Hvad skal man ellers tænke på, når man går der i regnen? Vi var blevet vækket i nat ved at regnen trommede på teltet. Det lød rigtigt voldsomt og det var det også. Teltet var blevet slået vådt sammen og det regnede stadig. Vi havde gået i over 6 timer nu, og jeg var i hvert fald ved at være godt træt.
Ane gik foran, og jeg kunne nyde synet af hendes lette og optimistiske tråd. Hun var i hopla i dag, det var tydeligt. Andre dage skulle vi stoppe hver halve time for at rette på strømper eller ordne bluser, der skulle af eller på. Lige nu gik hun jævnt og sejt og ænsede tilsyneladende ikke det dårlige vejr og den tunge rygsæk. Selvom Ane var pakket ind i regntøj, fleece og superundertøj, havde jeg ret let ved at klæde hende af i tankerne.
Vi var på Hardangervidden i Norge. Vi var blevet advaret om at det tit var dårligt vejr på de kanter, men man kunne jo være heldig. Det var vi ikke. Vi var nærmest midt i skyerne, der hvor regnen dannes. Bitte små dråber, der drev i ansigtet, piplede ind i mellemrummet mellem regnjakkens hætte og ansigtet, løb ned under hagen og ned på brystet. Goretexregntøj, åndbart, min bare r…Jeg var klam af sved indefra og langs lynlåsen kunne jeg også mærke, at der kom fugt ind. Det værste var nu fødderne. Fjeldbirk og fjeldpil var sjaskvåde og slog mod støvlerne, og selvom jeg rutineret havde arrangeret regnbukserne uden på støvlerne havde vandet alligevel fundet vej ned til mine tæer. Det var heller ikke muligt at nyde udsigten. Vi kunne måske se hundrede meter frem og måtte omhyggeligt se efter afmærkningen på stien.
Rygsækken tyngede. Måske det også skyldtes, at jeg galant havde 8 kg mere på ryggen end Ane, men bortset fra det, ved jeg godt, at når det virkelig brænder på, så er Ane langt mere udholdende end jeg er. Jeg tænkte i hvert fald på pause. Jeg overvejede, om vi snart skulle finde en teltplads, selvom vi ikke helt havde nået dagens planlagte mål. Når vi først havde slået lejr, kunne vi komme i soveposerne, og kunne vel så bare vente på, at det blev tørvejr igen. Og hvad skulle man så få tiden til at gå med, når man alligevel lå ned? Det var det jeg tænkte allermest på.
Ane sagde et eller andet, jeg ikke kunne høre for regnen eller hætten. Ane pegede på en lille hytte, som lå idyllisk for enden af en mindre sø. Stort set dukket op af ingenting i det tågede og regnfulde vejr.
”Skal vi holde pause der?” Spurgte jeg.
Ane nikkede og smilede tilbage.
Hytten var uindtagelig. Solid hængelås for døren samt tillukkede skodder.
”Jeg ser lige om lokummet er ledigt,” sagde Ane.
Ane gik over til et lille skur, der lå ved siden af. Jeg satte mig på nogle våde brædder i læsiden af huset og fandt kortet frem. Hytten var med på kortet, og vi manglede vel stort set en time i at nå til det sted vi havde udset som lejrplads. Jeg blev nødt til at pakke kortet hurtigt væk igen, så det ikke blev ødelagt. Ane kom tilbage med et stort grin.
”Du kan ikke gætte, hvad jeg har fundet?”
Det var ikke svært, i hånden havde hun en nøgle.
”Hvor fandt du den?”
”Den var under et lille krus, der hang på væggen”
Nøglen passede til hængelåsen og vi gik ind. Der var helt mørkt. Man trådte lige ind i køkkenet. Fra køkkenet gik en dør ind i hyttens hovedrum og det var, hvad der var i den hytte. Jeg nærmest snublede over brændeovnen.
”Se, der ligger optændingsbrænde og tændstikker parat i kurven!”
”Hvor betænksomt.”
”Hvad siger du, skal vi ikke slå os ned her?” Spurgte jeg.
