denne historie er fiktion - jeg har ingen erfaring på emnet jeg skriver blot ud fra en sandsynligvis meget urealistisk fantasi. venligst ikke skriv beskeder til mig, har du noget at sige kan du tilføje en kommentar i bunden - mange tak
“Fra tvivl til overgivelse i bdsm klub"
Jeg læser den sidste besked igen.
"Vi mødes i kinkclub kl. 20:00 – glem ikke min regel. Vi ses.”
så simpelt kan det skrives. Som om det ikke er noget stort, vildt og voldsomt nervepirrende, men det er det! jeg har aldrig haft en herre før. aldrig været i en BDSM-klub. Det var bare en lille fantasi i mit hoved. Jeg ved godt, at jeg selv oprettede min scor-profil , men jeg troede da ikke, jeg ville finde en så behagelig mand, en der slet ikke gjorde fantasien farlig og skamfuld. men bare naturlig. Og nu står jeg her med tøjet spredt ud over sengen. Jeg har prøvet alt for mange sæt, og det hele føles forkert: for meget, for lidt, for afslørende, bare alt for forkert.
Mit blik lander på min blå yndlings nederdel, jeg ved, at jeg gerne vil have den på, men jeg tør ikke. Den går knap nok under ballen, og ifølge hans regel må jeg ikke have trusser på. Det føles alt for blottende. Jeg tager nederdelen og en sort top på, vender ryggen til spejlet og bukker mig lidt frem. Jeg elsker sættet, men jeg kan simpelthen ikke undvære mine trusser, så jeg vælger at gå hen i skuffen og finde et par, der passer til min bh. Måske gør det ikke så meget, når han ser hvor flot et sæt det er.
jeg går ud i min entré og tager jakke på. Hele min krop er urolig, det trykker i brystet, og jeg ryster lidt. ´Det er ikke for sent at blive hjemme!´ Alligevel tager jeg sko på og går ud. Jeg får tændt bilen og kører af sted. GPS´en siger 45 minutter, og uden at kunne forklare hvorfor, går turen egentlig meget stærkt, som om panikken var forsvundet – lige indtil jeg kører ind i Skive. "Det er aldrig for sent at vende om!"
Jeg holder på parkeringspladsen – kl. 19:30. Jeg besluttede mig for at komme tidligt, så jeg kunne se stedet inden han kom kl. 20:00.
Da klokken er 19.35, sidder jeg stadig i bilen. ‘gå nu ind med dig! Det er bare en klub!’ ´Der sker ikke noget!’ og 30 sekunder senere er jeg på vej mod indgangen.
jeg får tjekket ind, lægger mine ting i et skab og bevæger mig hen til baren. Klubben åbnede kl. 19:00, og der er allerede mange mennesker. Jeg prøver så vidt muligt ikke at virke ny og utilpas, men jeg ved slet ikke, hvor jeg skal kigge hen, eller hvordan jeg skal stå, og der går ikke mange minutter, før en bartender kommer hen og spørger, om det er min første gang. Jeg rødmer en lille smule: ‘Er det virkelig så tydeligt?’ Han er meget flink og fortæller mig, at der er ingen grund til panik, men han forstår det godt. Jeg bliver tilbudt en rundvisning og tager glædeligt imod, så han finder en kollega, der viser mig alle rummene og fortæller mig om reglerne.
Da jeg kommer tilbage i baren, kigger jeg på klokken. Jeg havde slet ikke tænkt over tiden; klokken er 20:10 og en lille frygt spreder sig i mig! Vi aftalte kl. 20:00, og jeg fik ikke skrevet, at jeg var her, inden jeg gik ind! Mon han tror, at jeg ikke er kommet?
Ligesom jeg har tænkt tanken, får jeg en vild følelse i kroppen. Han står bag mig; jeg kan fornemme det, og jeg er ikke i tvivl om det. Jeg vender mig om, og der er han! Mit blik rammer hans, men det falder hurtigt igen. Hold nu op, hvor er han en flot mand!
med den roligste stemme siger han pænt “hej” og jeg får sagt "hej" meget forsigtigt igen.
“Havde vi ikke aftalt kl. "20:00?"
da han har sagt det føler jeg at står helt forkert, mine hænder ved ikke hvor de skal være. Jeg flytter vægten fra det ene ben til det andet et par gange, og kigger stadig ned.
"Undskyld." "Jeg var på rundvisning og havde ikke set klokken.”
