Hvis du kan lide vores historier, kan vi anbefale:
Sexpagten - alle historierne som bog
Gå til denne titel og download en sammenredigering af alle historierne med sammenbindende, små ekstrahistorier og en afslutning på det samlede forløb.
Du kan vælge mellem pdf eller e-bog.
*************
Kvindelig hovedperson i denne historie er Emilie, som vores trofaste læsere kender fra tidligere historier:
- Eventyr på Kreta
- Emilies dagbog 1-3
- Tillykke med fødselsdagen
Da nogle personer i denne historie og også det omtalte forlag er kendte i den brede offentlighed, er navnene ændret.
God fornøjelse! - Nu fortæller Emilie:
Siden jeg begyndte som kontorelev, havde jeg arbejdet i et firma, der handler med papirvarer og kontorinventar en gros. Jeg havde været rundt i flere afdelinger og prøvet kræfter med regnskab, korrespondance og kundebetjening, og jeg havde prøvet at have ansvar for spændende projekter. Nu - det var i 2018 - fik jeg lyst til at bruge mine erfaringer i andre omgivelser, da jeg så, at forlaget "Labyrinthen" søgte en chefsekretær.
Labyrinthen er ikke noget stort forlag. Direktøren, Erik Bugge, er en mand på ca. 55 år, der har en lille kreds af unge, nordiske forfattere i sin stald. Og hvis du, kære læser, nu tror, at du skal læse en historie om den ældre direktør og hans unge sekretær, så bliver du skuffet. Eller også bliver du forhåbentlig glædeligt overrasket, når historien handler om noget helt andet.
Erik er lykkeligt gift og ligner ikke en mand, der kunne drømme om at "spise ude". Om mig privat ved han kun, at min mand, Kasper, og jeg bor i Hellerup. Vi blev gift i 2015 og har foreløbig ingen børn.
At være chefsekretær på et lille forlag er det samme som at være levende blæksprutte. Jeg fik straks brug for alle mine færdigheder fra den gamle arbejdsplads. Kort efter min ansættelse stod jeg nemlig for alt det praktiske ved en reception, hvor vi fejrede udgivelsen af en samling nye noveller af den danske forfatter, Martin Sørensen.
Martin boede i Skanderborg. Jeg vidste, at han var 36 år. Han var blevet skilt tre år før efter seks års ægteskab. Han var begyndt med at skrive nogle digte, derefter tre romaner og nogle noveller. Ved siden af skriverierne måtte han passe et job i kommunens borgerservice for at få nok at spise og tilstrækkeligt med tøj på kroppen.
Jeg havde fundet lokale til receptionen, jeg havde sørget for duge og servietter, jeg havde bestilt pindemadder og drikkevarer fra et cateringfirma, pyntet op og udsendt indbydelser. Og så havde Erik også bedt mig bestille bord til tre samme aften på Kong Hans i Vingårdstræde.
- Til tre?
- Ja, du skal med. Jeg kan ikke klare mig ude i byen uden dig. Du tager hjem og klæder dig passende om efter receptionen og tager en taxi derind. Du har jo også læst bogen, så vi kan få en rigtig hyggelig snak alle tre.
Det var sandt, at jeg havde skyndt mig at læse alle novellerne for at kunne sige noget tilpas klogt, når jeg mødte forfatteren. Den handler om almindelige mennesker i Danmark, der ikke kan få styr på deres ægteskab. De bliver skilt og lever et liv uden lykke og kærlighed. Den slags er helt fremmed for mig, men han skrev godt, som om det meste kom inde fra ham selv.
Martin var pæn og rar at se på. Han lignede ikke en typisk moderne forfatter; mere den kommunale kontormand, han var til daglig. Han virkede sød og beskeden.
Men da det nu er Martin, der har forstand på at skrive, må han hellere fortælle resten:
Receptionen i anledning af min nye novellesamling var det sædvanlige mylder af litteraturfolk, anmeldere, forfatterkolleger og bogelskere. Først var der forlagsdirektørens velkomst, så mig der læste nogle afsnit op, og så blev der budt på hvidvin og pindemadder. Nogle slog kreds om mig med lykønskninger, ros og kloge kommentarer. Andre stormede til buffeten for at blive betjent af sekretæren, som hed Emilie. Vi havde talt i telefon et par gange, men jeg havde ikke set hende før.
