet. Hvad mente hun? Hun kiggede nervøst hen på Maren, der så gennemborende på hende. - "Ja, den tanke må man aldrig glemme, når man dyrker kødets lyster," sagde hun og rakte et krus frem mod Marianne. - "Drik dette og din krop vil skille sig af med det uønskede. Jeg kan se, at du har stærke drifter, så jeg pakker en pose til dig, så du ikke kommer i ulykke. Lav en drik af disse urter hver fuldmåne, så skal det nok gå. Og kom så her til gamle Maren når der ikke er mere tilbage."
Marianne drak lydigt teen, takkede for urterne, gav Maren hendes betaling og skyndte sig hjem. Ugerne gik begivenhedsløst forbi. Flere gange søgte hun ned til søen. Det var nu så koldt i vejret, at vandet var iskoldt, men hun tog indimellem en svømmetur for at svale sig selv af. For det meste lagde hun sig i græsset, lukkede øjnene og forsøgte at fremkalde oplevelserne med landarbejderen. Så krammede hun sine bryster, nev i brystvorterne så de strittede og bragte den velkendte sitren, der løb ned mellem hendes ben. Hun trak op i kjolen og spredte lårene, så den kølige efterårsvind kunne køle heden, der pulserede mellem benene, dog oftest uden den store virkning. Hun fandt knoppen og gned den, fugtede fingrene nede i den våde grotte og gned den igen. Hendes underliv begyndte at vugge op og ned i sin egen rytme, og hun gned knoppen og stak en finger ind i grotten og kørte den ind og ud.
Der gik aldrig lang tid, før hun følte orgasmen rulle i kroppen. Det var dejligt, og hun bragte oftest sig selv til udløsning mange gange, før hun på rystende ben gik hjem igen. Så var hun mæt et par dage, men det var en hul fornemmelse. Der manglede noget. Hun blev mere og mere frustreret og gik og tumlede med nogle tanker om herremandens seng, som Maren havde snakket om.
Efterhånden som tiden gik og hun opvejede sine muligheder blev tanken om at blive herremandens frille mere og mere tillokkende. En dag op mod jul overhørte hun en samtale mellem forældrene. De mente, det var på høje tid at finde hende en ægtemand, og at det skulle være Anders. Marianne troede ikke sine egne ører. ANDERS!! Han var bestemt ikke, hvad hun forestillede sig om en kommende ægtemand. Nej!! Aldrig i livet om hun ville giftes med ham. Han var en ca. 35 årig mand, der efter hustruens alt for tidlige død var alene med 3 børn. Hun listede sig af sted, så de ikke opdagede, at hun havde lyttet.
I de efterfølgende dage kørte tankerne rundt i hovedet på Marianne. Hun ville under ingen omstændigheder giftes med Anders. Hun så for sig et liv med evig slæb, mange børnefødsler. Som snart 18 årig drømte hun heller ikke om at blive reservemor for 3 halvstore børn.
Et par dage før jul var hun med faderen i byen for at købe ind til juleaften. Vejen var lang og det var koldt, men det var altid spændende at komme lidt ud. Mens de gik hjem ad de sneklædte veje, begyndte faderen at tale om Anders og de fordele et ægteskab med ham ville give hende. Hun turde ikke sige sin fader imod, men hun var fuld af trods. Faderen havde så travlt med at overtale hende, at han ikke bemærkede kanen før det var for sent at gemme sig. - "Tag hætten godt ned over hovedet pigebarn," nåede han at sige, inden han vendte sig om mod herremanden, der stoppede, da han nåede op på siden af dem.
Faderen kunne ikke så godt undslå sig at hilse på og snakke med ham. Det var en ære, at han standsede. Han kunne jo blot være kørt forbi. Marianne handlede instinktivt imod faderens ordre. Hun tog ikke hætten over hovedet og kiggede direkte på herremanden, hvis blik hurtigt fangede de lange lyse lokker og glimtet i de grønne øjne. Han nikkede anerkendende til hende og sagde smilende til hendes fader, at han ikke vidste af, at han havde sådan en smuk datter. Som i slowmotion vendte faderen sig om mod hende med bestyrtelse i blikket.
Da de kom hjem rasede faderen, og moderen græd. - "Min gud pigebarn," sagde faderen igen og igen. - "Du har bragt dig selv i ulykke." Men for Marianne var det ingen ulykke. Efter herremandens ordre skulle hun 2. Juledag starte i tjeneste på godset. Hun var nok klar over hans motiver for at kalde hende derop, men hun var mere end parat. Og forældrene talte ikke længere om giftermål med Anders.