Ane nikkede og gav mig et kys.
”Det er en nødsituation, der er flere turister, der er døde af at være blevet kolde og våde på Hardangervidden.” Sagde Ane med et alvorligt udtryk.
På indersiden af døren stod netop fjeldreglerne og i dem stod der netop. ”Søg ly i tide,” læste jeg højt.
”Det må være nu vi skal grave os ned.”
Vi fik ild i brændeovnen.
Vi gik begge ud og baksede lidt med skodderne og fik endelig taget dem af. Inde i hytten begyndte brændeovnen så småt at varme. Vi gik rundt og kiggede.
En hyttebog lå fremme og Ane læste i den.
”Der har ikke været nogen her siden påske!” konkluderede hun. Jeg kiggede på de gamle møbler. Et stort spisebord af råt fyrretræ. Slidt af sæbevand og skurebørster gennem et århundrede. En kombineret sofa og seng med fint udskårede armlæn og mørkerødt stribet uldbetræk. Et par stole, et lille skab, børnetegninger på de rå trævægge og forskelligt gammelt nips: et rygsækstativ af træ med mørnede læderremme, men ingen sæk. En drikkekop lavet af en birkeknude, en gammel lysestage med et stearinlys, halvt spist af en mus. Bortset fra et par hundrede muselorte, var der rent og pænt og hyggeligt.
Vi tog regntøjet af og konstaterede, at vi var stort set gennemblødte. Det hele måtte hænges til tørre. Over brændeovnen var der betænksomt hængt tørresnore og bøjler op,
"Selv dine trusser er blevet våde." Sagde jeg. Ikke der, hvor jeg ønskede at se fugt, men i linningen.
Snart stod vi begge nøgne, mens tøjet hang over ovnen. Anes hud var bleg og nubret af kulde.
”Varm mig lige.” sagde Ane.
Jeg trak hende ind til mig og lagde mine hænder på hendes bagdel.
”Uuuuuuuhhh, dine hænder er kolde!” skreg hun.
Jeg gned hænderne hurtigt for at få varme både i hænder og balder. Ane gjorde det samme. Jeg drejede hende så strålevarmen fra ovnen kunne varme yderligere. Mit lem begyndte at røre på sig.
Ane tog fat i min pik med sin kolde hånd og sagde: ”Den er i hvert fald varm!”
”Vil du have lagt varmerør ind?”
”Mmmmm,” hviskede Ane.
"Hvordan vil du have den? Forfra, bagfra, fra siden eller på ovnen?"
"Er det et enten eller?….jeg tror gerne, jeg vil have det hele," sagde Ane kælent, "men det er for koldt at stå her.”
Vi fandt soveposerne frem og lynede dem helt op. Den ene blev brugt som lagen og den anden som dyne. Vi krøb sammen under den og knugede os ind til hinanden og gned hænderne for at få varme i dem. Sådan lå vi et stykke tid og pillede lidt ved hinanden.
”Vent lidt, jeg lægger lige lidt mere brænde på.” Jeg stod ud af sengen og gik over til ovnen. Ane så kærligt efter mig.
"Pas på du ikke får overbalance," sagde hun med henblik på min pik, der stod tungt og vandret ud i luften.
Jeg lagde et par store knuder på og lukkede halvt ned for trækken. Ovnen lugtede af en blanding af brændt støv og birkerøg.
Jeg vendte tilbage til Ane.
"Kom herhen." Ane langede ud efter min pik og trak mig hen til sig.
"Læg dig bag mig." Sagde Ane og vendte ryggen til mig og viftede indbydende med numsen.
Jeg lagde mig bag hende og placerede min pik mellem hendes baller uden at glide indenfor. Jeg kyssede hende i nakken og kærtegnede hendes bryster.
"Du må godt komme ind med det samme", sagde Ane.
Jeg fandt en vej og gled let og ubesværet indenfor. Hendes kølige, bløde balder lå tæt op til min lyske. Min pik var så stiv, at man kunne tørre badelagner på den. Jeg lå helt stille og havde en hånd på Anes ene bryst. Brystvorten struttede og var rynket som en rosin af kulde og lyst.