Mellem alle de litterære bohemer og casual klædte intellektuelle skilte hun sig ud i sin mørkeblå, knælange nederdel og hvide, kortærmede skjortebluse - enkelt, diskret, elegant. Hendes perfekte former kunne man ganske vist ikke få lov at tvivle om. Men først og fremmest blev jeg fanget af hendes smilende og afslappede overblik. Fadene med lækkerier blev fyldt op, og ingen fik lov at stå med tomme glas i hånden. Til slut styrede hun køen af gæster, der ville have et gratis eksemplar med min signatur. Da alle havde fået, stod hun der selv. Hun skulle ikke have en bog.
- Den har jeg da allerede haft med hjemme at læse. For jeg ville da ikke være bekendt at hjælpe til med din reception uden at vide, hvad vi fejrer, sagde hun.
Jeg skyndte mig at komponere en skriftlig tak til Emilie for hendes bidrag til en dejlig dag. Hun tog bogen med venstre hånd og rakte mig den højre, idet hun sagde, at hun glædede sig meget til, at vi skulle mødes til middag om aftenen. Der var noget ved hendes nærvær, hendes stemme og trykket af hendes slanke hånd mod min. Al den sødme og energi, jeg før havde beundret på afstand, strømmede helt ind i mig og fyldte mig med forventninger, uden at jeg vidste om hvad.
Jeg havde ingen anelse om, hvor Restaurant Kong Hans lå. Erik lovede at hente mig i taxi ved mit hotel på Rådhuspladsen. Emilie stod klar til at modtage os, da vi trådte ind i restauranten.
Hendes fodlange, søgrønne kjole var ikke i sig selv prangende og kom næppe fra et dyrt modehus. Den havde kun til formål at indramme sit indhold, opslidset i siden med fuldt udsyn til benene, når hun gik. Kjolen var nedringet og fremviste gavmildt hendes frodige yndigheder. Et aflangt sølvsmykke i en enkel halskæde viste vejen ned mod den forjættende kløft. Lange, lyse krøller indrammede hendes varme smil, der bød os velkommen.
Da hun gik i forvejen, fulgte jeg hendes nøgne ryg og beundrede, hvordan hun bevægede sig med naturlig ynde i sko uden stiletter, uden koketteri eller skabagtige bevægelser.
Det uundgåelige første emne for samtalen var menuen, som ikke var hverdagskost for nogen af os. Men som Erik sagde, var der jo virkelig noget at fejre. Han skålede på et godt salg af min nye bog og på, at novellernes vigtige budskab ville give anledning til opmærksomhed og debat. Jeg vendte mig mod Emilie og spurgte høfligt til hendes mening.
- Altså, du skriver fantastisk godt. Men det er da nogle triste billeder, du tegner af familien Danmark. Det lader til, at du ikke tror ret meget på kærligheden og ægteskabet.
Jeg svarede, at novellerne beskrev kærligheden og familielivet sådan, som jeg desværre har oplevet det, både blandt mine bekendte og for mit eget vedkommende.
Hun lyttede opmærksomt. Det var klart, at hun ikke var enig med mig. Jeg havde set på hendes ringfinger, at hun var gift, åbenbart lykkeligt gift, siden hun så tydeligt var anfægtet af mine synspunkter.
Vi var færdige med desserten. Vi havde talt om andre forfattere, om film og kulturpolitik. Emilie havde ladet Erik og mig føre ordet. Selv sad hun, som om hun stadig grublede over vores tidligere ordveksling. Der var stadig mere, hun ville sige mig.
Erik ville finde en taxi hjem. Selv havde jeg lyst til lidt frisk luft, men - som jeg sagde:
- Jeg har brug for én, der kan vise vej til mit hotel i denne fremmede storby.
Jeg så spørgende på Emilie.
- Måske jeg kunne friste med en drink i baren?
Som om hun kun havde ventet på, at jeg ville spørge, stak hun straks sin venstre arm under min og så på mig med et stort imødekommende smil. Og så travede vi sammen i den milde septemberaften ad middelalderlige stræder, langs Gammel Strand og endnu flere stræder til Palace Hotel på Rådhuspladsen. Når vi stod stille ved en fortovskant, trykkede hun sig lidt tættere ind til mig og lod mig fornemme hendes former og den friske duft af hendes krop.
Jeg bestilte en martini, mens hun foretrak et glas friskpresset appelsinjuice. Vi sad lidt og så på hinanden. Hun lod tankefuldt sugerøret lege med isterningerne. Så valgte jeg at spille ud:
- Nu er vi kun os to. Så må du sige mig uden omsvøb, hvordan du er uenig med mig.