Mon han kan fornemme min nervøsitet?
Denne gang taler han i en lidt koldere tone: “Kig på mig.’’
Jeg gør som han siger, og ser, at hans blik vandrer op og ned af min krop. Mon han kan lide det tøj, jeg har valgt?
“Stil dig hen for bordenden derover.”
Jeg kigger og ser, at der sidder nogle folk rundt om det bord, han peger på. “Det er jo optaget,” får jeg sagt med en spørgende tone.
“Det ved jeg." Jeg sagde ikke, at du skulle sætte dig ned. "Stil dig ved bordenden!”
Min krop bliver spændt, tankerne løber af sted, mine hænder ryster, og jeg tøver et kort øjeblik. Langsomt begynder jeg at bevæge mig, mens han står stille. Jeg når hen til bordet og kigger ikke på dem, der sidder der. Jeg vender ryggen til dem og kigger på ham. Han har et lille smil på læben, kigger på mig og kommer så helt tæt på og hvisker i mit øre.
“Vend dig om, hænderne på bordet."
Mine øjne bliver store, og jeg bøjer hovedet ned og kigger fortvivlet fra side til side i angst. Jeg er en virkelig genert person, og bare det at stå ved bordet får det til at trykke i brystet. Efter hvad der føles som flere minutter, men nok var nærmere 10 sekunder, gentager han sig selv.
"Vend dig om, hænderne på bordet - nu!"
jeg får vendt mig om, stadig med blikket i gulvet og placerer mine hænder, Jeg mærker med det samme, at min nederdel rykker lidt op da jeg skal bukke mig ned for at nå bordet. åh nej... nej, nej, nej… Mon han se, at jeg ikke fulgte hans regel? imens jeg står der i min egen paniske verden, går det op for mig, at han snakker med dem, der sidder foran os. De er hans venner. Han fortæller dem, at jeg er en ny veninde han har med, og at det er min første gang, så han må nok hellere være lidt sød. De smiler anerkendende, og da han taler igen, kan jeg mærke, at han kigger på mig imens
“Og dog, hun står jo ikke sådan her for sjov.”
Så spørger han mig.
“Hvad var den eneste regel, du fik besked på at overholde i dag?”
med en meget stille stemme, svarede jeg straks.
“Jeg måtte ikke have trusser på.”
Ligesom jeg var færdig med at tale, blev min nederdel løftet op over ryggen. og en følelse af skam skyllede ind over mig! Nu blev hans tone hårdere. Med den ene hånd tager han fat i mit hår og trækker det tilbage, så jeg svajer i ryggen og kigger op på ham.
“Først lader du mig stå og vente i 10 minutter, og nu ser jeg, at du ikke har gjort som du fik besked på!" Tæl til 10”
Jeg registrerer, hvad han siger, men jeg forstår det ikke, lige indtil han skubber mit hoved ned i bordet, og det første slag falder.
“Nej, ikke her, ikke foran folk!" "Jeg troede, vi aftalte bag lukkede døre.”
Han løfter mit hoved op igen, så vores øjne mødes.
“Du overholdte ikke vores aftaler, og det her er konsekvensen. "Hvis du ikke tæller, bliver det kun værre.”
Jeg ved, han så frygten i mine øjne! Han lægger mig over bordet igen, og med en hård hånd falder der endnu et slag.
‘1’ siger jeg lige så stille.
‘Højere, jeg tror ikke, de hørte dig nede i den anden ende.’’
Og endnu et slag falder.
’2’ får jeg sagt i en ordentlig tone. Imens tankerne flyver - hvor er det pinligt! Hvorfor kæmper jeg ikke imod? Vil jeg virkelig gerne det her?
hans slag falder tungt på mine baller. Da vi rammer 10, rejser han mig op igen og slipper mit hår. Han taler pludselig i en blød tone: ´Så dygtig du kan være, fortsæt med det, og smid dine trusser.’
‘Nej,’ svarer jeg prompte og kigger direkte ind i hans flotte øjne.
Med en bestemt og fast stemme formår jeg at svare uden den mindste frygt.
"Det vil jeg ikke, og jeg gør det ikke.”
man skulle tro, jeg fuldstændig har glemt, hvad der lige er sket! Hans venner griner let, og jeg ser et smil fra ham, mens han kigger over på dem.
"Hvem af jer vil hjælpe tøsen af med hendes trusser?”