Sådan lå vi stille længe. Hvor er jeg heldig, at jeg har en kæreste, der vil lukke mig ind i varmen. Det at være inde i en pige er vel det livet handler om? Alt andet er bare tidsfordriv indtil man ligger der igen. Jeg spjættede lidt med pikken og Ane gryntede tilfreds.
”Hvad tænker du på?” Spurgte hun.
”Jeg føler mig som et egetræ med en sidegren, der er afbarket og poleret og på sidegrenen er der spiddet en elverpige.”
”Jeg er blevet fanget af en stor trold, der har slæbt mig ind i sin hule og tændt ild. Jeg er blevet penetreret af hans pik, som han bruger som pølsepind og nu skal jeg steges over bålet og senere spises.”
Jeg fik en hånd ned mellem hendes ben forfra og fandt hendes klitoris, som jeg begyndte at gnide med små cirklende bevægelser. Jeg havde næsen begravet i hendes hår. Al parfumeduft var forsvundet, tilbage var den ægte vare af menneskedyr.
Ane satte rytmen og skød bagdelen stille og roligt frem og tilbage, og jeg faldt i og stødte med mens jeg fortsatte med at bearbejde den lille knop intensivt. Ane begyndte at hive efter vejret og jeg satte tempoet en anelse op og stødte dybere.
”Det er en dejlig pølsepind!”
For den uindviede kunne det lyde som om Ane var ved at komme, men jeg vidste godt, at der skulle mere til.
”Du skal lige brunes lidt den anden side.”
Med pikken inde i hende, vendte jeg hende, så Ane lå på maven. Hun spredte sine ben, så godt det kunne lade sig gøre på det smalle leje og løftede numsen op, så jeg kunne få en hånd ind under hende.
Jeg begyndte nu at tage hende med lange dybe, kærlige stød, mens jeg nussede hendes klitoris. Ane responderede, som hun plejer, stønnede med fuld lyd og kom minuttet efter med et voldsomt skrig. Jeg elsker den lyd.
”Dejlige, dejlige mand…. Jeg vil have mere.” Sagde hun, da hun havde sundet sig lidt.
"Kom ovenpå mig" sagde jeg.
Jeg lagde mig på ryggen og Ane kravlede ovenpå og kyssede mig kærligt. Med sin hånd fik hun fat i min pik og fik styret den indenfor og lod mig komme i bund.
”Mmmm, du har en dejlig pik,” sagde Ane og kørte sit underliv lidt frem og tilbage for at mærke den i alle vinkler.
Ane fortsatte med at kysse og begyndte så at vugge op og ned med seje bevægelser. Jeg satte hælene på briksens armlæn og samarbejdede med Ane. Med mine hænder tog jeg hårdt fat i hofterne og kunne mærke, hvordan musklerne i Anes balder og ryg arbejdede. Ane måtte stoppe kysseriet for at få luft og kørte nu direkte mod toppen igen. I et stadig vildere ridt huggede hun med sit underliv, for at få mest mulig glæde ud af min pik, der begejstret deltog i løjerne. Jeg holdt igen med det yderste af neglene for ikke at komme for tidligt. Endelig kom Ane med endnu en voldsom orgasme, som fik taget til at lette og den buldrende kakkelovn til at tabe pusten. Jeg slap taget med neglene og fulgte med en kort spurt Ane til dørs og fyldte hende op med en hel dags opsparet sæd.
Ane blev liggende slapt ovenpå mig. Jeg kløede hende blidt på ryggen og nussede nakke, ryg og balder igen. Holdt så inde og slappede fuldstændigt af. Sådan lå vi længe indtil Ane kyssede mig og sagde.
"Hov, du snorker!"
Pikken lå stadig halvstiv inde i Ane og fungerede som en prop, der forhindrede safterne i at løbe ud.
"Sådan knalder man temperaturen op i en hytte." Sagde jeg.
"Mmmmm".
Erotiske noveller skrevet af Jahatten