Hendes barm hævede og sænkede sig, idet hun rettede sig op i stolen og tog et dybt sug af sin juice. Hun så mig lige i øjnene, som om hun ville sikre sig, at jeg hørte efter og forstod, hvad hun fortalte:
- Jeg mener - nej, jeg ved, at der er andre måder at leve sammen på, som du kunne have taget med i dine noveller. Det kunne have givet læserne noget alternativ inspiration. Tag nu min veninde, Caroline. Hun blev skilt fra sin mand, Per. De havde haft problemer, men de var ikke uvenner. Per giftede sig med sin kollega, Charlotte. Men Per måtte hele tiden mødes med Caroline, fordi de havde deres to sønner på skift. Inderst inde længtes Per og Caroline efter hinanden. En dag, da de mødtes, havde de spontant sex med hinanden, skønt Caroline lige havde fundet sig en kæreste, der hed Svend, som hun var på vej til at gifte sig med.
- Du godeste. Det lyder godt nok kompliceret. Jeg troede, du ville fortælle mig en historie om et lykkeligt parforhold.
- Det er jo det, jeg er igang med. Løsningen var nemlig ganske indlysende: de flyttede sammen som én stor familie. Det gav jo mange flere muligheder. Drengene synes det er sejt at have fire forældre. Per og Svend har to koner, de er fælles om at kneppe. Caroline og Charlotte har endda tre at have sex med, fordi de er bisexuelle.
Emilie tog et nyt sug af sin juice. Hun havde talt om sine venners sexuelle aktiviteter og sagt "kneppe" lige så naturligt, som hvis hun havde fortalt mig, hvordan de passede deres have.
- Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Hvordan fandt dine venner på den løsning?
- Det havde de da lært af os.
- "Os"?
- Ja, os fire. Jeg er jo gift med Kasper. Vi deler hus og det hele med Christina og Anders, der også er gift med hinanden.
- Du mener: I lever sammen på samme måde som de fire andre, du beskrev lige før?
- Ja ja, altså med undtagelse af, at vi har ikke nogen børn endnu. Men det sker nok snart.
- Og øh, du praktiserer også det med det bisexuelle?
- Ja da.
- Men når du har sex med dem alle tre, hvilken forskel gør det så for dig, at det er Kasper, du er gift med? - Altså bortset fra, at han skal være far til de børn, du føder.
- ... eller også bliver det Anders, det er ikke til at vide på forhånd. Men dengang jeg mødte de tre andre på en ferie til Kreta, fortalte jeg dem, at jeg var alene og ulykkelig over en kæreste, der havde svigtet. Dagen efter kom Kasper til mit værelse og gav mig den bedste sex, jeg nogen sinde havde oplevet. Så flyttede vi alle fire sammen, og jeg blev gift med Kasper. Vi to er ligesom en helhed, både når vi er adskilte som nu, og når jeg ligger roligt og trygt i hans favn med hans vidunderlige pik inde i mig. Det har en helt anden og anderledes mening, end når jeg bliver taget af andre mænd.
- "Andre mænd"? Altså ud over Anders?
- Ja for søren. Vi mødes f.eks. med Caroline og hendes familie og hele den skønne vennekreds, der tænker ligesom os om sex.
Samtalen havde taget en retning, jeg slet ikke havde været forberedt på. Hun havde lagt sine slanke hænder på mine. Hendes fingre bevægede sig i rolige, kærtegnende strøg fra mine håndled til mine fingerspidser og tilbage. Hun sagde ganske stille:
- Mit glas er tømt. Skulle du ikke se at få drukket ud og give mig lov at se dit værelse? Jeg har aldrig før været på sådan et fint hotel.
Jeg adlød mekanisk. Hun tog min arm, og vi fulgtes tavse hen til elevatoren og op til mit værelse.
Her trak hun mig med hen til vinduet, for at vi sammen kunne se ud over Rådhuspladsen med lysreklamer, Tivoli og trafikken på H. C. Andersens Boulevard. Hun vendte sig mod mig og lagde hænderne omkring min nakke.
- Det har været en dejlig dag. Jeg var temmelig nervøs for alt det, der skulle klappe til receptionen. Men det gik da vist rigtig godt, synes du ikke?
- Jeg synes, du var fantastisk.
- Åh, du er sød.