Mit hoved drejer fra side til side i panik, mens mit blik går fra ham til dem.
“Nej… nej, stop, vent,” siger jeg.
Og hans hårde tone vender tilbage.
“Enten tager du dem selv af og afleverer til mig, eller en af dem får lov at gøre det for dig. Dit valg.’
mine hænder bliver svedige, og jeg tvivler på mig selv et øjeblik.
"Må... må jeg gå ud på badeværelset?” spørger jeg med en usikker stemme.
Han kigger på mig med venlige øjne. og helt roligt i sit kropssprog, drejer han lidt på kroppen og peger for at vise vej.
Han siger ikke noget, men jeg føler, at han forstår, at jeg lige har brug for et øjeblik. Jeg kigger på ham og giver et lille nik, retter på min nederdel og går ud på badeværelset.
jeg låser døren og stiller mig foran spejlet. Et øjeblik står jeg bare og kigger på mig selv. Den samme tanke kører rundt i mit hoved igen og igen: Vil jeg virkelig det her?
Jeg vender mig lidt og løfter forsigtigt min nederdel. Min hud er rød, og jeg kan se sporene fra hans hånd. Jeg betragter det et øjeblik. Da jeg lader hånden glide hen over, mærker jeg en varme brede sig, og et lille smil sniger sig frem.
Langsomt forsvinder tvivlen.
Jeg møder mit eget blik i spejlet. Jeg ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske, men jeg stoler på, at han passer på mig. Jeg har delt så mange af mine tanker og fantasier med ham, og indtil nu har han ikke gjort noget, der føles forkert.
Det er bare frygten, der taler, den del af mig, der holder igen. Min pæne pige. Men jeg giver slip på den. Jeg tager en rolig indånding, lader hænderne glide ned og tager beslutningen. Jeg vil have det. Jeg vil have det nu...
Jeg går ud fra badeværelset med mine trusser i hånden og finder tilbage til det bord, jeg kom fra. Jeg ser, at han har sat sig i den modsatte ende. Så med øjnene rettet mod gulvet går jeg forbi de andre ved bordet, stiller mig ved siden af ham, og uden tøven rækker jeg ham mine trusser.
Smilet, der spreder sig over hans læber, giver mig en varm og glad følelse indeni.
"Dygtige tøs, det var jo ikke så svært."
Han holder mine trusser i hånden og kigger på dem, som om de betyder mere end de burde. Som om de repræsenterer noget, jeg ikke helt forstår endnu.
tanken sniger sig stille ind. “det var det rigtige valg (eller var det)”
jeg mærker hans blik på mig “se på mig” siger han roligt men bestemt
Jeg løfter hovedet. Mit hjerte banker stadig hurtigt, men det føles anderledes nu. Ikke kun som frygt. Noget mere bevidst. Noget jeg selv har valgt at blive i.
“Ved du, hvorfor du kom tilbage?”
Spørgsmålet rammer mig dybere, end jeg havde forventet. Jeg troede jeg havde svaret da jeg stod ude på badeværelset. At det var simpelt. Men her foran ham… føles det mere skræmmende, mere virkeligt.
“Fordi jeg ville,” siger jeg stille.
Et svagt smil viser sig hos ham.
“Præcis. Ikke fordi jeg sagde det. Ikke fordi du følte dig presset. Men fordi… du! valgte det.”
Hans ord rammer mig hårdt. en ting er at tænke det, noget andet er at det bliver sagt højt
“godt” Noget i hans tone ændrer sig. Stadig rolig… men bestemt og mere tydelig. Han rejser sig. Bevægelsen er langsom og kontrolleret - men alligevel får den mit åndedræt til at ændre sig.
Jeg bliver stående, næsten helt stille stadig med blikket rettet mod ham
“Du gik derud for at mærke efter, og du kom tilbage med et svar.” Han træder tættere på.
Jeg mærker det i kroppen, før jeg tænker over det. Varmen. Spændingen. Den lille rest af tvivl, der stadig prøver at holde fast et sted bag i mig.
“Så opfør dig som en, der har taget en beslutning.”
Ordene rammer. Jeg mærker et kort ryg af modstanden. En refleks. Den del af mig, der stadig vil holde fast i kontrollen, i det sikre. Men det føles svagere nu. Som noget, jeg er begyndt at give slip på.
Han placerer sin hånd under min hage. Ikke voldsomt, men bestemt. Han løfter mit ansigt en smule. “Ret ryggen.”