Hos herremanden Del 4
De første par dage på godset var forvirrende. Marianne fik udleveret en uniformskjole og undertøj, noget hun ikke var vant til at gå med. Hun følte sig meget fin i det flotte tøj, selvom stoffet var stift og groft. Hun skulle være stuepige og gøre rent og holde ild i kaminerne. Det var hårdt arbejde, men det var hun vant til. Oldfruen vogtede over hende som en høg og forglemte ikke et øjeblik til at fortælle hende, at hun kun var der fordi herremanden havde kastet sine øjne på hende, og at hun ikke skulle forvente særbehandling af den grund. Der havde været mange unge piger før hende, og der ville komme mange andre efter hende, så snart han blev træt af hende, eller hun blev med barn.
Marianne sendte en venlig tanke til Maren og tænkte, at det sidste blev det ikke, så måtte hun bare sørge for, at han ikke blev træt af hende. Der gik nogle dage før hun fik et glimt af herremanden og hans familie. Hustruen så kedelig ud, og sønnerne på omkring 15 og 18 år var kun hjemme på juleferie fra kostskolen.
Hun delte værelse med en af køkkenpigerne - en meget undseelig og genert pige, der ikke var særlig snakkesalig. De havde et lille bitte kammer oppe under loftet, men det var luksus for Marianne, for der var akkurat plads til to senge og to natborde. Hun havde aldrig haft sin egen seng og sin egen dyne.
Den tredje nat vendte hun sig i sengen, irriteret på sin lillesøster, der blev ved med at trække dynen over til sig selv. Hun trak dynen til sig og udstødte et protesterende grynt. Dynen blev trukket til side igen, og hun slog irriteret øjnene op - og kiggede lige op i herremandens ansigt. Han sad på sengekanten og morede sig over hende i skæret fra kærten på sengebordet. Hun lå ubevægelig i sengen kun iført sin særk. Han rakte ud og lod langsomt en hånd glide op af hendes lår og op under særken, som han trak med op.
Snart lå hun med underlivet blottet for ham, og hans hænder spredte behændigt hendes ben og søgende fingre fandt vej til hendes midte. Hun sank et par gange og kiggede over på køkkenpigen, der sov rævesøvn med halvt åbne øjne. Det var ikke sådan, Marianne havde forestillet sig det første møde med herremanden. Hun var ved at blive grebet af panik. Det kunne da ikke være hans mening at tage hende her foran hendes værelseskammerat! Hun ville sige det til ham, men i det samme rejste han sig op, tog slåbrokken af og lagde sig ovenpå hende. Hun blev naglet fast til sengen af hans vægt, mens han trak op i natskjorten for at finde pikken frem.
Hun trak vejret i stød, men denne gang var det af ren panik og på ingen måde lystfølelse! Hun ville skrige til ham, at han skulle lade være og skubbe ham væk, men hun turde ikke og kunne desuden ikke rokke sig under hans vægt. Hun mærkede, at han lagde pikken til rette foran hullet, og da han trængte ind i hende, følte hun kun smerte, fordi hun ikke var parart - nærmest ligesom første gang. Hun jamrede og gispede og sendte et hurtigt blik over på køkkenpigen, der stirrede på dem med vidt åbne øjne og mund. Herremanden begyndte at støde dybt og hårdt ind i hende, mens han brummede højlydt ved hvert stød. Hun følte en brændende smerte i underlivet, og hendes hænder knyttedes om lagenet på hver side af hende. Han gryntede og bed hende i halsen og famlede ved hendes bryster. Hvor lang tid der gik før han fik udløsning vidste hun ikke, men det føltes som en evighed. Smerten fortog sig lidt efter lidt, men ydmygelsen sad stadig i hende, lang tid efter han var gået.
Hun rullede over på siden med ryggen til køkkenpigen og trak dynen tæt omkring sig. Næste morgen vågnede hun med en kraftig hovedpine. Hun havde ligget vågen det meste af natten og tænkt på, hvordan hun kunne få vendt situationen til sin egen fordel. Det var ikke hendes mening, at hun nærmest blev voldtaget foran køkkenpigen. Åbenbart var han ikke vant til, at elskovsakten var en fælles oplevelse, men trods hendes ringe erfaring var det ikke desto mindre hvad hun havde tænkt sig at lære ham, og jo før des bedre..
Erotiske noveller skrevet af AnonymHistorien er rettet af hans53