Hun lagde armene fast om min hals og rakte mig læberne til et kys, som hun lod vare i en uendelighed, hvor hun ligesom indåndede den martini, jeg netop havde drukket, og slikkede smagen fra min tungespids.
Jeg tog mig sammen og lagde hænderne blidt på hendes arme og tvang et øjeblik min egen krop til at undvære det berusende tryk fra hendes bryster og hofter.
- Jeg ved ikke helt, hvad du har af ideer om os to lige nu. Eller måske snarere: jeg har ikke mod til at tænke tanken til ende. Og i givet fald tror jeg ikke, jeg er i stand til at leve op til dine forventninger. Det er tre år siden, min kone vragede mig som elsker og forlod mig for en yngre og flottere model. Siden da kan mit erotiske liv opregnes i nogle få pinlige episoder på forfatterseminarer, hvor fortabte, kvindelige kolleger har troet, at jeg kunne være deres trøster.
- Jamen det troede de jo, fordi du er sådan en sød og dejlig mand. De forstod bare ikke at få alt det bedste frem, som du har at byde på.
Hun trådte lidt tilbage og førte armene op og bagud for at åbne sin halskæde. I et kort, fortryllet øjeblik så jeg, hvordan denne bevægelse fik brysterne til næsten at løfte sig ud af kjolens udringning. Hun lagde sine smykker fra sig på natbordet og førte så atter armene bagud for at åbne det spænde, der samlede hendes skulderstropper på ryggen. Ligesom når man afslører en statue, gled kjolen mod gulvet. Udskæringens kant tog et lille spring, da den passerede brystvorterne og åbenbarede hele barmens fylde og form. Siden smøg stoffet sig om hofterne og tog fart det sidste stykke mod gulvet for undervejs at afsløre, at det forjættende krat ikke var gemt i noget andet klædningsstykke.
Det varede måske et sekund. Men det var som en filmsekvens, jeg til min død vil afspille for mit indre øje om og om igen i langsom gengivelse. Selv stod hun foran mig, som om det at være nøgen over for en - næsten - fremmed mand var lige så naturligt som at være påklædt.
- Er du ikke kommet af tøjet? Nu skal jeg hjælpe dig.
Hun skubbede mine famlende fingre til side og knappede hurtigt min skjorte op. Og i samme nu min overkrop var afklædt, lod hun den mærke trykket af hendes bryster, mens hendes hænder løste min livrem. Vi var begge nøgne.
Hun trak mig i retning af sengen.
- Kom med mig herhen.
Hun lagde sig på ryggen og inviterede mig til at ligge hen over hendes krop.
- Gør nu alt det skønne ved mig, du har lyst til. Det er din dag i dag. Jeg har kun lyst til, at du skal have det dejligt.
Åh, hvor hun fik mig til at slippe al uro og usikkerhed. Hvad drømte jeg vel om andet end at mærke hver del af hendes krop mod min! Jeg holdt hende fast i mine arme og mærkede hendes hænders kærtegn mod min ryg, mens jeg pressede min mund mod hendes. Vi åbnede vores læber, og vores tunger hilste på hinanden. Men jeg ville videre ned til hendes bryster, lade dem fylde min hænder og tage dem i munden, hvile mit hovede på hendes flade mave og fortsætte.
Det forekom mig uvirkeligt, at denne have i følge hende selv skulle være en forlystelse, som hun åbnede for hver og én, der ønskede at komme ind. Så fin, følsom og skrøbelig tog den sig ud. Jeg indsnusede duften og slikkede saften fra de fugtige vægge og mærkede, hvordan det fik hende til at svare mig med små klynk og skælven. Hun rakte ud efter min hånd for at fortælle mig, at jeg skulle bruge fingrene til at trænge dybere ind. Det var for mig en forlængst glemt færdighed, men hendes reaktioner fortalte mig hele tiden, at jeg var på rette vej hen mod en pludselig sammentrækning af hendes krop - og så slappede hun helt af.
Hun fik mig om på ryggen og tog plads over mig, for at jeg kunne blive opslugt af hendes mund. Det var en berusende oplevelse for alle sanser, da hun oven i købet sænkede sit saftige skød ned mod mit ansigt. Jeg kunne høre hendes mund give udtryk for velbehag, når den ind i mellem slap sit greb, mens hun vurderede resultatet af sine anstrengelser.