Min krop reagerer, før jeg når at tænke. Jeg retter mig op. Trækker skuldrene tilbage og trækker vejret dybere.
“Der er forskel på at være usikker… og at være ulydig,” siger han stille.
Hans tommelfinger strejfer kort min underlæbe. Bevægelsen er næsten blid, men kontrasten til hans ord sender en sitren gennem mig. Jeg mærker, hvor opmærksom jeg er på ham. På hver eneste lille ændring.
“Og du er ikke ulydig.”
Den sætning rammer mig uventet. Ikke som en ordre. Ikke som en trussel. Men som en forventning.
Han slipper mig og træder et skridt tilbage. Afstanden føles større, end den burde. Som om jeg står alene. Jeg når knap at samle tankerne, før han taler igen.
“Tager du stadig dine egne valg?” spørger han roligt.
Mit hjerte slår hårdere. Spørgsmålet rammer mig et sted, der føles farlig. Men jeg nikker. Ikke fordi jeg er sikker. Men fordi jeg ikke kan lade være.
“Godt.”
Han vender sig halvt mod de andre og i det øjeblik vender virkeligheden. Så peger han. Ikke på dem. På gulvet foran sig.
“Knæl.”
Ordet rammer mig hårdere, end jeg havde forventet. Ikke fordi jeg ikke forstår det. Men fordi det gør det synligt for alle omkring os.
Mit blik kører rundt i rummet. Jeg mærker varmen i kinderne, i brystet, i hele kroppen. Bevidstheden om mig selv vokser. Hvordan jeg står. Hvordan jeg bliver set. Jeg kunne stadig sige nej. Den tanke er der. Men det føles… fjernere nu. Som noget jeg allerede har valgt fra, uden helt at opdage hvornår.
Langsomt bøjer jeg knæene.
Bevægelsen føles tung. Ikke fysisk, men mentalt. Som om hvert lille skridt ned gør noget ved mig. Gulvet er koldt og jeg mærker at mit åndedræt bliver tungere.
Han går om bag mig imens han studerer hvordan jeg sidder.
“Ret dig op, spred benene, hænderne bag ryggen” siger han bestemt.
Jeg gør som jeg får besked. Det føles forkert. Udsat. Men tvivlen er væk.
“Se frem.”
Han står stadig bag mig, så jeg kigger ud i rummet. På de andre. Og det er dér, det for alvor rammer… Jeg er placeret.
“Du bliver der,” siger han roligt. “Og du rører dig ikke.”
Sekunderne begynder at strække sig. Jeg bliver pludselig ekstremt opmærksom på min krop. På balancen. På mine ben, der allerede begynder at spænde svagt. På hver lille impuls til at justere mig. Jeg får lyst til at flytte mig. Bare en smule. Men jeg gør det ikke.
“Det her,” siger han bag mig, “er også et valg.”
Hans stemme er rolig. Kontrolleret. “Du kunne rejse dig.” Mit hjerte banker hårdere.
“Men du gør det ikke.”
Han har ret. Tiden føles længere nu. Mine lår begynder at brænde svagt. Min ryg føles stiv. Hver lille impuls føles større, sværere at ignorere. Men jeg bliver. Ikke fordi jeg skal.
Men fordi jeg vil.
“Godt,” siger han til sidst.
Lettelsen rammer mig næsten før ordet er færdigt. og jeg slapper af i kroppen parat til at rejse mig op men jeg når det ikke før han har fat i mit hår og siger
“Nu kan vi fortsætte.”
han rykker i mit hår så jeg ender på alle 4. jeg har accepteret min plads for nu.
Grebet bliver hårdere og han trækker mig frem, jeg kravler efter ham gennem klubbens halvmørke uden tøven.
“dygtig tøs”
mine knæ gør ondt på det kolde gulv. hver bevægelse er en påmindelse om min plads. jeg ser ikke længere på de andre gæster, kun hans sko foran mig, men jeg kan mærke blikkene - en lille stemme i mig tænker på at jeg ikke har trusser på, og i et øjeblik føler jeg mig blottet og skamfuld. men med hvert træk i mit hår forsvinder tankerne og bliver erstattet af opmærksomheden på smerten i hovedbunden.
Efter lidt tid trækker han mig ind i et rum . Han holder mit hoved nedad, så da vi stopper op kan jeg kun ane at der er en væg foran mig.
han fortæller mig jeg skal sætte mig på mine knæ og jeg forstår ikke hvorfor først. mit hår bliver sluppet men jeg bliver ved med at kigge ned. han har ikke sagt noget men jeg føler jeg skal vente på tilladelse til at kigge op. nervøsiteten begynder at sprede sig inden i mig. og tankerne kommer hurtigt; er det her hvad jeg tror det er? Hvorfor har han placeret mig ved en væg? må jeg kigge op?. nej. gør det ikke, vent og se hvad han siger!
Efter få minutter sker der endelig noget. "Kig op", det kommer som et chok, da jeg ser hullet foran mig, og ikke bare hullet, men den pik der peger lige imod mig.
uden overhovedet at tænke mig om vender jeg hovedet og kigger imod ham. og med det samme falder der en lussing på min kind
"Havde jeg sagt du måtte kigge væk?”
"Nej. undskyld.. det var bare…” smæk en lussing mere. “jeg vil ikke høre på din undskyldning”
Han hiver fat i mit hår igen og vender mit hoved tilbage mod pikken.
“åben munden, tøs”
jeg åbner modvilligt og han presser mit hoved helt ned til roden. manden fra den anden side begynder brutalt at kneppe min mund. jeg kan ikke trække vejret ordentligt, tårerne løber ned ad mine kinder og spyttet driver ned. han trækker mit hoved tilbage og lader mig få luft.
“jeg giver slip nu men du bliver siddende og lader manden kneppe din mund. er det forstået”
jeg nikker og tager pikken i munden igen men ikke lige så langt ned denne gang.
så mærker jeg ham - han løfter min nederdel op igen, og et hårdt smæk med flad hånd får mig til at gispe
"Helt i bund", befaler han, og jeg gør det med det samme.
“dygtig tøs”
jeg hører ham rumstere bag mig. Men han gør ikke noget, jeg tror bare han kigger på. mon han nyder at se jeg ikke kæmper imod, eller det gjorde jeg ikke. lige indtil manden begynder at sprøjte hans sæd i min mund. jeg trækker væk omgående og det der nåede ind i min mund spytter jeg ud på gulvet
Stilheden der følger er tung.
han bevæger sig. Langsomt kommer han tættere på og stiller sig ved siden af mig. Jeg kigger op på ham med frygt i mit blik - hele min krop er klar over at jeg gjorde noget forkert.
Der er en tydelig ændring i hans kropssprog, det er fokuseret og anspændt.
"Var det trods? eller kunne du ikke?”
Spørgsmålet hænger i luften. Jeg ved ikke om jeg tør at svare ærligt, men jeg ved han ikke tolererer at man lyver.
“jeg kunne ikke”
der er en kort pause, han reagerer ikke med det samme og det er næsten værre end hvis han havde.
“jeg vil havde du uddyber hvorfor du ikke kunne”
jeg frygtede at han ville spørge mig, jeg har ikke lyst til at fortælle ham sandheden, jeg tror den vil skuffe ham! men hvad er alternativet… mit hjerte banker hurtigt, hænderne ryster, og jeg hænger hovedet.
"Jeg… jeg kan ikke lide sæd.” Lige som jeg har sagt det, skammer jeg mig helt. Hvilken tøs kan ikke finde ud af at tage imod sæd, jeg er jo helt til grin.
jeg stirrer ned på gulvet hvor sæden ligger som et bevis på min uduelighed. han har ikke sagt noget endnu. hvad mon han tænker på. vil han sende mig hjem, var det det. duer jeg ikke til mere. alle de modbydelige tanker flyver rundt og så mærker jeg hans hånd rundt om min hals, han sidder på hug ved siden af mig og drejer mig hovedet hans vej så jeg kigger ind i hans øjne. han ser ikke sur ud, han ligner næsten en der er glad.. hvordan kan han være glad lige nu?
og så taler han, i en rolig men bestemt tone
"Åh, lille tøs" "Det går ikke!”
og næste øjeblik løfter han mig op ved grebet om min hals, tager fat i mit hår og fører mig videre.
"Du forstår vel at det er fuldstændig uacceptabelt?" når en mand vælger at give dig hans sæd, er det en gave. og så spytter du det ud som var det affald”
"Jeg beklager", hvisker jeg. "Det… det var ikke med vilje!" "Det føles bare så ulæk…"
smæld og en øre rungende lussing sider på min kind “du færdiggøre ikke den sætning!”
tårene presser på og jeg bliver pludselig meget opmærksom på blikkene i rummet, der er landet på os.