Så lagde hun sig atter på ryggen, spredte benene og indbød mig til at tage plads mellem dem. Nu var der intet, jeg hellere ville. Jeg kendte vejen, men blev alligevel budt velkommen af hendes hænder, der åbnede porten og trak mig indenfor. Det var vidunderligt at følge den fryd, der strålede fra hendes ansigt under mine stød, indtil hun holdt mig fast, for at jeg ikke skulle trække mig ud, men give hende hver en dråbe af min sæd.
Vi lå sammen. Hun i min favn med ryggen til. Hun havde trykket min ene hånd mod sit bryst, den anden mod sit skød, der endnu var fugtigt efter mit besøg. Jeg lå fyldt med salig eftertanke over, hvad der var sket.
- Jeg tror, jeg har forstået din hemmelighed. Det er din evne til at give dig helt hen i nydelsen. Og samtidig skænker du din fulde accept og kærlighed til enhver, som ønsker at dele nydelsen med dig.
Hun svarede:
- Du har ret. Men jeg ville ønske, at det ikke var en hemmelighed for nogen. Burde det ikke netop være noget af det vigtigste og mest naturlige, vi mennesker har at give hinanden?
- Det er svært at sige dig imod, efter hvad du lige har givet mig.
Hun tav et øjeblik. Så sagde hun pludselig.
- Jeg får en idé. Du skal møde Caroline. I er omtrent lige gamle, og I har fælles interesser. Hun har været sociolog og forsket i brudte ægteskaber. Du vil også opdage, at hun er fantastisk i en seng. Hun passer godt på sin krop. Det har hun pligt til i det job, hun nu har valgt. Men det skal hun selv fortælle dig om. Jeg vil arrangere det så snart, du kan komme til København. - Og så kan jeg også få lov at være sammen med dig igen.
Hun gned sin bagdel mod mig. Og min pik begyndte at stivne påny. Hun rejste sig på alle fire for at jeg kunne knæle bag hende. Hun spredte knæene lidt og fik sin skede til at åbne sig mod mig. At se hendes ansigt, bryster og køn forfra havde været ren poesi. Anderledes kontant var det nu at se hendes kraftige skamlæber bagfra mellem baldernes runding - som en fæstning med et lille udkigshul over indgangsporten, der vellystigt udfordrede alle dristige angribere til at gøre forsøg på at trænge ind. Her følte jeg mig først frem med to fingre forneden og så med en enkelt i det mindre hul. Reaktionen lod ikke vente på sig: en skælven i hele kroppen og jamren og hulken. Men fra før vidste jeg, at det var udtryk for vellyst. Hun hvilede hovedet på sine fremstrakte arme. En stum bøn om, at jeg denne gang hensynsløst ville tilfredsstille min lyst i hendes passive krop.
Hun havde selv givet mig modet til angreb, jeg satte ind med kræfter, som jeg ikke havde troet, jeg besad. Hun skreg i takt med mine stød - hun, den overlegent professionelle forlagssekretær, der havde overvåget min reception som en frelsende engel. Hun sank sammen som et anskudt dyr i skoven og lå helt stille, til jeg vovede at rejse hende forsigtigt op, på samme tid stolt og forlegen over mit værk. Hun lagde sig ind til mig som et lille barn og hviskede:
- Tak, du har været vidunderlig. Og jeg glæder mig til, at vi skal gøre det igen. Men nu vil jeg hjem og sove sammen med min mand og mine venner.
Hun rejste sig, klædte sig på og stående ved siden af sengen lod hun mig endnu engang mærke sin krop, mens hun tog afsked med et langt kys. Så forsvandt hun ud i natten.
Jeg skriver nok snart igen om parforhold og kærlighed. Det bliver anderledes end noget, jeg har skrevet før. Måske skulle jeg skrive et digt. Der er nogle linjer, der lige falder mig ind:
Dine bryster er som hjortekalve,
gazelletvillinger,
der græsser blandt liljerne.
Nåh nej. Det er vist en idé, som andre har brugt før. Det kan også være, jeg skriver nogle nye noveller - eller en roman. Men det bliver ihvertfald helt anderledes end noget, jeg har skrevet før.
xoxoxoxo
Sådan fortalte Martin. Emilie vil have, at han skal møde Caroline. Hvis du ikke før har læst om Caroline og om, hvad der skete med hendes liv og karriere, er der hjælp her:
Carolines dagbog
Erotiske noveller skrevet af Jacob og CamillaHistorien er rettet af Jacob og Camilla