"En sådan mangel på taknemlighed kræver… korrektion og afstraffelse."
jeg ryster i kroppen, mens han trækker mig frem. Vi stopper ved gabestokken midt i rummet. og han giver slip på mit hår
“ta’ dit tøj af” bliver der sagt i en meget bestemmende tone
“pliz nej. det vil jeg ikke! Kan jeg ikke nøjes med min top?”
jeg har ikke fortalt ham det, men jeg kan virkelig ikke udstå at være nøgen. jeg vil ikke. det er ikke et kønt syn.
"Jeg siger det kun en gang til!" "Ta´ dit tøj af… nu!” ilden brænder i hans øjne og jeg tør ikke at sige ham imod. Langsomt og usikkert tager jeg tøjet af, en lille tåre triller på min kind. Det er så ydmygende!
da jeg har fået tøjet af skubber han mig hårdt ned foran gabestokken - tvinger mit hoved og mine hænder ind i træ hullerne. klik. låsen smækker i, og jeg er fanget. som om det ikke var nok spreder han mine ben og låser dem fast til en metalstang så jeg ikke kan samle dem igen.
Hver en centimeter af mig står blottet.
Han stiller sig bag mig og jeg hører lyden af pisken, der susser gennem luften og giver et ordentlig knæk på gulvet
“20 slag for din uduelighed. du tæller højt og siger tak efter hvert slag. Har du forstået?”
jeg tøver ikke “ja jeg har forstået”
sekunder går, og så lander det første slag på min røv. jeg skriger ud, men det eneste han siger til det er
"For hver gang du ikke tæller, starter vi forfra.”
Der er ingen blødhed i hans stemme.
og prompte falder det næste slag. midt i mit skrig formår jeg at tænke klart: “1, tak”
et slag ryger i gulvet. “det hedder: tak, herre.”
"Undskyld." smæk et slag mere. Føj, hvor gør det ondt. “2. tak, herre.”
da vi når til det tiende slag, rammer han på mine lår, og fuldstændig uforberedt på det glemmer jeg at tælle, inden næste slag falder.
"En simpel opgave, og ikke engang det kan du finde ud af - forfra.”
denne gang holder jeg 100 % fokus på at tælle - smerten er forfærdelig og spredt på min røv og mine lår, men jeg mister ikke fokus. det tyvende slag lander på min ryg, men selvom det kommer som et chok, tøver jeg ikke et splitsekund: “20. tak, herre.”
Han går om og løfter mit hoved, så vores øjne mødes - med en blød og anerkendende stemme: “dygtig, jeg troede, jeg havde dig til sidst” "Din straf er ovre, men nu er det tid til at lære at være en ordentlig tøs!”
5 mænd stiller sig rundt om os.
"De kommer alle sammen til at kneppe din mund, og du sluger hver en dråbe af deres sæd. fejler du - svinger jeg pisken samtidig.”
han slipper mig og stiller sig til siden. den første mand er lynhurtigt ved min mund. jeg åbner lydigt og begynder at sutte, men han lader mig ikke styre længe, før han støder hårdt og brutalt dybt i min hals, indtil tårerne strømmer, og jeg kvæler. da han stønner højt og sprøjter sin varme, klistrede sæd ned i min hals, panikker jeg instinktivt. uden at tænke over konsekvensen, da han trækker ud, spytter jeg det meste ud på gulvet, hoster og gisper efter vejret.
Stilheden falder tungt. “du fejlede… igen.” han går om bag mig og svinger pisken øjeblikkeligt.
“undskyld,” når jeg at få sagt, for så at blive afbrudt af den næste pik i min mund. lige så brutalt knepper han, imens slagene ruller ind over min ømme krop. da manden kommer, gør jeg alt i min magt for at sluge det hele. det føles klamt, og et øjeblik gagger jeg over konsistensen, men jeg formår at få slugt det hele tilfredsstillende. da jeg har slugt lydigt fra 3 mænd, stopper herren med at straffe mig.
“du er ved at have lært det, og du ser ud til at nyde det,” siger han i en sarkastisk tone, mens han gnider sin hånd over mine ømme baller. fingrene glider ned mellem mine ben, og finder min fisse, der mod al fornuft er drivvåd.
"Åh, hvor forudsigeligt. du er den type, der skal tvinges til at føle glæden, ikke?" "Du kan ikke bare give dig hen." "Du skal ydmyges først… knækkes.”
Han trækker sine fingre væk og smører min egen beskidte liderlighed op over min røv.
"Du skal forstå, hvad ægte modtagelse betyder." "Ikke bare af sæd, men af al den dominans, du har bedt om at få lov til at opleve."
jeg hører ham gå væk et øjeblik. Og da han er tilbage, mærker jeg en kold, hård genstand mod min røv. en butt plug, stor og tung.
"Nej. jeg beder dig!" "Det kan jeg ikke.”
Han ignorerer mig og begynder langsomt at skubbe den ind i min røv. Jeg hiver efter vejret i smerte.
"Tag imod," instruerer han venligt. "Slap af og tag imod."
jeg bider mig selv i underlæben og hænger hovedet i afmagt, mens han langsomt, utrolig langsomt, skruer pluggen ind i mig. følelsen af at blive fyldt, af at blive åbnet mod min vilje, mens alle ser på, får tårerne til at løbe frit ned ad mine kinder. den sidder tungt i mig, en konstant påmindelse om min plads.
"smukt," hvisker han.
"Fortsæt," siger han højt til den femte mand, jeg endnu ikke har modtaget sæd fra. Han tager fat i mit hår og løfter mit hoved op, så jeg kigger på hans pik. Jeg åbner munden og stikker tungen ud instinktivt.
"Se nu der." "Tøsen tigger nærmest om det nu.”
han har ret. jeg vil gerne ha’ den! jeg vil vise, at jeg kan være dygtig!
imens jeg ihærdigt sutter,
mærker jeg herres hårde pik presse mod min fisse. Han trænger ind uden nogen form for forspil – hårdt, dybt, ét enkelt brutalt stød, der får mig til at gispe omkring pikken.
"Se på dig," hvisker han, mens han begynder at kneppe mig med hårde, målrettede stød.
"En nybegynder, der allerede tager pik i begge ender.”
Stødene fra pikken i min mund bliver vildere. Han kommer, og jeg sluger ihærdigt, kæmper mod kvælnings refleksen, mens han pumper mere ind. Ladning efter ladning, bitter og salt. Jeg tager imod det hele.
"Og du troede, du var for fin til at synke sæd? se nu, hvor dybt du er faldet.” "Hvor smuk du er i din ydmygelse."
herres stød bliver hurtigere, hårdere. han rammer præcis det sted dybt inde i mig, der får mine ben til at ryste. smerten fra pluggen i min røv og hans pik i min fisse blander sig til en intens, næsten uudholdelig lyst. jeg er bare et hul til deres nydelse nu.
"Se på hende," siger han højt til de 5 mænd, der står rundt om os, stemmen fuld af tilfredshed.
"2 timer siden" var hun en skamfuld lille tøs, der ikke kunne tage imod en gave. "Nu er hun en ordentligt brugt tøs, der svælger i sæd, som hun skal.”
en stor, rungende vibrator, bliver presset mod min klit. vibrationer, der sender bølger af tvunget lyst gennem min piskede krop, imens han stadig knepper mig. "kom for mig nu, din ydmygede tøs. vis, hvordan straf bliver til ekstase."
jeg eksploderer næsten øjeblikkeligt – orgasmen river gennem mig som et jordskælv, imens herres stød bliver hårdere ind i mig, og jeg kan mærke hans sæd pulsere ind i mig.
Min orgasme er lang, og mine ben ryster.
Da han trækker ud, mærker jeg sæd blandet med min egen saft, render ned ad mine lår.
Han tager buttpluggen ud stille og roligt.
mine ben bliver frigjort, og endelig låser han gabestokken op. Jeg falder sammen på gulvet i fosterstilling. En ødelagt, brugt masse.
Han går på hug og kigger på mig. "Næste gang spytter du ikke,” siger han bestemt, men roligt.
Han lægger et håndklæde over mig, løfter mig op fra gulvet og følger mig ind og lægger mig i en sofa.
med en kærtegnende hånd stryger han mit hår væk og siger i en blød, stolt og behagelig tone:
"Velkommen til min tøs." "Du har gjort det godt.”
jeg mærker smilet breder sig på mine læber, og kun én tanke fylder i mit hoved nu: jeg har gjort det godt
Erotiske noveller skrevet af Alma Blackstone